Forårshøjskole i Grækenland - fra Athen til Tolo

Vi ankommer til Athens lufthavn og kører til millionbyen Athen, som er den europæiske civilisations vugge. Her har moderne demokrati og naturvidenskab sin oprindelse, og byen var allerede i antikken et attraktivt turistmål. Husenes og lejlighedernes balkoner prydes af geranier, og byens gader og pladser er tilplantede med appelsintræer. Højrøstede gadesælgere og farvestrålende markeder minder om Østens basarer, mens de lidt forfaldne neoklassicistiske palæer leder tankerne hen på den svundne tid, hvor Athen var kendt som ”Middelhavets perle”. Efter ankomsten til Athen og en mindre busrundtur i centrum, stopper vi for at smage på en typisk græsk specialitet, den klassiske ”street food” Pita Souvlaki eller Pita Gyros – som navnet antyder er det de lækre græske brød fyldt med tyndt skåret oksekød, tzatziki, tomat og løg. For at udnytte vores tid bedst muligt gør vi som de lokale og spiser ”på gaden”. Så fortsætter vi turen til fods rundt i de labyrintiske gader omkring Plaka-kvarteret tæt på Akropolis. Grundet nærheden til Akropolis kaldes Plaka også for gudernes kvarter. Udover at rumme fascinerende gudefortællinger med Zeus og Pallas Athene i hovedrollerne, var det her, at store filosoffer som Sokrates og hans elev Platon havde deres gang. 

Vi forlader Athen og sætter kursen vestpå og passerer Korinthkanalen. Kanalen forkortede søvejen rundt om Peloponnes med små 400 km. Den blev påbegyndt af kejser Nero, som anvendte jødiske krigsfanger, men den blev aldrig fuldført. I slutningen af 1800-tallet blev den 6,5 km lange og ca. 25 meter brede kanal med op mod 80 meters høje sider færdiggjort. Den revolutionerede skibsfarten for en tid, men i dag er det kun mindre skibe, der kan komme igennem den.

Vi sætter kursen mod vores endemål, den lille skønne fiskerby Tolo, som om sommeren lever af turisme, men resten af året ernærer de ca. 2.000 indbyggere sig af blandt andet fiskeri og landbrug samt  olivenproduktion.

Vi spiser middag på hotellet efter ankomst. 

(Dagens kørsel 185 km, køretid ca. 3 timer)

I dag starter vores eventyr i den græske historie, og vi træder direkte ind i to af den græske litteraturs hovedværker, nemlig Homers digte Iliaden og Odysseen. Vi kender alle historierne om Odysseus, men vi skal høre historien om den skønne Helena og om kongen af Mykene, Agamemnon, der går i krig mod Troja efter en medrivende og spændende kærlighedshistorie, hvor de medvirkende bl.a. er Pallas Athene, Hera og Afrodite, prins Paris og sagnhelten Achilleus. Men før vi hører denne historie, skal vi på en vandretur gennem Tolo. Vi starter langs vandet og går gennem hovedgaden, hvor vi lærer vores lille by at kende, inden vi fortsætter mod den antikke akropolis i Asini.

Byen Asini deltog i den Trojanske Krig med en flåde på 80 skibe, ledet af kong Diomedes. Det er alt sammen beskrevet af Homer, og her får vi det første sus af antikkens historier. Vi kan roligt love, at det er lidt mere spændende end timerne i oldtidskundskab, for dem som mindes de timer. Byen blev ødelagt af Argos i 740 f.v.t., fordi den havde støttet Sparta, og de hjemløse indbyggere blev tilbudt land i Messenia af spartanerne, og denne nyopførte by kaldte de naturligvis også Asini.

Efter en stund i antikkens verden, er det tid til at vandre tilbage til Tolo, og her stopper vi for en lille skål – og byder velkommen til Grækenland. De, som har lyst, kan følge med rejselederen ud at spise frokost på en af de lokale restauranter.

Om eftermiddagen er der tid på egen hånd til at nyde en kop græsk kaffe på en taverna ved vandet, eller måske læse lidt om græsk historie, hvis man har fået smag for emnet.

(Dagens gåtur 2,5 km hver vej).

I dag skal vi om på den anden side af bjerget til byen Nafplio, som er en meget smuk by. Den var fra 1829-31 hovedstad i Grækenland for en kort periode. Her ser vi rester fra den byzantinske, den venezianske og den ottomanske periode. Ude i havet ligger et lille fort, Burtzi, bygget af venezianerne, og over byen knejser på en ca. 200 meter høj klippe et fantastisk veneziansk bygningsværk, Palamidi-fæstningen, hvortil en trappe på næsten tusind trin fører op. Fæstningen blev omkring år 1700 bygget til at forsvare byen mod fjender fra havet. Yderligere er der ruiner fra et knap så velbevaret fæstningsanlæg fra den østromerske og byzantinske periode, Akronafplio.

Vi starter vores besøg i byen med at køre op til den imponerende Palamidi-fæstning, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over byen og havet. Fæstningen er opført under veneziansk tid, da den berømte italienske handelsrepublik havde magten over byen fra 1686-1715. Det  er en typisk barokfæstning, og i 1715 blev byen indtaget af tyrkerne, som beholdt kontrollen over området frem til 1822, hvor byen endelig blev befriet af grækerne. Inde i fortet finder man de venezianske forsvarsværker, som består af 8 bastioner og derudover Agios Andreas-kirken, som er bygget ind i en af bastionerne, og ikke mindst Kolokotronis-fængslet, hvor Theodoros Kolokotronis, en af heltene fra den græske frihedskrig, sad fængslet.

De, som er friske til bens, får et forspring og tager trapperne ned til Nafplio, hvor de mødes med de mere magelige, som kører med vores bus. Der er 999 trin fra toppen til bunden, omkring 50 etager, og det må siges at udgøre dagens træning. Vi mødes igen for foden af trappen, og så begiver vi os ud på en lille rundvandring i byens hyggelige gader.

De mange høje og storslåede bygninger vidner om en tid, hvor byen var en vigtig havneby og ikke mindst om tiden som hovedstad i Grækenland. Her er der små hygelige torve, gader med blomster og små gyder, og byen indbyder til en lille kop kaffe på en cafe, mens man studerer livet, som passerer forbi.

Ved frokosttid bliver der tid til at spise på egen hånd på en af de små dejlige taverner, og der bliver også tid til at nyde den dejlige by lidt for sig selv, inden vi om eftermiddagen kører tilbage til Tolo igen.

I dag skal vi høre meget mere om Grækenland og lidt om grækernes spændende historie. Der er nok at tale om, og vi kan komme ind på alt fra skolegang til den ortodokse kirke, traditioner og familie til arbejde, pensioner og forholdet mellem grækerne i de forskellige dele af den store nation.

Grækenland har en lang og spændende historie helt tilbage fra antikken, hvor Grækenland var demokratiets vugge, over militærkup til den moderne tid, hvor EU-støtte og et økonomisk kollaps præger nyhedsbilledet.

Vores rejseleder giver en introduktion til nogle af disse emner, hvoraf flere vil blive berørt i løbet af rejsen.

Derefter bliver det tid til den første lektion i græsk – vi skal nemlig lige lære de første par fraser, som kan gøre besøget i Grækenland lettere. Men kommer langt med et lille ευχαριστώ πολύ, et ”mange tak”. Og måske kan vi bruge en af Grækenlands kendte sange, f.eks. ”Børnene fra Piræus” fra filmen ”Aldrig om søndagen”, til at lære os lidt flere græske fraser. Det er lige før, man får lyst til at kaste sig ud i en græsk dans, men det skal der nok blive tid til.

I dag skal vi besøge et af Grækenlands måske mest berømte steder, nemlig det smukke teater Epidauros, som ligger en times kørsel fra Tolo. Hvor steder som Akropolis og de græske templer på Sicilien var bygget for at imponere fra lang afstand, så har formålet været et andet på Peloponnes. Det berømte og imponerende teater i Epidauros ligger i sammenligning diskret og hengemt, men når man kommer tæt på, imponeres man, måske endnu mere, ved at finde et så storslået byggeri midt ude i den græske natur. Stedet var faktisk så uvejsomt beliggende, at det ikke er mere end godt hundrede år siden, at det blev udgravet. Teateret er, som det er tradition for de græske teatre, bygget ind i det omkringliggende terræn, omgivet af duftende pinjetræer, og lange rækker af oliventræer, hvis krogede stammer får en til at tro, at de har stået der ligeså længe som teateret selv.

Teateret havde oprindelig kun 34 rækker, men blev i 100-tallet e.v.t. udvidet med yderligere 21 rækker, så det kunne rumme hele 14.000 tilskuere. Den græske operasangerinde Maria Callas (1923-1977) flyttede fra Grækenland i 1957 og svor, at hun ikke længere ville optræde i moderlandet. Men da hendes gamle støtte, Κostis Bastias, overtog National Teateret, fik han hende overtalt til at optræde netop i teateret i Epidauros. Her sang hun Bellinis opera ”Norma”, og det blev starten på en ny tradition med opera i det gamle teater. Og det er ikke underligt, at Maria Callas elskede at synge i teateret, akustikken er formidabel.

Naturligvis skal trapperne prøves og udsigten fra de højeste pladser skal nydes, mens de, som ikke orker anstrengelserne, kan demonstrere den unikke akustik, som de dygtige grækere meget nøjagtigt havde udregnet. Det foregår ved at stille sig på pladen midt på scenen, og måske fremsige et lille digt til de medrejsende.

Der bliver også tid til at se det lille museum, hvor smukke græske buster og statuer af mænd og kvinder i klassiske gevandter er udstillet sammen med andre spændende fund. Museet i sig selv er ikke særligt stort, men fokuserer på helligdommen for lægekunstens gud Asklepios, på dansk Æskulap.

I løbet af 300-tallet f.v.t. blomstrede stedet som et berømt kursted, og folk fra hele den græske verden strømmede til for at få medicinske behandlinger.

Vi vandrer rundt og ser resterne af det arkæologiske område, blandt andet det gamle stadion, der bringer minderne frem om de antikke olympiske lege, der jo netop opstod her på Peloponnes.

Efter besøget kører vi til en af de nærliggende småbyer og her bliver der tid til at spise frokost på egen hånd, inden vi skal høre lidt om oliven. Grækenland producerer nogle af verdens bedste oliven, den berømte Kalamata oliven, som er stor, kødfuld og velsmagende, og som netop kommer fra byen af samme navn, ikke langt fra ”vores” Grækenland. Vi hører om oliventræets betydning for de lokale, og om hvor mange måder man kan bruge det på. Og selvfølgelig skal vi smage den fantastiske silkebløde olivenolie. Kommer vi i høstperioden, kan vi være heldige at se presningen til olivenolie, men der bliver også  gode muligheder for at købe god olivenolie med hjem. Der er også mange andre specialiteter at hente i området. Man producerer en fantastisk honning, traditionelt græsk slik, og skulle der være en piberyger i selskabet, så findes der også flotte piber udskåret af den lokale bruyere-rod.

Vi er tilbage på hotellet tidligt på eftermidagen.

(Dagens kørsel 80 km, 2 timer)

Nu er det tid til at komme lidt tættere på naturen, og vi tager vandresko på og begiver os ud i det kuperede terræn. Vi begiver os langsomt, men sikkert op ad bakken bag om Tolo for at få en fantastisk udsigt over bugten. De, som er let til bens, kan måske se hele vejen til Nafpflio, som ikke ligger så langt væk, når man krydser over bjergkammen.

Heroppe kan vi se lidt på de lokale vækster og appelsintræer. Hvis vi er heldige, kan vi plukke appelsiner i hotellets egen appelsinplantage –eller se nærmere på nogle af de små fårehold som laver mælk til fåreost. Vi vandrer stille og roligt og der bliver tid til at sætte sig ned og nyde landskabet.

Lidt afhængigt at vejr og fysisk form, kan man vælge at afkorte eller forlænge vandringen, så den passer den enkelte.

Eftermiddagen er til egne eventyr. Sæt dig med en bog og nyd et glas af den lokale vin eller måske et glas ouzo.

(Dagens vandringer 5-12 km, afhængigt af form)

Hele dagen i dag er til egne eventyr. Tag bussen til Nafplio eller for de vandrelystne kan man tage turen over bjerget

Om aftenen samles vi efter middagen. Nu skal vi nemlig lære lidt om græsk dans. Vi får en introduktion til de græske danse og Albatros serverer lidt vin, som skal være med til at smøre bentøjet, så vi også selv får mod på at optræde som Zorba; med flotte dansetrin og den herlige græske musik i ørerne. Det bliver helt sikkert en herlig aften, og mon ikke vi som rigtige grækere får udråbt et ”Opa”, et par gange eller to i ren begejstring over livet.

I Mykene træder vi for alvor ind i den antikke græske historie, og direkte ind i den Trojanske Krig. Den mykenske kultur stammer fra Kreta og blev ført til fastlandet, man regner med, at storhedstiden var mellem 1600 og 1100 år f.v.t. Her byggede man mellem to bjergsider en befæstet by, hvor der kun var adgang fra vest. Byggeriet var meget kompliceret med store tykke bymure. Der var underjordisk vandtilførsel, som på den tid var meget enestående. Stedet siges at være det kongelige palads for selveste Agamemnon og hans frygtelige familie. Historien om Atreus’ slægt var en både blodig og voldelig historie, hvor familiemedlemmer myrdede hinanden i hævn og gengældelse, og rejselederen skal nok genoplive historien. Det er nærmest en lille gyser i sig selv. Det gamle kongelige palads klynger sig massivt til en klippe og strækker sig over toppen med en vidunderlig udsigt over omgivelserne. Det er svært at forestille sig historiens forfærdeligheder, når man træder ind gennem den smukke løveport, hvor tre store sten danner rammen, hvorpå en flot tilhugget trekantet sten med to løvekroppe, der mangler hovederne, vogter byen.

Lidt uden for den befæstede by finder vi det såkaldte ”skatkammer”, opkaldt efter den store sagnkonge Atreus. Det er nu et gravkammer, mener arkæologerne i dag. Den berømte kong Agamemnons grav har også været knyttet til stedet, men graven har vist sig at være langt ældre.  Det var her, at arkæologen Schliemann, der udgravede området i 1876, fandt en smuk dødsmaske i rent guld og telegraferede følgende hjem: ”Jeg har set Agamemnons ansigt.”

På vejen hjem stopper vi, så det er muligt at spise en frokost eller blot nyde en afslappende stund, inden vi er tilbage ved hotellet.  (Dagens kørsel 70 km, 1:30 time)

Vi starter med at køre til den gamle antikke by Sparta, der var den stærkete statsmagt på linje med Athen. Hvor Athen blev demokratiets vugge, lukkede Sparta sig fra omverdenen og krigerstaten holdt fast i de gamle traditioner. Sparta kom i krig med Athen i den Peloponnesiske Krig 431-404 f.v.t. og vandt over Athen, men var ikke i stand til at holde sin magtposition. Sparta var hovedstaden i Lakonien i det antikke Grækenland og byen blev grundlagt omkring 1000 f.v.t., da fire doriske landsbyer slog sig sammen i dalen omkring Eurotas floden. Et helt særligt træk ved Sparta var manglen på en akropolis og en beskyttende bymur. Her skulle man være klar til angreb udefra til hver en tid.

Men allerede i antikken var Sparta ikke imponerende. Den græske historiker Thukydid fra 400-tallet f.v.t.  sagde allerede dengang: ”Hvis hele Spartas befolkning pludselig flygtede fra byen, og fremmede indtog den, ville man ikke kunne forestille sig, at dette var den mægtigste by i Grækenland. Ingen templer, ingen fine statuer, ingen monumenter, ikke engang i bymur”, så det er ikke underligt, at der her 2.500 år efter ikke er så meget at se. Men stemningen og historien kan ingen berøve den - det er det hele værd.

I middelalderen blev byen forladt til fordel for Mystras, og byen faldt i glemslen helt frem til moderne tid, hvor man grundlagde den nye by Sparta på samme sted som antikkens by. I dag er der ikke meget tilbage af Sparta, men vi skal naturligvis forbi og se monumentet over den kendte kriger Leonidas og høre mere om byens historie, inden vi fortsætter til Mystras.

Vi er kommet til en fjern afkrog af Peloponnes, og på de skovbevoksede skråninger i Taygetos-bjergene finder vi resterne af middelalderbyen Mystras,  som i 1453, da Konstantinopel faldt for tyrkerne, blev hovedstad i riget. Den døde by ligger på en bakkekam med flot udsigt over de omkringliggende landskaber som et minde om en glorværdig tid med magt og høj kultur. Ruinerne af forter, paladser, kirker og klostre, der nærmest klynger sig til klippen, giver en glimrende indsigt i den byzantinske tid. Byens trapper og snoede stier fører op til flere interessante kirker, og øde områder. Vi besøger den nedre del af Mystras og besøger et par af de smukke kirker og der bliver mulighed for at nyde den glimrende udsigt over sletten nedenfor os. Da Mystras var på sit højeste, boede her over 40.000  indbyggere, men i dag cirkler kun en ensom høg over ruinerne, og man hører lyden af de få  besøgende, som finder denne lille perle.

(Udflugten bestilles hjemmefra og koster 300 DKK, minimum 24 deltagere)

I dag skal vi ind i det indre af Peloponnes. Vi kører gennem Tripoli op på i bjergene. Her finder man skisportssteder, biavlere, små hyggelige landsbyer og en smuk natur. På vores tur i disse naturskønne områder stopper vi i et par af landsbyerne og oplever dem tæt på.

Frokosten i dag bliver netop i en af disse små landsbyer, og vi skal smage på noget af den lokale og rustikke mad. Med lokal vin, papirsdug og kluntede vinglas hygger vi os på græsk vis, og kommer så tæt på det at være græker som man kan. Det er virkelig lokalt, og hvis vi vil se andre udlændinge i dette område, så skal man normalt anstrenge øjnene.

I løbet af eftermiddagen er vi tilbage – mætte og trætte af den friske luft. Og om aftenen mødes vi igen til vores sidste middag sammen. Mon ikke nogle mødes i baren før middagen og tager en lille ouzo eller andet og taler om de seneste ugers oplevelser.