Oplev det verdensberømte drengekor Wiener Sängerknaben samt besøg i Wienerwald på denne rejse til den østrigske hovedstad
Den første weekend i advent begynder julestemningen at sprede sig i den kejserlige hovedstad. Vi ser byens seværdigheder, herunder Schönbrunn Slot, og der er rig mulighed for at indsnuse adventsstemningen på Wiens julemarkeder, hvor der dufter af Glühwein, ristede kastanjer og varm punch. Vi skal opleve Wien både i det gamle centrum og i yderdistrikterne samt opleve den gode stemning i det muntre vinområde Grinzing. Et af højdepunkterne er den årlige koncert i Minoritenkirche med nogle af drengene fra det meget kendte drengekor Wiener Sängerknaben. Desuden tager vi en tur til Wienerwald, hvor vi besøger klostret Heiligenkreuz fra 1193.
-
Type Operarejse, City Break
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Nej
-
Valuta EUR
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Vi ankommer til Wien midt på dagen og er fremme ved hotellet tidligt på eftermiddagen. Der er nu tid til at finde sig til rette, gå en tur ind til centrum (ca. 2 km), afprøve det lokale transportsystem eller spise en god frokost. Der er også mulighed for at besøge nogle af de gode museer, f.eks. Gustav Klimt samlingen på Belvedere slottet, spise sachertorte på Cafe Sacher eller spise en kæmpe wienerschnitzel hos Figlmüller.
Middag på hotellet.
Dagens kørsel: ca. 35 km
Vi bruger formiddagen til at se på det centrale Wien. Det gør vi i selskab med en lokalkyndig guide, der viser os de kendte og ukendte sider af den indre by. Vi kommer bl.a. forbi statsoperaen, Stephansdom, Hofburg og museumskvarteret.
Eftermiddagen er til fri disposition, så der bliver også mulighed for at besøge de lokale julemarkeder, før vi tidligt samles igen ved Minoritetskirche, hvor vi skal opleve den årligt tilbagevendende og flotte kirkekoncert med en del af Wiens verdensberømte drengesangkor – Wiener Sängerknaben.
Wiener Sängerknaben har eksisteret som det ses i dag siden 1924, men historien kan føres tilbage til 1498. Koret består egentlig af fire kor med hvert 24 medlemmer, der i alderen 10 – 14 år studerer og turnerer verden rundt med hvert deres repertoire. De har tilsammen ca. 300 koncerter årligt og nyder stor international anerkendelse og kendes på deres matrosuniformer, som var på mode i 1920’erne, og som er blevet en slags vartegn for koret.
Koncerten foregår i en kirke. Det er vintertid, og der er ikke garderobe, hvorfor pladsen er trang, og ikke alle kan se koret. Ikke desto mindre er det en herlig oplevelse, som absolut er værd at tage med til.
Efter koncerten tager vi på en typisk wiener-restaurant, hvor vi spiser den traditionelle sprøde Wienerschnitzel.
Dagens kørsel: ca. 25 km
Vi lægger ud med at bruge en del af formiddagen og noget af eftermiddagen til at se på Wien og dens fortræffeligheder. Vi kommer bl.a. forbi statsoperaen, Hofburg, museumskvarteret, rådhuset, Belvedere-slottet og Hundertwasserhaus. Vi slutter byrundturen af med at passere Prater med det berømte pariserhjul Riesenrad fra 1897, udødeliggjort i Orson Welles-filmen ”Den tredje mand”, samt FN-byen Vienna International Centre, lokalt kendt som UNO-byen.
Slottet Schönbrunn er den mest besøgte seværdighed i Wien. Det blev bygget som sommerslot for den kejserlige slægt Habsburg af Østrig. De mest kendte personligheder, der boede her, var kejserinde Maria Theresia, berømt for sine 12 børn, og kejserparret Franz Josef af Østrig og hans hustru Sissi (Elisabeth af Østrig). En noget tragisk barndom tilbragte også Napoleon I:s søn Napoleon II her efter faderens fængsling. Det siges også, at det var her, at den kun 5-årige dreng fra Salzburg, Wolfgang Amadeus Mozart, holdt sin første koncert.
Ved Schönbrunn afholdes et af byens større julemarkeder, som vi får tid til at besøge. Du kan også gå en tur i slotsparken eller besøge selve slottet. En rundtur med audioguide på egen hånd koster ca. 18 €.
Om aftenen skal vi nyde en meget traditionel middag på en af de lokale Heurigere i Grinzing, smage den berømte Grüner Veltliner fra området og høre lokal østrisk musik, på den folkelige måde, som man bør og gør ved et Heuriger-besøg.
Dagens kørsel: ca. 20 km
I dag kører vi ud i Wienerwald, det store skovområde syd og sydvest for Wien. Vi er kun 30-40 km fra Wien, og her midt ude i dette skønne skovområde ligger klostret Heiligenkreuz fra 1193. Cistercienserordenen dyrkede tavshed og stilhed, hvorfor klostret blev bygget dybt ude i skoven. I klostret bor der stadig omkring 80 munke, der i 2008 tog verden med storm med deres gregorianske korsang, som udkom på CD og strøg til tops på alverdens hitlister. Vi besøger klostret, hvor der er en vidunderlig stemning. Vi nyder en kop kaffe og stedets berømte kage ”Klosterschnitte”, en let butterdejskage med vaniljecreme, flødeskum og skovbær.
Ikke langs fra Heiligenkreuz ligger Baden, der er en gammelkendt kurby med svovlholdige bade og omgivet af stille grønne skove. Baden er fyldt med smukke huse i den typiske biedermeierstil, også kendt som empirestil.
Vi returnerer til Wien og spiser middag på en traditionel wiener-restaurant.
Dagens kørsel: ca. 90 km
Der vil efter morgenmad være transport til lufthavnen.
Dagens kørsel: ca. 20 km
Prisinformation
- Prisen inkluderer
-
- Fly tur/retur
- Dansk rejseleder
- 4 nætter med morgenmad på Hotel Ibis Hauptbahnhof
- 1 middag i Grinzing
- 1 middag på hotel
- 1 middag på lokal restaurant
- 1 middag med Schnitzel
- Vandretur i Wien centrum med lokal guide og en busrundtur
- Julemarked ved Schönbrunn
- Julemarked ved Wiens rådhusbygning
- Udflugter som beskrevet
- Glühwein undervejs
- Kaffe og Klosterschnitte
- Koncert med Wiener Sängerknaben
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Tillæg for enkeltværelse DKK 998,-
- Drikkepenge til lokalguide, chauffør m.v. (beregn ca. 30 € pr. person)
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Entre og audioguide til Schönbrunn, ca. 18 €
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Hotel
Vi bor på Hotel Ibis Hauptbahnhof, der ligger uden for Ringstrasse, men i kort afstand til det meget velfungerende transportsystem med sporvogn, bus og U-bahn. Der er tale om et nyt og nydeligt hotel med gode faciliteter og rummelige værelser.
Hotellet har reception, bar, restaurant, elevator og gratis Wi-Fi overalt.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 21 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Køretider
Turen fra lufthavnen i Wien til hotellet i centrum tager ca. ½ time
Bagage
Man må medbringe 1 stk. bagage per person. Maks. 20 kg + håndbagage (maks. 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimalt udgøre 118 cm totalt (længde x bredde x højde = fx 55 cm x 40 cm x 23 cm).
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Påklædning
Det kan være køligt morgen og aften, og regnbyger kan forekomme. Når det gælder påklædning om aftenen på restauranter og lignende, er østrigerne ikke særligt formelle, men almindelig pæn påklædning vil være passende. Dog er meget pænt påklædt på helligdage og til store festlige lejligheder, så de vil være rigtig pænt påklædt til koncerten. Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture i naturen og i byerne.
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.