Costa Brava og Nordspanien – ferie alene i fællesskab

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

En rejse for de mange, der rejser alene, og som vil møde andre uden at skulle betale i dyre domme for et enkeltværelse

På denne rejse til Santa Susanna på Costa Brava får du et stort dobbeltværelse for dig selv uden ekstra omkostninger, gode oplevelser og forhåbentlig mange nye rejsevenner. I turen er der inkluderet en udflugt til Barcelona med besøg i Gaudís Park Güell, og en vidunderlig tur til bjerget Montserrat samt besøg i en vinkælder med vinsmagning. Du har desuden mulighed for at komme til den lille selvstændige stat Andorra og en tur langs nordkysten til Figueres og besøg på det fantastiske Dalí-museum. Vi bor på et godt hotel med indendørs swimmingpool, og halvpension er inkluderet i prisen.

NB Rækkefølgen af udflugterne kan variere.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Rejs alene – i fællesskab

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta EUR

Dagsprogram 8 dage
Dag 1
Fly til Barcelona og bus til Santa Susanna
Dag 2
Montserrat og vinsmagning
Dag 3
Dagen er på egen hånd
Dag 4
Mulighed for udflugt til Andorra (tilkøb)
Dag 5
Barcelona med Park Güell
Dag 6
Mulighed for udflugt langs Nordkysten med Figueres og Salvador Dalí-museet (tilkøb)
Dag 7
Dagen er på egen hånd
Dag 8
Hjemrejse med bus til Barcelona og returfly

Hoteller

Hotel Indalo Park

  • 295 værelser
  • 1 km til centrum Malgrat de Mar
  • 24/7 reception
  • To restauranter
  • Pool bar og hotel bar
  • Elevator
  • To udendørs swimmingpools
  • En opvarmet indendørs swimmingpool
  • Wifi i alle værelser og overalt på hotellet
  • 400 m til nærmeste supermarked
  • 500 m til nærmeste bus stop
  • 1 km til nærmeste togstation

Hotel Idalo Park er et større hotel der ligger tæt på stranden ved Santa Susanna og Malgret de Mar. Her er reception 24 timer, elevator, bar, pool-bar, to restauranter, solterrasse, udendørs og indendørs swimmingpool og et par store store festsale.

Pæne lyse værelser med balkon, satellit-tv, telefon, aircondition/varme og badeværelse. Køleskab og safe kan lejes.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly til Barcelona og bus til Santa Susanna ca. 80 km
Ved badebyen Santa Susanna

Efter ankomst til Barcelona sætter vi kursen nordpå. Målet er badebyen Santa Susanna, der ligger mellem de gamle kendte badebyer Calella og Malgrat de Mar.

Vi spiser middag sammen på hotellet.

Dag 2
Montserrat og vinsmagning ca. 220 km
Montserrat-klosterets flotte dekorationer

I dag besøger vi klosteret Abadia de Montserrat ved Montserrat-bjerget vest for Barcelona. Montserrat-bjerget kaldes også ”Cataloniernes Hellige Bjerg” og er et vigtigt pilgrimsmål. Det 1.235 meter høje bjerg ligger cirka 40 kilometer fra Barcelona, og på vores vej dertil kører vi gennem små, pittoreske landsbyer.

I 888 blev her bygget et kapel for Jomfru Maria, og dette blev i 1030 grundlaget for påbegyndelsen af benediktinerklosteret Abadia de Montserrat, der gennem flere århundreder spillede en vigtig rolle i Cataloniens politiske og religiøse liv. Klosterets mest berømte seværdighed er den sorte Madonna, der menes at være fundet i en hule i bjerget, og som i dag kan ses i klosterkirken.

Hele klostret er et større anlæg af bygninger og kirker, bygget på et fladt plateau under de mest besynderlige klippeformationer. Vi nyder omgivelserne og den fantastiske udsigt til blandt andet Llobregat-floden, landsbyen Monistrol de Montserrat og det særprægede bjerglandskab.

