Oplev Nederlandene, når foråret står i fuldt flor, og kom tæt på nogle af Nederlandenes mest kendte kulturbyer
Busrejse/krydstogtDette krydstogt er et af forårets allerbedste Albatrostilbud. Kom med vores bus til Holland, og sejl blandt tulipanmarker og møller, forbi diger og nydelige småbyer og gennem hundredårige kanaler langs Europas gamle vandveje. Vi anløber en ny spændende by hver dag. I løbet af rejsen kan du blandt andet gå en tur gennem billedskønne gamle Hoorn og Nijmegen og besøge Gent i belgiske Flandern.
Dette udvidede forårskrydstogt begynder og slutter i Amsterdam.
Vi ledsages på alle udflugter (udflugtspakke mod tilkøb) af vores egen danske bus og chauffør, og Albatros’ rejseleder guider os gennem seværdighederne.
Krydstogtet foregår på det 5-stjernede skib Royal Emerald, og alle kahytter ombord er suiter på min. 15 m2. Helpension er inkluderet på det hyggelige skib.
-
Type Rundrejse, Krydstogt, Busrejse
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Nej
-
Valuta Euro
- Dag 1
- Danmark – Amsterdam og check-in på skibet. Afsejling og ankomst til Hoorn
- Dag 2
- Hoorn, Holland. Mulighed for guidet spadseretur i Hoorn inkl. besøg på guldaldermuseet
- Dag 3
- Enkhuizen, Holland. Mulighed for udflugt til fiskerlandsbyen Volendam og Edam med besøg på ostefabrik
- Dag 4
- Schoonhoven og Kinderdijk, Holland. Mulighed for udflugt til Kinderdijks møller
- Dag 5
- Antwerpen, Belgien. Mulighed for udflugt til Deltaprojektet og mulighed for besøg i Rubens hus på egen hånd
- Dag 6
- Gent, Belgien. Gåtur i Gents gamle bydel og shopping. Mulighed for besøg i en af Flanderns ældste byer, UNESCO-fredede Brügge
- Dag 7
- Vlissingen, Middelburg og Veere, Holland. En dag til afslapning på egen hånd eller i selskab med rejselederen
- Dag 8
- Rotterdam Holland. Mulighed for udflugt til blomsterparken Keukenhof
- Dag 9
- Nijmegen, Holland. Byrundtur til fods i Hansastaden Nijmegen
- Dag 10
- Amsterdam og hjemrejse med bus til Danmark
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Vi forlader Danmark i bus og kører fra København over Fyn og gennem det sydlige Jylland og Tyskland til Hollands største by, Amsterdam, hvor det 5-stjernede Royal Emerald ligger ved kaj. Vi går ombord og nyder den første lækre middag ombord, inden vi midt på aftenen stævner ud på vores forårseventyr i tulipanernes og vindmøllernes tegn.
I dag skal vi på opdagelse i det maritime Hoorn, hvor de typiske hollandske rækkehuse med stengavle ligger side om side. Denne havneby var en af de handelsbyer, der slog pjalterne sammen med ligesindede byer og dannede Det Nederlandske Ostindiske Kompagni, stiftet 20. marts 1602. Dette cementerede Hoorns status som et handelscentrum i den hollandske guldalder.
Dagens formiddagsudflugt er en gåtur med vores danske rejseleder til Rode Steen, det maleriske torv, hvor vi skal en tur på Guldaldermuseet og gå en virtuel tur gennem Hoorn i år 1650. Ud over museet er torvet flankeret af tidligere ostepakhuse, hvor man opmagasinerede ostene, indtil de kunne skibes videre ud i verden. Det skete fra det livlige havneområde, som stadig i dag byder på sejlbåde og endnu flere gamle pakhuse. Det besøger vi naturligvis også og hører fortællingen om tårnet Hoofdtoren – et forsvarsværk fra det 16. århundrede. Stil dig ved siden af de tre bronzekabine drenge (repræsenterer helte i børnebøgerne af Johan Fabricius) på kajens væg og lyt med dem til "havets stemme, som lokker og beruser".
(Dagens formiddagsudflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).
Vi lægger i dag til i Enkhuizen, som i det 17. århundrede var en af de rigeste byer i Holland. Det kan man stadig mærke i dag, hvor byen stadig er rig på historiske bygninger med sine mange statelige ejendomme, kanaler, kirker, bymure og havne. Det er et herligt sted at gå en tur, så det kan du vælge at gøre med vores danske rejseleder. Du er også velkommen til at gå en tur på Zuiderzee Museum (Sydhavsmuseet), som giver et godt indblik i historien (entré ikke inkluderet).
Efter frokosten om bord er det tid til at køre en tur ud i landskabet, og hvis forårsvejret er med os, vil vi undervejs se marker med tulipaner i flor. Vores mål er den traditionelle fiskerby Volendam og byen Edam, der er kendt for sin ost. På vej nordpå kan vi beundre det traditionelle, flade hollandske landskab med inddæmmede områder og udsigten til græssende køer, vindmøller, gartnerier og føromtalte marker.
Historisk set har det nordlige Holland været et vigtigt område for landets industri og økonomi, og de store havne og handelshuse har ligget her. Specielt adgangen til havnene ved den tidligere indsø Zuiderzee havde stor betydning for det Nederlandske Ostindiske Kompagni. Selskabet havde monopol på handlen med Asien, hvilket gjorde deres købmænd stærkt velhavende.
I dag kan vi beundre de smukke handelshuse i byerne langs IJsselmeer (det tidligere Zuiderzee), som de rige købmænd fik opført. Det gælder også i byen Volendam, hvor den traditionelle fiskerihavn fortsat er præget af en travl havnefront med fiskerbåde, lystsejlere og et fiskemarked, der danner byens naturlige centrum. Vi går en tur langs havnen og bag diget, hvor de smalle gader, træhuse, kanaler og broer danner en malerisk ramme om byen.
Herefter fortsætter vi til nabobyen Edam. Dens historiske centrum, med rødder tilbage til middelalderen, er velbevaret, og det giver os en unik oplevelse af at være tilbage i en traditionel hollandsk landsby, dengang handlen ved Zuiderzee var på sit højeste. Men byen er også verdenskendt for andet end sine traditionelle bygninger, nemlig ost. Edam er nemlig også navnet på en af Hollands mest berømte oste: en stor, rund og fast ost dækket af rød voks, som vi nu får mulighed for at smage under vores besøg på en af de lokale ostefabrikker.
Efter smagsprøver og muligvis lidt ostekøb vender vi tilbage til vores dejlige skib, hvor aftensmaden venter.
(Dagens eftermiddagsudflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).
Schoonhoven er en charmerende lille by fra det 13. århundrede. Det er Hollands førende sølvby, så hvis du vil med på spadsereturen med rejselederen kan vi ikke undgå at (vindues)shoppe en smule og kigge på sølv- og guldsmykker samt ure. Hvis du har mod på mere, kan du selv lægge vejen forbi byens sølvmuseum eller udforske de gamle bymure.
Ledsaget af frokosten sejler vi videre i en times tid til Kinderdijk, der ligger hvor floderne Lek og Noord mødes. Kinderdijk er, som så mange andre steder i Holland, anlagt på inddæmmet jord, og for at holde jorden tør opførte man i 1740’erne 19 vindmøller, der kunne pumpe overskydende vand ud på den anden side af dæmningerne.
Her findes det største antal historiske vindmøller samlet på ét sted i Holland, og det har givet Kinderdijk en plads på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Dagens tilkøbsudflugt er derfor en rundtur i bus for at se nærmere på de historiske vindmøller og det smukke landskab.
(Dagens eftermiddagsudflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).
Tidligt om morgenen lægger skibet til i den flamske by, som er kendt for mode, diamanter og barokmaleren Rubens. Her bor ca. en halv million mennesker, hvilket gør Antwerpen til Belgiens næststørste by. Tilbage i 1500-tallet var Antwerpen var Europas førende handelsby og kontinentets rigeste, og det kan du få en smagsprøve på til formiddag, hvor vores rejseleder tager os med på en tur til fods gennem de brostensbelagte gader.
Selvom en del af de historiske bygninger blev ødelagt i brande og af bombningerne under 2. Verdenskrig er her stadig meget at beundre. For eksempel skal vi forbi rådhus- og markedspladsen Grote Markt, hvor vi skal se gildehusene, en række gamle handelshus fra 1580’erne.
Maleren Peter Paul Rubens nåede også at opleve byens velmagtsdage. I begyndelsen af 1600-tallet boede og arbejdede han her i en årrække. Hans huset og atelier er omdannet til museum, hvor en del af hans malerier er udstillet. Det er i særdeleshed et besøg værd (entré ikke inkluderet). På spadsereturen skal vi blandt andet se hans berømte altertavle i byens domkirke. Hvis din interesse går i retning af nutidskunst, kan du besøge Museet for samtidskunst (MUHKA), som ligger i Zuid-kvarteret omgivet af gallerier og cafeer. Du har også alle muligheder for at opgradere din garderobe med belgiske designertøj, for Antwerpen er i dag en stor modeby. Og nu vi taler om at pynte sig, så har byen også en lang tradition for diamanter. Siden 1447 har man købt og slebet diamanter i så stor stil at nogen kalder byen "Diamantwerpen". Diamantdistriktet ligger omkring jernbanestationen, hvor 1800 forhandlere er koncentreret på cirka én kvadratkilometer.
Hvis du har købt Albatros’ udflugtspakke, går eftermiddagens udflugt i dag til Deltaprojektet, hvor vi kan opleve stormflodens ødelæggelser på tæt hold i Deltapark Neeltje Jans. På museet fortælles historien om vandets hærgen og den efterfølgende opbygning af det gigantiske værn mod havet. Deltaprojektet består i dag af et utal af dæmninger, sluser, diger og stormbarrierer. Formålet er at afkorte den hollandske kystlinje og på den måde mindske antallet af diger, der skal hæves. American Society of Civil Engineers har erklæret projektet for en af den moderne verdens vidundere.
(Eftermiddagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).
Tidligt om morgenen lægger vi til i Gent, som er hovedstad i den belgiske provins Østflandern. Kanalbyen Gent har en meget velbevaret middelalderbykerne omkring den tidligere Graslei-havn, hvor flere bygningsværker er udnævnt til verdensarv af UNESCO. Det gælder for eksempel klokketårnet Belfort med en højde på hele 83 meter. Omkring Graslei finder vi flere betydningsfulde kirker, blandt andet Sint Baafs-katedralen med det berømte Gent-alter, udført af van Eyck-brødrene og med malerier af blandt andre Rubens.
Om formiddagen byder Albatros’ udflugtspakke på en tur til middelalderbyen Brügge, der ligger ved kysten omkring 40 kilometer fra Gent. Brügge har i usædvanlig grad bevaret sin middelalder-arkitektur, og de smalle brolagte gader, skæve huse og pittoreske broer over stille kanaler har gjort byen fortjent til en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Byens storhedstid blev specielt bygget på uldhandlen med England i højmiddelalderen, hvor flamsk klæde var berømt. Velstanden gjorde, at indbyggerne fik råd til at bygge deres huse i sten. Da byens havn senere sandede til, mistede den sin betydning, men den oprindelige middelalder-bykerne blev i udstrakt grad bevaret.
Vi går en tur i byen og ser blandt andet det tidligere beginer-kloster, som blev oprettet helt tilbage i 1200-tallet for enker og enlige kvinder. De velbevarede bygninger, som vi ser i dag, ligger smukt ned til en af kanalerne, og de ældste stammer fra 1600-tallet. I dag huser bygningerne et benediktiner-kloster.
Videre gennem den gamle bydel kommer vi forbi Markt, som er en af byens centrale pladser. Her kan vi se Belfort, et middelalderligt klokketårn, der rejser sig hele 83 meter. Tårnet blev tidligere brugt som skatkammer og arkiv samt udkigspost. Mod entré er der mulighed for at komme op i tårnet ad en smal trappe med 366 trin.
Ad Breidelstraat kommer vi til Burg, som er en anden central plads i byen og opkaldt efter en fæstning bygget i 800-tallet af den første hertug af Flandern, Balduin Jernarm. Borgen eksisterer desværre ikke mere, men på pladsen er der flere historiske bygninger.
Efter rundturen er der tid til at gå på opdagelse i Brügge på egen hånd. Måske kan man også få stillet chokoladetrangen i et af de mange chocolateries rundt omkring i byen, hvor der håndlaves fyldte chokolader.
Vi er tilbage på skibet ved frokosttid.
Om eftermiddagen tager vi med bus ind til Gent og går en tur i byens middelalderbykerne. Her kommer vi også forbi Gravensteen-borgen, der med sin borgmur med tårne og voldgrav er en af byens ældste bygninger. Den oprindelige borg blev opført i 1180, men forfaldt efter greverne af Flandern forlod den. Borgen blev siden anvendt til forskellige formål, blandt andet retssal og fængsel – endda fabrik – og til sidst mest som byggemateriale for andre huse. I 1885 blev borgen ført tilbage til sin oprindelige form, som du kan se i dag.
Bemærk venligst, at kajpladsen i Gent ligger langt fra centrum. Om eftermiddagen arrangerer vi derfor bustransport til byen. Deltager du ikke i det planlagte program, eller ønsker du at tage på opdagelse på egen hånd, er transport til og fra skibet for egen regning.
(Dagens udflugt til Brügge er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).
Vlissingen er en livlig badeby, der hvert år drager tusindvis af besøgende. Boulevarden er den mest berømte del af byen og løber parallelt med stranden. Hvis du har brug for at slappe af i roligt tempo, kan du gå en tur og kigge på havet, badehotellerne, butikkerne og caféerne.
Har du mod på flere oplevelser kører vi om formiddagen kører vi en tur ud i det blå bl.a. til Middelburg i til den hollandske provins Zeeland. Provinsen er, som navnet antyder, tæt forbundet med havet. Floderne Maas’ og Scheldes oversvømmelser har gennem tiderne formet landskabet og givet indbyggerne mod på at prøve at kontrollere naturens elementer. En katastrofal stormflod i 1953, der ikke lod mange bygninger stå tilbage, resulterede i et massivt byggeri af gigantiske diger og kanaler for at kræve landet tilbage og tilbyde en vis form for beskyttelse mod den barske natur. Landskabet forandrede sig for altid, men det skabte også et fantastisk område for dyreliv og alle former for vandsport.
Om formiddagen kører vi en tur i Middelburg, der er provinshovedstad i Zeeland og har et indbyggertal på omkring 48.000. Byen led store ødelæggelser i 1940, da nazisterne bombede byen under 2. verdenskrig. I dag er mange af de ældre bygninger genopbygget til deres tidligere pragt, og bykernen er cirkelformet som den oprindelige middelalderby.
Herefter fortsætter vi til fiskerlejet Veere, hvor vi går vi en tur i den lille by, hvor fortiden møder nutiden. Moderne lystsejlere lægger til kaj ved havnefronten, som er præget af skotske handelshuse, Schotse Huizen, der fortæller om en svunden tid, hvor den skotske uld havde stor betydning for byens eksistens.
Efter frokosten om bord har du tid på egen hånd i Vlissingen.
Deltaet omkring Rotterdam, Rhinen-Meuse-Scheldt, er et resultat af de mange floder som flyder sammen i området, inden de når Nordsøen. Det kaldes ofte blot Rhin-deltaet, siden Rhinen er den største enkelte bidragende flod. Det gør området rigt på øer, søer og måske vigtigst af alt, vandveje!
Vandvejene gør Rotterdam til en dynamisk international by, som huser verdens fjerdestørste og bestemt en af de travleste havne. Her er der altid gang i tankskibe, containerskibe og de karakteristiske lange transportflodskibe, som vi formentligt i løbet af turen har set flere gange.
Dagens Albatrosudflugt er en tur til den verdensberømte blomsterpark Keukenhof. I parken vil der, hvis forårssolen har smilet ned på Holland, være intet mindre end 7 millioner af de fineste blomsterløg i fuldt flor med over 800 varianter af tulipaner.
I parken, der kun holder åbent ganske få uger om året, melder forårets kommen sig med et væld af farver. I den 32 hektar store park er der talrige blomsterudstillinger og flere smukke inspirationshaver. Blandt andet den historiske have, der med tulipaner fortæller den smukke blomsts 400-årige udvikling frem mod den kultiverede plante, vi ser i dag. Der vil være eksempler på tulipaner i nye farver og varianter, som man vil kunne købe i fremtiden, men som endnu ikke er på markedet. Der er også tips til dem, der har mod på at anlægge deres egen tulipanhave. Der er tid til en gåtur i parken for at se på det fantastiske blomstershow. Efterfølgende køres der tilbage til frokost på skibet.
Eftermiddagen kan du tilbringe om bord eller på en gåtur i Rotterdam med vores rejseleder.
(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).
Vi ankommer her til morgen i Nijmegen, som er Nederlandenes ældste by i landets største provins Gelderland. Vi kan nyde udsigten over de gamle kirkespir og den flotte, hanseatiske arkitektur ved indsejlingen i havnen tidligt om morgenen.
