Den italienske Adriaterhavskyst – Emilia Romagna, Le Marche

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Små bjergbyer med stolte borge, byzantiske kirker og ægte italiensk middelalderskønhed. Alt sammen langs den stemningsfulde Adriaterhavskyst

Det emmer af middelalder og skønhed i de to italienske regioner Emilia Romagna og Le Marche, der begge ligger ud til den smukke Adriaterhavskyst. Vi har vores hjem i den bedårende lille kystby Cesenatico, hvorfra vi rejser ud. Herfra besøger vi den byzantinske by Ravenna, hvor der venter os nogle af vestens bedst bevarede og smukkeste mosaikker. Vi tager på udflugt langs kysten til byen Rimini og slår os løs i det store italienske marked i det historie centurm. Vi besøger "den smukkeste by i Italien" San Leo og den lille mini-republik midt i Italien San Marino, kendt for sine smukke bygningsværker på Monte Titano og den suveræne panoramaudsigt over Adriaterhavskysten. Undervejs hører vi historier om Julius Cæsar og kunstneren Rafael, smager på den lokale vin på en vingård, og går ”under jorden” i Osimos eventyrlige og hemmelige tunnelsystem under byen. For de, som har lyst til yderligere eventyr, er det muligt at besøge hertugbyen Urbino med det smukke palads. Vi bor på samme hotel i Cesenatico hele rejsen, hvor vi spiser middag på hotellet alle aftener på nær en.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 8 dage
Dag 1
København – Bologna. Vi krydser Rubicon og bor i Cesenatico
Dag 2
Conero-kysten med Sirolo, grottebyen Osimo og vingård
Dag 3
Byzantinernes Ravenna
Dag 4
Frivillig udflugt til Hertugens renæssanceby Urbino 
Dag 5
Republikken San Marino og San Leo
Dag 6
Ledig dag til egne eventyr
Dag 7
Rimini og Cattolica 
Dag 8
Hjemrejse fra Bologna.

Hoteller

Hotel Tridentum

Vi har valgt at bo på dette dejlige 4-stjernet hotel i Cesenatico ved Adriaterhavskysten. Hotellet ligger kun 150 meter fra stranden og et ca. 3 kilometer syd fra Porto Canale. Hotellet har en udendørs pool, som er åben men uopvarmet. På hotellet findes også en hyggelig restaurant og bar.

Værelserne er pæne og enkle, og har de faciliteter som kan forventes: Wifi, sikkerhedsboks (mod afgift), TV, aircondition/varme. Alle værelser har balkon.

Hotel Tridentum
Viale Michelangelo Buonarroti, 25, 
47042 Cesenatico FC, Italien 
Telefon: +39 371 390 1720
https://www.michaelhotels.com/tridentum/en-GB

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
8.498,–
København
Hotel Tridentum
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Bologna. Vi krydser Rubicon og bor i Cesenatico
I Cesenatico

Vores fly sætter kursen mod hovedstaden i Emilia Romagna, den skønne universitetsby Bologna. Herfra kører vi sydpå ad den antikke romerske vej Via Emilia der med sine 260 km. strækker sig gennem Po-sletten fra Piacenza i nord til Rimini.

Vi indleder rejsen med  noget der i romertiden havde været skæbnesvangert. Vi skal nemlig krydse den legendariske flod Rubicon der i antikken udgjorde grænsen mellem det sub-alpine Gallien og det Antikke Rom. Det var her at Julius Cæsar en fugtig januar-dag i 49 f.Kr med ordene ”Alea iacta est”, terningen er kastet, valgte at gå over floden med sine tropper. For os er handlingen ganske ufarlig; men for Cæsar var det forbundet med dødsstraf, da han valgte at krydse floden Rubicon med sin hær.

Vi kører af ved Cesenatico den lille hyggelige og charmerende badeby ud til Adriaterhavskysten, her som er kendt for den berømte havn Porto Canale, der blev designet af selveste Leonardo da Vinci. Vores hyggelige Hotel Tridentum er drevet af familien Pollarini. Hotellet ligger tæt på stranden og det skal være vores hjem den næste oplevelsesrige uge.


Vi samles i restauranten og spiser vores første fælles middag på hotellet.

Dag 2
Conero-kysten med Sirolo, grottebyen Osimo og vingård
Vidunderlige kyststrækninger

I dag drager vi sydpå for at besøge den næste italienske region Le Marche. Vi indleder dagen med  noget der i romertiden havde været skæbnesvangert. Vi skal nemlig krydse den legendariske flod Rubicon der i antikken udgjorde grænsen mellem det sub-alpine Gallien og det Antikke Rom. Det var her at Julius Cæsar en fugtig januar-dag i 49 f.Kr med ordene ”Alea iacta est”, terningen er kastet, valgte at gå over floden med sine tropper. For os er handlingen ganske ufarlig; men for Cæsar var det forbundet med dødsstraf, da han valgte at krydse floden Rubicon med sin hær.

På vores vej sydover passerer mange af de kendte og herlige kystbyer, som i de varme dovne sommermåneder fyldes med solhungrende italienere. Højsommeren er den tid, hvor hele Italien på det nærmeste lukker ned, og ”familien-Italien” nyder hele august måned, med gult og varmt sand mellem tæerne og spaghetti med alt godt fra havet mellem tænderne.

Vi kommer frem til regionen Le Marche. Her kører vi let og elegant forbi havnebyen Ancona, regionens hovedstad, og her begynder landskabet at ændre sig. Fra et fladt kystlandskab med lange lyse strande bliver landskabet smukt kuperet. Vi bevæger os rundt i det pragtfulde landskab og stopper i en af kystbyerne, hvor der bliver tid til en cappuccino eller en espresso inden turen går videre.

Nu går turen ind i landet og her dukker den lille middelalderby Osimo op. Når man går rundt i byens brostenbelagte gader, så fornemmer man ikke, at der under vores fødder åbner sig en nærmest magisk undergrund af en anden verden. Et netværk af i alt 9 kilometer gange snor sig i flere lag i byens bløde undergrund, som havde en muldvarp været på spil. Allerede for over 2.500 år siden begyndte det lokale Piceni-folk af grave sig ned i den bløde sandsten for at forsvare sig, finde vand, opbevare fødevarer eller slet og ret for at overleve.

Over tid blev det til et kæmpe netværk af grotter, der gennem tiderne har været hjem for alt fra hemmelige selskaber, der har afholdt optagelsesritualer i grotterne, til opbevaring af vin og fødevarer, og senest i forrige århundrede, hvor man under 2. Verdenskrig gemte og behandlede sårede i de underjordiske grotter. De udsmykkede grotter indeholder spor fra Piceni-tiden, romerne, middelalderen – helt frem til vores egen tid. Der findes grotter med symboler der kan dateres tilbage til Tempelridderne, og flotte hedenske symboler med keltisk oprindelse pryder også væggene. Det er en oplevelse at få lov til at stikke hovedet under jorden. Vi besøger en eller to af grotterne og går for en stund under jorden.

Temperaturen er konstant 12-13 grader, og en lun trøje er god at have med.
På vejen tilbage mod vores hotel er der naturligvis tid til at besøge en vingård. Her besøger vi vinbonden Maurizio, som producerer glimrende vine af de lokale druevarianter. Le Marche er mest kendt for vindruer som Verdicchio, som er en herlig frugtig hvidvin, der næsten kun dyrkes i området og den røde Conero Rosso, som er lavet primært på Montepulciano-druen og en smule Sangiovese. På vores besøg på vingården skal vi naturligvis smage lidt på gårdens herlige vine, og vi ser lidt nærmere på produktionen af vin i området.

Efter en dejlig dag med oplevelser ved havet, under jorden og med vin i glasset lader vi bussen transportere os hjem mod vores hotel, hvor endnu en middag venter os.

Dag 3
Byzantinernes Ravenna
Mosaikkerne i Ravenna 1.500 år gamle

Den lille by Ravenna har spillet en stor rolle i Europas historie. Faktisk har den været hovedstad hele tre gange. Men dens vigtighed begyndte da det store Romerrige blev delt i to: den østlige del med Konstantinopel som hovedstad og det vestlige rige som blev styret fra Rom. I efteråret 401 satte hærgende germanske barbarer kursen sydpå over de juliske alper og slog sig ned på Po-sletten, og herfra angreb de det vestlige rige. Kejseren i Rom valgte i 402 at flygte til Ravenna som var lettere at forsvare, og derved var byen hovedstad i det Vestlige Romerrige frem til sammenbruddet i 476. 

Perioden betød dog en kulturel opblomstring for Ravenna, og dette finder man spor efter i de helt fantastiske mosaikker som har fundet vej til UNESCO’s Verdensarvsliste. Mosaikkerne i Ravenna regnes for at være Europas bedst bevarede og største samling af 1.500 år gamle mosaikker.

Mosaikkerne finder man i syv kirker og et enkelt kapel, og udefra ser de ikke ud til at være noget særligt. De blev opført på en tid, hvor det var kirkernes indre, som skulle imponere, og når man træder ind i kirkerne, føles det næsten som at gå rundt i et smykkeskrin. Vi besøger at par af kirkerne, og her er det blandt andet den ottekantede kirke San Vitale, som lokker den besøgende til. Her ser vi mosaikker der viser kejser Justinian, og som traditionen foreskriver finder vi det meste af bibelhistorien levendegjort i farvede stykker sten. Sant'Apollinare Nuovo står også, som en af de bedste eksempler på mosaikkunst i byen.

Efter vores fælles rundvandring er der tid til en dejlig frokost på egen hånd i den lille by, og den nysgerrige kan besøge Basilica di San Francesco, gå ind i kirken og helt i bunden ved apsis finder man krypten. Her kan man smide en mønt i en boks og så åbenbarer magien sig for øjnene af os. Her er gulvet i krypten dækket af gamle mosaikker, som ligger under vand, og med lidt held spotter vi et par guldfisk der svømmer rundt i imponerende, næsten royale omgivelser. Ravenna er en fantastisk by, og her har selveste Dante Alighieri, forfatteren til Den Guddommelige Komedie, boet de tre sidste år af sit liv. Mens kunstnere som George Byron, Gustav Klimt og Oscar Wilde alle var forelskede i byen.

Om aftenen spiser vi middag sammen, og kan tale om ugens mange oplevelser.

Dag 4
Frivillig udflugt til Hertugens renæssanceby Urbino 
Hertugen af Ubinos renæssancepalads

Den smukke renæssanceby Urbino har givet italienerne store personligheder som kunstneren Rafael og arkitekten Bramante, ham som skabte visionen om den Peterskirke vi i dag ser i Rom.
Byen som ligger et stykke inde i landet skylder dog sin skønhed til Hertugen af Montefeltro, Federico. Han var en kulturel og veluddannet mand, der sågar havde sin egen private hær. Overalt i området finder man spor efter hertugen, der satte byen på det italienske verdenskort. Han var en af hovedkræfterne i den italiensk renæssance, men samtidig var han byens tyran, dog en gavmild en af slagsen. Han herskede over byen og området og elskede den klassiske tid, og ønskede at blive hyldet som en af de gamle antikke kejsere. Han var hertugen, der gik i krig og sejrede, hvor end han kom, og så var han samtidigt veluddannet i alt fra krig til retorik - kundskab var i hans øjne magt.

Vi besøger det enorme palads som i dag er forholdsvis tomt. Her kan vi se det smukke maleri af kunstneren Piero della Francesca, et maleri, hvor hertug Federico er afbilledet med sin søn, og hvor han læser i en bog, et symbol på kundskab og viden. Maleriet giver også et blik på hans særprægede næse, der enten er formet, eller måske rettere deformeret, af en lanse der gik gennem hans hjelm, og ødelagde hans højre øje, eller som skrøner siger, resultatet af en kirurg, der fjernede næseryggen, så han fik bedre udsyn. Jo, historier er der nok af i Urbino.I hans lille studerekammer ser man det smukke træklædte værelse, lavet af de bedste kunstnere i træskærerarbejder. Det er intarsia-arbejde, når det er bedst – altså en form for træmosaik, som var meget populært i renæssancen, hvor forskellige trætyper og farver danner fantastiske billeder i træ. Kunstnere som Piero della Fransecca og Botticelli har lavet forlæg til de smukke billeder.