Vi skal have en vinsmagning, før turen går tilbage til Santa Susanna. Resten af eftermiddagen er på egen hånd.
Middag på hotellet.

Dag 3
Dagen er på egen hånd

Nyd den indendørs swimmingpool, gå en tur på den lange promenade, f.eks. til Malgrat eller Calella, tag lokaltoget, udforsk området, eller nyd efterårssolen på en café.

Dag 4
Mulighed for udflugt til Andorra (tilkøb)
Den lille selvstændige stat Andorra

Vi benytter formiddagen til at nyde den smukke køretur fra kysten op til den lille selvstændige stat Andorra. Her skal vi kigge nærmere på byen, der vinteren igennem besøges af skisportsfolk, og som om sommeren er base for vandrere. Andorra, som kun har ca. 78.000 indbyggere, har siden 1993 været en selvstændig nation efter i over 700 år at have været underlagt såvel Spanien som Frankrig. Stedet er kendt som landet uden skatter, bortset fra en mindre importafgift, hvorfor mange velhavere har taget bopæl her i Europas billigste land. Andorra er under beskyldning for at være en del af den internationale hvidvaskningsring af suspekte indtægter og er heller ikke en del af EU. Derfor er tolderne ganske opmærksomme på nye indkøb ved udrejsen.

Sproget er officielt catalansk, men alle taler både fransk og spansk, og så har den to symbolske regeringsoverhoveder, idet både den spanske konge og den franske præsident af titel fortsat er overhoveder, men uden magt.

Vi returnerer til Santa Susanna og nyder en middag på hotellet.

(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes.)

Dag 5
Barcelona med Park Güell ca. 130 km
Frugt og grønt på La Boquería

Dagens udflugt begynder med den centrale plads, Plaza Catalunya, hvor nogle af byens store gader mødes, heriblandt den berømte La Rambla eller Ramblaen på godt dansk. Ramblaen er byens mest kendte boulevard med masser af liv, gøglere, turister og træer på den cirka 1,2 kilometer lange strækning. Man har ikke været i Barcelona uden at tilbringe nogle spændende timer på La Rambla.

Vi lægger kortvarigt ud på den store gade, men drejer til venstre mod Barcelonas romerske fortid. Vi ser en sektion af en gammel vej, der oprindeligt førte til den romerske by Barcino. Vejen flankeres af gravsten efter romersk tradition. Vi krydser igen Ramblaen på vej hen til det store marked, La Boqueria, hvor farver, dufte og et flerstemmigt kor af falbydende stadehandlere åbenbarer sig. Her finder man alt mellem himmel og jord fra alle dele af madpyramiden – fra lufttørret skinke, friske grøntsager og krydderier til friskfanget fisk, oste og diverse spanske specialiteter. Statistikken siger, at der nok ryger en del spiselige souvenirs med hjem i bagagen fra dette sansebombardement af lækre sager.

Fra markedet går vi til Plaza Pi i den gamle del af byen, hvor man finder den smukke gotiske kirke Santa Maria Del Pi, hvis store og farverige rosevindue er særligt smukt. Kirken bliver omtalt af den engelske forfatter og journalist George Orwell i ”Hyldest til Catalonien”, der er hans personlige beretning om den spanske borgerkrig, i hvilken han selv deltog.

Vi fortsætter gennem nogle af den gamle bydels gader tilbage til Ramblaen for at gå det sidste stykke hen mod det 60 meter høje Columbus-monument. Herefter er det tid til Gaudís endnu ufærdige og monumentale katedral, La Sagrada Família, som i dag er det symbol, vi bedst kender Barcelona for. Katedralen blev påbegyndt i 1880’erne og påregnes at være færdig engang i 2020’erne. Byggeriet har således overlevet en hel række bygherrer, som en efter en er gået på pension, efter at have udført deres del af arbejdet ud fra Gaudís originale tegninger og planer. Vi kigger på kirken udefra og hører historien herom. Bemærk, det er ikke længere muligt at besøge kirken med grupper, og evn. besøg skal bestilles individuelt i særdeles god tid og for egen regning! Vi besøger til gengæld den park som Gauid tegnede til Eusebio Güell.

Tid på egen hånd, før vi returnerer til Santa Susanna og middagen på vores hotel.

Dag 6
Mulighed for udflugt langs Nordkysten med Figueres og Salvador Dalí-museet (tilkøb) ca. 180 km
Salvador Dalí-museet i Figueres

Kysten nord for Santa Susanna er meget køn og meget varieret. Her er forrevne klipper, nationalparker, klippekyster og fantastiske sandstrande. Ind imellem ligger der små bugter med små landsbyer, hvorfra der fortsat fiskes som erhverv, men samtidigt har både ind- og udenlandske turister fundet vej til området.  På den sidste halvø inden den franske grænse ligger badebyen Roses, hvor den berømte restaurant El Bulli, der i flere år var kendt som verdens bedste retaurant, lå. Vi drejer af  og kører mod vest til Figueres, hvor vi besøger byens største attraktion, Teatre-Museu Dali. Museet er et stort værk, som omhandler den verdensberømte, surrealistiske kunstner Salvador Dali. Han blev født i Figueres i 1904 og boede størstedelen af sit liv i og omkring Figueres og Girona. Man er ikke i tvivl om, at man sætter foden i Dalis surrealistiske univers, inden man træder ind i museet. 

Sidst på eftermiddagen returnerer vi til Santa Susanna og middagen på hotellet.

(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes.)

Dag 7
Dagen er på egen hånd

Endnu en afslappende dag, som du selv bestemmer hvad du vil med.

Dag 8
Hjemrejse med bus til Barcelona og returfly ca. 80 km

Afhængigt af afrejsetidspunktet returnerer vi efter en hyggelig uge i Santa Susanna til Barcelonas lufthavn og hjemrejsen. I løbet af ugen har du sikkert mødt og lært en masse andre rejsende at kende, som du måske senere skal møde igen?

Heldagstur til Andorra

Vi benytter formiddagen til at nyde den smukke køretur fra kysten op til den lille selvstændige stat Andorra. Her skal vi kigge nærmere på byen, der vinteren igennem besøges af skisportsfolk, og som om sommeren er base for vandrere. Andorra, som kun har ca. 78.000 indbyggere, har siden 1993 været en selvstændig nation efter i over 700 år at have været underlagt såvel Spanien som Frankrig. Stedet er kendt som landet uden skatter, bortset fra en mindre importafgift, hvorfor mange velhavere har taget bopæl her i Europas billigste land. Andorra er under beskyldning for at være en del af den internationale hvidvaskningsring af suspekte indtægter og er heller ikke en del af EU. Derfor er tolderne ganske opmærksomme på nye indkøb ved udrejsen.

Sproget er officielt catalansk, men alle taler både fransk og spansk, og så har den to symbolske regeringsoverhoveder, idet både den spanske konge og den franske præsident af titel fortsat er overhoveder, men uden magt.

DKK 528,-

Den lille selvstændige stat Andorra

Udflugt langs Nordkysten med Figueres og Salvador Dalí-museet

Vi drejer af  og kører mod vest til Figueres, hvor vi besøger byens største attraktion, Teatre-Museu Dali. Museet er et stort værk, som omhandler den verdensberømte, surrealistiske kunstner Salvador Dali. Han blev født i Figueres i 1904 og boede størstedelen af sit liv i og omkring Figueres og Girona. Man er ikke i tvivl om, at man sætter foden i Dalis surrealistiske univers, inden man træder ind i museet.

