Albatros' Sri Lanka

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Teplantager, enestående gamle templer, besøg i lokale landsbyer og Udawalawe Nationalpark – samt en kort badeferie ved Det Indiske Ocean

Albatros har sammensat en rundrejse med de bedste oplevelser på Sri Lanka, og derudover har vi skruet godt op for komforten – vi bor udelukkende på gode 4 stjernede hoteller.

Vi skal besøge spændende byer med historiske kolonibygninger, basarer og enestående templer – bl.a. det UNESCO-fredede grottetempel ved Dambulla, der blev skabt for mere end 2.000 år siden.
Vi besøger små lokale krydderihaver, hvor vi hører nærmere om de mange specielle srilankanske krydderier og deres historiske betydning for landet.

Vi skal naturligvis også på opdagelse i den gamle kongeby Kandy med dets imponerende Tandens Tempel, samt via den sagnomspundne togbane lade os lede gennem højlandets mange pittoreske teplantager
Sri Lankas rige og særegne dyreliv er på programmet, når vi tager på safari i den smukke Udawalawe Nationalpark, og vi afslutter rundrejsen med en 4 dages badeferie ved Det Indiske Ocean på et lækkert strandresort.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Srilankansk rupi

Dagsprogram 15 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Colombo, Sri Lanka. Byrundtur i Colombo
Dag 3
Colombo – Dambulla
Dag 4
Dambulla. Klippefæstningen Sigiriya og udflugt til middelalderhovedstaden Polonnaruwa
Dag 5
Dambulla. Frokost hos lokal familie og grottetemplet ved Dambulla
Dag 6
Dambulla – Kandy. Krydderihave og botanisk have
Dag 7
Kandy. Byrundtur i tuk tuk, Tandens Tempel og danseforestilling
Dag 8
Togtur fra Kandy til Nuwara Eliya. Teplantager og smuk natur
Dag 9
Nuwara Eliya – Udawalawe Nationalpark. Safari og frodig natur
Dag 10
Udawalawe Nationalpark – Galle – badebyen Bentota. Byrundtur i Galle
Dag 11–13
Bentota. Afslapning og strandliv på egen hånd eller dagsudflugt. Afskedsmiddag
Dag 14
Afslapning og strandliv. Bentota – Colombo og fly til København
Dag 15
Ankomst til København

Hoteller

Ramada Colombo

Med en god central beliggenhed, dejlige moderne værelser og en skøn morgenmadsbuffet har dette hotel alt, hvad der kræves af et klassisk storbyhotel. At Ramada Colombo så tilmed ligger mindre end 500 meter fra hovedstadens fineste strand og mest eksklusive restauranter trækker bestemt ikke fra i den samlede regning.

Læs mere om hotellet på www.ramadacolombo.com/

På enkelte afgange bruger vi et andet hotel i Colombo. Standard vil naturligvis være tilsvarende.

Amaya Lakes

I Sigiriya bor vi på det fine Amaya Lake. Hotellet ligger med en fantastisk udsigt til den smukke Kandalama Lake og byder på masser af luksus midt i den betagende natur. Her kan du nyde en dukkert i den lækre pool, en behandling i den velværende spa (bestilles og betales på hotellet), eller hvad med et slag tennis eller en god middag på en af hotellets tre restauranter? De lækre værelser har alle privat terrasse eller lille have, hvor du kan nyde omgivelserne. Alle værelser er udstyret med dobbeltseng, badeværelse samt arbejdsplads, trådløst internet, tv, sikkerhedsboks, telefon, hårtørrer, betalingsminibar samt kaffe/te-faciliteter.

Læs mere om hotellet på www.amayalake.com

Amaya Hills

I Kandy bor vi på Amaya Hills. Hotellet er opført efter gamle srilankanske byggemetoder og er i samme
stil som Kandys kongelige paladser. Her findes en smuk udsigt over områdets skovklædte bjerge og
dale. På hotellet kan tage en dukkert i den lækre og smukt placerede pool, få pulsen op i fitnesscenteret, blive forkælet med lækre behandlinger i spaen (ikke inkl.) eller nyde en god middag på en af hotellets restauranter. Alle værelserne er udstyret med med dobbeltseng, tv, trådløst internet, hårtørrer, betalingsminibar samt kaffe/te-faciliteter.

Læs mere om hotellet på www.amayahills.com.

Araliya Green Hills

I Nuwara Eliya bor vi på et af områdets gamle kolonistils-hoteller Araliya Green Hills. Her kan du nyde den friske bjergluft, spise et dejligt måltid på hotellets restaurant med retter fra både øst og vest eller besøge hotellets bar med panoramaudsigt over området. Alle værelser er udstyret med dobbeltseng, badeværelse med badekar, aircondition, sikkerhedsboks, tv, telefon og betalingsminibar. 

Læs mere om hotellet på www.araliyaresorts.com/araliya-green-hills

Grand Udawalawe

Ved Udawalawe Nationalpark bor vi klos op ad parken, på det dejlige Grand Udawalawe. Her er
pool, restaurant med både indiske og vestlige retter samt en bar med udsigt over det frodige landskab. Indretningen er rustik-luksuriøs, og alle værelserne har balkon eller terrasse, aircondition, telefon, tv, sikkerhedsboks, betalingsminibar, kaffe/te-faciliteter, flaskevand og hårtørrer.

Læs mere om hotellet på www.udawalawesafari.com

The Surf Hotel

Det 4-stjernede The Surf Hotel ligger lige ud til Det Indiske Ocean, så der er gode muligheder for
alskens vandsportsaktiviteter, hvis du da ikke blot ønsker at nyde den exceptionelt smukke sandstrand. Hotellet har et lækkert poolområde og kan desuden være behjælpelig med at arrangere diverse udflugter i området. Vi bor i superior værelser, som alle er udstyret med privat balkon og aircondition. Samtlige værelser har desuden havudsigt og er udstyret med tv, mini-køleskab, kaffe-/tefaciliteter og hårtørrer.

Læs mere om hotellet på www.ekhohotels.com/ekhosurf

Billeder

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
19.998,–
København
20.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Vi flyver fra Københavns Lufthavn til Sri Lanka med mellemlanding.

Dag 2
Ankomst til Colombo, Sri Lanka. Byrundtur i Colombo
Tempel i hovedstaden Colombo

Vi lander i Sri Lankas største by, Colombo. Efter at have klaret indrejseformaliteterne tager vi hul på dagens byrundtur i den myldrende storby, der er flot beliggende ud til Det Indiske Ocean.

På grund af Colombos store havn og den strategiske beliggenhed på handelsruterne mellem øst og vest, var byen kendt blandt handelsmænd allerede for 2.000 år siden. Det var dog først i 1815, da Sri Lanka blev overtaget af englænderne, at Colombo blev hovedstad på Sri Lanka.

På vores rundtur ser vi blandt andet bydelen Fort, hvor portugiserne gik i land i begyndelsen af det 16. århundrede. Området, der dengang var kendt som Kolonthota, blev hurtigt et af de vigtigste handelscentre på øen. Portugiserne befæstede handelscentret og havnen for at få kontrol over øens indre – deraf bydelens navn. Fæstningen blev i 1656 erobret af hollænderne, og i 1815 overtog englænderne, der benyttede fæstningen som administrativt centrum. Nogle årtier senere blev fæstningen ødelagt, da briterne vurderede, at der ikke længere var nogen militær trussel mod Colombo. Desuden lå den i vejen for områdets byudvikling.

Selvom fæstningen og dens mure i dag ligger i ruiner, er bydelen stadig hjemsted for en række historiske bygninger. Og ligesom dengang portugiserne regerede området, er Fort stadig Sri Lankas handels- og finanscentrum. Turen går også forbi Pettah, Colombos travle basarområde, samt byens fashionable boligområde, Cinnamon Gardens, som er opkaldt efter en kanelplantage, der tidligere lå her. Vi går også en tur langs byens strandpromenade, Galle Face Green, som strækker sig cirka en kilometer langs Det Indiske

Ocean. Ved siden af selve strandpromenaden ligger en gigantisk græsplæne (forestil dig Central Park i New York uden træer), som tidligere blev brugt til hestevæddeløb og golfbane.

N.B. Nogle gange ankommer vi senere på dagen til Colombo. I de tilfælde flyttes byrundturen i Colombo til den følgende dag, inden turen går videre til Dambulla. 

Dag 3
Colombo – Dambulla
På udkig
I dag kører vi til Dambulla, hvor vi skal tilbringe de næste tre nætter. Vi spiser frokost på vejen, og ved ankomsten vil der være lidt tid til at slappe af og nyde de skønne omgivelser.
Dag 4
Dambulla. Klippefæstningen Sigiriya og udflugt til middelalderhovedstaden Polonnaruwa

Om morgenen, når solen ikke står så højt, besøger vi Sigiriya. Denne imponerende klippefæstning, hvis navn betyder ”løveklippen” er i bogstaveligste forstand et af rejsens højdepunkter. Den 200 meter høje kæmpe-monolit knejser over det omkringliggende land, og sammen med selve fæstningen og den smukke vandhave udgør Sigiriya-komplekset utvivlsomt en af de mest imponerende seværdigheder i Sydasien.

Bygget i det femte århundrede under den mægtige kong Kasyapa er fæstningsværkets historie lang og fyldt med grumme mord, tarvelige intriger og nedrigt forræderi. Her er virkelig en helt speciel stemning, når man på vej op til fæstningen bevæger sig ind mellem løvens ”poter” og forbi freskoer, der afbilder blændende smukke ungmøer.

Herfra kører vi den korte vej videre til Polonnaruwa. Byen var øens stolte hovedstad i middelalderen (1000-1200-tallet), og trods dens alder på mere end 1.000 år har den virkelig mange særdeles velbevarede bygningsværker og ruiner, dagobaer og statuer. Hele byen er smukt beliggende omgivet af tropiske planter ved bredden af et enormt og ganske unikt vandreservoir, som siden det 12. århundrede har leveret vand til byen og de omkringliggende sletter.

Af alle byens smukke bygningsværker og stenarbejder er Gal Vihara nok noget af det mest imponerende med sine fire kolossale Buddhafigurer hugget ud af samme stykke granit. Men der er meget andet at beundre og opleve i byens gamle bydel, hvor seværdighederne står side om side.

Dag 5
Dambulla. Frokost hos lokal familie og grottetemplet ved Dambulla
I grottetemplet ved Dambulla

Efter morgenmaden kører vi til Habarana, som ligger en kort køretur fra Sigiriya. Her skifter vi bussen ud med et andet transportmiddel: En traktor. I et behageligt tempo kører vi mellem de grønne marker og ser, hvordan det landlige liv på Sri Lanka udspiller sig. På vejen stopper vi ved et landsbytempel tæt ved Hiriwadunna-søen. Herfra fortsætter vi med båd til en traditionel bondegård, en såkaldt chena, hvor vi smager på de lokalt høstede kongekokosnødder, som kun dyrkes på Sri Lanka. Kongekokosnødden er gul og lidt mindre end en almindelig kokosnød, og det er kun den næringsrige væske, der bliver brugt, ikke kødet. Kongekokosnødden kaldes spøgende for naturens eget apotek, fordi den er rig på blandt andet E-vitamin, jern, kalcium, protein og fosfor.

Vi sejler videre og ankommer snart til et lille hus, hvor vi bliver inviteret indenfor af en lokal familie, som demonstrerer, hvordan man tilbereder en traditionel srilankansk frokost. Vi nyder frokosten, som serveres på lotusblade, og en dessert af frisk frugt.

Efter frokost besøger vi grottetemplet ved Dambulla, som er det mest imponerende af slagsen i Sri Lanka. Blandt grottens mange statuer, hvoraf hele 48 forestiller Buddha, finder man også skulpturer af Upulvan (Vishnu) og Saman fra det 12. århundrede. Disse er efter al sandsynlighed de ældste, velbevarede devala-statuer i hele verden. Grottens historie kan dateres til det første århundrede før vor tidsregning, hvor kong Valagam Bahu søgte tilflugt her efter at være blevet fordrevet fra byen Anuradhapura af invaderende styrker.

Dag 6
Dambulla – Kandy. Krydderihave og botanisk have
Udsigt over Kandy

Om morgenen fortsætter vi til Kandy, og undervejs stopper vi for at se, smage og lugte til de eksotiske krydderier i en stor have, hvor vi også introduceres til srilankansk urtemedicin og helsemassage. Hvis tiden tillader det, besøger vi en af de mange idylliske landsbyer, vi passerer igennem.

Kongebyen Kandy var hovedstad fra det 15. til det 18. århundrede og er stadig i dag en utrolig smukt beliggende og malerisk by, godt beskyttet af højlandets bakker og gennemskåret af Mahaweli – Sri Lankas længste flod. Vi besøger byens botaniske have, som blandt andet er kendt for sin store samling af orkidéer. Haven rummer over 4.000 plantearter, herunder orkidéer, krydderiplanter, medicinske planter og forskellige slags palmetræer. Især et af træerne har en særlig historie knyttet til sig. Det såkaldte kanonkugletræ blev plantet af ingen ringere end kong George V og dronning Mary under deres besøg i haven i 1901. Træets grene er tynget af runde og mørke frugter, som ligner kanonkugler, deraf træets navn.

Vi tjekker ind på vores hotel, hvor vi skal bo i to nætter.

Dag 7
Kandy. Byrundtur i tuk tuk, Tandens Tempel og danseforestilling
Danseopvisning i Kandy
Vi begynder dagen med en flyvende oplevelse, idet vi skal på byrundtur i Kandy i dekorerede tuk tuk’er. Det er en morsom oplevelse, og vi kommer nok til at skabe lidt opsigt i bybilledet. Bagefter har vi lidt tid til at opleve den summende by på egen hånd. Her er masser af butikker, caféer og små boder, der sælger alverdens sjove ting og sager. Efter frokost ser vi Sri Lankas mest hellige og værdsatte lokalitet, Tandens Tempel, hvor en af Buddhas tænder efter sigende bliver opbevaret. Før aftensmaden skal vi se en danseforestilling, hvor danserne går på glødende kul.
Dag 8
Togtur fra Kandy til Nuwara Eliya. Teplantager og smuk natur
Te-høst i højlandet ved Nuwara Eliya

Vi kører til den lille station Peradeniya lidt uden for Kandy og stiger om bord på et tog, der tager os gennem Sri Lankas højland til Nuwara Eliya. Togturen tager mellem fire og fem timer og går gennem dele af den mest imponerende natur på Sri Lanka. Nuwara Eliya ligger i et frodigt, skovklædt område ved foden af bjerget Pidurutalagala, der med sine 2.524 meter over havet er Sri Lankas højeste top.

Temperaturen her er dejlig sval, og luften er behageligt tør, hvilket i srilankansk sammenhæng gør stedet til noget ganske enestående. Her, langt fra byernes trængsel og larm, kan vi nyde synet af mange sjældne plantearter, fugle og andre dyr, der trives i det gode klima. Her findes også et utal af større og mindre vandfald og grotter, og overalt gror der tebuske.

Sri Lanka er verdensberømt for sin tefremstilling, og i højlandet præsenteres vi for de bedste sorter under et besøg på en af de mange store plantager, der omgiver Nuwara Eliya. Her kan vi købe te af den højeste kvalitet til særdeles lave priser. I Nuwara Eliya ser vi nærmere på byen, hvorefter vi tjekker vi ind på vores hotel.

Dag 9
Nuwara Eliya – Udawalawe Nationalpark. Safari og frodig natur
Måske møder vi ham her...

Vi forlader Nuwara Eliya og kører til Udawalawe Nationalpark, som byder på nogle af de største vildtforekomster på Sri Lanka. Med sine store horder af elefanter, vilde bøfler og sambarhjorte kan denne srilankanske nationalpark konkurrere helt på linje med de afrikanske savanner. Faktisk er der her større chance for at spotte elefanter end i mange af de mest berømte Østafrikanske nationalparker.

I parken finder vi også desmerdyr, sjakaler, varaner, masser af krokodiller og læbebjørne. Derudover er der 30 forskellige slags slanger og et væld af fuglearter – 210 forskellige fuglearter ved sidste optælling. Er vi rigtig heldige, får vi måske også et glimt af en af områdets leoparder, men dette forekommer sjældent.

De fleste rejseselskaber vælger at besøge den mere berømte Yala Nationalpark, hvorfor der ofte er stor trængsel af besøgende og jeeps, hvilket naturligvis stresser dyrene. Albatros har derfor valgt den mindre besøgte Udawalawe Nationalpark, hvor der er langt mere fredelige forhold.

Efter at have oplevet den skønne natur og det rige dyreliv indlogerer vi os på et hotel i nærheden af parken.

Dag 10
Udawalawe Nationalpark – Galle – badebyen Bentota. Byrundtur i Galle
Fortet i Galle, opført af hollandske kolonister

Vi forlader vores hotel i Udawalawe tidligt om morgenen og kører til havnebyen Galle. Her tilbringer vi en interessant formiddag med en udflugt til byens hovedattraktion: Det smukke gamle fort opført i 1663 af de hollandske kolonister, der smed portugiserne ud. Fortet blev i 1988 optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og giver et imponerende indtryk af de tidligere kolonimagters tilstedeværelse på øen. I Galle besøger vi også klokketårnet, den hollandske kirke samt det historiske museum.

Midt på eftermiddagen begiver vi os mod stranden, hvor vi indlogerer os på vores dejlige hotel. Hotellet ligger ved de gyldne sandstrande 60 kilometer syd for Colombo. Efter at have fundet os til rette i vores komfortable værelser, mødes vi til middag i hotellets restaurant.

Dag 11–13
Bentota. Afslapning og strandliv på egen hånd eller dagsudflugt. Afskedsmiddag
Sri Lankas betagende strande

Dagene er afsat til afslapning på stranden. Et ophold på stranden i Bentota er den ultimativt bedste måde at afslutte en spændende og oplevelsesrig rundrejse på. Bade- og fiskerbyen Bentota på Sri Lankas vestkyst ligger cirka 65 kilometer syd for Colombo. Byen er et populært feriested, men har formået at bevare sin landsbyagtige og hyggelige stemning.

Er du ikke så meget til strandlivet, er der en af dagene mulighed for at komme på en dagsudflugt (tilkøb), hvor vi besøger nogle af de lokale seværdigheder.

På en af udflugterne besøger vi månestensminerne i Meetiyagoda samt en maskeforretning i Ambalangoda, der har specialiseret sig i formidable træudskæringer. Turen fortsætter til Kosgoda, hvor vi ser et center for skildpaddeopdræt. Her arbejder personalet og voluntører med stor succes på at bevare skildpaddebestanden i Kosgodaområdet. Efter frokost tager vi på flodsejlads ind i en mangroveskov på floden Madu Ganga og besøger nogle af de lokale i området, som producerer kanel og kanelolie.

Om aftenen på dag 13 samles vi til afskedsmiddag.

Dag 14
Afslapning og strandliv. Bentota – Colombo og fly til København
Colombo

Vi har sørget for sen udtjekning fra hotellet, og hele dagen kan således atter nydes på stranden, inden vi efter middagen forlader strandhotellet og begiver os det sidste stykke mod Colombo og lufthavnen, hvor flyet venter på os.

Dag 15
Ankomst til København

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 19.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
4.998,–
OBS!

16-02-2024: 4.298,-
25-10-2024: 4.998,-
14-02-2025: 4.998,-

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København til Colombo t/r med mellemlanding
  • Udflugter jf. program
  • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost dag 5
  • Aftensmad dag 2-14
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Visum til Sri Lanka (ca. 50 USD.) Læs mere her
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn cirka USD 50,- pr. person)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Visum

Du skal have et turistvisum for at rejse til Sri Lanka. Læs mere her

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Mere om Sri Lanka

Her kan du få mere at vide om Sri Lanka: www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/sri-lanka
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.
Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 4 out of 5 by from Spændende og eksotisk rejse Rejseleder Jesper har styr på tingene – han er kompetent, overskudsagtig og altid godt forberedt. Hotellerne var udmærkede med venligt personale og gode restauranter (maden er stærk). Man kan dog godt nå at blive træt af buffet-mad. Personalet i restauranterne havde ikke styr på ret meget, så tjek dine regninger grundigt, inden du kvitterer. De 1200 trin til toppen af Sigiriya foregik i langsomt tempo med masser af pauser, og udsigten fra toppen var alle anstrengelserne værd. Safarituren var mindre interessant; vi så en masse fugle, et par elefanter og et par bøfler – men det meste af tiden holdt vi bare i kø og spejdede efter dyr. Besøg i Regent Spice Garden var underligt og komisk – ”doktoren” prøvede ihærdigt at få os til at købe deres vildt dyre helseprodukter (check anmeldelser på Tripadvisor, inden du shopper). Tilkøb af AyurVeda massage med efterfølgende dampbad var meget behageligt. Eneste minus ved rejsen var, at gruppen bestod af 30 gæster, hvilket er alt for mange.
Date published: 2024-03-14
Rated 5 out of 5 by from Spændende, alsidig og komfortabel rejse Rejsen kunne ikke være bedre: Den bød på meget interessant og alsidigt program, lækre hoteller, særdeles god mad og engageret guide (herunder lokalguide med team).
Date published: 2024-03-13
Rated 5 out of 5 by from Dejlig rejse/ferietur til Sri Lanka Vi havde en skøn rundrejse, med en super dygtig rejseleder
Date published: 2024-03-04
Rated 5 out of 5 by from Fantastisk rundrejse Spændende og meget veltilrettelagt tur, med en masse kultur og historie oplevelser, som blev formidlet super godt af vores dygtige og meget kompetente guide Jesper. Fantastisk smilende og hjælpsomme befolkning, som gerne vil hjælpe en.
Date published: 2024-03-04
Rated 5 out of 5 by from En mega spændende rejse Rejsen var spændende. Vores rejseleder Jesper og lokal guide var super dygtige og hjælpsomme. Det er 6. gang vi rejser på tur med Albatros. Hver gang i asien så vi anbefaler alle ture. Altid dygtige guider
Date published: 2024-03-04
Rated 4 out of 5 by from Kultur, natur, oplevelser og godt selskab på rundrejse på Sri Lanka Et tætpakket program bragte os vidt omkring på øen, så vi fik et rigtigt godt indtryk af, hvad øen har at byde på, og det er spændende kultur samt flot og eksotisk natur som bagtæppet for nogle fantastiske oplevelsesrige dage i godt selskab med rejseledere og de andre gæster i gruppen.
Date published: 2024-03-03
Rated 4 out of 5 by from Fin rundrejse på gode hoteller og ganske god mad Spændende destination, hvor vores danske guide på en god og passende måde introducerede os for land, kultur, historie og så et spadestik dybere. Afsluttede på et fint hotel ved en fantastisk strand. Føler måske ikke at landet har så mange atraktioner så vihar lyst til at komme tilbage. Befolkningen var utrolig venlige og charmerende. Betjeningen på hoteller og spisesteder var ligeledes søde. De var desværre nærmest alle meget dårlige til at betjene og servering og bestilling gik ofte galt. For vores vedkommende var safarien den største skuffelse. På et tidspunkt holdt vi mere end 20 køretøjer i 4 rækker med lugtende motorer og kaos for at se ryggen af 2 elefanter langt borte. Vi så en masse fugle, men vi havde forventet mere.
Date published: 2024-03-02
Rated 4 out of 5 by from Spændende og varieret rejse Meget veltilrettelagt rejse, med et meget varieret program. Højt serviceniveau, fra vores guide, og fra de lokale.
Date published: 2024-03-02
  • y_2024, m_4, d_17, h_5
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_1, tr_70
  • loc_da_DK, sid_LKRTR06, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser