Deep South – på tværs af USA’s grænseland

Vi rejser fra København til Los Angeles og kører direkte til vores hotel ved lufthavnen, så vi kan hvile ud efter den lange rejse. Selvom man måske har mest lyst til at kaste sig i dynerne efter den lange flyvetur, skal man prøve at holde sig vågen og forsøge at komme ind i den lokale døgnrytme. Så får man mest ud af de næste mange dage i USA

Los Angeles er USA’s næststørste by med 15 millioner indbyggere og et enormt areal, der gør den vanskelig at overskue. L.A., som byen kaldes i daglig tale, er verdens førende underholdningscentrum, specielt når det handler om film, tv og musik, men den kan sandelig også være med, når det drejer sig om forlystelsesparker, kunst og kultur. Los Angeles er byen, hvor den amerikanske drøm leves ud. Nogle få ender i millionvillaerne i Bel Air og Malibu, mens mange andre må forlade byen, uden at drømmen er gået i opfyldelse.

I dag skal vi udforske L.A. på en spændende byrundtur. Vi skal opleve en god gang stjernestøv i Hollywood, hvor vi ser den legendariske premierebiograf Chinese Theatre, tager en gåtur ad Walk of Fame, hvor tusindvis af berømtheder inden for film- og musikbranchen har fået deres navn foreviget med en stjerne i fortovet, og endelig skal vi se det berømte Dolby Theatre (tidligere Kodak Theatre), som hvert år lokker hundredvis af stjerner op ad den røde løber, når Oscaruddelingen finder sted. Også uden for Oscar-sæsonen er der rigtig gode muligheder for at støde på kendte, ikke mindst i form af folk, der lever af at klæde sig ud som legender fra den amerikanske underholdningsindustri, og som for nogle dollars stiller op til fotografering.

Sidst på formiddagen lægger vi kursen sydover og kører til missionen San Juan Capistrano. Denne mission blev oprettet for at udvide spansk territorium og for at udbrede kristendommen til de oprindelige folk i Californien. Sådanne missioner og fort var med til at cementere spansk herredømme. Missionerne skulle således stå for assimilation ved at overtale de oprindelige folk til at konvertere til katolicismen og lære dem grundprincipperne i spanske landbrugs- og landsbyliv. Fortene, eller såkaldte presidios, havde til opgave at beskytte missionerne mod fjendtlige indfødte og beskytte territoriet mod potentiel indtrængen fra russisk eller øvrige europæiske nationers side.

Herefter går turen mod kysten, hvor vi lægger ruten ad La Jolla-via Coastal Route, som er en del af Route 101, som går små 1.300 km langs Stillehavet fra San Diego i syd til grænsen til Oregon i nord. Langs denne strækning ligger hyggelige byer ud til havet, og landskabet er måske et af de smukkeste i hele Californien. Her har hverken betonbyggeri, kæderestauranter eller indkøbscentre fundet vej hen, men derimod surferbutikker og funky tøjforretninger indrettet i alt fra victorianske hjem til en gammel benzinstation fra 50’erne. Vi nyder køreturen, som slutter i San Diego, hvor vi overnatter.

San Diego, USA’s 8.-største by, kurver sig fredeligt langs San Diego-bugtens bred. Den er en af landets ældste byer, og blev først besøgt af europæere i midten af 1500-tallet. Mellem palmerne kan man stadig se de smukke gamle spanske missioner, og i den gamle bydel blander victoriansk arkitektur og middelhavsarkitektur sig med hinanden. Vi påbegynder dagen med at tage på en orienterende byrundtur, som både giver os et indblik i fortid og nutid gennem besøg i San Diegos moderne og historiske kvarterer.
Et af dagens absolutte højdepunkter er, når vi besøger museet USS Midway, som findes ombord på det enorme hangarskib af samme navn.

USS Midway blev bygget på kun 17 måneder, hvilket kan virke ubegribeligt, når man står på kajen og kigger ned ad langsiden på det 296 m lange fartøj. Det blev bygget under 2. Verdenskrig, men nåede aldrig at blive sat ind, da det stor færdigt den 10. september 1945 – en uge efter krigens afslutning. Hangarskibet tjente således i stedet som en del af Atlanterhavsflåden, i Vietnamkrigen og Den Persiske Golf inden det i 1992 blev pensioneret og bragt til kaj i San Diego, hvor det i dag er ombygget til museum. Under besøget fås et indtryk af skibets historie, og man kan bl.a. se dækket, hvor tusinder af jagerfly er lettet og landet gennem årene.

Overnatning i San Diego.

Det er nu tid til at sætte kursen mod øst, når ruten i dag fører os fra Californien til Arizona. Undervejs besøger vi Yuma Territorial Prison. Fængslet ligger på en klippe med udsigt over Colorado-floden. Yuma tjente som fængsel fra 1876 og 33 år frem og husede alt fra mordere til polygamister og den lovløse Pearl Heart – en af de få kvindelige fanger – der er kendt for at have begået et af USA’s sidste diligencerøveriet. 

Gennem de følgende årtier flyttede andre beboere ind i bygningerne, omend det ikke drejede sig om dømte kriminelle men derimod om vagabonder på vej mod guldfundene i Californien. Under den store depression i 30’erne var det hjemløse familier tvunget af de økonomiske omstændigheder, der søgte mod vest og havde brug for ly for natten.

Ruten går videre til nationalparken Saguaro, hvis navn måske ikke umiddelbart ringer en klokke, men de visuelle oplevelser gør. Saguaro er nemlig hjemsted for USA’s største kaktusser. Her er det ikke svært at forestille sig, at man rider på en veldresseret hest med en cowboyhat på hovedet, en lasso ved sin side og en seksløber i hånden.

Her er 25 kaktusarter, og den karakteristiske saguaro-kaktus kan bruge op til 100 år på at udvikle arme. En ”voksen” saguaro anslås at være ca. 125 år gammel, kan veje op til 6 tons, blive ca. 15 meter høj og leve til den er op til 175 år gammel!

Overnatning i Tucson.

Vi vågner i dag i Tucson, som ligger midt i Sonoraørkenen. Man skal dog ikke lade sig narre af ordet ørken, for her er bjerge i alle retninger, og man skal ikke køre langt for at komme op i højderne. Om vinteren kan man endda stå på ski kun små 30 km fra byen ved Mount Lemmon.

Dagen begynder med et besøg på museet og flykirkegården Pima tæt ved Tucson. Her findes mere end 350 pensionerede fly, og det gør samlingen til en af verdens største. Her kan man se alt fra Boeings Dreamliner og Stratofreighter til John F. Kennedys Air Force One. Selvom man måske ikke er den store flynørd er det alligevel en interessant rejse gennem luftfartshistorien og vi garanterer, at du er lidt mere interesseret i fly efter besøget.

Fra den nyere tids teknologi skal vi nu et skridt tilbage til fortiden i det gamle vilde vesten, når vi lægger vejen forbi den navnkundige westernby Tombstone. Her skal vi gå i de samme gader som Wyatt Earp, hans brødre og Doc Holliday! Stik hovedet indenfor i nogle af de historiske bygninger, hvor der i fordums tid blev spillet poker i stor stil for surt tjente dollars fra sølvgravernes lommer. Vores rejseleder tager os med på en tur gennem legendariske fortællinger fra fortiden på det sted, hvor begivenhederne rent faktisk fandt sted.

Dagens mål er Las Cruces, hvor vi også overnatter.

White Sands Nationalpark ligger i den del af Chihuahuan, der strækker sig ind i New Mexico og adskiller sig noget fra den texanske del med sit meget karakteristiske og bogstaveligt talt kridhvide klitlandskab. Farven stammer fra calsiumsulfat også kaldet gips eller alabaster, når det skal være fint.

Kridtlaget blev etableret i permtiden, hvilket vil sige fra 300 til 250 millioner år siden, hvor det blev aflejret i havet og senere løftet over havets overflade af tektonisk aktivitet. Regnvand opløste en del af laget, der blev ført med floder til det såkaldte Tularosa Basin, der er omgivet af bjerge uden udløb. Her fordampede vandet, og gipsen udkrystalliseredes, som vi ser det i dag. I gipsen har man fundet spor af mennesker og kæmpedovendyr, som åbenbart at blevet jaget af moderne mennesker for 11.700 år siden. Der er i dag etableret gangbrædder, så besøgende ikke bliver kridtet fuldstændigt til.

Skulle man få øje på noget så besynderligt som en oryx, skyldes det, at de blev udsat her med henblik på jagt og har klaret sig godt uden naturlige fjender.