Efter at have dykket ned i byens historie bliver der også tid til at spise lidt frokost på egen hånd. Hvis vi er heldige, kan vi smage den lille delikate specialitet Olive Ascolane, som er friterede oliven fyldt med kød. Oliventypen er Tenere Ascolane, der er en helt speciel oliven, som egner sig til denne ret. 

Ud på eftermiddagen kører vi igen tilbage hotellet, hvor vi spiser middag. 

Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 20 deltagere. Pris 450 DKK

Dag 5
Republikken San Marino og San Leo
San Marino er Europas tredje mindste stat

Vi starter dagen med at besøge den lille by San Leo, som af den italienske forfatter Umberto Eco blevet kaldet "den smukkeste by i Italien". Byen San Leo hed tidligere Mons Feretrius og var grundlagt tidligt at Romerne. Det nuværende navn San Leo har byen fået af stenhuggeren Leone, der sammen med vennen Marino grundlagde det nærliggende San Marino. De var begge flygtet fra Dalmatien, i vor tids Kroatien, under kejser Diokletians kristenforfølgelser.


Leone slog sig ned i Mons Feretius, som gennem tiderne har oplevet mange forskellige herskere. De har således været under Romerriget, Byzans og Lombarderne, og tillige har byen været en kastebold mellem de store adelsfamilier i Italiens komplicerede historie. 


For at komme til det historiske centrum af byen skal man via en enkelt vej hugget direkte ind i klippen. Byen var engang en militær fæstning, og går tilbage til kampene mellem byzantinerne og goterne i det 6. århundrede, og dét som fascinerer den besøgende er det strategisk beliggende forts storhed og scenografiske elegance.
Byen er en fantastisk middelalderby, og på mange måder en spændende kontrast til den nærliggende storebror San Marino, hvor vi tilbringer resten af dagen. 


Vi forlader nu Italien og tager til San Marino, som er den tredjemindste stat i Europa. Det er en uafhængig republik som rettelig lyder det flotte navn ”Serenissima Repubblica di San Marino” på trods af den lille størrelse på kun 61 km2.Da Marino flygtede fra Dalmatien slog han sig ned på toppen af Monte Titano, hvor han grundlagde et kloster. Helt fra starten erklærede man sig for uafhængig og på trods af adskillige forsøg på at erobre magten i den lille stat, har man her altid formået at spille sine kort rigtigt og forblive en suveræn stat midt i Italien. Selv under samlingen af Italien hvor den Italienske folkehelt Garibaldi fra 1860-1870 forsøgte at samle et forenet Italien, formåede San Marino endnu engang at sikre sin status.


Den billøse by har en fantastisk panoramaudsigt over Adriaterhavskysten, og det er specielt at gå rundt i byen. De stejle gader snor sig på klippen og måske ser vi de flotte militæruniformer fra San Marinos eget militær, når vi bevæger os gennem byen på bjerget. Man mærker den særlige atmosfære der hersker i byen og det er en helt speciel oplevelse at besøge den lille republik på bjerget. Byen kan prale af dens flotte tårne, og vi går en tur rundt i den lille stat, og hører lidt om dens styreform og oplever hvordan det er at bo i en lilleput stat, som for enhver der har samlet frimærker i barndommen, kender for deres farvestrålende frimærker. Og vidste du, at San Marino har alt fra eget TV-selskab og fodbold-liga til sin helt egen version af euromønter?

Vi får tid til at opleve byen og måske nyde en kop kaffe eller et glas vin på en af de små serveringer i byen, inden vi kører hjem til vores hotel ved kysten for at spise middag.

Dag 6
Ledig dag til egne eventyr
I Gradara

I dag er dagen til egne eventyr. Rejselederen foreslår en fælles udflugt til en af de nærliggende byer. En udflugt som vil blive præsenteret og udbudt i starten af rejsen. 
Det er også muligt blot at nyde vejret, og måske skinner solen, og så kalder stranden og det varme vand i Adriaterhavet. 

I dag er middagen på egen hånd. Rejselederen kommer med forslag til egne eventyr.

Dag 7
Rimini og Cattolica 
Den smukke by Rimini

I dag skal vi udforske kyststrækningen syd for vores egen lille by. Det er lørdag og det er markedsdag i nærliggende Rimini. I Rimini finder vi den gamle hærvej Via Flaminia, der i antikken gik fra Rom til Ariminum, nutidens Rimini. Her mødes den med den anden antikke vej Via Emilia fra 187 f.Kr, der ligger udlagt næsten som om romerne havde tegnet en streg ved hjælp af en lineal, og forbinder Piacenza og Rimini. Byen emmer altså af historie, og er meget mere end en badeby – den har spillet en stor rolle i Italien i flere tusinde år. 


Byen har været romeres, goternes, lombardernes og frankernes, og byen blev en fri kommune i det 13. århundrede. Rimini var også den berømte italienske filminstruktør Federico Fellinis hjemby. Vi drager på en kort vandretur til den farverige bydel San Gugliano, det område som var hans favoritdel af byen. Her krydser vi den gamle antikke bro fra omkring år 20, da den romerske kejser Tiberius regerede. Om lørdagen og onsdagen flokkes folk til pladserne i det historiske centrum, der fyldes med over 400 markedsstader, og vi har valgt at lægge vores besøg på netop en markedsdag. Man kan altid fristes til at tage lidt godt med hjem, hvad end det er strømper, grydeskeer eller en elegant italiensk sko til en rimelig pris – det er op til dig. 


Efter besøget i Rimini kører vi yderligere sydpå og passerer den langsomt strømmende flod Tavollo, der er grænsen mellem Emilia Romagna og regionen Le Marche. Vi får tid til et kort stop i kystbyen Cattolica, inden vi kører ind i landet til den lille by Gradara, hvor der naturligvis bliver tid til en kop kaffe eller måske et glas vin på en af de lokale barer. Og måske fristes nogen til at kigge nærmere på den smukke borg, der har en fabelagtig udsigt over Adriaterhavskysten.

Vi er tilbage på hotellet ud på eftermiddagen.

Dag 8
Hjemrejse fra Bologna.

Efter morgenmaden kører vi til Bologna for hjemrejse efter en spændende og lærerig uge ved den smukke Adriaterhavskyst.

Frivillig udflugt til Hertugens renæssanceby Urbino

Den smukke renæssanceby Urbino har givet italienerne store personligheder som kunstneren Rafael og arkitekten Bramante, ham som skabte visionen om den Peterskirke vi i dag ser i Rom.
Byen som ligger et stykke inde i landet skylder dog sin skønhed til Hertugen af Montefeltro, Federico. Han var en kulturel og veluddannet mand, der sågar havde sin egen private hær. Overalt i området finder man spor efter hertugen, der satte byen på det italienske verdenskort. Han var en af hovedkræfterne i den italiensk renæssance, men samtidig har han byens tyran, dog en gavmild en af slagsen. 
Han herskede over byen og området og elskede den klassiske tid, og ønskede at blive hyldet som en af de gamle antikke kejsere. Han var hertugen der gik i krig og sejrede hvor end han kom, og så var han samtidigt veluddannet i alt fra krig til retorik - kundskab var i hans øjne magt.
Vi besøger det enorme palads som i dag er forholdsvis tomt. Her kan vi se det smukke maleri af kunstneren Piero della Francesca, et maleri hvor hertug Federico er afbilledet med sin søn, og hvor han læser i en bog, et symbol på kundskab og viden. Maleriet giver også et blik på hans særprægede næse, der enten er formet, eller måske rettere deformeret, af en lanse der gik gennem hans hjelm, og ødelagde hans højre øje, eller som skrøner siger, værket af en kirurg der fjernede næseryggen så han fik bedre udsyn. Jo, historier er der nok af i Urbino.
I hans lille studerekammer ser man det smukke træklædte værelse, lavet af de bedste kunstnere i træskærerarbejder. Det er intarsia- arbejde når det er bedst. Altså en form for træmosaik, som var meget populært i renæssancen, hvor forskellige trætyper og farver danner fantastiske billeder i træ. Kunstnere som Piero della Fransecca og Botticelli har lavet forlæg til de smukke billeder.
Efter at have dykket ned i byens historie bliver der også tid til at spise lidt frokost på egen hånd. Hvis vi er heldige, kan vi smage den lille delikate specialitet Olive Ascolane, som er friterede oliven fyldt med kød. Oliventypen er Tenere Ascolane, det er en helt speciel oliven som egner sig til denne ret. 
Ud på eftermiddagen kører vi igen tilbage hotellet hvor vi spiser middag. 

Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 20 deltagere.

Pris 450,- pr. person

Paladset i Urbino er et mesterværk fra renæssancen

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 8.498,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
2.000,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Bologna t/r
  • Udflugter og transport jf. program
  • Indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad hver dag og 6 middage
  • Vinsmagning og lidt lokale smagsprøver på vingården ved Ancona
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Udflugt til Urbino, 450 kr. pr. person
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkepenge fx til chauffør (beregn ca. 8 euro)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Bagage

Man må medbringe 1 stk. bagage per person. Max. 20 kg + håndbagage (håndbagage: Maks. vægt 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimum udgøre 118 cm totalt længde x bredde x højde = 55 cm x 40 cm x 23 cm.

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Klima

I foråret og efteråret kan det være køligt morgen og aften, og regnbyger kan forekomme. Medbring derfor en trøje og en let jakke. Når det gælder påklædning om aftenen på restauranter og lignende, er italienerne ikke særligt formelle. Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture i naturen og i byerne.

Hånden på hjertet

Italiensk mad ude og hjemme

Italien er en ny nation.

Faktisk blev landet samlet endeligt i 1870. Derfor er det svært overhovedet at kalde noget for italiensk mad.

Der er snarere tale om talrige regionale køkkener, og man møder derfor også mange meget forskellige retter afhængig af, hvor man befinder sig i landet. Overordnet kan man sige, at det vi i Skandinavien betragter som italiensk mad, er varianter af forskellige retter med inspiration fra Italien.

En af de kommentarer vi ofte hører fra vores gæster er, at maden i Italien ikke er, som man havde forventet hjemmefra. Og det forstår vi fuldt ud!  

Maden er ofte ikke så farvestrålende og pyntet, som vi måske gør den til i Skandinavien. Og en kok nægter at smide en omgang hakket persille eller basilikum eller rød peber på toppen, bare for et syns skyld. Det hører sig ikke til, og derfor kommer det ikke på. Den slags mad kan man finde i forlystelsesparker og andre turistfælder, hvor turister gerne får det, som de vil have. En kok med respekt for det lokale køkken derimod serverer maden, som den skal være.

Kort sagt, så er vi nordboere langt mere rundhåndede med hvidløg, krydderier og pynt på maden, når vi leger italienere. Det italienske køkken er imidlertid utrolig enkelt – og måske det mest konservative i Europa. Den enkelte råvare skal ikke overdøves, den skal stå for sig selv.

Italienere bruger faktisk meget mindre hvidløg end man skulle tro – ofte gnider man blot et stykke ristet brød diskret med hvidløg til en bruschetta, hvor vi i Skandinavien gerne smider fem fed hvidløg i en blender. Hvidløget er altid en diskret medspiller.

En risotto kan være en af de mest delikate retter. Det er en simpel ret tilberedt af de bedste ingredienser, med en god fond og en diskret smag. Det er ikke en eksplosion af Maggiterninger.

Har man halvpension på hotellet i Italien, kommer man meget nærmere det måltid man ville få hos en italiensk familie, end det man får på den lokale restaurant i Skandinavien.

Ofte serveres en diskret lille salat med olie og eddike, salatblade, gulerødder, agurker, majskorn der sågar måske kommer fra en dåse samt lidt oliven. Det er sådan man gør. Der serveres ofte pasta eller risotto først, derefter kommer der en secondo – kød eller fisk – og i Italien er grøntsager ofte kogt lidt mere end i Skandinavien.

Og vi er jo rejst til Italien for at spise som italienere – ikke for at lære dem at spise som i Skandinavien!

Brødet er en historie for sig. Det vi kalder for italiensk brød, er ikke det man typisk finder. Her er det det klassiske hvide brød, der dominerer, og i Toscana sågar helt uden salt. Den klassiske Italienske morgenbolle, rosetta, har set ud som den gør i hundredvis af år, og her har spelt, hvedekerner, solsikkefrø og klid ikke fundet deres plads.

Sæt forventningerne til maden i Italien ned. Oplev det, som kommer på bordet. Føl dig hjemme som hos en italiensk familie. På hotellerne er det ofte rigtige kogekoner, der står for maden og ikke en hær af topkokke eller Masterchef-aspiranter, der tryller med røg, skum og molekylær gastronomi. Når du er i Norditalien, så kommer der nok mere risotto, radicchio og pasta lavet med Tipo 00-mel på bordet og er man i Syditalien så er der mere aubergine, tomat, olivenolie og pasta af durumhvede, der er på menuen.  

Velbekomme.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from Koncentret kultur-, kunst - og historierejse. Et tætpakket program gav mange overraskende oplevelser. Vi kom steder hen, som vi bestemt ikke havde regnet med. Området er virkelig velvalgt for kunstinteresserede og historisk interesserede.
Date published: 2023-10-09
Rated 4 out of 5 by from En god rejse med mange interessante besøg Generelt var rejsen interessant. Rejselederen var meget vidende og hjælpsom, og det er vort indtryk, at de udvalgte rejsemål er de mest interessante i området. Til tider var turene lidt rigeligt langvarige, i den forstand, at der til slut var en time "i tomgang", som vi hellere havde tilbragt på hotellet. Hotellet var OK, men vi kunne have ønsket, at morgenmaden startede tidligere - eller at turene startede senere. Med op til tre Albatros grupper, der samtidig skulle have morgenmad, blev det noget kaotisk.
Date published: 2023-10-08
Rated 3 out of 5 by from Fin rejse Fin rejse med afvekslende program
Date published: 2023-10-07
Rated 3 out of 5 by from Dejlig rejse Spændende udflugter, spændende historie. Kan ikke forstå at man som alene rejsende altid skal have de dårligste værelser, selvom man betaler et stort beløb for eneværelse.
Date published: 2023-10-07
Rated 4 out of 5 by from En dejlig rejse til Adriaterhavet Rejsen var fyldt af mange gode oplevelser. Hotellet var godt og maden var dejlig. Vi vil huske turen for mosaikkerne i Ravenna og St. Petronius kirken i Bologna.
Date published: 2023-10-06
Rated 5 out of 5 by from en rigtig dejlig rejse Skøn rejse med uventet dejligt vejr. Rejsen og aktiviteterne var spændende
Date published: 2023-10-06
Rated 5 out of 5 by from Dejlig rejse . Dejlig rejse med både kultur og tid til at opleve selv. Meget fint hotel og overraskende dejlig middage. Vi fik virkelig noget for pengene.
Date published: 2023-05-15
Rated 2 out of 5 by from majrejse til Italiens østkyst God stemning og dejlig mad. Dejlige udflugter. Eneste anke er, at vi skulle skifte fly ud og hjem,- det betød, at der var 2 rejsedage ud af 8 dage, hvilket er for lang tid.
Date published: 2023-05-15
  • y_2024, m_4, d_17, h_5
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_6, tr_36
  • loc_da_DK, sid_ITRTR21, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser