Albatros´ Namibia

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Fascinerende rundrejse i et meget anderledes land med unikke ørkenlandskaber og et storslået dyreliv

Namibia ligner ikke noget andet, du kan opleve i Afrika. De storslåede sandklitter i Sossusvleis ørkenlandskab er alene en rejse værd! Vi besøger landets hovedstad, Windhoek, hvor hypermoderne livsstil mødes med gamle kulturer fra landets fjerne områder. I Namib-Naukluft Nationalpark oplever vi de vilde dyrs tilpasning til naturens barske vilkår og de verdensberømte, gigantiske rødgule sandklitter; de største vandrende klitter i verden.

Den lille idylliske kystby Swakopmund er helt bayerskpræget, og landets historie som tysk koloni bliver meget tydelig – vi får også her god tid til at se nærmere på tusinde havfugle, pelssæler og delfiner i Benguela-strømmen.

I den verdensberømte Etosha Nationalpark finder vi Afrikas klassiske storvildt i et særpræget savannelandskab domineret af den enorme hvide sandflade og møder her også det farvestrålende himba-folk. Den tyske indflydelse i landet er stadig tydelig, og landet er et kludetæppe af afrikanske og europæiske kulturer, men folkene udgør på trods af deres forskellighed nogle af de venligste og mest åbne mennesker i Afrika.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Safari

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Namibisk Dollar og Sydafrikanske Rand

Dagsprogram 13 dage
Dag 1
Fly København – Windhoek, Namibia
Dag 2
Ankomst til Windhoek. Byrundtur og velkomstmiddag
Dag 3
Windhoek til Sesriem
Dag 4
Namib-Naukluft Nationalpark. Sossusvlei, sandklitter og Sesriem-kløften
Dag 5
Namib-Naukluft Nationalpark – Swakopmund
Dag 6
Swakopmund. Sejltur i Walvis Bay og tid på egen hånd
Dag 7
Swakopmund. Tid på egen hånd
Dag 8
Swakopmund – Kamanjab. Besøg hos himba-folket
Dag 9
Etosha Nationalpark. Safarioplevelser
Dag 10
Etosha Nationalpark
Dag 11
Estosha Nationalpark - Otijwaronga
Dag 12
Otijwaronga – Windhoek. Hjemrejse
Dag 13
Ankomst til København

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Windhoek, Namibia
Afrejse fra København til Namibia.
Dag 2
Ankomst til Windhoek. Byrundtur og velkomstmiddag
Velkommen til Windhoek, Namibias hovedstad

Ved ankomst til Windhoek kører vi til vores hotel for at slappe af oven på den lang rejse. Senere har vi mulighed at kigge på det lille bycentrum med flere spændende forretninger.

Vi mødes senere til en velkomstmiddag.

Dag 3
Windhoek til Sesriem
Sesriems forhistoriske klitter
Vi kører sydøst gennem landskaber med høje, røde forhistoriske klitter. Her er mange vilde dyr og en stor diversitet.
Dag 4
Namib-Naukluft Nationalpark. Sossusvlei, sandklitter og Sesriem-kløften
Den billedskønne sandklit Dune 45

Vi har i dag en hel dag i den fantastisk smukke Namib-Naukluft Nationalpark, Afrikas tredjestørste nationalpark. Nationalparken udgøres af Naukluft-bjergene og en del af Namib-ørkenen, der anses for at være verdens ældste ørken. Selvom ørkenen er gold og tør, lever her en stor mængde dyrearter, blandt andet forskellige slangearter og insekter, samt gekko, hyæne, sjakal, struds, springbuk og oryxantilope. Plante- og dyrelivet i ørkenen opretholdes af sporadiske regnskyl og tåge fra Atlanterhavet, der blæses ind over ørkenen. Den stærke vind er med til at danne de kæmpestore sandklitter på op til 340 meter, der dominerer ørkenen. Farven på en klit indikerer, hvor gammel den er, da jernet i sandet med tiden ruster.

