Eventyrlige Harzen

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Bjerge, smukke bindingsværkbyer, hekse, myter og miner. Rejs med til Tysklands idylliske hjerte

Med sine dybe skove, maleriske slotte, drypstenshuler og mosbeklædte bjerge er det nemt at se, hvorfor Harzen er hjemsted for eventyr om hekse, konger og underjordiske væsner. Harzen er også et af Tysklands mest yndede rejsemål og har gennem tre generationer tiltrukket danskere. Denne hyggelige rejse byder på oplevelser på såvel rejsedagene som under opholdet i Harzbyen over dem alle, Goslar. Her ligger vores hyggelige hotel midt i byen ved markedspladsen blandt bindingsværkshuse, charmerende spisesteder og små forretninger. Dagene byder blandt andet på en udflugt til Wernigerode, hvor slottet med aner fra 1100-tallet knejser over den charmerende by; drypstenshulerne i Rübeland; heksenes dansplads i Thale – og mulighed for at tage smalsporsbanen til Bloksbjerg.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Grupperejse, Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram
Dag 1 Danmark – Harzen. Byrundtur i Hamborg
Dag 2 Byrundtur i Goslar og en tur med Bimmelbahn. Eftermiddagsudflugt til Hahnenklee og Claustal Zellerfeld med stavkirke og bjergværksmuseum
Dag 3 Udflugt til Wernigerode og mulighed for tur til Bloksbjerg med veterantoget Harzer Smalsporsbane til Bloksbjerg
Dag 4 Heldagsudflugt til drypstenshulerne i Rübeland, grænsemuseet i Sorge og heksenes danseplads i Thale
Dag 5 Walsrode og hjemrejse. Besøg i Europas største fuglepark

Hoteller

Hotel Der Achtermann

  • Gratis wi-fi
  • Hårtørrer
  • Kabel-tv
  • Kombination af bruser/badekar
  • Minibar (mod betaling)
  • Skrivebord

Dette dejlige 4* hotel ligger lige ved den gamle bydel i Goslar i Harzen i Tysklands hjerte. Hotellet har i de senere år gennemgået omfattende renoveringer og fremstår derfor indvendigt som en skøn moderne kontrast til de gamle smukke mure.

Der er gratis wi-fi overalt på hotellet og værelserne er moderne og af høj kvalitet. Hotellet ligger midt i Goslar på kanten af den gamle bydel i kort gåafstand til Goslars uforglemmeligt historiske centrum.

Hotellet har både restaurant og indendørs swimmingpool og sauna, så husk badetøjet.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejselufthavn Bemærk
3.598,–
3.598,–
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Danmark – Harzen. Byrundtur i Hamborg
Idyllisk bindingsværk i Goslar

Vi begiver os fra Danmark sydpå via Padborg mod Harzen. Undervejs har vi krydret rejsen med en orienterende byrundtur i Tysklands næststørste by, Hamborg. Herefter fortsætter vi vores rejse over Lüneborg Hede, Hannover og Hildesheim, inden vi når frem til Goslar og bliver indlogeret på vores dejlige hotel.

Dag 2
Byrundtur i Goslar og en tur med Bimmelbahn. Eftermiddagsudflugt til Hahnenklee og Claustal Zellerfeld med stavkirke og bjergværksmuseum
Gustav-Adolf-stavkirke fra 1908 i Hahnenklee

Vi begynder dagen med en hyggelig byrundtur med Goslars Bimmelbahn, som på behagelig vis bringer os gennem bymidten. Overalt omkring os ser vi de karakteristiske bindingsværkshuse, der i den grad har været med til at sætte Goslar på Tysklands- og Europakortet som en perle i Harzens hjerte. Vi kommer naturligvis forbi seværdighederne Kaiserpfalz og det gamle rådhus, og når vi når frokosttid, har du mulighed for at sætte dig på en hyggelig restaurant på torvet, og nyde en bid mad og livet omkring dig.

Om eftermiddagen tager vi med vores bus på udflugt til feriemålene Hahnenklee og Clausthal Zellerfeld. Hahnenklee ligger på en solrig højslette ca. 600 m.o.h., og her finder man den fine Gustav-Adolf-stavkirke fra 1908. Vi lægger også vejen forbi Oberharzens centrum med byen Clausthal-Zellerfeld, hvor universitets- og kurbyen danner rammen om seværdigheder som alteret i Skt. Salvatoriskirken, kunsthåndværkergården og huse som “Dietzelhaus” og “Bergapotheke”, hvis facade er rigt udsmykket med træskærerarbejder. Det er også i Clausthal-Zellerfeld, at vi finder bjergværksmuseet, som fortæller historien om områdets minedrift fra Middelalderen og frem til slutningen af det 19. århundrede.

Dag 3
Udflugt til Wernigerode og mulighed for tur til Bloksbjerg med veterantoget Harzer Smalsporsbane til Bloksbjerg
Wernigerode slottet med aner fra 1100-tallet

Vi begynder dagen med at køre til Wernigerode, Harzens farverige by. De smukke bindingsværkshuse (det ældste fra ca. år 1400) som for eksempel ”Das kleinste Haus” (det mindste hus), ”Das schiefe Haus” (det skæve hus) og ”Das krummelsche Haus” (opkaldt efter bygherren Henricus Krummel) er sammen med rådhuset fra år 1277 med til at skabe en stemning, der minder om den, vi kender fra Ebeltoft – blot i lidt større skala.

Over byen vogter slottet Wernigerode, og herfra er der en fantastisk udsigt over landskabet og ikke mindst til Bloksbjerg. Bjergets tyske navn er Brocken. Tag bummeltoget op til slottet eller, hvis du har mod på en lidt længere tur, så tag med smalsporsbanen til Bloksbjergets top, der ligger 1125 m.o.h. Ifølge et gammelt folkesagn flyver heksene på Sankthansaften til Bloksbjerg for at deltage i den årlige heksesabbat. Men det er faktisk forkert. I Goethes Faust fra 1808 nævner forfatteren sagnet om heksene på Bloksbjerg og fortæller, at der hver Valborgsaften er heksesabbat på toppen af bjerget, men Valborgsaften er aftenen før første maj. Den falder ikke den 23. juni, som Sankthans gør. Desuden er det heller ikke korrekt, når heksene ifølge sagnet flyver til Bloksbjerg. Faktisk ligger heksedansepladsen der, hvor sabbatten skulle finde sted og ligger ikke på selve bjerget. Den finder man derimod et stykke derfra nær den lille landsby Thale, som vi besøger i morgen. Men det gør nu ikke besøget ved Bloksbjerg mindre interessant og smukt.

Dag 4
Heldagsudflugt til drypstenshulerne i Rübeland, grænsemuseet i Sorge og heksenes danseplads i Thale
Kaiserpfalz i Goslar

Rübeland ligger smukt i bunden af en dal. Stedet er kendt langt ud over Tysklands grænser for sine fortryllende huler og bærer da også kælenavnet “Höhlenort” (stedet med huler). Derfor er det også oplagt, at vi i dag besøger en drypstenshule, inden vi fortsætter over dæmningen Rappode-Talsperre til Thale og heksenes danseplads.

Dansepladsen ligger på et plateau 454 m.o.h., og her er travlhed på Valborgsaften, hvilket resten af året er markeret på stedet med skulpturer af både hekse og andre mytiske væsener.

På vej tilbage til Goslar lægger vi vejen forbi grænsemuseet i Sorge, som ligger på den tidligere grænse mellem DDR og BRD. Her ses både vagttårn og selve grænseområdet, og den udendørs udstilling består desuden af informationstavler med information om tiden, hvor Tyskland var delt. 

Dag 5
Walsrode og hjemrejse. Besøg i Europas største fuglepark
I den verdensberømte fuglepark Walsrode

I dag er det hjemrejsedag, men derfor skal vi alligevel ud at opleve. Vi lægger nemlig vejen forbi den verdensberømte fuglepark Walsrode. Hvad der begyndte som en lokal borgers hobby i 1960’erne har i dag udviklet sig til et smukt parkområde med fugle- og planteliv fra hele verden. Her kan vi strække benene og nyde parkens fugle- og planteliv inden vi fortsætter hjemad.

Busrejse

Vi ved, at busrejser er en populær rejseform. Der ikke langt til på- og afstigningsstedet, og din eneste opgave er at holde ferie. Albatros’ dygtige rejseledere sørger for, at oplevelserne kommer til dig i bedste Albatros-stil i vores komfortable busser. Alt du skal gøre er at læne
dig tilbage og nyde turen i ro og mag mens vores kyndige chauffør sørger for at finde vej. Ferien starter ganske enkelt allerede når du stiger ind i bussen.

Hvordan er busserne

Alle sæder har:
Komfortable vippestole med fodstøtte (undtaget sæde 1-4 og 33-34), klap-borde og god benplads
Sikkerhedssele
Læselamper
Stik til 220V, så telefoner og computere kan oplades under kørslen.

Alle busser har
store tv-skærme med mulighed for at vise film
musikanlæg
Køkken med kaffemaskine. Der kan derfor købes kaffe, te og kolde øl og vand om bord
mikrofonsystem til rejselederen
Klima-anlæg
”Nød-toilet”
Erfarne, venlige og hjælpsomme chauffører

Valg af sæde

På busrejser med Albatros foretager vi sædefordeling efter ”først-til-mølle”-princippet fra bussens forreste del og bagud. Hvis du gerne vil have en bestemt plads i bussen, kan du allerede ved tilmelding sikre dig den på hele rejsen.
Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at sædereservationen/din faste plads ikke gælder i eventuelle transferbusser.

Hvor vil du gerne sidde i bussen? Venligst kontakt os for reservation af sæde.
Sæderne 1-4 (række 1)
Koster 30 kr. pr. dag/sæde at reservere.

Sæderne 5-16 (række 2-4)
Koster 20 kr. pr. dag/sæde at reservere.

Sæderne 17-54 (række 5-14)
Koster 15 kr. pr. dag/sæde at reservere.

Sæder sælges kun for hele turen og ikke dele af turen.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 3.598,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
498,-
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Buskørsel i 4* bus
  • 4 nætter på centralt beliggende hotel med halvpension fra og med aftensmad dag 1 til morgenmad dag 5
  • Udflugter (ekskl. entréer)
  • Alle skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse (kr. 498)
  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Det er absolut en god idé at medbringe en kikkert – man går glip af meget uden.

Udflugter – Halvdag og heldag

Det er normal praksis er at sondre mellem halv- og heldagsudflugter. Dette betyder ikke nødvendigvis, at udflugterne varer hhv. en halv eller en hel dag. En halvdagsudflugt foregår vanligvis enten om formiddagen eller om eftermiddagen og vil ikke strække sig over et måltid. Således vil man oftest være hjemme så det passer med frokost eller middag. Udflugterne varer typisk 2-4 timer. En heldagsudflugt må man forvente varer ca. 5-9 timer, og strækker sig typisk ind over et hovedmåltid, som dog ikke altid behøver at være inkluderet. Dette vil dog være angivet i udflugtsbeskrivelsen.

Særlige forhold vedrørende helbred

Der er på denne rejse ingen strabadserende vandreture – stederne kan opleves i kort afstand fra bussen. På denne tur er det en forudsætning, at man er i almindelig god fysisk form og kan bevæge sig ved egen hjælp.

Hånden på hjertet

Udflugter

Der er gode udflugter og oplevelser på denne tur. Vi har valgt ikke at inkludere entréerne, så den enkelte rejsedeltager selv kan beslutte, om han/hun ønsker at deltage på de enkelte dage og seværdigheder. Vores rejseleder sørger for tilmeldinger til udflugterne og oplyser om entrépriser undervejs.

Påstigningssteder og -tider

Påstigningssteder og -tider

Påstigning

Hillerød – Stationen kl. 08:20

Hellerup – Stationen kl. 09:30

København – Ingerslevgade kl. 10:00

Køge – Stationen kl. 10:45

 

Hjemkomsttider

Køge – stationen kl. 16:00

København – Ingerslevsgade kl. 16:45

Hellerup – Stationen kl. 17:15

Hillerød – Stationen kl. 18:15

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse, eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet.

Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.

Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Placering i bussen

Hos Albatros tilbyder vi ikke, at man kan have faste pladser i bussen, og det er derfor heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Ved ikke at tilbyde køb af bestemte pladser, risikerer man således ikke, at købstidspunktet er afgørende for, hvilken plads i bussen, man får adgang til. Derimod kan der aftales rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Anmeldelse af rejsen

Her kan du se anmeldelser fra andre gæster, som har været på turen. Vi håber, du kan bruge deres ærlige meninger, gode tips, ris og ros til at få en idé om, hvad der venter på rejsen – så du kan vælge den helt rigtige tur for dig. Anmeldelserne samles ind af et eksternt firma, som er din garanti for anmeldernes validitet. Læs mere her

Bemærk venligst, at flyselskab, flyrute, hoteller, rejseleder og/eller rejsens rute kan variere fra afgang til afgang, og dermed kan en anmeldt rejse være lidt anderledes end de rejser, som aktuelt er til salg.

Du har også mulighed for at stille spørgsmål, som drejer sig om selve rejsen, eller læse andres spørgsmål. Bemærk, at andre gæsters evalueringer kommer efter sektionen med spørgsmål og svar.

Lignende rejser

18DEBUS01ADK0909