Albatros’ togt til Antarktis og South Georgia øerne

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Tag med på en enestående rejse med det topmoderne og helt nybyggede ekspeditionsskib, Ocean Albatros.

Albatros’ skib

Albatros har gennemført mange krydstogtsrejser og ekspeditioner til Antarktis i den sydlige halvkugles sommer. Her præger det stabile vejr de ellers så barske kyster, og sæler, pingviner og de andre havfugle er aktive og arbejder hårdt for at føre slægterne videre, inden isen igen isolerer hele kontinentet.

På denne specialrejse med Albatros’ eget nybyggede 5-stjernede skib Ocean Albatros, som er det perfekte ekspeditionsskib til farvandet ved Antarktis, kombinerer vi den komfortable krydstogtsrejse med ekspeditionsrejsens fantastiske landinger på det 7. kontinent. Vi foretager landgang på den nordlige del af South Shetlandsøerne og på selve den Antarktiske Halvø, hvor der er store koncentrationer af hvaler og sæler. Ofte brydes havoverfladen af hvalernes karakteristiske blåst, og kort efter ser man pukkelhvalens brogede halefinne komme fri af vandet.

Som noget helt særligt så fortsætter dette helt særlige togt i kølvandet på den berømte opdagelsesrejsende Ernest Shackleton, når vi kaster anker ud fra Elephant Island og navigerer mod South Georgia øerne. Her oplever vi en af verdens absolut største naturlige vidundere. Vi besøger også forskningsstationen, Shackleton’s grav og ser spor af den omfangsrige hvalfangst der er en del af øernes fortid.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Krydstogt, Ekspeditionskrydstogt

  • Rejseleder Engelsktalende ekspeditionsteam

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Argentinske peso, GBP, USD

Dagsprogram 24 dage
Dag 1
Afrejse København
Dag 2
Ankomst til Buenos Aires, indlogering på hotel, byrundtur & velkomstmiddag
Dag 3
Buenos Aires – Ushuaia, indlogering på hotel, byrundtur
Dag 4
Tierra del Fuego Nationalpark, ombordstigning
Dag 5–6
På vej til Antarktis. Beaglekanalen & Drakestrædet
Dag 7–10
Den Antarktiske Halvø med King George Island, Brown Bluff og Shackleton’s Elephant Island
Dag 11–12
På havet mod South Georgia. Den antarktiske konvergenszone
Dag 13–16
South Georgia øerne. Utæmmet natur og rigt dyreliv midt ude i det sydlige Atlanterhav
Dag 17–18
På havet mod Falklandsøerne
Dag 19
Port Stanley, Falklandsøerne. Tid på egen hånd i hovedbyen
Dag 20
Falklandsøerne. West Falklands spektakulære kystlinje
Dag 21
På havet og gennem Beaglekanalen mod Ushuaia
Dag 22
Ushuaia - fly til Buenos Aires, middag, introduktion til argentinsk vin og tangoshow
Dag 23
Hjemrejse Buenos Aires – København
Dag 24
Hjemkomst til København

Ocean Albatros

Det revolutionerende og stilfulde Ocean Albatros har alle de fordele, man finder på et lille ekspeditionsskib kombineret med den stabilitet og komfort, man finder på store krydstogtskibe. Der er plads til 189 passagerer om bord og det gennemarbejdede design skaber en intim atmosfære med fantastisk personlig service fra skibets personale. Det er let at komme rundt om bord, og du slipper for menneskemængder og køer. På Ocean Albatros kombineres den behagelige sejlads, man kender fra større skibe med moderne luksus.

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse København

Flyrejse fra København til Buenos Aires. Efter flyskift i Europa fortsætter vi til Buenos Aires.

Dag 2
Ankomst til Buenos Aires, indlogering på hotel, byrundtur & velkomstmiddag
Byrundtur i farverige Buenos Aires

Ankomst om morgenen og transport til et godt hotel i centrum af byen. Om eftermiddagen er der byrundtur i det elegante og historiske Buenos Aires, der af mange betragtes som “Sydamerikas Paris”. Turen varer omkring 3 timer og omfatter nogle af Buenos Aires’ mest interessante seværdigheder. Vi starter på Plaza de Mayo, foran det lyserøde præsidentpalads, hvor vi mærker historiens vingesus. Det var fra balkonen her i præsidentpaladset, at Eva Perón – i folkemunde blot kendt som Evita – holdt tale til sine trofaste støtter blandt landets mange fattige. Det var også på Plaza de Mayo, at en gruppe mødre til forsvundne børn og unge under den argentinske militærjunta, kendt som “Las Madres de Plaza de Mayo”, i årene 1977-2006, fast mødtes én gang om ugen og demonstrerede for at få sandheden om deres forsvundne kære frem.

 

Vi besøger også byens mest farvestrålende og charmerende bydel, La Boca, som tilmed er et af byens ældste kvarterer. I 1800-tallet blev La Boca hjemsted for tusindvis af italienske og spanske immigranter, der søgte lykken i den argentinske hovedstad. Gaden El Caminito er kendt for sine farvestrålende huse, og det er også her i arbejderkvarteret La Boca, at sportsklubben Boca Juniors holder til. Selvom en lang række markante argentinske fodboldspillere gennem årene har spillet for klubben, er det mere end nogen den nationale fodboldhelt Diego Maradona, der har gjort klubben kendt verden over. Turen går videre i bydelen Palermo – byens grønne åndehul – hvor vi nyder de smukke, storslåede parkanlæg og mindesmærker, der giver os et indblik i landets brogede historie. Vi fortsætter til bydelen Recoleta, som er et af byens mest fashionable beboelsesområder med elegante, franskinspirerede huse. Det er også i Recoleta, at vi finder den pompøse kirkegård med gravsteder for alle byens fornemme familier, inklusive Evita Peron, som ligger begravet på et familiegravsted under navnet Duarte. Om aftenen byder vi på velkomstmiddag og smager på de lokale vine.

Dag 3
Buenos Aires – Ushuaia, indlogering på hotel, byrundtur
Argentina kalder Ushuaia for »Verdens sydligste by«

Vi flyver om morgenen sydpå over pampas og Patagonien til Ushuaia, som Argentina markedsfører som »Verdens sydligste by«. Det har passet indtil for få år siden, hvor Puerto Williams på den sydlige, chilenske side af Beaglekanalen voksede fra nogle få huse til en regulær by med mere en 1.000 indbyggere. Ushuaia har også ekspanderet voldsomt i de senere år, og byen har nu ca. 57.000 beboere. Naturen her minder om Nordnorge med snedækkede bjergtoppe og stejle bjergsider, som forsvinder ned i det iskolde ocean.

Efter ankomst til Ushuaia skal vi på en byrundtur, hvor vi bl.a. kan nyde en smuk panoramaudsigt over Ushuaia Bay og Beaglekanalen. I byens hovedgade, Avanida San Martin, finder vi butikker, historiske bygninger som det gamle pionerhus og det tidligere fængsel som nu er et museum. Efter byrundturen bliver vi kørt til vores hotel, hvor vi har en enkelt overnatning.

Dag 4
Tierra del Fuego Nationalpark, ombordstigning
Ocean Albatros

Efter morgenmad tager vi på en udflugt til Tierra del Fuego Nationalpark, som ligger i det Argentinske ”Ildland”, og som byder på en fantastisk og dramatisk natur med bjerge og store skovområder. Parken huser 20 arter af pattedyr og 90 fuglearter. For de fugleinteresserede er der mulighed for at glædes over synet af Magellanspætte, Magellangås og den mægtige Andeskondor, som nogle gange ses svæve over bjergtinderne.

Over middag sætter vi kursen mod Ushuaia havn, hvor vores skib venter. Efter ombordstigning og gennemgang af sikkerheden er det tid til at sætte kursen mod ”Det 7. kontinent”.

Dag 5–6
På vej til Antarktis. Beaglekanalen & Drakestrædet
Gennem Beaglekanalen ud i Drakestrædet

Skibet er i løbet af aftenen sejlet gennem Beaglekanalen ud i Drakestrædet. Beaglekanalen er på denne årstid usædvanlig smuk, og bjergene på begge sider er stadig dækket af vinterens sne. Nordsiden af strædet udgøres af argentinske Tierra del Fuego og sydsiden er den chilenske ø Isla Navarino.

Tidligt på andendagen af togtet sejler vi ud i det berømte Drakestræde, opkaldt efter den engelske søfarer Sir Francis Drake. For englænderne var han en helt, men for spanierne en grum pirat, for han gjorde livet surt for de spanske sølvtransporter fra den ny verden. Her i strædet mødes koldt vand fra Antarktis med det varme Atlanterhavsvand. Havet er utroligt næringsrigt, og i farvandet er der mulighed for at se forskellige typer af hvaler som eksempelvis finhval, pukkelhval og timeglasdelfiner. Vi har også mulighed for at se spændende havfugle, bl.a. vandrealbatros og sortbrynet albatros, men også kæmpestormfugl og stormsvaler. 

Drakestrædet var tidligere den forjættede port mellem det kendte og det ukendte, den uoverstigelige barriere, hvor man møder de første isbjerge. Dagen igennem kan vi fra broen nyde den friske vind og havfuglene. Det bedste sted at iagttage de store havfugle er bagerst, hvor fuglene følger skibets agter og udnytter vindforskellene fra læ til luvart. Det er også tid til at forberede os på ankomsten til Antarktis, hvor vi skal høre foredrag om, hvordan vi skal forholde os, når vi pludselig står midt i en pingvinkoloni.

Dag 7–10
Den Antarktiske Halvø med King George Island, Brown Bluff og Shackleton’s Elephant Island
Ved Antarktis

Programmet for de næste dage afhænger af mange faktorer, og ekspeditionslederen vil hver dag i samarbejde med kaptajnen lægge den endelige rute og afgøre, hvilke landingssteder, der vælges. Officererne på broen og Albatros’ ekspeditionsleder kontrollerer de seneste is- og vejrkort for at finde de bedste landgange under de til enhver tid givne omstændigheder. Landgangene sker som nævnt fra store, sikre Zodiacs, og man vil opleve, at vi i mange tilfælde er nødt til at sejle en omvej uden om sæler og pingviner, der ikke er sky overfor de fredelige tilskuere. Vi passerer storslåede landskaber, hvor vi krydser mellem isflager og kælvende isbjerge. 

Vores første anløb ved Antarktis er typisk den største af øerne i South Shetlandsøerne, King George Island. Som på så mange af vores andre landingssteder er der her pingvinkolonier, især ørepingvin (Gentoo Penguin) og hagerems pingvin (Chinstrap Penguin) så med lidt held kan vi få øje på eksemplarer af disse. Der er også chancer for at se elefantsæler, der hviler sig på land. 

Herefter fortsætter vi mod Den Antarktiske Halvø hvor vi planlægger at besøge kontinentet ved den særegne isdækkede vulkan Brown Bluff. Denne imponerer med sine rustrøde basalt sider der tårner op langs det store vulkanområde. Vi kigger efter hvaler, fugle og ikke mindst de smukke kejserpingviner, der livet igennem holder til på isflager. Larsen Ice Shelf er opkaldt efter den norske kaptajn, Carl Anton Larsen, der i 1903 forliste med sit skib Antarctic, men blev reddet. Et stort stykke is brød i 2017 fri fra Larsen og formindskede herved iskappen med 12%. Det store isbjerg (verdens største da det brød) blev navngivet A68 og bevæger sig langsomt sammen med andre store blokke af is gennem ishavet på vej ud mod Atlanterhavet langs den såkaldte ”Isbjergenes stræde”. De fleste af de enorme flade isbjerge, er brækket af Ronne-Filchner-iskappen der er noget større end Larsen og ligger noget sydligere.

Vores næste landing bliver antagelig på Paulet Island ved den enorme koloni af Adelie pingviner, hvor resterne af Nordenskiold-ekspeditionen også kan ses. Samme pingviner formoder vi også at støde på når vi navigerer tæt ved de navnkundige Danger Islands. Her findes nemlig store kolonier af denne type pingvin.

Vi fortsætter herfra østover i Weddelhavet. Herfra passerer vi Elephant Island, hvor den berømte Shackleton-ekspedition overvintrede under en redningsbåd, efter at deres træskib var skruet ned af isen. Det var herfra, Shackleton sejlede mere end 1000 km til South Georgia i åben båd for at hente hjælp til sine mænd. Stranden på Elephant Island er blevet kaldt en af de ti vanskeligste “small-craft landings”, så vi går ikke i land! Men vi tager samme rejse til de sydlige Georgia øer!

Det er som altid vind og vejrforhold der bestemmer hvilke landgange vi kan foretage og det ovenstående oplæg må ses som et ønskescenarie. Det er normalt at vi må erstatte enkelte af de foreslåede landgange med andre lignende.

Dag 11–12
På havet mod South Georgia. Den antarktiske konvergenszone
Adeliepingviner i fuld vigør

Vi skal igen over den antarktiske konvergens hvor de antarktiske vandmasser møder de varmere subantarktiske vande. Selve positionen på frontzonen varierer fra år til år (og gerne i løbet af året), så det vides ikke præcist hvornår den krydses. Vi kan dog vide os sikre på at marinelivet under os er produktivt og særligt den antarktiske krill befinder sig her. Det lille krebsdyr kan roligt kaldes hjørnestenen for det antarktiske økosystem. 

Det er ikke usædvanligt at passere kæmpestore flade isbjerge under den første del af denne færd.  

Foredrag, film eller måske et spil er nogle af aktiviteterne på disse dage på havet.

Dag 13–16
South Georgia øerne. Utæmmet natur og rigt dyreliv midt ude i det sydlige Atlanterhav
Sælunge poserer for kameraet

Efter et par dage på havet bliver det en særlig oplevelse at kunne kalde land i sigte. Ikke hvilket land som helst, men et af de mest utilgængelige steder på denne klode. South Georgia øerne myldrer dog af liv, i form af pingviner, havfugle, søløver og sæler der alle benytter denne oase midt i det åbne hav. Vi bruger de næste par dage på at udforske nordkysten hvor vi forsøger at komme i land i nogle af de mange fjorde her. Vi håber på at få øje på nogle af de kongepingvin kolonier som findes på øerne.

Fortidens hvalfangere brugte de samme beskyttende fjorde og vi har en landgang planlagt ved den gamle hvalfangerstation Grytviken. Byen blev grundlagt af selvsamme Larsen som har lagt navn til den førnævnte Larsen Ice Shelf. Den norske opdagelsesrejsende skulle bruge en sikker station til sit argentinske hvalfangst selskab. På sit højeste var der 300 ansatte i byen der kunne nedlægge hundrede vis af hvaler. I dag står byen og stationen hen som en spøgelsesby der kun huser ”The South Georgia Museum” der åbnes for turister i sommersæsonen. Udenfor byen finder vi det endelige hvilested for Ernest Shackleton i den forladte stations kirkegård. Grytviken er et svensk navn der oversat betyder grydebugten (navngivet af den svenske arkæolog Johan Gunnar Andersson) hvilket betegner den runde bugt ganske godt. Museet i byen er bemandet og åbent under sommersæsonen (Jan-Mar).

Dag 17–18
På havet mod Falklandsøerne

Lyt til et inspirerende og lærerigt foredrag fra vores erfarne ekspeditionspersonale om de polare områders dyreliv og klima, opdagelsesrejser og geologi. Der vises også film om polar natur – eller du kan bruge tiden til at gå ud på dækket for at fange glimt af trækfuglene, der elegant svæver tæt på skib og ræling, og forhåbentlig nogle hvaler.

Dag 19
Port Stanley, Falklandsøerne. Tid på egen hånd i hovedbyen
En rigtig engelsk katedral i Port Stanley på Falklandsøerne

Falklandsøerne, eller Las Malvinas som Argentina stadig kalder dem, er et meget isoleret øsamfund beboet af efterkommere af engelske udvandrere. Lige siden briterne tog øerne i besiddelse i 1833, har argentinerne protesteret, og konflikten om øernes tilhørsforhold er forblevet uløst. Senest i 1982 invaderede Argentina øerne, som udløste Falklandskrigen. Øboerne ernærede sig førhen ved hvalfangst og tran. I dag er det fåreavl og service til skibsfarten, der er de vigtigste erhverv. 

De fjerne øer i den sydlige del af Atlanterhavet er en ren zoologisk have, og fredning har betydet, at vildtet ikke har den naturlige angst for mennesket. Her er mulighed for at komme ganske tæt på de enorme søelefanter, de sydlige pelssæler, de store og smukke kongepingviner og et sandt mylder af kæmpemæssige stormfugle som for eksempel albatrosser. 

Hovedbyen Port Stanley er en charmerende lille by med træhuse, små velholdte haver, pubber, en rigtig engelsk katedral og et glimrende lille museum. Landgangen foregår med tenderbåde, som sejler os fra skibet og ind til havnen i Port Stanley. 

Vi forlader Port Stanley ved aften tid og sejler nord om øerne til vores næste landgang.

Dag 20
Falklandsøerne. West Falklands spektakulære kystlinje
Æselpingvinen yngler på de antarktiske øer

Vi sejler langs den idylliske nordlige del af West Falkland og alt afhængig af vind og vejr så planlægger vi landgange i de små bugte. West Falklands befolkning er spredt ud over området med små landbrug og landsbyer. Denne vestlige ø er kendt for sit ujævne bakkede terræn og ganske spektakulære kystlinje. Dyrelivet i området tæller springpingviner, skarv og en hel del andre søfugle.

De to hovedøer West og East Falklands forbindes med en færge og der er veje mellem landsbyerne.

Dag 21
På havet og gennem Beaglekanalen mod Ushuaia

Vi tager nu et godt stræk sydvestover med kurs mod Ushuaia. Brug denne sidste dag på at slappe af, nyde den friske atlanterhavsluft og gå på opdagelse på skibet, hvor foredrag, spa behandlinger og dejlige måltider blot er nogle af de mange fristende tilbud.