Vi kører til Sossusvlei, hvor udtørrede vandhuller og saltaflejringer omringes af de okkerfarvede sandklitter, og hvor udgåede træer står med deres krogede forvitrede grene. Vi fortsætter derefter til den berømte Dune 45, der er en af de mest fotograferede sandklitter i Namibia, og som med sine 170 meter giver en god udsigt over det omkringliggende landskab, hvis man præsterer at klatre op til toppen.

Efter at have banket sandet ud af skoene kører vi videre mod Sesriem-kløften, hvor vi skal på en kort vandretur ned i kløften, der er dannet ved, at Tsauchab-floden skar sig gennem klippeaflejringerne. Kløften er cirka 1 kilometer lang, op til 30 meter dyb og nogle steder kun 2 meter i bredden. Navnet Sesriem er afrikaans og betyder seks bælter, da det var det antal bælter, tidligere nybyggere og rejsende blev nødt til at hægte sammen for at kunne hejse vand op fra kløften.

Dag 5
Namib-Naukluft Nationalpark – Swakopmund
Idylliske Swakopmund

Inden vi forlader den smukke natur, skal vi ud på en morgenvandring med en lokal naturekspert, der vil gøre os lidt klogere på områdets økosystem. Herefter kører vi mod Namibias tredjestørste by, Swakopmund, der ligger ved kysten, og som skal være vores base de næste dage. Undervejs gør vi et kort holdt, når vi passerer stenbukkens vendekreds på breddekredsen 23,5º syd for ækvator. Cirka 30 kilometer inden vi når Swakopmund, passerer vi Walvis Bay-lagunen, hvor vi kan være heldige at se blandt andet pelikaner og flamingoer.

Swakopmund blev grundlagt i 1892, da området var tysk koloni. Byens arkitektur bærer stærkt præg af den tyske indflydelse, især den gamle bykerne, der har mange bygninger i bayersk stil. Byen er omringet af Namib-ørkenen på tre sider og ligger ud til det kølige Atlanterhav. Det er sjældent, at det regner, men takket være den kolde Benguela-strøm forsynes området med fugtighed gennem den tåge, der genereres ude på havet, og som blæses op til 140 kilometer ind i landet. Dyre- og plantelivet har tilpasset sig dette særegne fænomen, hvor tågen er den primære kilde til vand.

Efter vi har tjekket ind på hotellet, har du resten af dagen fri til at gå på opdagelse i den idylliske kystby.

Dag 6
Swakopmund. Sejltur i Walvis Bay og tid på egen hånd
Pelssæler i Walvis Bay

Efter en tidlig morgenmad begiver vi os af sted til havnebyen Walvis Bay, der ligger ud til bugten af samme navn. Walvis Bay har Namibias eneste dybvandshavn, og der venter os en hyggelig sejltur i bugten. Her sejler vi rundt blandt pelikaner, havmåger og skarve, og vi får forhåbentligt mulighed for at beundre de forskellige havfugles præcision og ynde, når der skal fanges fisk – hvad enten det er direkte fra havet eller fra turisters udstrakte hænder. Hvis vi er heldige, bliver vi også ledsaget af sæler og delfiner på vores vej gennem vandet, men dette er selvfølgelig ikke til at garantere. I bugten er der mange østersfarme, og vi sejler ud forbi sandtangen Pelican Point, hvor der lever en stor koloni af pelssæler. Inden vi sejler hen til Walvis Bays industrihavn, åbner kaptajnen et par flasker mousserende vin, som vi nyder sammen med nogle helt friske østers.

Hvis du har lyst til lidt mere fredelige aktiviteter, har du også mulighed for at tage en dag i shoppingens tegn, hvor du blandt andet kan erhverve dig noget af det lokale kunsthåndværk, såsom masker, figurer og tæpper. Du kan også besøge et af byens mange museer, eksempelvis Swakopmund Museum, der beretter om byens historie. Eller hvad med et besøg på det specielle Kristall Galerie, der udstiller alskens ædelstene, halvædelstene og krystaller – heriblandt verdens største kvartskrystal, der vejer over 14 ton og anslås til at være 520 millioner år gammel. Du kan også gå rundt i byen og nyde de mange bygninger, der byder på eksempler af klassisk tysk arkitektur, blandt andet den flotte gamle fængselsbygning Alte Gefängnis, man let kunne forveksle med en klassisk banegård eller et kursted.