Albatros’ rejseleder tilbyder en frivillig rundtur til fods i byen, der afsluttes omkring den historiske bymidte Grote Markt, hvor der er rigeligt af caféer, der kan slukke evt. opstået kaffetørst undervejs. Man kan også besøge det nationale cykelmuseum Velorama, hvor udstillingen på tre etager går igennem udviklingen af cyklen og adskillelige små historier/kuriosa, der vedrører de to-hjulede.
Et yndet sted at besøge for både lokale og turister på udkig efter en mere afslappet oplevelse er parken Kronenburgerpark, der er anlagt midt i centrum. Flotte springvand, ænder, hejrer, vedligeholdte græsplæner og god atmosfære er hvad der kendetegner parken her. Byens anden kendte park Valkhof Park ligger også ganske tæt på centrum, dog i modsat retning. Her kan ruinerne af den gamle borg ses, samt det stadig stående borgkapel – parken er alt i alt endnu en fin oase at besøge.
Efter morgenmad ombord på skibet siger vi farvel til besætningen og kører med vores bus tilbage til Danmark, hvor vi ankommer først på aftenen.
Busrejse
Vi ved, at busrejser er en populær rejseform. Der er ikke langt til på- og afstigningsstedet, og din eneste opgave er at holde ferie. Albatros’ dygtige rejseledere sørger for, at oplevelserne kommer til dig i bedste Albatros-stil i vores komfortable busser. Alt du skal gøre er at læne dig tilbage og nyde turen i ro og mag mens vores kyndige chauffør sørger for at finde vej. Ferien starter ganske enkelt allerede når du stiger ind i bussen.
Hvordan er busserne
Alle sæder har:
Komfortable vippestole med fodstøtte (undtaget sæde 1-4 og 33-34), klap-borde og god benplads
Sikkerhedssele
Læselamper
Stik til 220V, så telefoner og computere kan oplades under kørslen.
Alle busser har
store tv-skærme med mulighed for at vise film
musikanlæg
Køkken med kaffemaskine. Der kan derfor købes kaffe, te og kolde øl og vand om bord
mikrofonsystem til rejselederen
Klima-anlæg
”Nød-toilet”
Erfarne, venlige og hjælpsomme chauffører
Alle busser er røgfri!
Valg af sæde
På busrejser med Albatros foretager vi sædefordeling efter ”først-til-mølle”-princippet fra bussens forreste del og bagud. Hvis du gerne vil have en bestemt plads i bussen, kan du allerede ved tilmelding sikre dig den på hele rejsen.
Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at sædereservationen/din faste plads ikke gælder i eventuelle transferbusser.
Hvor vil du gerne sidde i bussen? Venligst kontakt os for reservation af sæde.
Sæderne 1-4 (række 1)
Koster 150 kr. pr. sæde at reservere.
Sæderne 5-16 (række 2-4)
Koster 100 kr. pr. sæde at reservere.
Sæderne 17-54 (række 5-14)
Koster 75 kr. pr. sæde at reservere.
Sæder sælges kun for hele turen og ikke dele af turen.
Udflugtspakke
Kun for Albatros’ gæster har vi udarbejdet en udflugtspakke ledet af vores danske rejseleder. Pakken skal købes hjemmefra senest 45 dage inden afrejse.
Inkluderet i udflugtspakken:
Hoorn. Halvdagsudflugt til fods inkl. besøg på guldaldermuseet.
Haarlem. Halvdagsudflugt til fiskerlandsbyen Volendam og Edam med besøg på ostefabrik
Kinderdijk. Halvdagsudflugt til Kinderdijks møller
Middelburg. Halvdagsudflugt til Deltaprojektet
Gent. Halvdagsudflugt til UNESCO-fredede Brügge
Rotterdam. Halvdagsudflugt til blomsterparken Keukenhof
Pris: kr. 698,- pr. person
Prisinformation
- Tillæg for kahytsopgradering
-
- Tillæg for udvendig kahyt på Sapphire/Main-dæk kr. 598,- per person
- Tillæg for udvendig kahyt på Diamond/Top-dæk kr. 898,- per person
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Bustransport København – Fyn – Grænsen / Grænsen – Fyn – København (opsamlingsmulighed undervejs. Se under praktiske oplysninger)
- Transport og udflugter jf. program
- Frivillige ture til fods og informationsmøder ved rejselederen
- 9 nætters krydstogt på Royal Emerald (5*) i delt dobbeltkahyt med vindue på Jewel/Low dæk
- Helpension på skibet (evt. måltider i land er for egen regning)
- Kaffe og te til måltiderne på skibet
- Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring Gouda 6 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Udflugtspakke med 6 udflugter (kr. 698,- pr. person)
- Eventuelt øvrige udflugter i land
- Tillæg for enkeltkahyt
- Tillæg for opgradering af kahyt
- Eventuelle måltider på land
- Drikkevarer ud over de nævnte
- Drikkepenge til personalet på skibet (vi anbefaler euro 5-7,- pr. person pr. dag)
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn euro 2,5,- pr. person i alt. Gæster med udflugtspakke bær beregne euro 15 pr. person)
- Personlige fornødenheder
- Fast plads i bussen: 150 kr./100 kr./75 kr. Kontakt os for ønskepladsen på tlf. 36 98 98 98 eller via mail til info@albatros.dk
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
- Alt ikke nævnt under "prisen inkluderer"
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Hvordan er kahytterne?
Fra de lyse og rummelige kahytter fra min 15 m2 har du en god udsigt til floden og omgivelserne. Kahytterne er udstyret med to enkeltsenge/dobbeltseng; badeværelse med toilet og bruser; telefon, hårtørrer, sikkerhedsboks, varme/aircondition, tv, wi-fi og minibar.
Jewel Dæk
Udvendig kahyt på nederste passagerdæk med højtsiddende vindue. 2 enkeltsenge. Ca. 15 m2 (Kat. 1)
Sapphire Dæk
Udvendig kahyt med balkon på midterste passagerdæk. 2 enkeltsenge. Ca. 19 m2 inkl. balkon (Kat. 2)
Diamond Dæk
Udvendig kahyt med balkon på øverste passagerdæk. 2 enkeltsenge. Ca. 19 m2 inkl. balkon (Kat. 3)
Læs mere om skibet her: https://www.teemingrivercruises.com/ships/ms-royal-emerald/
Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Det er absolut en god idé at medbringe en kikkert – man går glip af meget uden.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 30 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Hvem kan deltage?
For at deltage på dette flodkrydstogt er det et krav at du er mobil, selvhjulpen og kan færdes uden hjælp til fods i byer og på stier i parker. Personer under 18 år skal rejse i følge med og bo sammen med personer over 18 år.
Særlige forhold vedrørende helbred
I henhold til rederiets regler har du pligt til at informere Albatros om evt. sygdom eller lidelse, handicap, graviditet eller andre forhold, der kan have betydning for dit velbefindende eller din helbredsmæssige tilstand under krydstogtet.
Ikke egnet for gangbesværede
På nogle af vores udflugter og rundture i byerne foregår til fods, og vi går ofte fra skibet til byernes centrum. Da mange af byernes gamle bydele er fredede og har smalle brolagte gader er det ikke muligt køre i bus. Vi oplever også langt mere atmosfære og kommer tæt på byen, når vi er til fods. Vi kan også bruge offentlig transport som sporvogn og metro. Som deltager i turen skal du derfor regne med at gå op til omkring 6 km om dagen i et roligt tempo på byrundturene, som varer mellem 1½ og 2½ timer. Du skal altså være mobil, selvhjulpen og kunne færdes uden hjælp.
Skibet er desværre ikke indrettet til gangbesværede, som ikke kan bevæge sig rundt ved egen kraft. Dette skyldes primært hensyn til sikkerhed, da rederiet kræver, at alle skal kunne gå fra en båd til en anden uden hjælp fra personale eller medpassagerer.
Af sikkerhedsmæssige årsager må kørestole og gangstativer/rollatorer heller ikke tages med på skibet. Der skal være fri passage på gangarealer o.l.
Kajplads
Når flodkrydstogtskibene lægger til kaj, fortøjes skibene flere steder langskibs uden på hinanden. Det betyder, at man kan opleve at kigge ind i siden på et andet skib i stedet for at have udsigt til landskabet eller en by, når skibet ligger ved kajen. Og at man skal gå gennem andre både for at komme i land – eller at andre passagerer går igennem ”vores” skib.
Rederiet prøver så vidt muligt at få en kajplads i centrum af de byer, vi besøger. Det er desværre ikke altid muligt, og selvom en kajplads er booket og bekræftet, forbeholder havnen sig altid ret til at flytte skibene op til få timer før ankomst.
Det betyder, at vi i tilfældet af, at kajpladsen er langt for centrum og uden for gåafstand, bestiller en bus eller bruger offentlig transport til centrum, når vi skal på udflugt jf. programmet. Deltager man ikke i det planlagte program, eller ønsker man at indlægge egne programpunkter, er transport fra og til skibet for egen regning.
Soldæk
Skibet er udstyret med et stort og dejligt soldæk, hvor der vil være mulighed for at opholde sig, når vi ligger til kaj eller stille glider forbi det smukke landskab.
Vi skal dog gøre opmærksom på, at soldækket på visse dage og sejlruter kan værre lukket i kortere eller længere perioder, pga. at vi passerer lave broer eller sluser.
Udflugter – Halvdag og heldag
Det er normal praksis er at sondre mellem halv- og heldagsudflugter. Dette betyder ikke nødvendigvis, at udflugterne varer hhv. en halv eller en hel dag. En halvdagsudflugt foregår vanligvis enten om formiddagen eller om eftermiddagen og vil ikke strække sig over et måltid. Således vil man oftest være hjemme så det passer med frokost eller middag. Udflugterne varer typisk 2-4 timer. En heldagsudflugt må man forvente varer ca. 5-9 timer, og strækker sig typisk ind over et hovedmåltid, som dog ikke altid behøver at være inkluderet. Dette vil dog være angivet i udflugtsbeskrivelsen.
Tidsangivelser i flodkrydstogters dagsprogrammer
Tidsangivelserne i rejsens program og de havneanløb, der er nævnt, er med forbehold for ændringer fra rederiernes side. Vi oplever generelt meget få ændringer i havneanløb, men enkelte tidsændringer forekommer på næsten alle rejser, hvor man er i vinden og vejrets magt. Det er typisk slusetider, vandstand og flodtrafik, der står bag de mindre ændringer. Vi vælger dog alligevel at inkludere tiderne i programmet, da det giver et ret godt billede af, hvor meget tid man skal regne med i havn/land på rejsens stop. Det er givetvis en del af oplevelsen ved at sejle på en flod!
Hånden på hjertet
Keukenhof
Navnet Keukenhof leder tankerne hen på en køkkenhave, hvilket er lidt misvisende. Men besøget er en oplevelse i særklasse. Den efterhånden kæmpestore blomsterpark er uden tvivl et besøg værd og et af højdepunkterne ved rejser til Nederlandene i denne periode. Det skal dog siges, at mange har fundet ud af det samme, så man må dele oplevelsen med omkring de 45.000 besøgende der i gennemsnit besøger ”køkkenhaven” dagligt.
Påstigningssteder og -tider
Påstigningssteder og -tider
Ved bestilling, noter venligst ønsket opsamlingssted i bemærkninger!
2500 København, Valby Station (ovf. Lyshøjgårdsvej 69) Kl.: 05:00
4600 Ølby Station (Ved 7 -11 Kiosk/Togbus skilt) Kl. 05:30
4200 Slagelse, Afk 39 / Stop 39 Kl. 06:15
5000 Odense, Dannebrogsgade Kl.: 07:15
6000 Kolding, v. Godset kl. 08:15
6330 Padborg, v. OK Tanken Kl.: 09:00
Gæster fra Roskilde kan komme med regionaltog til både Ølby og Valby
Gæster fra ”Sydkysten” (Køge, Greve, Ishøj osv.) kan nå Ølby med S-tog
Gæster fra Hillerød når Valby med S-tog ved skifte på Københavns Hovedbanegård
Gæster fra Ballerup/Frederikssund når Valby med S-tog
Gæster fra Helsingør/Kysten når Valby med Kystbanen, og skift til S-tog på Københavns Hovedbanegård
Hjemkomststeder og -tider
6330 Padborg, v. OK Tanken Kl.: 16:45
6000 Kolding, v. Godset kl. 17:30
5000 Odense, Dannebrogsgade Kl.: 18:30
4200 Slagelse, Afk. 39 / Stop 39 Kl. 19:30
4600 Ølby Station (Ved 7 -11 Kiosk/Togbus skilt) Kl. 20:30
2500 København, Valby Station (ovf. Lyshøjgårdsvej 69) Kl.: 21:00
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.