Vi fortsætter mod den lille by Alpine, hvor vi også overnatter. Efter ankomsten kan du hvile ud i denne fredelige Texas-by. Hvis du har mod på flere oplevelser, kan du gå en tur på Museum of the Big Bend, som forberedelse til næste dags udflugt (entré og evt. transport ikke inkluderet. Museet er lukket mandag).

De fleste kender Big Bend Nationalpark fra utallige film som John Fords klassiker Rio Grande med John Wayne i hovedrollen og den storslåede Santa Elena Canyon som kulisse. Talrige gange har vestens skrappe drenge og farlige apacheindianere krydset Rio Grande for at bringe sig i sikkerhed for forfølgere på den anden side af den mexicanske grænse. 

Flodens enorme bugtning gennem slugten har lagt navn til parken ”The Big Bend”. I dag nøjes vi med tørskoede at nyde den storslåede natur omkring Chisos-bjergene, Chihuahuan-ørkenen og den berømte flod, der måske engang i fremtiden skal skæmmes af Trumps mur.

Vi kører den såkaldte sceniske tur gennem Ross Maxwells Drive til ruinerne af Sam Nails Ranch, hvor både natur og reminiscenser af nybyggerlivet går op i en højere enhed. Fuglelivet her er i særklasse. Vi nyder dagens køretur gennem landskaberne og tager naturpauser og fotostops undervejs, inden vi mætte af visuelle indtryk igen overnatter i Alpine.

Det er en lang dag, så sørg for, at du har lidt lækkert proviant med til turen.

Dagens første omdrejningspunkt bliver vores stop i historiske Fort Stockton, hvor vi skal høre historien om de amerikanske regimenter af såkaldte Buffalo Soldiers, regimenter af afrikansk-amerikanske soldater, der kæmpede i krigene mod de oprindelige amerikanske folk og i Den Amerikanske Borgerkrig. Den 6. september 2005 afgik den længst overlevende Buffalo Soldier, Mark Matthews, ved døden i en alder af 111 år. Han ligger begravet på den nationale kirkegård i Arlington i Washington.

Herefter går det mod Langtry, Texas og Dommer Roy Bean. Han kom til Texas under Den Amerikanske Borgerkrig efter at have skudt en mexicaner i den dengang mexicanske provins Chihuahua. For ikke at blive retsforfulgt for drab stak han af og kom over Pecos-floden, hvor han landede i hjertet af jernbanebyggeriet, mens sporene blev lagt fra øst mod vest i et rasende tempo. Som den opportunist han var, etablerede Bean sin Jersey Lilly Saloon – en bar, hvor klientellet – og ikke mindst indehaveren – lod lovløsheden herske, indtil Bean fik stillingen som dommer.

Efter vores stop i Langtry fortsætter vi til Del Rio, hvor vi også overnatter.

Efter morgenmaden skal vi starte dagen med en oplevelse af den mere spøjse art. Vi skal på det lille Frontier Times Museum. Museets grundlægger, J. Marvin Hunter, Sr. sagde ofte, at han ikke samlede på ting, de samlede på ham. Når man går gennem lokalerne, kan man se de mærkværdigste genstande fra hele verden, som ad omveje er havnet i det, der engang var USA’s yderste grænsepost. Her er fx pyntede påskeæg fra 1936 side om side med en 2.000 år gammel majskolbe fundet i en hule, det første klaver bragt til Bandera fra Paris via New Orleans og en temmelig stor og uforklarlig samling af olieprøver på glas. Selve bygningen er også et nærmere øjekast værd, da der i selve murværket sidder fossiler, forstenet træ og pilespidser. 
Vi fortsætter videre til Fredericksburg, som er en besynderlig blanding af Tyskland og Texas, inden vi når frem til Austin, Texas’ hovedstad, hvor vi tager en kort orienterende byrundtur, inden vi kommer til vores hotel.

Remember the Alamo? Den gamle missionsstation i San Antonio kendt som The Alamo er i dag et af USA’s mest skattede nationale monumenter. En understregning af den amerikanske selvforståelse og kampen for nationens skabelse. Det er den heroiske historie om 150-160 tapre mænd, der holdt stand i 12 dage mod en overvældende mexicansk styrke, mens de blev bombarderet i dagevis for til sidst at måtte give efter for overmagten, hvis general, Santa Anna, lod de sidste overlevende henrette.

Det skulle vise sig at blive en rigtig Pyrrhussejr for mexicanerne, der selv blev decimeret, mens deres brutale optræden skabte kampråbet ”Husk Alamo!”, der genlød over hele USA, mens frivillige strømmede til den texanske hær. Få måneder senere gav det mexicanerne det endelige nederlag ved San Jacinto, hvor Santa Anna blev tilfangetaget og måtte opgive drømmen om at fastholde Texas som en del af Mexico. 
I mellemtiden har man glemt, at Texas var en del af Mexico, og at der bestod en fredstraktat mellem Mexico og USA. 10 år senere satte USA Mexico endeligt på plads og etablerede den nuværende meget omtalte grænse, hvorved Mexico blev halveret og USA voksede tilsvarende.

Vi skal i dag på besøg i den historiske by, og ved nationalmonumentet Alamo, hvor vores rejseleder tager os med op rejse gennem historien. Aftenen tilbringes i Austin, som går under det flotte kælenavn ”Live Music Capital of the World” – verdens live-musikhovedstad. Det slogan har været officielt siden 1991, hvor det viste sig, at Austin har flere spillesteder med livemusik pr. indbygger end nogen anden by i USA. Her kan man gå igennem gaderne og lytte til nogle af de mere end 1.900 bands og solister, der bor i og omkring Austin. Her er alt fra blues til rock, country til jazz, pop til salsa, og på de små 250 spillesteder kan man næsten dagligt høre live-optrædener.

Om aftenen kan du derfor gå en tur med vores rejseleder gennem musikken. Og hvem ved, måske hører vi den næste Janis Joplin, Stevie Ray Vaughan eller Willie Nelson, der alle fik deres gennembrud i Austin, Texas.

Mens musikken stadig lyder svagt i ørerne, fortsætter vi i dag til Lyndon B. Johnson Presidential Library and Museum. Museet er en tidsrejse gennem Johnsons præsidentembede og ikke mindst gennem amerikansk historie – bl.a. de tragiske omstændigheder (mordet på Kennedy), der førte til, at han blev præsident. Her er udstillingsgenstand som den originale præsidentlimousine (læg mærke til alt specialudstyret), en udstilling om Johnsons arbejde for borgerrettigheder og ikke mindst en kopi af det ovale kontor. Museet ligger i øvrigt på campus for University of Texas.

Vores rejse går nu videre mod USA’s fjerdestørste by, Houston. Houston er opkaldt efter General Sam Houston, der i 1836 vandt slaget ved San Jacinto, som resulterede i Texas’ selvstændighed fra Mexico. Efter ankomsten tager vi på en orienterende byrundtur i det, der er hjemby for ca. 2,5 mio. mennesker, inden vi kører til vores hotel i byens østlige del.

“Houston, we have a problem”. Denne sætning er måske det første, man tænker på, når man hører ordene Houston og rumfart. At de i virkeligheden aldrig blev ytret på den måde og er et produkt af en manuskriptforfatter i Hollywood kan vores rejseleder fortælle mere om, når vi i dag besøger Lyndon B. Johnson Space Center. Rumcenteret blev grundlagt i 1961 og har siden da haft ansvaret for design, udvikling og drift af bemandede rumflyvninger under NASA.

Den 20. juli 1969 var verdens øjne rettet mod Houston og rumcenteret, da Neil Armstrong rapporterede fra månens overflade: "Houston, the Eagle has landed" (Houston, Ørnen er landet). Blot få timer senere trådte Armstrong ned ad stigen for at sætte sin fod på månen og sige: ”Det er et lille skridt for mennesket, et kæmpeskridt for menneskeheden".

Selvom man måske ikke har det store kendskab til, hvordan rumfart fungerer, kan du godt glæde dig til en kæmpe oplevelse, når vi besøger Space Center Houston og kommer lidt tættere på bl.a. den historiske begivenhed og nutidens rumfart.

Efter det højteknologiske besøg dykker vi ned i fortiden, når vi ankommer til Natchitoches og nationalparken Cane River Creole, hvor vi både skal høre om kreolsk og afro-amerikansk kultur, og vi kommer forbi to af de mest velbevarede tobaks- og bomuldsplantager i USA.

Vi vågner i byen med det besynderlige navn Natchitoches, der spøjst nok udtales NAK-ə-təsh. Byen blev grundlagt i 1714, og det gør den til den ældste i Louisiana. Ud over at den ligger utroligt smukt kan den samtidig bryste sig af at have en bymidte, der bortset fra moderne bekvemmeligheder som fx elektricitet gør, at den besøgende føler sig hensat til fordums tider. De yndige trævillaer pryder den ene gade efter den anden, og det er derfor ikke uden grund, at Natchitoches er på USA’s liste over bevaringsværdige historiske bymidter. Vi spadser en formiddagstur gennem de historiske gader, inden det er tid til at sætte kursen mod syd.

Vores tur fortsætter mod Lafayette, hvor vi skal en tur på frilandsmuseet Vermillionville, som huser en samling af bygninger fra 1765 til 1890. Her får vi et indblik i livet gennem historien i sydstaterne.

Om morgenen forlader vi Lafayette og sætter kursen mod delstaten Louisianas hovedstad, Baton Rouge. Som en skærende kontrast til hovedstadens velklingende navn står byens tidligere og nyere regeringsbygninger som arkitektoniske misfostre. Old State Capitol beskrives af forfatteren Mark Twain, der havde god udsigt til bygningen som skipper på en hjuldamper, som et patetisk bygningsværk inspireret af middelalderromantik i bedste Sir Walter Scott stil. I dag tjener denne borglignende bygning som et velrenommeret og populært museum. 

Det nye Capitol blev taget i brug i 1932 og var stærkt inspireret af USA's nye skyskrabere som Empire State Building, men den 137 meter høje bygning minder mere om en sovjetisk gave til vennerne i nabolandene og rager stadig op over alt i den forholdsvist flade by. Franskmændenes historie går tilbage til 1682, hvor Pierre Le Moyne d’lberville sejlede op ad Mississippi og fandt nogle røde stolper, der markerede grænsen mellem de lokale stammer Houmas og Beyogorlas jagtmarker, deraf navnet Baton Rouge. Franske bosættere fulgte efter 23 år senere, og i 1755 kom en ny gruppe franskmænd til fra Acadia i Canada. Sidstnævnte var tvunget ud af englænderne og medbragte en helt egenartet kultur, Cajun, der stadig præger sprog, gastronomi og kultur.
Hjuldampernes indtog i begyndelsen af 1800-tallet satte for alvor gang i udviklingen langs Mississippis bredder. Såvel Baton Rouge som mange andre byer voksede, det samme gjorde landbrug og industri, og ny velstand prægede flodens byer, og i 1846 flyttede besindige borgere Louisianas hovedstad fra syndens by til Baton Rouge, hvor man ikke længere så nogen indianere.

Vi tager på en byrundtur i Baton Rouge og fortsætter videre til Louisianas største by. Nogle vil sige, at man ikke har været i USA, før man har besøgt New Orleans med byens berømte franske kvarter og Bourbon Street, der både er en kontrast til megabyernes skyskrabere i stål og glas og samtidigt bekræfter USA's mangfoldighed af nationer, kulturer og folkeslag. Byen er fest og farver. Festival og karneval afløser hinanden, men selv hverdagen er fyldt med jazz, blues, cajun og kreolsk køkken på hvert gadehjørne. Det er byens varemærke, som på en gang fylder gaderne til bristepunktet med turister, men som samtidigt ikke giver køb på det autentiske. Og så er atmosfæren alligevel så gennemtrængende, at man ikke kan undgå at holde af den. Man vil have mere.

Beliggende ved Mississippis munding og indsejlingen fra verdenshavene har New Orleans spillet en enorm rolle for USA’s sammenhængskraft og udvikling, hvilket præsident Thomas Jefferson meget hurtigt indså. Selvom Napoleon havde store ambitioner i Amerika, gik det ret skidt i Caribien, og derfor besluttede Jefferson at sende sin ven, James Monroe, til Frankrig for at købe byen i 1803. Men Monroe kom hjem med hele Fransk Louisiana, over en million kvadratkilometer, købt for 15 millioner dollar. Englænderne mente ikke, at amerikanerne havde krav på mere i denne verden og chikanerede amerikanske skibe og søfolk, indtil det blev for meget for den nye præsident James Madison, der simpelthen erklærede England krig i 1812. Det blev en krig om New Orleans, som amerikanerne mirakuløst vandt takket være en snarrådig taktiker ved navn Andrew Jackson, men den historie gemmer vi i denne omgang.

Vi tager på en byrundtur til fods gennem de hyggelige gader, og om aftenen kan du på egen hånd begive dig ud i byens musikliv.

I dag skal vi krydse gennem 100 km af Alabama, og allerede ca. 40 km efter at vi har krydset statsgrænsen fra Louisiana ankommer vi til Mobile. Her kører vi på en orienterende byrundtur, som slutter ved byens historiske museum, og herefter kan du vælge, om du ønsker at besøge det fine museum (ikke inkluderet) eller hellere vil gå en tur gennem byens gader.

Herefter fortsætter vi til Florida. Når man ser bort fra vejende palmer og hvide sandstrande i det subtropiske Florida, er Pensacola lige stedet for folk med hang til militærhistorie. Hele området inklusive øerne omkring er oversåede med militære forter og batterier, der strækker sig tilbage til 1559, hvor spanieren Don Tristan de Luna etablerede de første konstruktioner på Santa Rosa Island. Siden da har stort set hver eneste konflikt mellem de europæiske stormagter og interne og eksterne stridigheder med den amerikanske regering sat sig spor i Pensacolas historie.

Det første egentlige fort blev opført af Spanien i 1698 som Fort San Carlos de Austria. Det blev belejret forgæves af indianere og engelske handelsfolk i 1707, men 12 år senere lykkedes det franskmændene at indtage og destruere fortet. Spanien vendte retur og udvekslede området med englænderne i 1763, men snuppede det igen i 1781 og byggede et nyt og stærkere for og et såkaldt batterifort over vandet i Pensacola Bay. I the Battle of Pensacola knuser Andrew Jackson en koalition af briter, spanier og creek-indianere i 1814, og fire år senere fortsætter han og indtager hele Vestflorida, og i 1821 beslutter USA's regering at købe hele Florida af Spanien, der er klar over at spillet er slut for deres vedkommende. USA skaber nu deres største flådebase i Pensacola med Fort Pickens på Santa Rosa og Fort McRee i 1839.

For at danne os et overblik over Pensacola tager vi til fyrtårnsmuseet. Her er både en fin udstilling og selve fyrtårnet, og hvis du har mod på det, kan du gå op ad de 177 trin. Så vil du til gengæld blive belønnet med en fantastisk udsigt over havet og kystlinjen. Da Pensacola Lighthouse and Museum ligger på området for flådebasen Naval Air Station Pensacola, som er en aktiv militærbase, skal alle udenlandske besøgende medbringe deres pas for at få adgang.

Vi forlader atter Pensacola og kører i dag ad kysten på the Florida Panhandle, som er den geografiske betegnelse for Floridas smalle landområde mellem Alabama, Georgia og Den Mexicanske Golf. Panhandle er i øvrigt det engelske ord for håndtaget på en stegepande.

Vi kommer undervejs til at have Den Mexicanske Golf på vores højre side på store dele af strækningen, mens vi passerer byer og steder med eksotisk klingende navne som Panama City, Rosemary Beach og Apalachicola.
Dele af strækningen køres ad den såkaldte Scenic Byway, som er den amerikanske pendant til Margueritruten.

Vi kommer frem til Wakulla Springs, og det er nu blevet tid til en bådtur langs Wakulla-floden. Det er et af de mest besøgte turistmål i Tallahassee-området – og med god grund. På den ca. 45 minutter lange sejltur kommer vi forbi betagende flora og fauna med alt fra spansk mos, der hænger tungt ned fra de majestætiske cypresser, elegante vadefugle og alligatorer med sylespidse tænder. Man kan ofte også se manater, men de er knap så pålidelige som alligatorerne, så bliv nu ikke skuffet, hvis vi ikke har heldet med os i dag. Der er rigeligt andet at kigge på, når vi sejler på det krystalklare vand.

Efter sejlturen fortsætter vi til Tallahassee, som er hovedstad i Florida, hvor vi også overnatter.

Videre går det nu mod øst og det er i dag, at vi får Atlanterhavet i sigte. Vi er nemlig sidst på formiddagen nået frem til St. Augustine, den ældste europæisk etablerede by i USA. Den fremstår i dag som en charmerende gammel by, der henleder tankerne mere til Spanien og Middelhavet end USA. Den er grundlagt i 1565 af den spanske admiral Pedro Menéndez de Avilés på St. Augustins dag. I 1702 brændte byen ned, men blev hurtig genopbygget, og allerede i 1763 var den et vigtigt socialt og administrativt center og blev snart efter betragtet som "hovedstad" i det østlige Florida. Op gennem tiden har byen skiftet mellem politisk at være på spansk og engelsk side, inden den i 1819 blev erklæret amerikansk, men de spanske rødder hænger stadig ved.