Dag 7
Swakopmund. Tid på egen hånd
Tid på egen hånd i kystbyen Swakopmund

I dag har du tid på egen hånd og kan gøre, hvad du har lyst til. Du kan tage ned på stranden, men vær opmærksom på, at det kolde Atlanterhav desværre ikke byder på badevenlige temperaturer.

Du har også mulighed for at købe udflugter fra hotellet; blandt andet et delfin-cruise eller en sightseeingtur rundt i byen. Rejselederen vil være behjælpelig med at arrangere disse og også komme med inspiration og forslag til, hvad du ellers kan lave.

Swakopmund er blandt andet kendt for ekstremsport, så hvis du har en lille eventyrer i maven, har du rig mulighed for at springe i faldskærm – eller hvad med at kælke eller surfe en tur på en af de mange sandklitter, der findes i ørkenen uden for byen?

Dag 8
Swakopmund – Kamanjab. Besøg hos himba-folket
Himba-kvinderne beskytter huden med en særlig creme

Vi siger farvel til kysten for en stund og kører nu ind i landet mod landsbyen Kamanjab, der ligger i det nordvestlige Namibia i Kunene-regionen.

Undervejs gør vi et spændende holdt, når vi besøger en lille stammelandsby, hvor himba-folket lever. Himba-folket er et semi-nomadisk folk, der holder kvæg og geder, og som er meget letgenkendelige, især på grund af kvindernes måde at udsmykke sig på. Kvinderne smører sig hver dag ind i en rødlig blanding af fedt, aske og okker både for at beskytte sig imod solen, og fordi det er en stor del af himba-folkets skønhedsideal – deres hår smøres endda også ind i blandingen i lange totter. Ud over den rødlige blanding er det eneste andet, kvinderne bærer, et lændeklæde af gedeskind og farvestrålende smykker, der markerer, hvor i stammehierarkiet de hører hjemme.

Kvinderne tager sig typisk af børnene, malkningen af dyrene og andet forefaldende arbejde, hvor mændene tager sig af de mere politiske opgaver, der er i de små stammelandsbyer. Imens vi er her, giver folket os et gæstfrit indblik i dets traditionelle levevis, og vi lærer mere om deres trossystem, ritualer og forhold til naturen.

Dag 9
Etosha Nationalpark. Safarioplevelser
Fri leg på savannen

Rejsen fortsætter mod den verdenskendte Etosha Nationalpark, hvis midte er en mægtig saltslette, hvor luftspejlinger og varmeflimmer hører til dagens orden. Langs randen af denne enorme saltpande findes livgivende kilder, der danner de vandhuller, som dyrene i stort tal samles om. Her er scenen sat for Afrikas dramatiske skuespil.

Saltsletten tørrede ud for flere tusind år siden, men i regntiden bliver dele af den hvide saltslette oversvømmet, og store mængder af flamingoer og pelikaner holder deres indtog. Langt de fleste af de klassiske afrikanske dyrearter som løve, elefant, næsehorn, leopard og giraf kan også opleves her.

Vi overnatter på en camp, der ligger inde i nationalparken, hvor vi har den storslåede natur og de vilde dyr som naboer.

Dag 10
Etosha Nationalpark
Majæstætisk løve tager sig et hvil på savannen
Vi bruger hele dagen i dag på at køre ud på spændende safari i den smukke og dyrerige nationalpark, der dækker omkring 20.000 km². Her findes over 340 fuglearter, 110 krybdyrsarter, 16 paddearter og én fiskeart samt 114 forskellige slags pattedyr, der ud over elefant, løve og næsehorn tæller zebra, sjakal, gepard, sortmasket impala og mange andre.
Dag 11
Estosha Nationalpark - Otijwaronga
En sidste safari

Efter en tidlig morgenmad har vi tid til at tage på endnu en safari på vej ud af nationalparken. Vi fortsætter sydpå mod Otijwaronga, som ligger mellem Etosha og Windhoek.

Vel fremme i byen spiser vi afskedsmiddag sammen.

Dag 12
Otijwaronga – Windhoek. Hjemrejse
Vi fortsætter sydpå og kører til Windhoek. Her kører vi til lufthavnen og begynder hjemrejsen.
Dag 13
Ankomst til København

Prisinformation

Tillæg for enkeltværelse
kr. 2.998,-
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København –Windhoek med mellemlanding t/r
  • Udflugter og safarier jf. program
  • Indkvartering på gode hoteller og lodges i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad alle dage, 3 frokoster el. madpakker og 7 middage
  • Skatter og afgifter

*Vi skal gøre opmærksom på, at der på flyrejsen kan forekomme en teknisk mellemlanding, som ikke nødvendigvis fremgår af rejseplanen. Under en teknisk mellemlanding forlader man ikke flyet, men afventer blot, at flyet gøres klar til videreflyvning. Mellemlandingen vil være af kortere varighed, og ændrer ikke ved det oplyste ankomsttidspunkt til destinationen.

Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Øvrige måltider. Rejselederen vil anvise/arrangere fællesspisning for de, som har lyst til at deltage
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (til kuffertbærere, tjenere samt chaufføren - beregn ca. kr. 500 pr. person)
  • Ekspeditionsgebyr pr. ordre kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Eventuelle ekstra-udflugter
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

OBS!

Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Med hensyn til kufferter anmoder vi om, at der medbringes kufferter med bløde sider (softcase), i stedet for kufferter med hårde sider (hardcase), da køretøjet vi bruger til at køre rundt med bedst kan håndtere bløde kufferter.

Det er tilladt at medbringe ét stk. bagage på 23 kilo pr. person til indtjekning. Vær desuden opmærksom på de særlige regler for mål og vægt på håndbagagen. Vi henviser til flyselskabets hjemmeside for en detaljeret beskrivelse af reglerne.

Vær opmærksom på, at bussen har individuelle bagagerum med målene 35cm x 35cm x 80cm (dybde). Pak derfor venligst i en blød kuffert eller taske, som passer i disse mål.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Mere om dine rejsemål

Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.

Namibia www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/namibia

Vil du se flere safarirejser?

Se oversigten her: safarirejser

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 5.998,–
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis wi-fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.

Læs mere på https://www.southernsun.com/southern-sun-cape-sun

Pris
kr. 5.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 10.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det 4-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på https://www.southernsun.com/the-cullinan

Pris per person
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • Indenrigsfly
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Luksus ved Victoria Falls

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 8.498,–
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald

Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem 2 hoteller:

The Explorers Village

Skønt 3-stjernet lodge med swimmingpools, restaurant og bar. Ejendommen har udsigt over den afrikanske bush og et vandhul, der ofte besøges af elefanter og bøfler. Lodgen ligger kun 400 meter fra Victoria Falls Nationalpark.

Læs mere på www.shearwatervictoriafalls.com

Pris i 2024
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 9.998,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Pris i 2025
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 10.298,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.

Læs mere på www.victoriafallshotel.com

Pris i 2024 og 2025
kr. 12.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 19.498,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg – Victoria Falls t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
  • Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.
  • Visa til Zimbabwe Pris fra 30 USD.(Læs mere her)

  • Vaccinationer (Læs mere her)


  • Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Falls

     

  •  
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Afslapning på Mauritius

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 11.998,–
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.

Nyd 4 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.

Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
www.hotel-casuarina.com 

Pris per person i 2024
kr. 11.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 16.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Pris per person i 2025
kr. 12.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 17.496,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml

Tillæg for opgradering af hotel i 2024
kr. 2.500,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Tillæg for opgradering af hotel i 2025
kr. 4.000,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 8.998,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
  • Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
  • 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Rated 2 out of 5 by from Blandet indkvartering – Sparsom info og transport – Vidunderligt land Rejsen i Namibia var sub-kontraheret af Albatros til et firma fra et naboland. Den bar præg af at to bureauer skulle tjene penge på rejsen. Den ”lokale” guide/chauffør var fra Zimbabwe. Rundturen på 2700 km på 11 dage foregik en stor truck uden affjedring og uden aircondition. Den ”spændende safari” foregik også i trucken, ikke i traditionelle safaribiler. Derfor var der meget begrænset udsyn for nogle gæster. Hotellerne var ret basale. I et af dem (3 nætter) havde vores værelser udsigt direkte ind i en sportshal, der var ingen udenoms-faciliteter og hotellet lå et godt stykke fra byens centrum. Andre hoteller lå mere idylisk. Morgenmad og middage var OK. ”Frokosterne” var meget simple og forberedt af chaufføren direkte mellem kørsler. Rejselederen var gav meget lidt baggrundsinformation om Namibia, og det vi så og oplevede. Han kommunikerede sparsomt og forekom uforberedt, men havde viden om dyr. Men Namibia er et fantastisk spændende land med en imødekommende befolkning.
Date published: 2019-02-25
Rated 4 out of 5 by from Spændende, tørt, varmt, varieret og et anderledes Afrika Et meget andet afrikansk land end de andre vi har besøgt. For os virkede det moderne, velorganiseret og velfungerende. Langt renere. Fine hoteller og lodges. Excellent mad. Stor venlighed overalt. Herlig guide (chauffør) og en glimrende dansk rejseleder. En biolog, der vidste hvad han talte om. Det betød særligt meget for os, idet vores primære formål var at se så mange og forskelligartede former for levende væsener og forstå deres særpræg som muligt.
Date published: 2019-02-19
Rated 5 out of 5 by from Spændende rundrejse i Namibia Rejsen levede helt op til mine forventninger og med en god formidling fra rejselederen, blev det en helt spændende tur rundt i Namibia.
Date published: 2019-02-19
Rated 4 out of 5 by from En oplevelse ud over det almindelige. Det var en spændende tur med mange naturoplevelser og en fantastisk fauna. Det var meget hårdt at køre over 2500 km i en uaffjedret truck på de mange grusveje, så vi blev rystet sammen i ordets bogstavelige forstand. Vores rejseleder havde meget forstand på dyreverdenen, men nærmest ingen om landets samfundsforhold, hvad en lokalguide kunne have fortalt os. Vores chauffør var fra Zimbawve og havde nok at gøre med at køre bil på de ujævne veje. Han skulle også sørge for picnic de gange, hvor der ikke var muligt at spise frokost på restaurant. Jeg vil gerne anbefale turen til personer, der elsker at færdes i naturen og ikke har en dårlig ryg, som bilturen kun ville gøre ondt værre.
Date published: 2019-02-18
Rated 4 out of 5 by from Spændende oplevelser En, for mig, spændende og anderledes oplevelse. Besøgene i ørkenen var helt unikke med synet af gekko, slange m.m. samt fortællingen om ørkenens opbygning og oprindelse. Spændende at opleve løveflok fortære nedlagt bytte omgivet af 10 utålmodige sjakaler, der ventede på deres tur. Samt mange andre naturoplevelser.
Date published: 2019-02-18
Rated 5 out of 5 by from Spændende og udfordrende rejse Rejsen var interessant og spændende
Date published: 2018-04-04
Rated 4 out of 5 by from Namibia 13-3 til 25-3-2018 Rejsen var spændende og en dygtig rejseleder. Chaufføren var kompetent. Men bussen var lidt støjende. Ellers var det en perfekt tur
Date published: 2018-04-01
Rated 2 out of 5 by from Et sandt støjhelvede På papiret var rejsens program fint, så vi meldte os. Men udførelsen var på væsentlige punkter yderst kritisabel. Kørslen var et sandt støjhelvede og vi fik kun i stærkt begrænset omfang del i guidens eventuelle viden om landet grundet støjen, der umuliggjorde kommunikation under kørslen. Vi har uddybet vores anmeldelse/klage i brev mailet til Jens Højer Rasmussen.
Date published: 2018-03-31
  • y_2024, m_4, d_18, h_3
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_17
  • loc_da_DK, sid_NARTR02, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser