Armenien og Georgien – hvor Europa møder Asien

Vi rejser fra København ud på aftenen mod Armenien.

Vi lander tidligt i Jerevan og kører direkte til vores hotel. Efter lidt afslapning på værelset og en sen morgenmad tager vi fat på dagens byrundtur.

I dag skal vi se nærmere på Armeniens hovedstad. Jerevan er en af de ældste, kontinuerligt beboede byer i verden, og der har boet mennesker her siden bronzealderen. Nutidens 1,1 million indbyggere forstår at nyde livet, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem en meget veludviklet cafékultur samt mange teatre, gallerier, koncerthuse og spillesteder. 

På byrundturen kommer vi forbi Republik-pladsen (tidligere Lenin-pladsen, hvor blandt andet Det Nationale Kunstmuseum ligger), universitetet, den 23 meter høje statue af Moder Armenien, parlamentet, præsidentpaladset, Operaen samt Kaskaden, et mindesmærke for 50-året for det sovjetiske Armenien. 

På rundturen ser vi desuden mindesmærket for det armenske folkemord. Kongeriget Armenien blev etableret allerede i det 6. århundrede f.Kr., og i år 301 blev kristendommen statsreligion. I 1500-tallet blev Armenien delt mellem Persien og osmannerne, og som en kristen minoritet i Det Osmanniske Rige var armenierne ofre for diskrimination. Dette tog til under sultan Abdülhamid II, hvor 80.000-300.000 armeniere blev forfulgt og myrdet i årene 1894-96. Efter denne optakt satte folkemordet for alvor ind i 1915 med fængslingen og mordet på 250 armenske intellektuelle. Derefter fulgte massakrer, hvor hele landsbyer blev myrdet, og man skønner, at omkring 1 million armeniere døde mellem 1915-17, mens mange tusind andre blev drevet på flugt. Især Frankrig og USA har en stor armensk befolkningsgruppe som følge af den etniske udrensning.

Efter denne barske historie kan vi sunde os med en mindre dramatisk tur på byens centralmarked; en højloftet, nærmest katedralagtig markedshal, hvor lokalt producerede fødevarer falbydes fra et utal af boder. 

Om aftenen spiser vi middag på en af byens restauranter.

I dag er der mulighed for at opleve Yerevan på egen hånd, hvis man ikke vælger at deltage på dagens tilkøbsudflugt. Turen starter ved det UNESCO-fredede Geghard-kloster, og alene klostrets dramatiske placering i en kløft, med klipper, der tårner sig op på begge sider, er en oplevelse for øjet. Det oprindelige kloster blev anlagt i det 4. århundrede – ifølge overleveringen af selveste Gregorius Illuminator – hvor en hellig kilde sprang frem i en grotte. En del af anlægget er da også hugget ind i klippen, både regulære kirkerum og mindre hulrum. Desuden er her mange afbildninger af kors. Klostret blev dog plyndret og brændt ned til grunden i det 9. århundrede, og den nuværende hovedkirke er fra 1215.

’Geghard’ betyder ’spyd’ og refererer til det spyd, Jesus blev stukket med på korset, og som siges at have hørt til klostrets relikviesamling. Spyddet er nu, som vi så i den foregående dag, udstillet i Etjmiadzin-katedralen. Garni-templet, et pragtfuldt hellenistisk tempel tilegnet solguden Mitra i det 1. århundrede e.Kr., er næste punkt på dagens program. Efter den nationale overgang til kristendommen blev templet brugt som sommerresidens for de armenske kongelige, som også anlagde en kirke og et badehus, som vi nu kan se ruinerne af. Blandt andet har badehuset en meget smuk mosaik lavet af natursten i 15 nuancer. Vi spiser frokost i et privat hjem, hvor vi skal se, hvordan man forbereder og bager det lokale brød ”lavsh” i en underjordisk grillovn – en såkaldt ”tonir”. Om eftermiddagen er det muligt at besøge det mest berømte destilleri, Ararat, hvor vi får en rundtur og en smagsprøve på de gyldne dråber. Selveste Winston Churchill foretrak armensk brandy frem for den franske cognac, og det siges, at Stalin plejede at sende ham kasser af Ararat-brandy.