DKK 428,-

Salvador Dalí-museet i Figueres

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Fly København t/r til Barcelona med mellemlanding
  • Bus tur/retur fra lufthavn til Santa Susanna
  • 7 overnatninger alene i dobbelt/enkeltværelse på Hotel Indalo Park, Santa Susanna 
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag inkl. vand og ¼ l vin
  • Heldagstur til Montserrat 
  • Besøg i vinkælder med smagsprøver i Montserrat
  • Officiel lokalguide i Montserrat
  • Heldagstur til Barcelona
  • Entre til Gaudís mesterværk, La Sagrada Famiglia
  • Lokalguide i Barcelona
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Udflugtspakke: Andorra DKK 498 og Nordkysten DKK 398
  • Drikkepenge til lokalguide, chauffør m.v. (beregn ca. Euro 35 pr. person)
  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,-
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Hotel

Vi bor under hele opholdet på det nydelige 4-stjernede Hotel Indalo Park i Santa Susanna.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Køretider

Kilometerantal fremgår af dagsprogrammet.

Lokalguider

Flere steder er det påkrævet at have en lokalguide. Vores danske rejseleder samarbejder med disse lokalguider og oversætter essensen af lokalguidens informationer med tillæg af egne betragtninger. Dette fungerer normalt glimrende, og de to rejseledere kan således supplere hinanden.

Bagage

Man må medbringe 1 stk. indskrevet bagage per person. Maks. 20 kg + håndbagage (maks. 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimalt udgøre 118 cm i total (længde x bredde x højde = fx 55 cm x 40 cm x 23 cm). 
Det er en god idé at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Klima

I foråret og efteråret kan det være køligt om morgenen og aftenen, og regnbyger kan forekomme. Medbring derfor en trøje og en let jakke. Når det gælder påklædning om aftenen på restauranter og lignende, er spanierne ikke særligt formelle. Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture i naturen og i byerne.

Mere om Spanien

Her kan du få mere at vide om Spanien.
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Hånden på hjertet

Information

Det er efterår, og vejret kan være ustabilt. På denne årstid er det en god ide at medbringe både sommertøj og tøj til efteråret samt evt. regnslag eller paraply, da det kan være badevejr eller rusk.

Hotellet har gode faciliteter, og vi har nogle fine udflugter på programmet, så du kommer ikke til at kede dig, og Albatros samler mange alenerejsende på dette hotel i denne uge.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 2 out of 5 by from En blandet oplevelse i Catalonien Konceptet så godt ud på papiret. Detaljerne levede desværre op til forventningerne. Rejsen bar tydelig præg af at være en prøveballon. Udflugten til Andorra var et helt forkert valg. Der var alt for lang bustur i forhold til "oplevelser" i Andorra
Date published: 2019-10-22
Rated 3 out of 5 by from rejse til Cantalonien Rejseconceptet rejs alene sammen med andre er fint da alle er lige i gruppen. Fin rejse hvis du er til badeferie
Date published: 2019-10-20
Rated 3 out of 5 by from dejlig, men kunne være bedre Dejlig (men kunne være bedre)
Date published: 2019-10-20
Rated 3 out of 5 by from Costa Brava, Santa Susanna. Hotellet ligger meget turistet, omgivelserne er kun store hoteller. Det autentiske Santa Susanna ligger på den anden side af en motorvej op ad en bjergside. Havde været hyggeligt at gå ture i de små gader i stedet for op og ned ad stranden. Hotellet er rent og pænt, dejlige værelser. Spisesalen er alt for stor og slet ikke hyggelig at spise i. Akustikken er så dårlig, at man hverken kan høre hinanden eller tale sammen. Det er synd, for maden var rigtig lækker. Det var bare med at komme hurtigt ud. Udflugterne tog meget lang tid. Vi var af sted ved 7-8 tiden om morgenen og var tilbage ved 19.30 tiden, og kunne lige nå at få aftensmad. Konceptet med at rejse alene sammen med andre er alle tiders, vi havde det dejligt sammen
Date published: 2019-10-20
  • y_2024, m_4, d_19, h_6
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_4
  • loc_da_DK, sid_ESSGL01, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser