Fakta om San Francisco

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til San Francisco.
  • Indbyggere 500.000
  • Grundlagt 1896
  • Sprog Engelsk
  • Religion Kristendom, Jødedom, Islam, Buddhisme, Hinduisme
  • Valuta Amerikanske dollars
  • Højde over havoverfladen 2 meter

Værd at vide

Tidsforskel

San Francisco ligger ved USA's vestkyst og er 9 timer efter Danmark

Transport

Muni
Muni er San Francisco’s bus og metro system som kører overalt i byen med buses, toge, cable cars og F-line heritage streetcar

Cable Cars og Street Cars
Cable cars og street cars er San Francisco’s historiske offentlige transport. Cable cars findes i downtown kører på tre ruter: Powell-Hyde, Powell-Mason, og California Street. Den historiske F-Line streetcar op og ned ad Market Street hele vejen til Fisherman’s Wharf.

Taxi
Som i alle andre amerikanske byer er taxi en yndet og brugbar transportform.

Prisniveau

En hovedret inkl. salat/suppe og tilbehør koster 80-120 kr. inkl. drikkepenge på en almindelig restaurant. Forvent 250-500 kr. på de finere restauranter. En øl eller et glas vin koster 25-50 kr. serveret på en restaurant eller en bar. En almindelig kop kaffe koster ca. 10 kr., mens en cappuccino koster 15-20 kr. hos f.eks. Starbucks. Det er langt billigere at køre i taxa i USA end i Danmark.

Drikkepenge

I Danmark er vi vant til, at regningen inkluderer betjening. Men sådan er det ikke i USA. Servicepersonalet i USA er lavt lønnet, og de er afhængige af drikkepenge. Måske derfor er betjeningen i USA oftest bedre end i Danmark. På restauranter skal man altid give 15 % i drikkepenge, hvis man er tilfreds med betjeningen. Vær dog opmærksom på, at nogle restauranter – ofte de finere – lægger service charge på regningen, og så skal der ikke gives drikkepenge. Fastfoodrestauranter som f.eks. McDonald's har ingen betjening, og der skal derfor ikke betales drikkepenge.

Også amerikanske lokalguider og buschauffører forventer i løbet af rejsen at modtage en vis sum drikkepenge. Vi anslår et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende.

Valuta og kreditkort

Det er rart at have et lille beløb i amerikanske kontanter med på rejsen. Amerikanske dollars kan købes i Danmark i nærmeste bank. Du kan også blot medbringe dit kreditkort – MasterCard og Visa er mest udbredt i USA – så er det muligt at hæve kontanter i dollars allerede i lufthavnenes hæveautomater, der kaldes ATM (Automatic Teller Machines). Det er muligt at betale med kreditkort stort set overalt i USA, og ellers er der en hæveautomat i nærheden.

Elektricitet

Amerikanerne bruger stik med meget brede, flade ben. Køb et adapterstik i lufthavnen, eller køb det allerede nu i forretninger med el-udstyr. I USA bruger man kun 110-115 volt, men normalt fungerer barbermaskiner, hårtørrere og opladere til mobiltelefoner, kameraer o.l. fint. I øvrigt er der normalt hårtørrer på hotelværelserne.

Telefon og internet

I USA fungerer ældre dualband-mobiltelefoner ikke. Det skal være triband-mobiltelefoner, som også de fleste danskere benytter. Det er forholdsvist dyrt at benytte sin mobiltelefon i USA, og det er smart at købe taletidskort – prepaid phone cards – til de internationale opkald.

Ved opkald fra USA til Danmark trykkes: 011-45 + det ottecifrede danske nummer. De fleste hoteller – men ikke alle – har trådløst internet, hvis du selv medbringer computer eller iPad. Desuden har de fleste hoteller computere, der kan lejes eller lånes gratis af hotellets gæster.

Drikkevand og hygiejne

I USA kan man drikke vandet fra vandhanerne. Hygiejnen på restauranter og hoteller er på niveau med den danske.

 
Takt og tone

Amerikanerne går næsten altid praktisk og afslappet klædt. Kun på arbejdspladser kan der være en vis uniformering. For turister er alt tilladt, når blot man har tøj på. Vær dog opmærksom på, at finere restauranter kan have en såkaldt dress code, hvor mænd er iklædt jakke og slips, og kvinderne kommer i kjole eller nederdel.

Morgenmad

Den amerikanske morgenmadskultur er forholdsvis simpel sammenlignet med den danske. Morgenmaden på de fleste standardhoteller i USA er continental, hvilket typisk indebærer kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade.

Rygning

Rygning på offentlige steder bliver mindre og mindre velset i USA, og mange stater har indført skrappe restriktioner. De fleste hoteller har rygeforbud, og det giver en bøde, hvis man ryger på et røgfrit hotelværelse. Under al flyvning, tog- og bustransport er der rygeforbud. Der er dog ofte afmærkede områder i togene, hvor rygning er tilladt.

Rejser til San Francisco

  • Det Vilde Vesten

    Kom eventyret i møde. Mød Navajo-indianere, guldgravere og nybyggere i ånden i USA’s storslåede naturparker

    4,6
    • 5 afrejser
    • 15 dage
    • Fra 22.998,–
    fra København
  • Californiens kyst med San Francisco og Highway 1

    Drømmen om Californien går i opfyldelse i byerne San Francisco og Los Angeles og ad billedskønne 17 mile Drive

    • 2 afrejser
    • 10 dage
    • Fra 17.998,–
    fra Billund
Kontakt os

Ring til os på
tlf. 36 98 98 98
og hør nærmere