Den spanske herkomst oplever vi når vi bevæger os i det historiske område på St. George Street og ser Castillo de San Marcos, som er et af de ældste fort i USA. Selve fortets fundament og mure står endnu, og fortet må betegnes som ganske velbevaret, alderen taget i betragtning (fortet begyndtes bygget 1672). Hvis du har lyst, kan du besøge fortet (ikke inkl.) og kigge nærmere på udstillingerne, der giver et indblik i fortets historie og derved også hele områdets.

Vi har afsat et par timer til at gå rundt i de smalle gader, hvor også frokosten kan nydes (ikke inkl.). Det ville være oplagt at finde noget ved gågaden St. George Street, der har et bredt udvalg af cafeer og restauranter. Det kunne jo passende være en lejlighed til at slutte af med en Key Lime Pie, en af specialiteterne i Florida, den sprøde tærte med grønligt limefyld.

Vi slår også vejen forbi området omkring den smukke gade Magnolia Avenue, hvor vi også finder den lille park ”Ponce de Leons ungdommeligheds kilde”, som gerne vil tage æren for at være stedet, hvor det koloniale Amerika egentligt blev grundlagt, 55 år (!) før pilgrimmene ved Plymouth Rock på det gode skib Mayflower.

Ønsker du at gå en tur i parken, er der også mulighed for det (mod betaling).

I dag skal vi ud på sidste etape, når bussen triller ud af St. Augustine og kører mod syd mod hele USA’s Daytona Beach. Byen er et mekka for tatoverede motorcyklister og piercede bikere. Daytona Beach har været deres favoritdestination siden starten af 1900'erne, da de kørte med deres jernheste på det hårdt pakkede sand. Måske spotter vi nogle stykker af dem, når vi gør et kort stop her.

Ingen rejse til USA uden et shopping-stop. Derfor gør vi holdt ved et outlet i Fort Pierce, hvor du kan slappe af på en café eller restaurant eller lade dig friste af de mange gode tilbud.

Om aftenen når vi frem til Miami – målet for vores rejse tværs over USA. De to byer Miami og Miami Beach er begge meget unge. For ca. 100 år siden var Miami blot en handelspost på Miami-floden i en myggebefængt sump. Men da hotel- og jernbanekongen Henry Flagler anlagde sin jernbane til et udsted ved navn Fort Dallas fulgte andre visionære entreprenører efter, og de påbegyndte arbejdet med at tæmme det genstridige vildnis. Der blev opført hoteller, bygget broer, anlagt havne og indlagt elektricitet. Den smalle strimmel mangrovesump blev omdannet til det nuværende Miami Beach, og så begyndte turisterne ellers at strømme til. Det såkaldte Greater Miami, der omfatter Miami med forstæder, opleves som et miks af mange forskellige rejsemål på én gang og er en spændende og usædvanlig multikulturel oplevelse. Her blandes de bløde og melodiske latinamerikanske og caribiske tungemål, madtraditioner og kulturelle fænomener. Her mærkes en umiskendelig ”joie de vivre” – livsglæde – med den smukke strand som allestedsnærværende baggrund.
Brug fx aftenen på en god restaurant i godt selskab ved stranden – du har fortjent det!

Vi tager på gåtur i South Beach-kvarteret, som mere end noget andet er Miamis vartegn. Området har været en sand tropisk legeplads for arkitekter i art deco-æraen i 20’erne og 30’erne. De hvide og pastelfarvede bygninger står side om side med udsigt over Atlanterhavet og de hvide sandstrande. Den mest berømte gade er promenaden Ocean Drive, hvor der altid er leben. Rejselederen fortæller undervejs om udvalgte bygninger, og vi hører historier om virkelige og opdigtede personer, der knytter sig til området. Om aftenen syder South Beach af smart klædte mennesker, der besøger de mange natklubber og restauranter, der henvender sig til både de eventyrlystne og til et mere roligt publikum.

I dag er det tid til at sige farvel til USA og vende næsen hjemad mod Danmark. Afhængigt af hjemrejsetidspunktet er der eventuelt mulighed for at have formiddagen på egen hånd i Miami, inden vi kører til lufthavnen.