I løbet af den sene aften eller natten passerer vi igen gennem Beaglekanalen, navngivet efter Darwins berømte skib på togtet til bl.a. Galapagosøerne. Er man sent oppe om natten, kan man følge indsejlingen, der ligeledes byder på flere dyr og fugle. I reglen følger delfinerne skibets bov, og på de små øer i kanalen ligger hundredvis af pelssæler omgivet af magellanskarver og tangmåger.

Dag 22
Ushuaia - fly til Buenos Aires, middag, introduktion til argentinsk vin og tangoshow

Vi er fremme i Ushuaia om morgenen, og fra havnen er der arrangeret bustransport til lufthavnen, hvorfra der er cirka 5 timers flyvning over Patagoniens sletter til Buenos Aires’ indenrigslufthavn, Jorge Newbery.

Efter indkvartering på vores hotel er eftermiddagen på egen hånd. Om aftenen er det tid til at sige farvel til Argentina med middag, vin introduktion og tangoshow.

Dag 23
Hjemrejse Buenos Aires – København

Transport til Buenos Aires’ internationale lufthavn, hvorfra vi flyver tilbage til Europa og København med en mellemlanding undervejs.

Dag 24
Hjemkomst til København

Ankomst til København.

Prisinformation

Tillæg for enkeltkahyt
  • Tillæg for udvendig enkeltkahyt kat. C: kr. 101.998,-
  • Tillæg for udvendig enkeltkahyt kat. E: kr. 87.998,-
  • Tillæg for udvendig enkeltkahyt kat. G: kr. 29.998,-
Tillæg for opgradering af kahyt

Læs mere om kahytstyperne under Praktiske oplysninger.

  • Tillæg for Premiumsuite Kat. PS 99.998 
  • Tillæg for Juniorsuite Kat. A 77.998
  • Tillæg for Balkonsuite Kat. B 27.998 
  • Tillæg for Balkonkahyt Kat. C 16.998 
  • Tillæg for Standardkahyt med fransk altan Kat. E 8.498
  • Tillæg for Tre personers kahyt med koøje Kat. F (2 pers.) 13.998
  • Rabat for Tre personers kahyt med koøje Kat. F (3 pers.) -18.998  

 

Prisen inkluderer
  • Flyrejse København – Buenos Aires t/r samt Buenos Aires – Ushuaia t/r
  • Al nødvendig lokaltransport
  • 2 nætters ophold med morgenmad i Buenos Aires på centralt turistklassehotel
  • Sightseeingtur i Buenos Aires
  • Velkomst- og afskedsmiddag i Buenos Aires
  • Byrundtur i Ushuaia (inkl. bymuseum)
  • Udflugt til Tierra del Fuego Nationalpark (Ushuaia)
  • 1 nats ophold med morgenmad i Ushuaia
  • 18 nætters krydstogt i delt dobbeltkahyt jf. program
  • Informationsmøder og foredrag ved ekspeditionsteamet
  • Helpension, kaffe og te om bord
  • Alle ekskursioner, Zodiacture og udflugter under krydstogt
  • Engelsktalende ekspeditionsteam og foredragsholdere om bord på skibet
  • Alle lufthavnsskatter og havneafgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden og EU-ansvarsrisiko
     
Prisen inkluderer ikke
  • Dansk rejseleder
  • Drikkepenge, beregn ca. 14 USD / dag.
  • Drikkevarer udover kaffe og te om bord på skibet.
  • Kajakudflugter (kan tilkøbes ombord)
  • Måltider udover morgenmad og velkomst- og afskedsmiddag i Buenos Aires.
  • Dansk indenrigstilslutning.
  • Ekspeditionsgebyr per faktura, kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling).
  • Alt ikke nævnt under »Prisen inkluderer«.
Oplev mere

Kajaksejlads ved Antarktis: 1.598 kr. per gang.
Ekstra kajak udflugter tilkøbes på skibet. 

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Ekspeditionskrydstogtskoncept

Albatros har gennem flere år udviklet en krydstogtsform, der er særligt egnet til polare forhold, hvor is i kombination med en begrænset infrastruktur og en utilgængelig ødemark kræver rejser af mere ekspeditionslignende karakter, som er ideel, hvis man er på jagt efter den enestående rejseoplevelse. Det er en eksklusiv naturrejse, der adskiller sig en del fra traditionelle krydstogter. De relativt få deltagere betyder, at rejsen får karakter af grupperejse, da alle kan deltage i landgange, besøg på forskningsstationer, ekskursioner, foredrag og hvalsafari samtidigt.

Rejsen er forholdsvis komfortabel og uden strabadser eller særlige krav til deltagerne. Men det forudsættes dog, at man er rask og rørig (adræt), og har lyst til at opleve naturen på dens egne præmisser. Man bør være opmærksom på, at rejsen adskiller sig fra almindelige turistrejser, idet vi ikke har samme muligheder for at planlægge rejsen i detaljer. Mange elementer er uforudsigelige, og ruten bestemmes i vid udstrækning af vind, vejr, is og strømforhold. Rutebeskrivelsen bør ses som det ideelle mål, men den vil med sikkerhed blive ændret, selvom vi skulle opleve flere uger med højtryk og bragende solskin.

Ekspeditionslederen lægger i samråd med skibets kaptajn rute og dagsprogram undervejs, og vil derved sikre det størst mulige udbytte af rejsen på baggrund af de aktuelle forhold. Sejles der eksempelvis pludselig gennem en flok hvaler, kan dagsprogrammet meget vel blive ændret på stedet.

En vigtig del af rejsen er krydstogt og landgange i de medbragte gummibåde af Zodiac-typen, som skal transportere os ind på øde kyststrækninger, langs gletsjerfronter og på hvalsafari. Skibet er forsynet med en udvendig sænketrappe (lejder), hvorfra der er adgang til gummibådene, der er forsynet med en kraftig motor. Skibet sejler så tæt som muligt på seværdigheder, gletsjere, fuglefjelde, og herefter stiger vi om bord i gummibådene for at gå i land eller krydse rundt mellem hvaler, sæler, isbjerge eller fugle øer. Det er forholdsvis nemt for alle med fuld førlighed, men kan være et problem for handicappede. Så kan det i øvrigt også være en ganske kold og våd fornøjelse. Det står enhver frit for at blive om bord på skibet, som er udstyret med et lille bibliotek. Når vi anvender ordet ekspedition, skal det tages helt bogstaveligt. Rejserne er ekspeditioner, hvilket betyder, at vi ikke kan forudsige den pågældende rejses forløb i alle detaljer. Den ovenstående dag-til-dag-beskrivelse er en grovskitse eller ønsketænkning, som med stor sikkerhed vil blive ændret.

