Mulig strejke og lockout i Danmark april 2018

Der er risiko for, at Danmark snart rammes af storstrejke og lockout, og dette kan påvirke rejser i den kommende tid.

Ingen ved præcis, hvornår strejken og/eller lockouten træder i kraft, eller hvilke instanser, det eventuelt vil påvirke. Det er også muligt, at strejke og lockout bliver aflyst.

Hvad kan jeg som rejsende gøre?
Ikke så meget. Almindelige annulleringsbetingelser er gældende for alle rejser, og alle er nødt til at vente og se, hvordan situationen ser ud på selve afrejsedagen. Som udgangspunkt skal du møde op i lufthavnen – med mindre du får andet at vide fra Albatros. Det kan føles usikkert, men i og med, at ingen kan forudsige, hvordan situationen er på dagen, bliver vi nødt til at afvente. Er du ramt af lockouten og derfor ikke må rejse, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Rejsebureauets almindelige annulleringsbetingelser er stadig gældende i dette forhold.

Hvad gør Albatros?
Albatros holder nøje øje med situationen og har nedsat et internt strejketeam, der aktiveres så snart strejken og/eller lockouten starter. Dette hold vil sørge for, at vores berørte gæster får løbende information og løsninger i forhold til berørte dele af deres rejse. Albatros vil gøre alt i vores magt for, at vores gæster berøres mindst muligt og kan gennemføre alle rejser som planlagt.