En tryg rejseoplevelse med Albatros

Det skal være sjovt at rejse, og du skal helst komme hjem med en masse gode oplevelser. Og det kan du kun, hvis du føler dig tryg, lige fra du bestiller din rejse, til du vender hjem igen – også i en verden med coronavirus

Derfor har vi indført en række tiltag, som sikrer, at der er styr på hygiejnen, og at vores medarbejdere og samarbejdspartnere gør deres bedste for at minimere risikoen for smitte – samtidig med at du får alle de rejseoplevelser, du drømmer om.

Rejseledere
Alle vores rejseledere har gennemført WHO’s kursus i begrænsning af smitte med coronavirus og modtaget et certifikat herfor. Derudover sikrer vi, at vores rejseledere:

  • har grundigt kendskab til retningslinjerne for hygiejne og samvær udstedt af de danske og de lokale myndigheder
  • kan sørge for de sikrest mulige procedurer ved check-in i lufthavne, på hoteller osv.
  • ved, hvordan de skal rådgive dig på steder med mange mennesker

Det betyder selvfølgelig ikke, at rejselederne glemmer deres vigtigste opgave: at viderebringe al deres kundskab og kærlighed til de steder, I besøger, og gøre din rejse uforglemmelig.

Samarbejdspartnere
Hos Albatros samarbejder vi med mange forskellige instanser i hele verden: flyselskaber, busselskaber, rederier, hoteller, lokale rejseagenter osv. Vi er i konstant dialog med vores samarbejdspartnere og de lokale myndigheder, og vi lægger stor vægt på, at alle følger myndighedernes retningslinjer for smittebegrænsning. Vi stiller høje krav til vores samarbejdspartnere, så du kan føle dig tryg på rejsen og koncentrere dig om at opleve.

Ekstra rengøring
De fleste lande har indført særlige hygiejnetiltag, der sikrer, at overnatningssteder, transportmidler osv. bliver ekstra grundigt rengjort. Hos Albatros er vi i tæt kontakt med vores samarbejdspartnere rundt omkring i verden for at sikre os, at hoteller, busser, skibe m.m. bliver rengjort efter den bedst mulige standard.

Rejsegarantifonden
Albatros er medlem af den danske Rejsegarantifond. Skulle det blive nødvendigt, er du omfattet af Rejsegarantifondens dækning af pakkerejser. Albatros har medlemsnummer 676.

Rejseforsikring
Når du rejser med Albatros, skal du have en rejseforsikring. Du bør sætte dig grundigt ind i, hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude.

Albatros’ servicetelefon
Hvis du bliver utryg eller får brug for hjælp i løbet af rejsen, kan du altid tage fat i din rejseleder. Hvis du undtagelsesvist ikke kan få kontakt med din rejseleder, kan du ringe til Albatros’ servicetelefon. Vi svarer 24 timer i døgnet, og vi vil gøre vores allerbedste for at hjælpe dig ud af den knibe, du er havnet i. Telefonnummeret er 36 98 97 97.

Hvad kan jeg selv gøre?
Alle Albatros’ rejsedeltagere modtager information om smittebegrænsning i god tid inden afrejse. Som rejsende kan du sørge for at følge disse retningslinjer, så vi alle sammen hjælper hinanden med at få en god og tryg rejseoplevelse:

  • Hold afstand og tag hensyn til andre
  • Undgå håndtryk og kram
  • Host og nys i dit ærme
  • Vask dine hænder ofte eller brug håndsprit
  • Lyt til rejselederens og andre medarbejderes råd
  • Undgå så vidt muligt kontanter. Når det ikke er muligt, så vask dine hænder eller brug håndsprit, efter du har rørt ved kontanter
  • Aflys rejsen, hvis du er syg
  • Brug din sunde fornuft og husk at have fokus på dine rejseoplevelser – det skal være sjovt at rejse!