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

”Ruten afhænger af de omskiftelige polare vejrforhold, isens tykkelse og bevægelse, naturens luner og det forekommende dyreliv. Men naturen er vores medspiller, når vi er indstillet herpå. Derfor planlægges rejsen så vidt muligt med en ”løs kant”, hvilket betyder, at den rejsende bør være klar til at afvige fra faste rutiner på skibet og den planlagte rute.”

-Søren Rasmussen

Om skibet

Det revolutionerende og stilfulde Ocean Albatros har alle de fordele, man finder på et lille ekspeditionsskib kombineret med den stabilitet og komfort, man finder på store krydstogtskibe. Den helt unikke patenterede stævn, den såkaldte X-Bov, betyder, at Ocean Albatros skærer sig gennem bølger på en mere stabil måde end konventionelle krydstogtsskibe gør. Der er plads til maksimalt 169 passagerer om bord, og det gennemarbejdede design giver en intim atmosfære, som sammen med den personlige service fra skibets personale giver en uforglemmelig oplevelse.

Hvordan er kahytterne og suiterne?

Der er 95 passagerkahytter og -suiter på skibet i alt. Der er både udvendige kahytter, balkonkahytter og suiter med havudsigt. Kahytterne har to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Desuden er der få enkelt- og
triple kahytter om bord. Alle kahytter har eget bad og toilet og individuel temperaturregulering. Der er endvidere hårtørrer og tv.

Premiumsuiten 45 m2 – Kat. PS Den største af alle kahytterne ombord Ocean Albatros er Premium Suiten. Denne 2-værelses suite har dobbeltseng (eller to enkeltsenge), sofagruppe, bord og stol samt balkon og rummeligt badeværelse. Beliggende på dæk 4. Denne kategori er på forespørgsel. Venligst henvend jer til Albatros Travel for pris.

Juniorsuite 42 m2 – Kat. A De 4 juniorsuiter ombord Ocean Albatros har et fantastisk udsyn fra deres placering højt oppe på skibet på dæk 7. Suiterne har en dobbeltseng eller to enkeltsenge, sovesofa, siddeområde, rummeligt badeværelse samt privat balkon. Kahytten kan tage op til 3 personer. Beliggende på Dæk 7.

Balkonsuite 28 m2 – Kat. B Ocean Albatros har 6 Balkonsuiter ombord beliggende på henholdsvis dæk 4 og 6. Suiterne har dobbeltseng eller to enkeltsenge samt badeværelse og privat balkon. Balkonsuiterne er til 2 personer.

Balkonkahyt 24 m2 – Cat. C Denne kahytskategori er den mest udbredte på skibet. Beliggende på henholdsvis dæk 4 & 6 har alle balkonkahytterne dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse og privat balkon. Halvdelen af kahytterne vil have en sovesofa som gør det muligt at have et barn i kahytten også. Hvis man ønsker 2 kahytter med døre imellem, kan dette også forespørges på i denne kategori.

Standardkahyt med koøje 22 m2 – Kat. D Standardkahytterne på Ocean Albatros. Kahytterne er perfekte til dem der ønsker en behagelig base. Standardkahytterne har alle 2 enkeltsenge, koøje og badeværelse. Beliggende på dæk 3 & 4.

Standardkahyt med fransk altan 16 m2 – Kat. E Standardkahytterne med fransk altan er alle placeret højt i skibet på dæk 7. Kahytten har dobbeltseng og gulv til loft vindue.

Tre personers kahyt med koøje 22 m2 – Kat. F Standard tre personers kahytter på Ocean Albatros. Kahytterne er perfekte til dem der ønsker en behagelig base for op til 3 personer. Standardkahytterne har alle 2 enkeltsenge, 1 sovesofa, koøje og badeværelse. Beliggende på dæk 3.

Standard enkeltkahyt med koøje ca. 14 m2 – Kat. G Standard enkeltkahytterne ombord er placeret på dæk 3. De ligger tæt på skibets mudroom (skibets bryggers) og med nem adgang til Zodiac platformene hvorfra der stiges af og på skibet.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Hvem kan deltage?

Krydstogtet stiller ikke særlige krav til dig som deltager, men det forudsættes dog, at du er rask, rørig og godt til bens. Flere landgange vil forgå med skibets Zodiac-gummibåde, og det kræver ind imellem en vis adræthed at komme ind og ud af disse.

Klima

I Antarktis er klimaet meget omskifteligt - det ene øjeblik kan det være strålende solskin og det næste øjeblik voldsom snestorm. Middeltemperaturen for november-marts er -5 til +5 grader. Mere eller mindre stærke vinde kan forekomme, hvilket betyder, at man må være forberedt på en del søgang. I rejseperioden er det ofte godt vejr med høj, blå himmel, men det er som bekendt svært at spå om vejret.

I Ushuaia og sydligere på Tierra del Fuego/Ildlandet ligger temperaturerne typisk mellem 10 til 20 grader. Også her kan der blæse en (meget) frisk vind. I Buenos Aires er det til gengæld meget varmt med en middeltemperatur på 25-35 grader.

Visum

Ingen visakrav for danske statsborgere. Ikke-danske statsborgere bør kontakte bureauet eller de respektive ambassader. Efter international overenskomst er der blevet indført besøgstilladelse til Antarktis. Tilladelsen gives af de argentinske myndigheder, og eneste krav er, at man er blevet gjort bekendt med bestemmelserne for besøg i Antarktis, og at man har skrevet under på at ville følge disse. Senere på skibet vil der blive givet nærmere information herom.

Pas

Gyldigt pas medbringes. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter afrejse fra Argentina. Det navn, der oplyses ved rejsens bestilling, skal være præcis som navnet i passet, da navnet i rejsedokumenterne naturligvis ikke må afvige fra det i passet. ALBATROS TRAVEL SKAL BRUGE EN KOPI AF GYLDIG PAS 14 DAGE EFTER RESERVATION.

Valuta

Den argentinske møntfod hedder pesos (ARS). Den omtrentlige vekselkurs i forhold til danske kroner er 100 peso = ca. 11 DKK. Chile: Den chilenske møntfod hedder ligeledes peso (CLP). Den omtrentlige vekselkurs i forhold til danske kroner er 100 peso = ca. 1 DKK. Om bord på skibet er US-dollar standardvaluta.

Drikkepenge

Efter internationale standarder i servicebranchen er det sædvanligt at efterlade drikkepenge til skibets besætning ved afslutningen af rejsen. Alle drikkepenge vil blive delt blandt hele besætningen. Det opkrævede beløb er 14,00 USD pr. person pr. dag og vil automatisk blive opkrævet på skibsregnskabet via dit cruise card.

Mad og drikkevarer

Om bord på skibet er fuldpension inkluderet. Alle måltider serveres i skibets restaurant. Kokkene vil gøre deres bedste for at opfylde specielle dietkrav (bedes oplyst på tilmeldingsblanketten), men der gives ingen garantier.

Bagage

Forsøg at begrænse mængden af bagage, da der ikke er for meget plads i kahytterne og vores indenrigsflyvning ikke tillader store mængder. Bagage kan muligvis efterlades til opbevaring på hotellet i Buenos Aires. Fartøjets besætning hjælper med at bære bagagen ombord. Der skal altid stå tydelig navn og adresse på al bagage.

Ved ankomst til havnen i Ushuaia vil du modtage et speciel navnemærke med dit kahytsnummer, som skal benyttes. Så kan personalet hurtigt identificere kufferten og bringe den til rette kahyt. Det anbefales, at man også lægger en seddel med navn og adresse øverst i kufferten, da den udvendige mærkning kan falde af.

Tidsforskel

Buenos Aires og Ushuaia er 4 timer efter dansk tid.

Elektricitet

Strømstyrken om bord er 220V.

Børn

Minimumsalder for børn på krydstogtet til Antarktis er 12 år.

Rejseledere og internationale gæster om bord

Vi gør opmærksom på, at der udover skandinaviske gæster også er internationale gæster med på togtet. Derfor består vores ekspeditionsteam af engelsktalende ekspeditionsguider, som arbejder på tværs med alle gæsterne. Foredrag og informationsmøder vil derfor være på engelsk. Når vi går i land som grupper vil der når muligt blive taget hensyn til nationalitet og sprog.

Skibets besætning

Ud over Albatros’ ekspeditionsteam er der to besætningsgrupper om bord, som arbejder sammen for at gøre din rejse til en særlig oplevelse. Skibets kaptajn, styrmænd og matroser har ansvaret for driften og styringen af skibet og for de udendørs arealer. Hotelchefen og hotelstaben er ansvarlige for kahytterne, suiterne og bespisningen, og de vil gøre deres yderste for at imødekomme dine behov om bord og sørge for et behageligt ophold. Begge besætningsgrupper er engelsktalende.

Før afrejsen

Helbredsskema

Da skibet besejler isolerede områder (ikke mindst de polare områder), stiller Albatros krav om, at deltagerne indsender et helbredsskema. Et sådant skema vil blive fremsendt inden afrejse. 

Forsikring

Der kræves på denne rejse, at deltagerne er dækket af rejseforsikring med bl.a. sygeledsagelse ved eventuel hjemtransport. Vi anbefaler, at man tegner en enkeltrejseforsikring med Super dækning hos Gouda, da denne indfrier alle de nævnte krav. 

Vær opmærksom på at en rejseforsikring skal omfatte dækning for følgende situationer:

  • Hjemtransport i tilfælde af, at dette måtte være påkrævet 
  • Dækning på minimum USD 200.000 i tilfælde af akut behov for sygetransport fra skibet
  • Forværring af kroniske sygdomme, der måtte kræve behandling under rejsen 

OBS I tilfælde af kroniske sygdomme, skal der altid indhentes forhåndsgodkendelse hos forsikringsselskabet inden afrejse.

Påklædning om bord og i løbet af turen

Påklædningen om bord på skibet er meget afslappet og i rigtig “ekspeditions-ånd”. Dette er ikke et luksuskrydstogt i Caribien, hvor mørkt tøj og lange kjoler fordres. Vi vil sikkert se mange jeans og striktrøjer.                                  

Antarktis

Husk, at luft er det bedste isolationsmateriale, når det lukkes inde imellem flere lag tøj. Man har størst chance for at holde varmen med flere tynde lag tøj end med et eller to lag tykt tøj. Dette gør det også lettere at justere påklædningen i overensstemmelse med vejrets skiften - og som nævnt tidligere, skifter det meget og pludseligt. Rejsende, som dyrker vintersport, kan bruge deres sportstøj, men husk på, at man her er langt mindre aktiv end under sportsudøvelse, hvorfor man vil have behov for en bedre isolering. 

Vanter, strømper og sokker

Mange foretrækker et par uldvanter i et par vandafvisende overtrækshandsker (overtræksluffer), eventuelt med et gummidække på indersiden, hvilket giver et bedre greb på isbelagte flader. Fotografer foretrækker et par fine fingervanter indeni i et par tykke handsker eller luffer, da man på den måde kan undgå stivfrosne finger. Skihandsker er helt ideelle. Strømper eller varme sokker af uldfrotté eller polypropylen. Gerne knæstrømper og hellere to tynde par end ét tykt par. 

Gummistøvler

Højskaftede gummistøvler er en bydende nødvendighed, når man går i land. Ocean Victory har gode solide støvler i størrelserne 35-47 til låns ombord til alle deltagere. Man vil oftest foretage en såkaldt våd landing, hvor man træder ud i lavt vand.  Udover at gummistøvlerne holder vandet ude i forbindelse med landgangen, er de nemme at rengøre efter et besøg i en pingvinkoloni, hvor man ofte vader rundt i ekskrementer.

Sko

En landgang foretages altid med gummistøvler, men medbring et par hverdagssko med god skridsikker sål til at færdes udendørs på skibet.                      

Jakke

En pålidelig vind- og vandtæt jakke med hætte er meget vigtig, måske faktisk det vigtigste beklædningsstykke på en antarktisrejse. Jakken behøver ikke at være tyk. Mange antarktisrejsende foretrækker at bruge en uforet jakke af Gore-Tex-typen med trøjer (fleece) under. På dette togt vil du modtage en Albatros Expeditionsjakke, som dækker alle behov. Yderligere information om jakke og størrelsesangivelse vil blive fremsendt inden afrejse.

Bukser

Det er en forudsætning for at deltage i landgang pr Zodiac, at man har vandtætte overtræksbukser eller regnbukser. 

Vandtætte overtræksbukser er nødvendige - enten af Gore-Tex-typen eller egentlige regnbukser. Bukserne skal være robuste og behagelige at gå i. Derudover et par behagelige og varme bukser under overtræksbukserne, og naturligvis et par lange underbukser, gerne i uldfrotté. Det er sikkert, man får behov for det på et eller andet tidspunkt. 

Trøjer

Uld er varmest - selv når det er vådt. Fleece er næsten lige så varmt, men tørrer hurtigere. Hellere en tynd og en tyk bluse end én meget tyk. 

Halstørklæde

Et godt halstørklæde eller endnu bedre en halsedisse (et rundstrikket halstørklæde) er nødvendigt, når det blæser. 

Hovedbeklædning

Er absolut nødvendig, da en meget stor del af varmetabet fra kroppen sker fra hovedbunden. Huen bør være vand- og vindtæt og gå ned over ørerne. Kig de gamle gemmer igennem, inden du går ud og investerer i nyt udstyr. Der er ikke nogen krav eller forventninger om, at tøjet skal være det allernyeste og smarteste. 

Solbriller og solcreme

I Antarktis er UV-strålerne betydeligt stærkere, end hvad vi er vant til og genskinnet fra vandet, is og sne er meget kraftigt. Solbriller af god kvalitet med UV-beskyttelse er en nødvendighed. Bruger du briller, bør du tale med din optiker - og tag et ekstra par briller med i reserve! Husk en kraftig solcreme.

Kikkert

Meget nødvendigt, hvis man gerne vil se fugle og hvaler. Helst en af god kvalitet, gerne med 8-10 ganges forstørrelse og en frontlinsediameter på mindst 30 mm. En god kikkert kan næppe købes for meget under 1000 kr. 

Kamera

Større kameraer og mobiltelefoner bør anbringes i en vandtæt rygsæk. Skuldertasker er besværlige at slæbe rundt på, og man må påregne skumsprøjt. Medbring rigeligt med reservebatterier og film. Lille dagrygsæk helst med vandtæt overflade, til personlige ting under vandreturene. Tingene kan også anbringes i en plastikpose i rygsækken. 

Vandtæt rygsæk og plastikposer

Medbring en vandtæt rygsæk og adskillige plastikposer som er meget praktiske til at skille beskidt og vådt tøj fra rent og tørt. 

Medicinkasse

  • Plaster og kompresser
  • Læbepomade
  • Fugtighedscreme
  • Vådservietter
  • Næsedråber
  • Hovedpinetabletter (helst febernedsættende)
  • Immodium eller tilsvarende
  • Personlig medicin
  • Søsygemiddel. Søsygeplaster (Scopoderm eller lign.) virker helt eller delvist for de fleste. Søsygepiller er et alternativ. Konsultér din læge og afprøv midlerne inden afrejse for at vide, hvordan de påvirker dig. De fleste søsygemidler virker sløvende. 

Bøger

Forvent ikke at finde engelsksprogede bøger i særlig stort omfang i Argentina. Om bord på skibet findes der et mindre bibliotek med fortrinsvis engelsksprogede titler, men der er ikke salg af bøger. Medbringe derfor relevant litteratur hjemmefra.

COVID-19

Det er ikke længere et krav at alle deltagere er fuldt vaccinerede, men en anbefaling. Husk dog at sikre jer at jeres forsikring dækker: Hospitalsindlæggelse og isolation samt sygdom og død foranlediget af COVID-19, enten, hvis man selv bliver smittet eller er nærkontakt til en smittet.

Pakkeliste

Om bord

Påklædningen om bord på skibet er meget afslappet og i rigtig “ekspeditions-ånd”. Dette er ikke et luksuskrydstogt i Caribien, hvor mørkt tøj og lange kjoler fordres. Vi vil sikkert se mange jeans og striktrøjer.

Antarktis og Tierra del Fuego/Ildlandet

Husk, at luft er et udmærket isolationsmateriale, når det lukkes inde imellem flere lag tøj. Man har størst chance for at holde varmen med flere tynde lag tøj end med et eller to lag tykt tøj. Dette gør det også lettere at justere påklædningen i overensstemmelse med vejrets skiften - og som nævnt tidligere, skifter det meget og pludseligt. Rejsende, som dyrker vintersport, kan bruge deres sportstøj, men husk på, at man her er langt mindre aktiv end under sportsudøvelse, hvorfor man vil have behov for en bedre isolering.

Vanter, strømper og sokker

Mange foretrækker et par uldvanter inden i et par vandafvisende overtrækshandsker (overtræksluffer), eventuelt med et gummidække på indersiden, hvilket giver et bedre greb på isbelagte flader. Fotografer foretrækker et par fine fingervanter indeni i et par tykke handsker eller luffer, da man på den måde kan undgå stivfrosne finger. Skihandsker er helt ideelle. Strømper eller varme sokker af uldfrotté eller polypropylen. Gerne knæstrømper og hellere to tynde par end ét tykt par.

Gummistøvler

Højskaftede gummistøvler er en bydende nødvendighed, når man går i land. Ocean Albatros har gode solide støvler i størrelserne 35-47 til låns ombord til alle deltagere. Selvom personalet, der betjener gummibådene er behjælpelige, når man skal træde i land, så er det næsten uundgåeligt, at man indimellem træder ud i den lave brænding. Udover at gummistøvlerne holder vandet ude i forbindelse med landgangen, er de nemme at rengøre efter et besøg i en pingvinkoloni, hvor man ofte vader rundt i ekskrementer, der kan ødelægge et par lækre vandrestøvler.

Sko

En landgang foretages altid med gummistøvler, men medbring et par hverdagssko med god skridsikker sål til at færdes udendørs på skibet.

Jakke

En pålidelig vind- og vandtæt jakke med hætte er meget vigtig, måske faktisk det vigtigste beklædningsstykke på en antarktisrejse. Jakken behøver ikke at være tyk. Mange antarktisrejsende foretrækker at bruge en uforet jakke af Gore-Tex-typen med trøjer (fleece) under. På dette togt vil I modtage en Albatros jakke, som dækker alle behov. Yderligere information om jakke og størrelsesangivelse vil blive fremsendt inden afrejse.

Bukser

Vandtætte overtræksbukser er nødvendige - enten af Gore-Tex-typen eller egentlige regnbukser. Bukserne skal være robuste og ikke alt for ubehagelige at gå i. Derudover et par behagelige og varme bukser under overtræksbukserne, og naturligvis et par lange underbukser, gerne i uldfrotté. Det er ikke sikkert, man får behov for så meget, men hellere være på den sikre side.

Trøjer

Uld er varmest - selv når det er vådt. Fleece er næsten lige så varmt, men tørrer hurtigere. Hellere en tynd og en tyk bluse end én meget tyk.

Halstørklæde

Et godt halstørklæde eller en halsedisse (et rundstrikket halstørklæde) er nødvendigt, når det blæser.

Andet udstyr

Solbriller og solcreme
I Antarktis er UV-strålerne betydeligt stærkere end hvad vi er vant til. Solbriller af god kvalitet med UV-beskyttelse er en nødvendighed. Bruger du briller, bør du tale med din optiker - og hav et ekstra par briller med i reserve! Husk en kraftig solcreme.

Kikkert
Meget nødvendigt, hvis man gerne vil se fugle og hvaler. Helst en af god kvalitet, gerne med 8-10 ganges forstørrelse og en frontlinsediameter på mindst 30 mm. En god kikkert kan næppe købes for meget under 1000 kr. 

Kamera   
Større kameraer bør anbringes i en vandtæt rygsæk. Skuldertasker er besværlige at slæbe rundt på, og man må påregne skumsprøjt. Medbring rigeligt med reservebatterier og film. Lille dagrygsæk helst med vandtæt overflade, til personlige ting under vandreturene. Tingene kan også anbringes i en plastikpose i rygsækken.

Vandtæt rygsæk og plastikposer   
Medbring en vandtæt rygsæk og adskillige plastikposer som er meget praktiske til at skille beskidt og vådt tøj fra rent og tørt.

Medicinkasse

  • Plaster og kompresser
  • Læbepomade
  • Fugtighedscreme
  • Vådservietter
  • Næsedråber
  • Hovedpinetabletter (helst febernedsættende)
  • Immodium eller tilsvarende
  • Personlig medicin
  • Søsygemiddel. Søsygeplaster (Scopoderm eller lign.) virker helt eller delvist for de fleste. Søsygepiller er et alternativ. Konsultér din læge og afprøv midlerne inden afrejse for at vide, hvordan de påvirker dig.

Bøger
Forvent ikke at finde engelsksprogede bøger i særlig stort omfang i Argentina. Om bord på skibet findes der godt nok et lille bibliotek, men ikke noget salg af bøger. Det bedste er at medbringe relevant litteratur hjemmefra.                                                                                                                                                                           

Vejledning for besøgende til Antarktis

Lad Antarktis forblive jomfrueligt

I 1991 vedtog Antarktisforbundets lande en protokol om miljøbeskyttelse. I dette blev hele kontinentet defineret som naturreservat. Antarktis er det største vildmarksområde på jorden, og det er endnu stort set uberørt. Hidtil er det ikke blevet påvirket nævneværdigt af menneskets aktiviteter. Hjælp med til at bevare det! 

  • Sørg for ikke at tabe eller miste noget, f.eks. Papirlommetørklæde. Det er forbudt at ryge i land. Rygning henvises til et særligt rygeområde ombord på skibet.  
  • Skad ikke bygninger, det være sig beboede eller historiske. Beskyt Antarktis’ flora & fauna. 
  • Hold mindst 5 meters afstand til fugle og 15 meter til sæler. Husk, at pludselige, voldsomme bevægelser forskrækker og stresser dem, så bevæg dig altid langsomt og roligt. Forstyr dem ikke, det er jo deres hjem. Den antarktiske sommer er kort, så fuglene og dyrene har kun ganske kort tid til at parre sig, bygge rede, ruge, klække, føde og made afkommet osv. Kommer du for tæt på dyrene, risikerer du at være den, der ødelagde deres forplantning dét år. Gå aldrig så tæt på dyrene, at de begynder at ændre adfærd, især i ruge eller ungetiden. Dyr og fugle må naturligvis hverken fodres eller berøres. 
  • Hold lydniveauet på et minimum for ikke at forstyrre dyrelivet eller andre gæster. 
  • Madvarer må under ingen omstændigheder medbringes på land, men gerne en drikkedunk med vand.
  • Fjern ingenting fra de steder vi besøger - hverken planter, sten, fjer, knogler eller andre genstande.
  • Gå aldrig på det stykke strand, der er mellem vandkanten og sæler/søløver, der ligger på stranden. Dyrenes flugtvej til havet skal altid være fri.
  • Pas på planterne. Se dig for, hvor du går. Træd ikke på planter, mos eller lav. 
  • Forstyr ikke igangværende videnskabelig forskning, installationer eller instrumenter i forbindelse med dette.
  • Vær forberedt på meget skiftende vejr. Sørg for, at din udrustning og dit tøj kan leve op til de antarktiske forhold. Hav altid i tankerne, at det antarktiske miljø er ugæstfrit, uforudseeligt og potentielt farligt. 
  • Kend dine begrænsninger, og sæt altid sikkerheden først.
Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser