Fakta Galápagos

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Galápagos
  • Sprog Spansk
  • Provinshovedstad Puerto Baquerizo Moreno
  • Indbyggere Ca. 30.000
  • Religion Romersk-katolicisme
  • Valuta Amerikansk dollar
  • Areal 7.790 km2

Værd at vide

Tidsforskel

Tidsforskelle mellem Danmark og Galápagos kan variere, alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid:

Sommertid - 8 timer
Vintertid - 7 timer

Transport på Galápagos
I sagens natur er det kun muligt at bevæge sig mellem Galápagosøerne til vands. Vi benytter forskellige typer skibe, alt efter om der er tale om et krydstogt med overnatning om bord, eller vi overnatter på hoteller på de forskellige øer. Skibene, vi bruger på krydstogter, har restaurant, lounge og soldæk, ud over kahytter til overnatning. De skibe, vi bruger til transport mellem øerne og sightseeing til vands, er mindre end krydstogtskibene, men altid komfortable.
Prisniveau på Galapagos
Priserne er generelt højere på Galápagos end i resten af Ecuador. Omkring 200 kr. pr. dag vil dække mad, drikkevarer og drikkepenge på rejsedage, hvor dette ikke er inkluderet.
Drikkepenge

Restauranter lægger som regel 10 procent i service charge på regningen. Hvis du har været tilfreds med betjeningen, kan du lægge 5 procent til tjeneren oven i dette beløb. Chauffører og lokalguider vil også forvente at modtage drikkepenge, da de generelt er lavt lønnede. Omkring 10 amerikanske dollars pr. dag er standarden. Se også vores anbefalinger til et beløb i programmet for den rejse, du skal på.

Som altid er det naturligvis frivilligt at give drikkepenge.

Valuta og kreditkort

På Galápagos betaler man med amerikanske dollars. De fleste butiksejere foretrækker små sedler.

Følgende kreditkort accepteres de fleste steder: Visa, MasterCard og Diners samt i mindre grad American Express.

Elektricitet
På Galápagos bruger man vekselstrøm, 110 volt. Stikkontakterne er til elstik med to flade ben og evt. et rundt ben. Medbring derfor gerne adapter med flere valgmuligheder.
Telefon og internet

Områdenummeret til Galápagos er 005935. Man kan komme ud for, at medbragte, danske mobiltelefoner ikke fungerer i Ecuador og på Galápagos. Er dette tilfældet, kan man købe et SIM-kort, som opererer på det lokale net. Hvis din danske mobiltelefon fungerer på Galápagos, kan det være meget dyrt at bruge den. Tjek gerne priserne hos dit teleselskab inden afrejse.

Der er internetcaféer flere steder, man betaler 1-2 US dollars for 30 min.

Hygiejne
Det anbefales at medbringe spritgel til håndvask. Der er ikke offentlige toiletter på de små øer. I byerne og i lufthavnene (Baltra og San Cristobal) er der toiletter.
Takt og tone
 De lokale myndigheder opfordrer til, at man ikke berører dyr, fugle og planter, og at man ikke medtager sand, plantefrø eller jord og sten fra nogen af øerne. Det er endvidere forbudt at fodre dyrene.
Rygning
Under al flyvning og transport er der rygeforbud. Det er forbudt at ryge ved udflugter på Galápagosøerne.
Maks. 15 deltagere

Drømmen om Ecuador og Galápagos

Tag med på drømmekrydstogt til Galápagos, med øko-lodge i Amazonas og kulturhistorie i Quito og Otavalo

4,7
  • 08-10-2024
  • 12 dage
  • 54.998,–
fra København