(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles seperat)

Den apostolske armenske kirke har sit administrative – og spirituelle – centrum i Etjmiadzin, som også var landets hovedstad fra år 180-340. Det var ifølge legenden her, Gregorius Illuminator i et syn så en guddommelig lysstråle komme ned fra himlen. Han byggede herefter Armeniens første nationalkirke, hvor lysstrålen ramte, og han tilskrives æren for at have omvendt armenierne til kristendommen i år 301. Det er altså ikke en hvilken som helst kirke, vi skal besøge i dag. Der er dog ikke meget tilbage af de oprindelige strukturer fra 300-tallet, og katedralen er gen- og ombygget mange gange, uden at den dog har mistet noget i hellighed ved det. Kirkerummet er omkring 20 x 20 meter, og i midten står altret – dér hvor Gregorius så lysstrålen ramme. Der er også tid til at besøge katedralens museum, hvor vi blandt diverse relikvier kan se det berømte romerske spyd, som skulle være stukket i Jesus.

Turen fortsætter i Gregorius’ fodspor til Khor Virap-kirken, som er et lige så stort pilgrimsmål. På dette sted blev Gregorius fængslet af den hedenske kong Trdat III og holdt fanget i en underjordisk grotte i 13 år. Han overlevede uden anden mad end den, han fik smuglet ind til sig af kristne sympatisører. Da Gregorius ifølge overleveringerne helbredte kongen for sindssyge (eller kongen besluttede, at det var strategisk fornuftigt at slutte fred med det voksende antal kristne i landet), blev Gregorius frigivet, og han fik udbredt kristendommen til hele Armenien. Kirken er bygget oven på grotten, som det er muligt at gå ned i via en stige – hvis man vel at mærke ikke er klaustrofobisk eller dårligt til bens. Hvis man går udenfor og retter blikket opad i stedet for nedad, er der en smuk udsigt til de to snedækkede toppe på Ararat-bjerget, som befinder sig ovre på den anden side af grænsen til Tyrkiet.

Vi fortsætter herfra til den lille landsby Khachpar, hvor vi skal besøge Art Takard centeret, hvor mange af Armeniens bedste skulptører udstiller deres værker. Vi får en rundvisning i det levende værksted og hører nærmere om livet som kunstner i det moderne Armenien.

Vi returnerer nu til Jerevan, hvor resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Tiden kan passende bruges på at se det moderne Jerevan – du kan for eksempel tage hen til området omkring det smukke operahus, hvor mange af byens beboere om aftenen lufter børnene og/eller hygger sig på en af de mange caféer. 

Caféliv er der også meget af omkring Republik-pladsen, hvor man også kan lade sig underholde af ”det syngende springvand”, som med lys og forskellige springvandsserier akkompagnerer klassisk musik. Endelig kan man også spadsere ned ad byens nye store gågade, Den Nordlige Avenue, som først stod færdig i 2007.

Det er blevet tid til at tage afsked med den armenske hovedstad og nu begive os ud på landet. 

Vi starter med et besøg i Noratus og byens berømte kirkegård, som er fyldt med op mod 1.000 store armenske khachkars-kors, dekoreret med enestående ornamenter. De armenske khachkars-kors kaldes også blot for armenske kors, og de tidligste af slagsen opstod allerede i det 9. århundrede, hvor armenerne slap fri af et længerevarende arabisk overherredømme. 

Herefter sætter vi kursen mod Armeniens største sø, Sevan, med et areal på 940 km2. Med sine 1.900 meter over havet er den derudover en af de højest beliggende ferskvandssøer i Eurasien. Når vi ankommer, er det ikke til at vide, om søens vand vil være lysende azurblåt eller mørkt blå – eller en nuance derimellem – for farven skifter med vejret og søens egne uransagelige processer. Da man i Sovjettiden inddæmmede Hrazdan-floden, der forsynede søen med vand, og dermed sænkede vandstanden med cirka 20 meter, dukkede 2.000 år gamle bygninger og genstande frem. Siden er vandstanden af miljøhensyn hævet med 2 meter, hvilket har forbedret vandkvaliteten betragteligt. Vi besøger Sevan-klostret, som oprindelig lå på en ø ude i søen, men som nu er blevet til en halvø. Den isolerede beliggenhed – og adgang forbudt for kvinder – gjorde klostret velegnet til genopdragelse af munke, der havde veget fra dydens smalle sti.

Vi fortsætter til bjergbyen Dilijan i et område, som går under navnet ”Armeniens Schweiz”. Dilijan er en hyggelig by med gamle stenhuse og træudskårne balkoner, og den ligger meget naturskønt ved bredden af Aghstev-floden, omgivet af store skove. I Sovjettiden kom mange kunstnere, musikere og filmskabere for at få arbejdsro og lade inspirationen flyde til sig fra de smukke omgivelser, og den kreative atmosfære hænger stadig ved, selvom byen nu mere besøges af almindelige turister.

Vi overnatter i Dilijan, hvor vi for alvor kan nyde freden, roen og den smukke natur.

Vi skal i dag forlade Armenien, men inden vi skal have overstået grænseformaliteterne besøger vi Haghpat-klostret, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Klostret er opført i 900-tallet og er en milepæl i armensk religiøs middelalderarkitektur. Trods tidens tand, jordskælv og angreb fra invasionshære står meget af den oprindelige struktur intakt. Det gælder for eksempel hovedkirken som er tilegnet klostrets ophavsmand, Sankt Nishan, samt det tre etager høje, fritstående klokketårn. Vi spiser en god frokost på en lokal restaurant i nærheden af Haghpat.

Om eftermiddagen krydser vi grænsen til Georgien og begiver os straks mod hovedstaden Tbilisi. Tbilisi er en ældgammel by med en historie, der rækker helt tilbage til det 4. århundrede f.Kr. Byen er dog flere gange gennem historien blevet nærmest jævnet med jorden af angribende invasionsstyrker; senest i 1795, hvor Persiens Aga Mohammed Khan brændte byen ned til grunden. I dag er byen i rivende udvikling, og byens gamle bydel står i skærende kontrast til de mange nybyggerier, der præger området omkring dele af floden Kura, som gennemskærer byen.

Efter morgenmaden kaster vi os straks over dagens program. Første stop er den gamle bydel, der med sine snoede gader og skæve balkoner har en atmosfære af tidligere tiders Kaukasien. Vi stopper ved Metekhi-kirken, der er opført i slutningen af 1200-tallet og genopbygget utallige gange siden da. Allerede i det 5. århundrede lå her er en kirke, bygget af Kong Vakhtang Gorgasali (ifølge legenden Tbilisis grundlægger). Her finder man et gravsted for den kvindelige martyr Sankt Shushanik, der blev tortureret til døde af sin mand i 544, fordi hun nægtede at opgive sin tro.   

Vi går nu op til et af byens gamle badehuse, der er bygget direkte oven på en af de varme kilder, der strømmer op fra undergrunden mange steder i Tbilisi. ’Tbili’ betyder da også ’varm’, og vandet holder en temperatur på 38-40 grader. På trods af den lidt særlige lugt fra det svovlholdige vand er badehusene stadig populære, og mange tager hertil for at lindre hudlidelser og gigt eller få en massage og en hyggestund. Vi tager turen videre op til toppen af Sololaki-højdedraget, hvor Narikala-fortet troner som taget ud af en eventyrlig ridderroman. Det er byens ældste fort med rødder tilbage til 200-tallet, men som alt andet i Tbilisi er det ødelagt og genopbygget flere gange. Udsigten heroppefra er dog helt intakt, og giver et godt overblik over den gamle bydel.

Turen går nu videre til byens største synagoge samt Sioni-katedralen og byens ældste overlevende kirke, Anchiskhati, der er bygget i 500-tallet. Vi runder turen af med en spadseretur op ad Rustaveli-strøget, den absolutte hovedgade i Tbilisi, hvor parlamentet og flere store museer har adresse. Herefter er der tid på egen hånd.

Efter morgenmad begiver vi os langs med Mtkvari-floden til Gori, Josef Stalins fødeby. Overdækket af en pavillon i græsk-romersk stil ligger det ydmyge hus, hvor Stalin – dengang Ioseb Besarionis dze Jugashvili – tilbragte sine første fire leveår. Museet ligger ved siden af, og da det blev bygget i 1957, var det som en hyldest til den nyligt afdøde leder af USSR. Efter Georgiens selvstændighed er skønmaleriet dog blevet nuanceret en smule, og udstillingen berører nu også diktatorens udrensninger og den politiske forfølgelse, Gulag samt pagten med Hitler i 1939. Et vigtigt kapitel i verdenshistorien set gennem en nøglepersons livshistorie.  

Turen fortsætter herfra til oldtidsbyen Uplistsikhe, der er hugget direkte ud af klippen. Fra det 6. århundrede f.Kr. til 1. århundrede e.Kr. var byen et førkristent religiøst centrum, hvor solgudinden blev dyrket. Efter den arabiske invasion i området i 645 blev Uplistsikhe residens for de kristne konger, som overtog de hedenske templer og lavede dem om til kirker. Her fik byen sin storhedstid og husede på et tidspunkt hele 20.000 mennesker. Det, vi ser i dag, er dog mindre end halvdelen af den oprindelige by. Den blev nemlig godt og grundigt ødelagt af mongolerne i 1240, og nu er kun resterne af den inderste bykerne tilbage. Vi kan dog stadig beundre det arbejde, der er lagt i udformningen af grotte-rummene for mere end 2.500 år siden.

Vi kører videre til skisportsområdet Gudauri, der ligger smukt placeret med udsigt til de imponerende Kaukasus-bjerge. Vi overnatter på et hotel midt ude i naturen og spiser en lokal middag på stedet.

I dag fortsætter vi køreturen op mod Kaukasus-bjergene ad den såkaldte Georgiske Militærhovedvej, der blev anlagt i det svære bjergterræn i 1800-tallet, da Georgien blev besat af Rusland. Trods vejens lidt ucharmerende navn er køreturen en meget naturskøn oplevelse, hvor vi kører opad i de storslåede bjerglandskaber.

Første stop er bjergbyen Stepantsminda (tidligere kaldt Kazbegi), hvor der er tid til at gå en lille tur og nyde den imponerende udsigt til Kazbeg-bjerget. Vores videre vej er for snørklet og stejl til buskørsel, så vi skifter til firehjulstrækkere og sætter kursen mod Den Hellige Treenighedskirke eller Tsminda Sameba, som den også kaldes. Kirken ligger helt isoleret på en bjergtop i det mægtige, øde Kaukasus-landskab, og den bjergtagende beliggenhed har gjort kirken til et nationalsymbol for Georgien.

Vi spiser frokost i Kazbek hos de lokale med hjemmelavede specialiteter og den lokale vodka chacha.

Vi returnerer nu til hovedstaden Tbilisi, hvor vi undervejs gør holdt ved en af de ældste og vigtigste byer i Georgien, Mtskheta. Kristendommen blev statsreligion i Georgien i år 317, 14 år efter Armenien og katedralen i Mtskheta hører til en af de vigtigste i hele Georgien. Ærkebiskoppen af Mtskheta og Tbilisi har sit sæde her, og selveste Jesu kjortel siges at være begravet under kirken! Den oprindelige trækirke fra 300-tallet blev efter omkring 100 år erstattet af en stenkirke, som man endnu kan se resterne af i den nuværende konstruktion, der er fra 1000-tallet. Katedralen har været enorm for sin tid, og den er smykket med udskæringer både ude og inde. 

Vi ankommer til Tbilisi først på aftenen, hvor I på egen hånd kan udforske det georgiske køkken, som er rigt og spændende ligesom landets vinproduktion.

I dag går turen igen ud af Tbilisi, for vi skal besøge en af områdets kønneste byer: den lille Signagi, der ligger på en bakketop med udsigt over Alazani-dalen og Kaukasus i det fjerne. Her er smalle, stejle, brolagte gader og pastelfarvede huse fra 17- og 1800-tallet med udskårne træbalkoner. Den gamle bymur fra 1700-tallet er stadig intakt, og man kan gå en lille tur oven på den.

Der er blevet lavet vin i Georgien de sidste 7.000 år, og særligt i Kakheti-regionen præger vinmarkerne landskabet. Den traditionelle metode er at lade druesaften gære i lerpotter, som er nedsænket i jorden, men inden for de senere år har både druesorter og produktionsmetoder fra Europa vundet indpas – uden dog at udkonkurrere de gamle. De senere år er georgisk naturvin blevet meget populær på gode vinbarer og restauranter rundt om i Europa og ikke mindst Danmark.

Vi besøger en traditionel vingård i området, ser deres produktion og hvordan de laver vin, spiser en god frokost og lærer desuden om georgisk brød bagt i underjordiske ovne.

Efter nogle spændende oplevelser i vinlandet, vender vi tilbage til Tbilisi.s

Der vil være tid til på egen hånd at nyde dagen i Tbilisi, nyde et glas georgisk vin eller måske besøge et museum, inden vi mødes og spiser et sidste måltid i Georgien. Der er mulighed for at sove eller hvile på værelset før vi kører til lufthavnen.