Hvor skal jeg rejse hen i 2018?

Hvorfor blive hjemme, når man kan tage til Cuba i 2018?
2018 er godt i gang, og selvfølgelig skal du ud at rejse

Vi har samlet 7 anbefalinger til dig, der endnu ikke har besluttet, hvor i verden du vil rejse hen i 2018.

Læs med nedenfor eller se alle rundrejser i 2018

New Zealand

Når vi har vinter, er det sommer på den sydlige halvkugle. Så i stedet for at gå og fryse i januars mørke skal du naturligvis rejse om på den anden side af jorden. Fx til New Zealand, hvor januar betyder grønklædte bjergskråningerne og glitrende solstråler i de blanke fjorde. New Zealand er stedet, hvor du henter de utroligste naturoplevelser. Føl dig som en stjerne fra filmene om Ringenes Herre i den vulkanrige Tongarino Nationalpark. Se de snetoppede bjergtinder spejle sig i Lake Tekapos fornuftsstridigt blågrønne vand, eller gå en tur på Fox-gletsjeren – stedet hvor is møder regnskov.

Læs mere om New Zealand, eller se alle rejser til New Zealand i 2018

Lupiner med Lake Tekapo i baggrunden

Cuba

En anden oplagt rejsedestination i de kolde vintermåneder er caribiske Cuba. Fidel Castro blev 90 år i 2016 og holder nok ikke evigt. USA og Cuba har taget indtil flere skridt nærmere mod at blive perlevenner i løbet af de sidste par år. Vi forudser, at Cuba kommer til at ændre sig drastisk, også som rejseland. Så vil du opleve det originale, autentiske Cuba, er det snart sidste chance. Du skal rejse til Cuba, hvis du er til vuggende salsarytmer, indbydende sandstrande, UNESCO-beskyttede kolonitidsbygninger og et farverigt gadeliv fuld af charme og gamle amerikanerbiler. Og selvfølgelig hvis du vil opleve et hjørne af verden, hvor historien kigger frem overalt, og hvor den har opført sig helt anderledes end i de fleste andre lande.

Læs mere om at rejse i Cuba, eller se hvornår du kan komme til Cuba i 2018

Vi spår, at Cuba snart bliver helt, helt anderledes

Japan

Foråret er dejligt i Danmark, men det er endnu bedre i Japan. Og det er ikke kun på grund af kirsebærtræerne, som spreder et smukt løserødt skær over gader og parker i det tidlige forår. Du skal rejse til Japan, hvis du er vild med tanken om Tokyos myldrende storbyliv, Kyotos stemningsfulde templer og vulkanøer med alverdens former for naturlige spa-oplevelser. Transporten på vores rejser i Japan foregår naturligvis på ægte japansk vis med det verdensberømte lyntog Skinkansen.

Læs mere om Japan, eller se vores aktuelle rundrejser i Japan

Tag med til Japan og oplev traditionen møde fremtiden

Rhinen

Hen over forår og efterår i 2018 kan du komme på flodkrydstogt på Rhinen. Floden har i århundreder været en af Europas vigtigste transportveje og dannede i sin tid en del af Romerrigets grænse mod nord. Hopper du om bord på Albatros’ flodkrydstogtskib, MS Rhein Melodie, er der derfor lagt op til en rejse gennem historien. Middelalderbygninger og borgruiner venter i Strasbourg og i den UNESCO-fredede floddal Mittelrhein. Læg dertil bakkeskråninger overstrøet med struttende vinstokke, som du kan nyde udsigten til, mens skibets besætning forkæler dig med lækre middage og drinks på soldækket.

Se alle vores aktuelle krydstogter på Rhinen, eller læs mere om at være på flodkrydstogt

Få en afslappende og oplevelsesrig ferie på krydstogt ad Rhinen

Canada

Canada er landet, hvor bjergene er høje, storbyerne er stemningsfulde, og nationalparkerne er mange og helt utroligt smukke. Rejs med gennem Rocky Mountains og se de snedækkede bjergtoppe spejle sig i smaragdgrønne søer – husk dit kamera. Du kan også skrue lidt mere op for den kulturelle atmosfære vende dig mod det østlige Canada og opleve den fransk-engelske kolonihistorie på tætteste hold. Og som altid i Canada får storby og kultur følgeskab af fabelagtige naturoplevelser. I Østcanada kan du både komme på hvalsafari, sejle mellem de 1.800 småøer i St. Lawrence-floden og selvfølgelig føle suset fra de imponerende Niagara Falls.

Klik her og læs meget mere om Canada eller se nærmere på vores 2018-rejser til Canada

Naturen viser sig fra sin bedste side i Jasper Nationalpark

Sydafrika

Safari i Sydafrika er en eminent måde at få en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Med Albatros bor du på dejlige safaricamps og -lodges placeret midt i den vilde natur. På de fleste safarirejser i Sydafrika har vi endda vores egne camps og lodges, så vi kan få hele for os selv. I det bedste hjørne af den verdensberømte Kruger Nationalpark og i det gudesmukke, privatejede Entabeni Vildtreservat tager vi på udkig efter løver, leoparder, elefanter, næsehorn og alle de andre medlemmer af den sydafrikanske dyrefamilie. Med os har vi erfarne rangere, der på nærmest magisk vis altid formår at finde dyrene, kun ved at kigge på de spor, som vildtet efterlader sig rundt omkring i naturen. Men safari er ikke det eneste, Sydafrika har at byde på. Du kan også tage med på storbyferie i Cape Town, på vinsmagning i Sydafrikas berømte vinland eller følge med ad Panoramaruten, hvor dybe kløfter og dramatiske klippeformationer står klar til at imponere dig. Er du et luksusdyr med et intakt eventyrgen, kan du stige om bord på Rovos Rail – verdens mest luksuriøse tog – og få safari på skinner tilsat et godt stænk eksklusivitet.

Se dine muligheder for at komme på safari i Sydafrika, eller se alle rundrejser i Sydafrika

Der er gode chancer for at møde ham her på din safari i Sydafrika

Ecuador og Galápagos

Er du til regnskov, indianerkultur og et helt unikt dyreliv, skal du rejse til Ecuador og Galápagos. Et besøg på Galápagos-øerne langt ude i Stillehavet er som en kombineret ferie og naturuddannelse. Ingen forlader Galápagos uden at være blevet klogere på både evolutionsteori, vulkaner og ikke mindst dyr. Du kommer til at føle dig som Charles Darwin selv, når du kommer overraskende tæt på havskildpadder, søløver, fregatfugle og havleguaner. På fastlandet i Ecuador venter de lokale indianeres farvestrålende marked i Otavalo, vandreture i regnskovens frodige grønhed og termiske bade med en fortryllende udsigt i Andesbjergene.

Se alle rundrejser i Ecuador eller krydstogter på Galápagos

Galápagos' søløver daser på stranden