Albatros´ rejsemesse i København 2018

Fra tidligere rejsemesse
Gratis adgang, men tilmelding nødvendig

Så er det igen tid til Albatros´ årlige rejsemesse, og i år ”rejser” vi ud i byen! Nærmere betegnet til Kødbyen. Albatros´ rejsemesse holdes nemlig et nyt og større sted, så der kan holdes endnu flere rejseforedrag, så der er garanti for rejseinspiration fra alle verdens hjørner.

Albatros´ rejsemesse holdes i Kødbyen d. 5. maj 2018.

Til rejsemessen kan du møde andre rejseinteresserede og få sat ansigt på nogle af de mange medarbejdere, der sammen sørger for, at Albatros’ rejser bliver til virkelighed. Du kan også få en rejsesnak med de mange foredragsholdere, som til dagligt er rejseledere på Albatros´ rejser.

Albatros har også inviteret Niels Bjerre-Poulsen til at holde foredrag på rejsemessen. Niels Bjerre-Poulsen har en Ph.d-grad i amerikansk historie fra University of California, og er lektor på Center for Amerikanske Studier/Institut for Historie på Syddansk Universitet. Niels Bjerre-Poulsen holder et spændende foredrag om Vietnamkrigen.

Vi åbner dørene kl. 10 og slutter igen kl. 16. I løbet af dagen bliver det muligt at købe øl, sodavand og sandwich.

Tøv ikke for længe med at melde dig til, for der plejer at være rift om pladserne. Vi glæder os til at se dig!

Tilmelding til rejseforedrag
Der er gratis adgang til Albatros´ rejsemesse i København 2018, men da der er et begrænset antal pladser til foredragene, er forhåndstilmelding nødvendig. Klik venligst på nedenstående link og udfyld formularen, og skriv, hvilke foredrag du ønsker at høre. Husk at framelde dig, så en anden kan få din plads, hvis du bliver forhindret i at møde op. Frameldinger sendes på e-mail til:
lik@albatros-travel.dk

Til foredragene bliver du præsenteret for et bredt udvalg af vores rejser. Du får dermed masser af rejseinspiration og de bedste forudsætninger for at vælge den helt rigtige rejse.

Når du har udfyldt formularen og trykket send, er du tilmeldt og kan sætte et kryds din kalender. Der sendes ingen billet.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Tilmeld dig her

Tid & sted
Lørdag den 5. maj 2018 kl. 10-16

Kødbyen
Flæsketorvet 60
1711 København V

Bus og tog
Kødbyen ligger i gåafstand fra Københavns Hovedbanegård og Dybbølsbro station.

Parkering
Kommer du i bil, anbefales det at påregne ekstra tid til at finde en parkeringsplads. Der er ingen privat parkering i forbindelse med lokalerne, og de fleste steder i området kræver parkering betaling.

TID

FOREDRAGSEMNER

Kl. 10.00

USA og Canada (østkysten) 
Hør om rejserne: USA – Østkystens Højdepunkter :: New york, New York – start spreading the news.
Hør også kort om rejserne: New England – USA's vugge :: Det østlige Canada.

Peru og Bolivia 
Hør om rejserne: Peru og Inkarigets skatte :: Peru og Bolivia – det mægtige Inkarige.

Thailand 
Hør om rejserne: Khmerernes rige –Thailand, Cambodja og Vietnam ::  Indokinas Mekong – eventyr i Nordthailand, Laos og Cambodja.
Hør også kort om rejserne: Thailand – rundrejse og badeferie :: Essensen af Thailand :: Thailands hjerte :: Det bedste af Thailand.

Albatros´ administrerende direktør Berit Willumsgaard fortæller om Albatros  
Albatros´ har eksisteret i 32 år – kom og hør om Albatros nu og gennem tiderne.

Langtidsferie i Spanien, Italien og Portugal 
Når en uge eller to er for kort tid, er op til 29 dages langtidsferie i fx Spanien, Italien eller Portugal sagen. Hør om konceptet, hotellerne, udflugterne og hvordan du får masser af tid til fordybelse og egne oplevelser.

Albatros´ Big Five camps i Sydafrika 
Hør Khoka Moya Camps hjemvendte værtspar fortælle om deres oplevelser i Sydafrika samt om Albatros’ egne camps i landet: Ranger Camp i Entabeni Vildtreservat i Waterberg-regionen, samt Mantobeni og Khoka Moya Camps i Manyeleti Game Reserve i Kruger.

Bali 
Hør om rejsen: Bali – Gudernes ø :: Essensen af Bali :: Java og Bali.
Hør også kort om rejsen: Langtidsferie på Bali.

Kl. 11.00

Bali 
Hør om rejsen: Bali – Gudernes ø :: Essensen af Bali :: Java og Bali.
Hør også kort om rejsen: Langtidsferie på Bali.

Canada 
Hør om rejsen: Canada & Rocky Mountains.

Antarktis, Svalbard og Norge  
Hør om vores spændende rejser til Antarktis, Svalbard og Norge. Hør om rejsen: Albatros´ store togt til Antarktis – det syvende kontinent.
Hør også kort om rejsen: Norge – fra fjorde i syd to Arktis i nord.

Malta  
Hør om rejsen: Malta – Korsriddernes ø.

Vietnamkrigen – en international historie, 1945-75  
Med udgangspunkt i sin anmelderroste bog om Vietnamkrigen beretter lektor Niels Bjerre-Poulsen her om de begivenheder, der begyndte som et opgør med kolonimagten Frankrig og endte med at gøre Indokina til den centrale kampplads under den Kolde Krig. Vietnamkrigen blev også den første krig, der via fjernsynet dagligt kom ind i stuerne til folk verden over. Den blev en katalysator for ungdomsoprør og sociale bevægelser, såvel i USA som i andre dele af verden. Arven efter denne tragiske krig præger fortsat international politik.

Niels Bjerre-Poulsen har en Ph.d-grad i amerikansk historie fra University of California, Santa Barbara og er ansat som lektor på
Center for Amerikanske Studier/Institut for Historie, Syddansk Universitet.

Ecuador og Galápagos 
Hør om rejsen: Drømmen om Ecuador og Galápagos.

Jordan og Israel 
Hør om rejserne: En bibelsk rejse gennem Jordan med Petra :: Israel – Kanaans land.

Kl. 12.00

Grønland 
Hør om rejserne: Albatros´ store togt til Nordgrønland over Island :: Nytår i Ilulissat :: Sommer i isbjergenes land.
Hør også om nye togter, som vi har på tegnebrættet.

Vietnam 
Hør om rejserne: Vidunderlige Vietnam :: Det bedste af Vietnam :: Good morning Vietnam.
Hør også kort om højdepunkterne fra rejserne: Sommer i Vietnam :: Flodkrydstogt på Mekongfloden :: Den store Vietnamrejse.

USA (vestkysten) 
Hør om rejserne: Det vilde vesten :: Crazy Horse, Custer & Little Bighorn.
Hør også kort om rejsen: California Dreamin’.

Albatros´ Big Five camps i Sydafrika 
Hør Khoka Moya Camps hjemvendte værtspar fortælle om deres oplevelser i Sydafrika samt om Albatros’ egne camps i landet: Ranger Camp i Entabeni Vildtreservat i Waterberg-regionen, samt Mantobeni og Khoka Moya Camps i Manyeleti Game Reserve i Kruger.

Italien 
Hør om rejserne: Det pragtfulde Norditalien :: Sorrento og syditalienske herligheder :: Kultur og pilgrimsvandring i Toscana :: Sommerhøjskole i Toscana :: Efterårshøjskole i Toscana :: Vingårdsferie i Toscana :: Opera i Verona.

Flodkrydstogter i Europa 
Et krydstogt ad en af Europas floder er den ideelle rejseform, hvis du vil kombinere kulturelt og historisk indhold med komfort og afslapning. Udsigten kan nydes fra skibets dæk eller fra restauranten, mens middagen indtages, og landsiden kan udforskes på spændende udflugter, når skibet lægger til kaj. Albatros har et bredt udbud af flodkrydstogter, og hvis du er i tvivl om, hvilken du skal vælge – så kom og hør om flodkrydstogter på Rhinen, Donau, Seinen, Douro, Rhône og Saône.

Iran 
Hør om rejsen: Irans højdepunkter.

Kl. 13.00

England
Hør om rejsen: England – stormagt i tusind år.
Hør også kort om nogle af højdepunkterne på rejsen: Nordengland – på sporet af Danelagen :: Sydengland og Cornwall. 

Centralasien
Hør om rejserne: Sovjetistan – rundrejse til de 5 Centralasiatiske lande :: Sommer i Kirgisistan :: Usbekistans Silkevejsbyer.  

Centralamerika 
Hør om rejsen: Albatros’ Centralamerika.  

Nilen 
Hør om rejsen: Albatros´ store luksuskrydstogt på Nilen.

Caribien 
Hør om rejserne: Caribien på 1. klasse :: Krydstogt i von Scholtens kølvand.

Australien
Hør om rejsen: Waltzing Mathilda.

Japan  
Hør om rejsen: Japan – Solens Rige :: Albatros´ Japan.
Hør også om forlængelsesmuligheder.

Kl. 14.00

Chile og Costa Rica 
Hør om rejserne: Chile – fra Påskeøen til verdens ende :: Costa Ricas vilde natur.

Georgien og Armenien 
Hør om rejserne: Albatros´ Georgien :: Det gæstfri Georgien :: Georgien & Armenien :: Albatros´ Armenien.

Vietnam 
Hør om rejserne: Vidunderlige Vietnam :: Det bedste af Vietnam :: Good morning Vietnam.
Hør også kort om højdepunkterne fra rejserne: Sommer i Vietnam :: Flodkrydstogt på Mekongfloden :: Den store Vietnamrejse.

Indien  
Hør om rejserne: Imperiets Juvel :: Indien fra Nord til Syd.

Sri Lanka og Maldiverne 
Hør om rejserne: Albatros´ Sri Lanka :: Sri Lanka og Maldiverne :: Sri Lankas Højdepunkter.

Rundrejser i Afrika 
Hør om rejserne: Mandelas Afrika :: Albatros’ Namibia.
Hør også kort om rejsen Sydafrika Adventure og vores rejser med Rovos Rail.

USA (sydstaterne) 
Hør om rejserne: Borte med Blæsten :: Solskinstaten Florida.

Kl. 15.00

Argentina, Paraguay og Brasilien 
Hør om rejsen: Sydamerikas hjerte.

Baltikum 
Hør om rejsen: Baltikum – rundrejse i Estland, Letland og Litauen.

Skotland og Irland 
Hør om rejserne: Skotland – Albatros på eventyr i kongeriget Alba :: Det grønne Irland – kelternes ø.

Burma  
Hør om rejsen: Flodkrydstogt i Burma.

Cuba 
Hør om rejserne: Cuba – Castros Caribien :: Det store Cuba-eventyr :: Rumba og rom – det bedste af Cuba.

New Zealand 
Hør om rejserne: New Zealand – Kiwiernes Land :: Albatros Aktiv – New Zealand for naturelskere.


Vi tager forbehold for ændringer i programmet.