Cubas højdepunkter – Havanna, Trinidad og Varadero

individual-tour
Individuel rejse mere tid til egne eventyr

Denne rejse byder på det bedste af Cuba – charmerende Havanna, historiske Trinidad og paradisstrand i Varadero.

På denne rejse får I Cubas to smukkeste byer, Havanna og Trinidad, og sidst på ferien er der ophold ved Cubas dejlige strand. I flyver til Havanna og bor på et godt hotel med mange faciliteter. Efter opholdet i Havanna skal I nyde den koloniale atmosfære i Trinidad på Cubas sydkyst – her bor I på privat bed & breakfast. Til slut runder I rejsen af med badeferie på et dejligt hotel ved stranden i Varadero. Vi har sørget for transport mellem byerne og til og fra lufthavnen, og derudover har I frihed til selv at vælge, hvad tiden skal bruges til.

Havanna har en af de smukkeste, historiske bydele i verden. Her er liv og kolonitidsbygninger i alverdens farver. Gå på opdagelse i byen, tag ud og se Hemingways landsted, eller besøg den nyere bydel med den berømte Revolutionsplads, hvor Fidel Castro holdt sine maratontaler. I får en god introduktion til Havanna på den programlagte byrundtur med engelsktalende lokalguide, og herefter har I overblikket til at udforske videre på egen hånd. Trinidad er som et levende museum med bygninger fra den spanske kolonitid, små brostensbelagte gader og hestevogne. Jeres bed & breakfast ligger i den historiske bymidte, så I kan nå seværdighederne til fods. Sidst på rejsen kan I nyde strandene i Varadero, som er ideel til afslapning – her bor I på all inclusive-hotel ved marinaen og kun 60 meter fra den dejlige sandstrand.

På Albatros’ individuelle rejser har I mere tid til egne eventyr. Udflugterne i løbet af rejsen gennemføres med en engelsktalende lokalguide.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Individuel rejse

  • Rejseleder Engelsktalende guide

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Peso convertible (CUC), euro

Dagsprogram
Dag 1 København – Havanna
Dag 2 Havanna. Velkomstmøde og byrundtur
Dag 3–4 Havanna. Dage til fri disposition
Dag 5 Havanna-Trinidad
Dag 6–7 Trinidad. Dage til fri disposition
Dag 8 Trinidad – Varadero
Dag 9–11 Varadero. Strand og afslapning - dage til fri disposition
Dag 12 Transport til lufthavnen og hjemrejse
Dag 13 Ankomst til Danmark

Hoteller

Bed & breakfast i Cuba

Et bed & breakfast i Cuba er drevet af private cubanere, som har fået tilladelse til at udleje værelser i den ellers strengt statsligt drevne turistsektor. Nogle udlejer flere værelser – andre kun et enkelt værelse.
Du kommer til at bo på centralt beliggende bed & breakfasts. Du skal regne med, at du skal gå med din bagage op til et par hundrede meter fra bussen til overnatningsstedet, da gaderne i centrum kan være for smalle til, at bussen kan komme helt frem. Det er en god idé at medbringe en lommelygte.
Morgenmaden spiser du på dit bed & breakfast, indholdet kan variere, men du bliver altid mæt. Der vil oftest være frugt, brød og æg.
Nogle steder bor familien også i huset, andre steder gør den ikke – du vil under alle omstændigheder have privatliv. Hvis du skal kommunikere med dine værter, skal du regne med, at de ikke taler særlig godt engelsk. Med lidt velvilje, fagter og eventuel hjælp fra rejselederen plejer det at fungere fint. 

Værelse
Værelserne er simple, men rene. De er indrettet med dobbeltseng eller 2 mindre enkeltsenge samt aircondition eller ventilator. Der er privat badeværelse. Det kan være en god idé at have sæbe, shampoo og et lille håndklæde med hjemmefra, da der ikke er samme mængde til rådighed som på et hotel.

Habana Libre

  • 572 værelser
  • 5 km til den gamle bydel
  • Swimmingpool
  • Sikkerhedsboks (mod gebyr)
  • Wi-fi (mod gebyr)
  • 5 restauranter
  • Poolbar, lobbybar og natklub på øverste etage
  • Elevator

Dette tidligere Hilton-hotel er med sine 25 etager en af de højeste bygninger i Havana. Det er centralt beliggende nær den berømte havnepromenade, El Malecón, og udsigten er uovertruffen. Hotellet har en stor buffetrestaurant, hvor der spises morgenmad, og desuden findes der adskillige a la carte restauranter, snackbar, pool- og lobbybar. På den øverste etage findes hotellets kendte natklub ”El Turquino”, hvor der ofte er levende musik. På 2. etage ligger hotellets udendørs pool, hvor der er solsenge og håndklæder til fri afbenyttelse. Der er wi-fi mod gebyr.

Værelse
Værelserne er store og har en dobbeltseng eller to separate senge (alle senge er store i størrelsen). Fra værelset er der er en flot udsigt ud over byen. Alle værelser har telefon, aircondition, sikkerhedsboks (mod gebyr), TV og hårtørrer. Der er wi-fi (mod gebyr).

Du kan læse mere om hotellet her: https://www.melia.com/en/hotels/cuba/havana/tryp-habana-libre/index.html 

Meliá Marina Varadero

  • 771 værelser
  • Døgnåben reception
  • 60 meter til sandstrand
  • Buffetrestauranter og a la carte-restauranter
  • Bar
  • Elevator
  • Stor udendørs swimmingpool
  • Strand-/pool-håndklæder
  • Liggestole ved poolen og stranden
  • Modtager internationale, ikke-amerikanske kreditkort
  • Wifi mod gebyr
  • Wellness
  • Lille supermarked ved hotellet
  • Busstoppested lige uden for hotellet
  • TV på værelset
  • Minibar, som fyldes dagligt, inkl. i prisen
  • Sikkerhedsboks mod gebyr
  • Aircondition
  • Luftsvifte
  • Hårtørrer
  • Strygejern
  • Møbleret balkon/terrasse

Hotellet har en flot beliggenhed ved den nye marina i Varadero, som er yderst velegnet til en lille spadseretur. Hotellet er et all inclusive-hotel med adskillige restauranter og barer, og du har mad og drikkevarer inkluderet 24 timer i døgnet. Der er adgang til en af Varaderos fineste sandstrande (beliggende 60 meter fra hotellet via en gangbro), og der er også et flot poolområde med bar, liggestole og udsigt til marinaen. Der er fitnesscenter, et stort spaområde og wifi.

Hotellet har store, moderne værelser med god komfort og mange faciliteter. Der er udsigt mod den tropiske have. Der er aircondition, sikkerhedsboks, strygejern og strygebræt, hårtørrer, telefon, LCD-TV, trådløst internet (mod betaling), minibar, som fyldes dagligt (inkluderet i prisen) samt en møbleret balkon.

Opgradering (tilkøb): Værelserne på hotellets næstøverste etage (6. etage), det såkaldte ”The Level”, er forbeholdt hotellets VIP-gæster. Værelserne har samme standard som på de andre etager, men her har man adgang til egen reception (privat indcheckning) og international a la carte restaurant på 7. etage, hvor alle hovedmåltider kan nydes. Restauranten har en flot udsigt til marinaen og en mere afslappende atmosfære end hotellets store buffetrestaurant, hvor resten af hotellets gæster spiser deres måltider. For et mindre beløb kan du tilkøbe et værelse på ”The Level”.

Læs mere her: www.meliacuba.com/cuba-hotels/hotel-melia-marinavaradero

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Klik på Bestil for at se ledige værelser
Afrejse Varighed Pris Afrejselufthavn Bemærk
15.998,–
København
17.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program
Klik på Bestil for at se ledige værelser

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Havanna
Havanna

I flyver til Havanna, og efter formaliteterne i lufthavnen mødes I af en chauffør, som kører jer til hotellet, der ligger i bydelen Vedado og nær den berømte havnepromenade (El Malecón). Fra hotellet er der kun ca. 5 minutters kørsel til den gamle bydel.

Overnatning i Havanna.

Dag 2
Havanna. Velkomstmøde og byrundtur
Velkommen til Havanna

Denne morgen holder vores engelsktalende repræsentant velkomstmøde på hotellet, hvor hun giver ideer til oplevelser i Havanna og Varadero. Det er også muligt at købe udflugter hos hende.

Efter velkomstmødet er der en byrundtur i Havanna (med en engelsktalende lokalguide), hvor I kan få dannet jer et godt overblik over byen. Byrundturen varer ca. 3 timer.

Havanna blev Cubas hovedstad i 1556, og den blev hurtigt et vigtigt stop for den spanske flåde, når den sejlede mellem landene i ”den nye verden” og Spanien. Både dengang og i dag er byen Cubas centrum for kultur og politik. Havanna er en fascinerende oplevelse, hvor både den spanske indflydelse og de engang tætte bånd til både USA og det tidligere Sovjetunionen har sat sine tydelige spor.

Den gamle bydel indbyder til gåture i de brostensbelagte gader, hvor de farverige kolonitidsbygninger danner en enestående ramme. Overalt i byen kan I se amerikanerbiler fra 1950’erne, og det er en unik oplevelse – ingen andre steder i verden ser bybilledet sådan ud. I udkanten af den gamle bydel finder I et imponerende bygningsværk, El Capitolio, som er en kopi af Capitol-bygningen i Washington. I den nyere bydel finder I Revolutionspladsen, hvor Fidel Castro holdt sine kendte maratontaler – nogle kunne vare op til 8 timer. Her ligger de vigtigste ministerier og det kommunistiske partis hovedkontor, og i gåafstand kan I komme til Havannas store kirkegård, Cementario de Colón, hvor der findes mange smukke mausoleer.

Overnatning i Havanna.

Dag 3–4
Havanna. Dage til fri disposition
Gå på opdagelse i Havanna

Disse dage er til fri disposition. Der er dermed rig lejlighed til at udforske Havanna yderligere, og hvis I er interesserede i Ernest Hemingway, er det oplagt at tage ud til hans hus, Finca Vigia, som ligger lidt uden for Havanna. Her kan man få lov til at kigge ind gennem vinduerne og bl.a. se de store jagttrofæer, som han havde med hjem fra sine rejser i Afrika.

Overnatning i Havanna.

Dag 5
Havanna-Trinidad
De hyggelige gader i Trinidad

Denne morgen er der afgang fra Havanna. I bliver transporteret fra hotellet i Havanna til jeres bed & breakfast i Trinidad. Det tager omkring 4½ time med et enkelt stop undervejs. 

Trinidad er en af Cubas største byer. Byens traditionelle arkitektur fra kolonitiden regnes blandt den absolut mest velbevarede, ikke kun i Cuba, men i hele Latinamerika. Husenes røde teglstenstage står i fin kontrast til de blomsterrige, grønne gårdhaver. Bag de tilskoddede vinduer gemmer der sig fine møbler af kurveflet og mahogni, sirlig vægornamentering og gamle malerier. Søjler udhugget i sten, filigran-porcelæn, udskårne trædøre og støbejernsporte. Denne overdådighed gør nærmest byen til et levende museum.

I Trinidad indkvarteres I på privat bed & breakfast i den historiske bymidte. Da disse bed og breakfasts ligger i små brostensbelagte gader, må I påregne selv at skulle bære bagagen adskillige hundrede meter hen til overnatningsstedet. 

Dag 6–7
Trinidad. Dage til fri disposition
UNESCO-byen Trinidad

I har to dage til fri disposition I Trinidad. Bymidten ses bedst til fods og den ser ud, som da spanieren Diego Velázquez grundlagde byen i 1514, selv om nogle bygninger selvfølgelig er lidt ramponerede. Men arkitekturen er betagende. De store herskabsboliger og godser, som sukkerbaronerne byggede under sukkerboomet i 1800-tallet, er fine eksempler på den spanske barokstil, som man også finder andre steder i Latinamerika. Mange af boligerne er nu omdannet til museer eller gallerier. De besynderligt formede, brolagte gader hælder mod midten for at dræne regnvandet.

Overnatning i Trinidad.

Dag 8
Trinidad – Varadero
Kridhvid strand i Varadero

Denne morgen er der afgang fra Trinidad. I bliver transporteret fra jeres bed & breakfast i Trinidad til hotellet i Varadero. Det tager omkring 4½ time med et enkelt stop undervejs. Værelset på hotellet i Varadero er normalt klar fra omkring kl. 16:00, men hvis I tjekker ind før, så får I med det samme adgang til barer og restauranter.

Overnatning i Varadero.

Dag 9–11
Varadero. Strand og afslapning - dage til fri disposition
Skønne strande i Varadero

Disse dage er til fri disposition og I kan nyde badeferien. Varadero er Cubas største ferieområde, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Hele 20 kilometer kridhvidt sand strækker sig som en paradisisk landtange ud i Den Mexicanske Golf. Hotellet er et af de nyeste i Varadero, og det ligger ved marinaen. Der er kun 60 meter til den fine sandstrand. Hvis I ønsker at tage ind til Varaderos bymidte, er der en bus, som stopper ved hotellet mange gange om dagen, og I kan hoppe på og af, som I lyster (for samme pris hele dagen). 

Der er flere muligheder for udflugter i området. I kan for eksempel tage på katamarantur til helt øde strande, eller tage på udflugter til en af de større byer nær Varadero.

Overnatning i Varadero.

Dag 12
Transport til lufthavnen og hjemrejse
I dag er der transport til lufthavnen i Havanna og hjemrejse.
Dag 13
Ankomst til Danmark

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 15.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
4.998,–
Tillæg for opgradering af dobbeltværelse til "The Level" på Melia Marina
kr. 998,-
Tillæg for opgradering af enkeltværelse til "The Level" på Melia Marina
kr. 1.498,-
Børnepris

Fra: 13.498,-

2 børn (til og med 11 år) kan bo på værelset i Havanna og i Varadero sammen med 2 betalende voksne.
Der er to eksisterende senge på værelset (begge ”queen size”), og der sættes ikke ekstraseng ind på værelset til barnet/børnene.
Børn kan ikke dele værelse med de voksne på bed & breakfast i Trinidad, så her bliver der reserveret et dobbeltværelse mere (2 dobbeltværelser til 2 voksne og 2 børn).
Der er morgenmad i Havanna og Trinidad og All Inclusive i Varadero inkluderet i børneprisen.

Det er ikke muligt for en tredje voksen at bo på værelset.

Pris pr. barn for opgradering til The Level på Melia Marina:
DK: 498 DKK

Prisen inkluderer
  • Fly Danmark – Havanna med mellemlanding
  • 4 nætter i Havanna på Habana Libre i delt dobbeltværelse
  • 3 nætter på privat bed & breakfast i Trinidad bymidte
  • 4 nætter i Varadero på Meliá Marina Varadero i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
  • Engelsktalende lokalguide
  • All Inclusive på hotellet i Varadero fra frokost dag 8 til og med frokost dag 12
  • Byrundtur i Havanna på dag 2 (varighed ca. 2 timer)
  • Transport mellem lufthavn og Havanna (dag 1)
  • Transport mellem Havanna og Trinidad (dag 5)
  • Transport mellem Trinidad og Varadero (dag 8)
  • Transport mellem hotel i Varadero og lufthavn (dag 12)
  • Europæiske skatter og afgifter

Bemærk: Udflugter samt transfers gennemføres med engelsktalende lokalguide.

Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Udflugter (undtagen byrundtur i Havanna dag 2)
  • Alle øvrige måltider
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Visum til Cuba (kr. 300,-)
  • Personlige fornødenheder
  • Eventuelle drikkepenge
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- pr. faktura
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Hvad er en individuel rejse?

Albatros individuelle rejser kombinerer en godt planlagt ferie med friheden til at nyde egne eventyr.

Albatros tilbyder en række udflugter, som I kan vælge at tilkøbe. De går til spændende seværdigheder, som vi varmt kan anbefale. I kan også undlade at tilkøbe udflugterne. Det giver jer mere tid til egne eventyr og frihed til at nyde rejsen i jeres eget tempo. For at berige jeres oplevelse har vi på enkelte rejser valgt at inkludere nogle udflugter i prisen. Fælles for alle transfers og udflugter er, at de gennemføres med en engelsktalende lokalguide, som er ekspert i rejsemålet. Til forskel fra vores grupperejser er der er ingen dansk rejseleder med på turen, og den engelsktalende lokalguide er ikke nødvendigvis den samme fra udflugt til udflugt. Transfers og udflugter gennemføres sammen med andre rejsende. Vi har faste afgange og et bestemt antal pladser for at holde prisen.

Deltagerantal

Albatros' individuelle rejser gennemføres altid - uafhængigt af antallet af deltagere på rejsen.

Pakkeliste

  • Mindre rygsæk eller taske til udflugter
  • Sommertøj
  • Badetøj (håndklæde ikke nødvendigt)
  • Trøje eller let jakke
  • Praktisk fodtøj (vandresko og sportssandaler)
  • Solcreme, solhat og/eller solbriller
  • Myggespray
  • Lommelygte
  • Håndsprit

Valuta og kreditkort

Vi anbefaler, at I medbringer euro og undlader at medbringe amerikanske dollars, som veksles mod et meget højt gebyr. Det kan være vanskeligt at bruge kreditkort, så dette skal kun medbringes som nødløsning. Bemærk, at det primært er VISA, som kan anvendes, og at MasterCard kun kan bruges meget få steder. Amerikansk udstedte kreditkort kan ikke anvendes i Cuba.

Forsikring

Vær venligst opmærksom på, at det ved indrejse til Cuba er påkrævet at have en rejseforsikring, som dækker omkostninger ved sygdomsbehandling på Cuba. I kan blive bedt om at dokumentere dette for myndighederne i Havannas lufthavn. Har I ikke ekstraordinært tegnet en forsikring, der dækker dette, er det muligt at få tegnet en i Havannas lufthavn.

Mere om Cuba

Her kan I få mere at vide om Cuba: www.albatros-travel.dk/destinationer/caribien/cuba
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se, om I skal have visum eller vaccineres.

Læs også interviewet med vores Cuba-ekspert Inge, som siger: Cuba er mit andet hjem, eller følg med i rejseleder Elenas rejseblog fra Cuba:

http://www.albatros-travel.dk/opdag/rejseblog-fra-cuba

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse, eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet.

Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.

Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Placering i bussen

Hos Albatros tilbyder vi ikke, at man kan have faste pladser i bussen, og det er derfor heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Ved ikke at tilbyde køb af bestemte pladser, risikerer man således ikke, at købstidspunktet er afgørende for, hvilken plads i bussen, man får adgang til. Derimod kan der aftales rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Anmeldelse af rejsen

Her kan du se anmeldelser fra andre gæster, som har været på turen. Vi håber, du kan bruge deres ærlige meninger, gode tips, ris og ros til at få en idé om, hvad der venter på rejsen – så du kan vælge den helt rigtige tur for dig. Anmeldelserne samles ind af et eksternt firma, som er din garanti for anmeldernes validitet. Læs mere her

Bemærk venligst, at flyselskab, flyrute, hoteller, rejseleder og/eller rejsens rute kan variere fra afgang til afgang, og dermed kan en anmeldt rejse være lidt anderledes end de rejser, som aktuelt er til salg.

Du har også mulighed for at stille spørgsmål, som drejer sig om selve rejsen, eller læse andres spørgsmål. Bemærk, at andre gæsters evalueringer kommer efter sektionen med spørgsmål og svar.

Lignende rejser

18CUIRT02ADK2306