Den evige stad – blandt kejsere, paver og piazzaer

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Gå foråret i møde i Rom på en klassisk storbyferie med højdepunkter som Vatikanmuseet, Peterskirken og Colosseum

Rom er for mange en livslang kærlighedsaffære, hvor man vender tilbage gang på gang for at nyde de historiske attraktioner, kulturen, folkelivet og det milde middelhavsklima. Spis en is på den eksklusive café Tre Scalini på Piazza Navona, eller nyd en lille espresso udendørs på Roms bedste kaffebar, Cafée Sant’Eustachio.

Vi besøger det imponerende Vatikanmuseum, hvor paverne gennem århundreder har samlet alverdens mesterværker, samt Peterskirken, den katolske kirkes centrum. Vi skal også forarges og forundres i Colosseum og høre om Cicero, Cæsar og kejser Augustus, når vi vandrer på Forum Romanums slidte vejbelægning. På vores gåture gennem byen kommer vi forbi byens spændende historiske højdepunkter. Her ser vi Den Spanske Trappe, Trevi-fontænen, Pantheon og Piazza Navona, og lærer byen lidt bedre at kende. Turen er planlagt således, at der er god tid til egne eventyr og stille stunder i den herlige by.
 

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 5 dage
Dag 1
Vi rejser fra København om morgenen med Norwegian til Rom
Dag 2
Rom. Colosseum, Forum Romanum, Den Spanske Trappe, Trevi-fontænen, Pantheon mv.
Dag 3
Rom. Tid på egen hånd eller sammen med rejselederen
Dag 4
Rom. Vatikanmuseet og Peterskirken og tid på egen hånd
Dag 5
Tid på egen hånd og hjemrejse fra Rom

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Vi rejser fra København om morgenen med Norwegian til Rom
Pizza Margherita er en typisk napolitansk pizza

Efter ankomsten kører vi til vores hotel, som vil være vores hjem de næste dage. Hotellet er beliggende i nærheden af Roms hovedbanegård Termini og med let adgang til Metroen, der sammen med vores fødder, bringer os rundt i byen.

Ud på eftermiddsagen mødes vi med vores rejseleder for at udforske en del af Rom allerede fra starten. Vi hører lidt historier om levende begravede vestalinder, og om hvorfor Moses har fået horn. Vi ser gamle termer og Najade-fontænen, der rystede Roms pæne borgerskab. Derudover får vi strukket vores ben og nyder de smukke huse, historiske levn og ikke mindst det herlige liv, der altid er i Rom. Og mon ikke der bliver tid til et stop på en lokal bar for de, som har lyst til en kaffe eller lignende.

Dag 2
Rom. Colosseum, Forum Romanum, Den Spanske Trappe, Trevi-fontænen, Pantheon mv.
Det enestående Colosseum

I dag tager vi metroen mod Colosseum. Her indleder vi dagen med et besøg i den verdensberømte arena, der for mange er symbolet på Rom. Det imponerende “teater” blev bygget under det flaviske dynasti mellem 72-80 f.Kr. og består af mere end 100.000 m³ af den fineste, hvide travertin fra bruddene ved Tivoli. Colosseum kunne rumme 70.000 tilskuere, som kom for at se kampe mellem gladiatorer, jagt på dyr og ikke mindst de sjældne dyr, der blev fragtet hjem fra det store Romerrige.

Vi besøger Forum Romanum, der er Roms vigtigste, arkæologiske udgravning. Stedet var fra det 7. århundrede f.Kr. centrum for al politisk, religiøst og kommercielt liv i Rom. Her finder vi talerstolen ”rostra”, hvorfra Cicero holdt sine berømte taler. Det var også her, de romerske hærførere blev hyldet, når de sejrrige vendte hjem fra kamp. Men ikke mindst var det her, at Augustus besluttede, at alverden skulle skrives i mandtal. Besøget på Forum Romanum er en spændende, historisk rejse, og mange af barndommens historietimer bliver levendegjort her.

Herefter passerer vi Capitolium, hvor vi finder Roms rådhus. Her står den fantastiske rytterstatue af Marcus Aurelius. Og den smukke plads er udformet af selveste Michelangelo.
Inden vi fortsætter oplevelserne, bliver der tid til at holde en frokostpause og nyde lidt italienske specialiteter på egen hånd.

Vi mødes igen og fortsætter med en lille vandretur gennem byen. Vi passerer mange af de kendte steder og monumenter, men også de mindre ukendte detaljer, som vi støder på undervejs. Vi kommer forbi Den Spanske Trappe, Trevi-fontænen, Montecitorio med parlamentet, Pantheon og Piazza Navona. Men selvfølgelig er der også tid til at smage på Roms bedste kaffe, når vi tager en stående espresso på Café St. Eustachio, en af byens travle og populære kaffebarer. 

Middagen er på egen hånd. For de som har lyst arrangerer rejselederen en frivillig middag på en af de nærliggende restauranter.

Dag 3
Rom. Tid på egen hånd eller sammen med rejselederen
Ost og vin

I dag er der tid til at udforske Rom på egen hånd.  Besøg det folkelige område Trastevere, der ligger på den anden side af floden, og hvor man stadig mærker den lokale stemning, eller hvad med en tur på antikkens svar på Formel 1-banen; Circus Maximus, hvor man i antikken kørte drabelige hestevæddeløb. Borghese-parken venter på en solskinsdag, og Roms mange kirker og museer venter med åbne døre og porte.

På en af de mange fortorvsrestauranter serveres pasta, risotto, små antipasti og måske en tallerken med grillede blæksprutter. Der er nok at tage sig til på en dag i Rom.

Rejselederen kommer gerne med forslag til aktiviteter og arrangerer også en uformel lille tur rundt i byen enten om formiddagen eller eftermiddagen.

Dag 4
Rom. Vatikanmuseet og Peterskirken og tid på egen hånd
Peterskirken i Rom

I dag indleder vi oplevelserne i Vatikanstaten. Først skal vi på en interessant rundtur i Vatikanmuseerne, der rummer nogle af verdens mest overvældende kunstsamlinger. Paverne har gennem århundreder indsamlet det ypperste inden for malerier og skulpturer. De enorme samlinger har over 1.000 værelser. Vi har naturligvis udvalgt de vigtigste og mest spændende afdelinger. I malerisamlingen Pinakoteket støder vi på Rafael, da Vinci og Michelangelo, inden vi fortsætter med samlingen af græske og romerske skulpturer, hvor vi i Belvedere-gården kan se de to mesterværker: Laokoon-gruppen og den verdensberømte skulptur Apollo fra Belvedere. Vi skal selvfølgelig også se Det Sixtinske Kapel, der mest er kendt for de enestående udsmykninger af Michelangelo.

Efter Vatikanmuseerne er turen kommet til Peterskirken, det fantastiske bygningsværk, der af katolikkerne bliver betragtet som kristenhedens centrum. Kirken, der er verdens største, blev opført på det sted, hvor apostlen Peter ifølge traditionen fik sin grav. Her blev den første Peterskirke opført af kejser Konstantin år 324. Kirken gik i forfald og blev berøvet i 846, da saracenerne plyndrede Rom og senere igen, da paverne i 1300-tallet var flyttet til Avignon i Frankrig. Det blev pave Julius II, der senere valgte at opføre den nye kirke over Peters grav. I 1506 indledte man byggeriet, og grundstenen til en kirke, der skulle overgå antikkens bygningsværker med en kæmpekuppel, blev lagt. Kunstnere som Bramante og Michelangelo var med til at skabe dette mesterværk, der i dag står som et af de mest imponerende kirkebyggerier i verden. 

Efter besøget i Vatikanet går vi ned ad den store brede vej Via della Conciliazione, der fører op til Peterspladsen. På vejen stopper vi kort ved kirken Santa Maria in Transpontina. Kirken er interessant med danske øjne, idet det andet kapel til højre er tilegnet Knud den Hellige, der var dansk konge i 1000-tallet. Kapellet har været kendt af alle Rom-rejsende helt op til vores egen tid, hvor de fleste danskere, uanset trosretning, aflagde kapellet et besøg. Der har aldrig været mange midler til at afholde en messe for Skt. Knud. Det konstaterede H.C. Andersen allerede i 1841, da han for første gang besøgte Rom: “To smaa Tællelys brændte saa fattigt paa Sanct Knuds Alter”. I “En Digters Bazar” skriver han videre: “Alene stod jeg foran Helgenens Alter, min Barndoms Helgen! I hans Kirke havde jeg grædt ved min Faders Kiste, i hvis Kirke jeg var bleven konfirmeret. Sanct Knud, Alverdens Ære er forgængelig! I det fordums jordiske Kongerige lyder nu ingen Messe mere for din Sjæl, der brænder intet lys ved din Grav, og selv i Pavens By har du kun to fattige Tællelys”. Måske tænder vi et lys for vores egen helgen, inden vi fortsætter vores vandring.

Vi passerer det smukke Engleborg, Castel Sant’Angelo, som oprindeligt var Kejser Hadrians gravmonument, men senere har fungeret som fæstning og fængsel, og i dag som museum. Det er også her, at tredje akt af operaen Tosca udspilles.

Til frokost tager vi ind på en af Roms herlige lokale restauranter, hvor vi spiser en dejlig romersk frokost med massevis af forskellige antipasti og pasta naturligvis. Alt sammen skyllet ned med områdets lokale vin. Det bliver festligt, og alle går mætte derfra.

Resten af dagen er på egen hånd. Man kan passende benytte tiden til lidt shopping på den elegante indkøbsgade Via Condotti, eller måske sætte sig med et glas vin på den livlige markedsplads Campo dei Fiori.
Middagen i dag er på egen hånd.

Dag 5
Tid på egen hånd og hjemrejse fra Rom
På Piazza Navona

Efter morgenmaden sætter vi bagagen i hotellets depot og tjekker ud. Herefter har vi tid på egen hånd i byen.

Vi mødes sent på eftermiddagen på hotellet for at begive os mod lufthavnen, hvor vi stiger ombord på aftenflyet mod København efter fem intense dage i Rom.

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Rom t/r
  • Udflugter jf. Program
  • Fire billetter til metroen
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse
  • Italiensk morgenmad dagligt og en romersk frokost
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Vi gør opmærksom på, at denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 25 personer. Såfremt dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen senest 14 dage før afrejse. Som det endvidere fremgår af vore almindelige bestemmelser pkt. 11 samt af Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1, er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Hoteller

På denne rejse bor vi på et mellemklassehotel i området omkring Roms hovedbanegård. Vi samarbejder med flere hoteller i samme kæde og kategori, hotellerne ligger meget tæt på hinanden og er i samme standard. Den officielle standard er 3 Superior eller 4 stjerner – vi vælger at kalde det ”gode trestjernede hoteller”, så har vi ikke lovet for meget.

Værelserne er typiske romerske standardværelser, og har de ting et hotelværelse skal have. Morgenmaden er typisk Italiensk og er ikke dagens gastronomiske højdepunkt. Men en kop kaffe, lidt brød, marmelade og lignende findes naturligvis.

De hoteller vi benytter:

  • Hotel Archimede 4*
  • Hotel Luce 4*
  • Hotel Lux 4*
  • Hotel Regio 3* Superior

Bagagebestemmelser på flyet

Man må medbringe 1 stk. bagage per person. Maks. 20 kg + håndbagage (maks. 8 kg, maks. dimensioner 115 cm totalt (50 cm x 40 cm x 25 cm).

Klima og påklædning

I foråret og efteråret kan det være køligt morgen og aften, og regnbyger kan forekomme. Medbring derfor en trøje og en let jakke. Når det gælder påklædning om aftenen på restauranter og lignende, er italienerne ikke særligt formelle. Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture i naturen og i byerne.

Det kan være en ide at medbringe badetøj. Der er ofte mulighed for et dyp i både hav og pool. Husk i så fald et lille håndklæde, da det kan være midt på dagen mellem hotellerne.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen.
Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 3 out of 5 by from Spændende destination som man aldrig blive træt af Spændende destination som man aldrig blive træt af, men hotellet var simpelthen for ringe. Det var faldet et par stjerner ned Til gengæld var de 2 lokale guider fremragende og reddede hele turen
Date published: 2019-05-21
Rated 3 out of 5 by from En spændende by med mange seværdigheder Flyrejsen var ikke komfortabel p.g.a. utilstrækkelig benplads og hotelværelset var ligeledes under middel p.g.a. ringe størrelse samt badeforhold i form af badekar uden badeforhæng.. Afrejsedagen var lang uden mulighed for behagelig ophold på hotellet (ingen uden- dørs have eller tagterrasse). Alt i alt for megen tid afsat på egen hånd. Rejseleders kundskab og morgenmadens kvalitet var derimod ganske god.
Date published: 2019-05-15
Rated 4 out of 5 by from Spændende ferie i Pavens by Det har været en fin ferie,men det var måske en ide at nøjes med en enkelt fridag,og dele seværdighederne mere ud på dagene Mandagens udflugt til Coloceum,var meget intensiv,og der var dårlig tid til toiletbesøg.Hotellet var slidt,og der var skoleklasser der på ingen måde respekterede nattero.Da turen stort set var gæstet at flest på plus 50,burde der tages hensyn til det.De lokale guider var ok.Specielt Malene var utrolig god til at formidle historien.Guiden på Vatikan turen,gik måske lige lovlig meget i detaljer.Ville hellere have brugt noget mere tid i Peters kirken.Det var sent at flyve hjem torsdag,når vi skulle være ude af værelserne kl 10.
Date published: 2019-05-12
Rated 4 out of 5 by from Rom med meget kultur og bentræning. Alt i alt fik vi, hvad vi havde forventet og det var en god og berigende oplevelse. Der er alt for meget at se og forstå, så detfor bliver vi "nødt" til at tage derned igen på et eller andet tidspunkt.
Date published: 2019-05-11
  • y_2024, m_4, d_19, h_6
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_1, tr_4
  • loc_da_DK, sid_ITRTR50, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser