Den Store Balirundrejse

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Kom hele vejen rundt om Bali på denne omfattende og oplevelsesrige rundrejse

Eventyret begynder i Candi Dasa på Balis østkyst, hvor et charmerende resort helt ned til vandet udgør vores base. Her skal vi vandre i rismarkerne, besøge lokale familier og hinduistiske helligdomme. Herfra bevæger vi os ind på midten af øen, lidt uden for kunstnerbyen Ubud, hvor vi bor med rismarker til alle sider – helt i stil med de flestes forestillinger om at bo i hjertet af Bali. Her lærer en balinesisk kok os om lokale madtraditioner, og vi kaster os selv ud i at tilberede nogle af Balis mest populære retter – og smager selvfølgelig på resultatet. I Lovina på nordkysten kan du nyde den afslappede atmosfære og begrave fødderne i strandens sorte sand, inden vi kører op i bjergene til landsbyen Munduk, hvor vi bor med fabelagtig udsigt over rismarker og fjerntliggende søer. I området skal vi blandt andet vandre ad naturstier gennem landsbyer, langs nellikeduftende marker og ind i junglen for at beundre det 25 meter høje Rød koral-vandfald. Som afrunding på rejsen venter et fire dage langt ophold på Sanur Beach. Undervejs vil der være mulighed for at komme på snorkle- og cykelture.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta IDR, USD

Dagsprogram 17 dage
Dag 1
Fly København – Bali
Dag 2
Ankomst til Bali. Videre til Candi Dasa
Dag 3
Candi Dasa. Morgenvandretur og historisk landsby
Dag 4
Candi Dasa. Fridag eller mulighed for snorkletur (tilkøb)
Dag 5
Candi Dasa – Ubud
Dag 6
Ubud. Madlavningskursus og vandretur i rismarkerne
Dag 7
Ubud. På egen hånd eller cykeltur (tilkøb)
Dag 8
Ubud – Lovina
Dag 9
Lovina. Tid på egen hånd
Dag 10
Lovina – Munduk via de underjordiske kilder i Banjar
Dag 11
Munduk. Vandretur til Rød koral-vandfaldet og indblik i offergaver
Dag 12
Munduk – Sanur. Strandlivet begynder
Dag 13–15
Sanur. Afslapning og egne eventyr
Dag 16
Afrejse fra Bali
Dag 17
Ankomst til København

Hoteller

Griya Santrian

  • 98 værelser
  • Døgnåben reception
  • Direkte på stranden
  • 2 restauranter
  • Bar
  • Elevator (i bygningen ved Deluxe-værelser, ingen elevator i bygningen ved Garden View-værelser)
  • 3 x udendørs pool
  • Håndklæder ved strand/pool
  • Liggestole ved pool/i haven
  • Liggestole ved stranden
  • Internationale kreditkort modtages
  • Gratis Wifi på hotellets område og på værelset
  • TV på værelset
  • Køleskab på værelset
  • Sikkerhedsboks på værelset
  • Aircondition på værelset
  • Hårtørrer på værelset

Et rigtigt godt hotel bygget i balinesisk stil i en smuk tropisk have. Hotellets perfekte beliggenhed direkte på stranden og i midten af Sanur gør, at du er tæt på mange af Sanurs små butikker, restauranter og caféer.  Trods den centrale placering ligger hotellet roligt og tilbagetrukket, så trafikken ikke er forstyrrende.

Hotellet har flere swimmingpools med solsenge, parasoller og poolbar. Der er to gode restauranter, hvoraf den ene ligger ved stranden. Hotellet har sågar eget galleri samt en lækker spaafdeling, hvor du kan få massage og spabehandlinger.

Der er direkte adgang til den lange, hyggelige strandpromenade, der løber langs stranden i Sanur – ideel til en slentretur i eftermiddagstimerne eller en rolig cykeltur.
Selve stranden ved hotellet er en ganske fin sandstrand, hvor et beskyttende rev gør, at vandet er roligere her end ved f.eks. Kuta Beach. Vejr-og vindforhold betyder dog, at der er stor forskel på flod og ebbe, hvorfor stranden kan ændre sig meget fra formiddag til eftermiddag.

Værelsestyper
Garden Wing-værelse
I rejsens pris indgår indkvartering på et Garden Wing-værelse. Værelserne ligger i en 2-etagers bygning, har alle egen terrasse eller balkon og er naturligvis alle udstyret med TV, minibar, sikkerhedsboks, hårtørrer, aircondition og kaffe/te-faciliteter.

Santria Suite
Mod et tillæg kan du opgradere til en af hotellets 68 kvadratmeter store suiter.

Læs mere om hotellet på http://www.santrian.com/griya/ 

Bhanuswari Resort & Spa

  • Bhanuswari Resort & Spa
  • Bhanuswari Resort & Spa
  • Bhanuswari Resort & Spa
  • Restaurant på Bhanuswari Resort & Spa
  • Bhanuswari Resort & Spa
  • Bhanuswari Resort & Spa
  • Bhanuswari Resort & Spa
  • Bhanuswari Resort & Spa
  • Bhanuswari Resort & Spa
  • Bhanuswari Resort & Spa, Deluxe Room
  • Bhanuswari Resort & Spa, Deluxe Room
  • Bhanuswari Resort & Spa
  • Bhanuswari Resort & Spa, One Bedroom Villa
  • Bhanuswari Resort & Spa, One Bedroom Villa
  • Bhanuswari Resort & Spa, One Bedroom Villa
  • 98 værelser
  • Døgnåben reception
  • Restaurant med tilhørende bar
  • 2 udendørs pools
  • Håndklæder ved pool
  • Liggestole ved pool
  • Internationale kreditkort modtages
  • Gratis wifi på hotellets område og på værelset
  • TV på værelset
  • Køleskab på værelset
  • Aircondition på værelset
  • Hørtørrer og strygejern kan rekvireres i receptionen

Et dejligt hotel beliggende i en smuk tropisk have og omgivet af rismarker. Fra hotellets fredfyldte omgivelser er der ca. 5 kilometer ind til Ubud, og du kan nemt tage hotellets shuttlebus til Ubud – det er ganske gratis. 

Hotellet har 2 mindre swimmingpools med solsenge og parasoller – fra den ene pool er der udsigt til rismarkerne. På hotellet er en god restaurant og en lækker spaafdeling, hvor du kan få massage og spabehandlinger. Stemningen på hotellet er familiær og afslappet.

Værelsestyper
Deluxe-værelse
I rejsens pris indgår indkvartering på et Deluxe-værelse, som ligger i en 2-etagers bygning. Alle Deluxe-værelser har egen terrasse eller balkon og er udstyret med TV, minibar, aircondition og har både bruser og badekar.

Læs mere om hotellet på:  http://www.bhanuswariubud.com/ 

Puri Lumbung Cottages

  • Puri Lumbung Cottages
  • Puri Lumbung Cottages
  • Puri Lumbung Cottages
  • Puri Lumbung Cottages
  • Restaurant på Puri Lumbung Cottages
  • Puri Lumbung Cottages
  • Puri Lumbung Cottages
  • Puri Lumbung Cottages
  • Puri Lumbung Cottages, Standard Cottage
  • Puri Lumbung Cottages, Standard Cottage
  • Puri Lumbung Cottages, Standard Cottage
  • 43 værelser
  • Døgnåben reception
  • Restaurant
  • Sunset-bar
  • Bibliotek til udveksling af bøger
  • Massage/spa
  • Internationale kreditkort modtages
  • Gratis wifi på hotellets område og på værelset

Dette herlige naturresort ligger i en lille bjerglandsby udenfor Munduk. Hvad de rustikke værelser måske mangler i størrelse og faciliteter opvejes til fulde af charmen og ikke mindst de fantastiske omgivelser. De små simple træhytter ligger på toppen af et bjerg med fabelagtig udsigt over rismarkerne og fjerntliggende søer.

Hotellets åbne sunset-bar byder på fantastiske solnedgange (hvis vejret er med os) – der er bare at finde en stol og sætte sig godt tilrette med en lokal Bintang-øl. Hotellets restaurant fungerer som en form for kokkeskole for de omkringliggende landsbyers større børn. Maden er god, og stemningen er afslappet.

Området omkring Munduk er ideelt til vandreture ud i regnskoven til brusende vandfald og små bjerglandsbyer.

Værelsestyper
Standard cottage
I rejsens pris indgår indkvartering i en Standard Cottage, som er en lille bungalow bygget på pæle midt mellem rismarkerne. Alle Standard Cottages har egen balkon, og en trappe fører ned til badeværelset. Der er ingen aircondition, da nattetemperaturen her i bjergene er tilpas kølig. Der er myggenet omkring alle sengene.

Læs mere om hotellet på:  http://www.purilumbung.com/ 

Puri Bagus Candidasa

  • Hotel Puri Bagus Candi Dasa
  • 48 værelser
  • Døgnåben reception
  • Direkte på stranden
  • 1 restaurant og 1 bar
  • 1 udendørs pool
  • Håndklæder ved poolen
  • Internationale kreditkort modtages
  • Gratis wi-fi på hotellets fællesarealer
  • TV på værelset
  • Køleskab på værelset
  • Aircondition på værelset
  • Hårtørrer på værelset

Et skønt lille resort ved havet i Candi Dasa på Balis østkyst. De 48 bungalows er omgivet af en smuk tropisk have, og ned til havet ligger den indbydende pool. Både baren og restauranten har en smuk udsigt over havet under delvis åben himmel.

På hotellet er der et lækkert spaområde, hvor du kan bestille massagebehandlinger og spa-behandlinger i fredelige omgivelser.

Værelsestyper

Prisen inkluderer indkvartering på et Deluxe Garden View-værelse.
Værelserne har mulighed for en ekstra opredning på værelset.

Læs mere om hotellet på:  http://www.puribaguscandidasa.com/

Mercure Sanur Resort

  • Mercure Sanur Resort er beliggende direkte på stranden

Et fint turistklassehotel beliggende direkte på stranden for enden af den lange Sanur strand. Beliggenheden for enden af stranden gør, at omgivelserne er rolige, men at du samtidigt er tæt på mange af Sanurs små butikker, restauranter og caféer. 

Resortet har 190 værelser som er fordelt i mindre bungalower rundt omkring i den store have. Værelserne har alle aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, tv, sikkerhedsboks, samt terrasse eller balkon. Hånden på hjertet så er selve værelserne en smule slidte og kunne trænge til en renovering. Men de er absolut brugbare, og hotellets øvrige faciliteter fejler bestemt intet. Hotellet har to swimmingpools med solsenge, parasoller og poolbar. Hovedrestauranten ligger ved stranden, hvor morgenmaden serveres. Hotellet har også en spaafdeling, hvor du kan få massage og spabehandlinger. 

Der er direkte adgang til den lange, hyggelige strandpromenade, der løber langs stranden i Sanur – ideel til en slentretur i eftermiddagstimerne eller en rolig cykeltur. Selve stranden ved hotellet er en ganske fin sandstrand, hvor et beskyttende rev gør, at vandet er roligere her end ved f.eks. Kuta Beach. Vejr-og vindforhold betyder dog, at der er stor forskel på flod og ebbe, hvorfor stranden kan ændre sig meget fra formiddag til eftermiddag.

Læs mere om hotellet her: www.mercureresortsanur.com/

Billeder

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Bali

Afgang mod Bali med flyskift undervejs. Der serveres måltider og drikkevarer på flyveturen, hvor der er god tid til at udnytte det omfattende underholdningsprogram med bl.a. et godt udvalg af film.

Dag 2
Ankomst til Bali. Videre til Candi Dasa
Kystlinjen ved Candi Dasa

Vel ankommet på Bali sætter vi straks kursen mod Candi Dasa, som ligger godt en times kørsel fra lufthavnen. Her på øens østkyst har vi fundet et charmerende resort beliggende helt ned til vandet. Vi samles i restauranten til aftensmad (ikke inkluderet), inden vi går til køjs og for alvor er klar til at tage hul på oplevelserne næste morgen.

Dag 3
Candi Dasa. Morgenvandretur og historisk landsby
Candi Dasa ligger på Balis østkyst

Efter en rolig morgen med tid til at nyde morgenmaden begiver vi os på tur i området. Vi kører cirka 10 km ind i landet, hvorfra vi starter en vandretur i rismarkerne. Undervejs gør vi stop hos lokale familier og bydes indenfor på te eller kaffe. Det er en smuk vandretur, hvor vi ofte kan skimte havet i det fjerne. Vores vandretur slutter i den historiske landsby Tenganan, som er en velbevaret traditionel balinesisk landsby.

Inden vi vender hjem til vores resort besøger vi Ganga Garden, eller Tirta Gangga, som betyder vand fra Gangesfloden. Den frodige park, som også har en religiøs betydning for de lokale hinduer, består af fontæner, labyrintiske bassiner og statuer. Komplekset blev bygget i 1946, men blev ødelagt af udbruddet fra den nærliggende vulkan, Mount Agung, i 1963. Området med det tilhørende slot er dog efterfølgende blevet restaureret på smukkeste vis.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi i løbet af eftermiddagen vender tilbage til vores hotel. Resten af dagen har vi til at slappe af ved poolen.

Dag 4
Candi Dasa. Fridag eller mulighed for snorkletur (tilkøb)

Vi har en dag på egen hånd. Det er muligt at tilkøbe en snorkletur til den nærliggende bugt Blue Lagoon, hvorfra vi sejler ud til et par snorklesteder og oplever den farvestrålende verden under havoverfladen. Vi slutter snorkleturen af med en frokost på en lokal restaurant, inden vi vender retur til vores resort. (snorkleturen er ikke inkluderet i rejsens pris).

Dag 5
Candi Dasa – Ubud
Vulkanen Mt. Batur ved Kintamani

Vi forlader Candi Dasa og sætter kursen mod Ubud. Undervejs passerer vi Kintamani, hvor vi har en fantastisk udsigt ud over vulkanerne Mt. Agung og Mt. Batur samt vulkansøen Lake Batur. Her i byen spiser vi frokost på en lokal restaurant, inden vi kører det sidste stykke vej til vores resort. Her lidt uden for Ubud har vi fundet et charmerende resort beliggende med rismarker til alle sider – helt i stil med de flestes forestillinger om at bo her i hjertet af Bali. Når vi har fået anvist vores værelser, kan dem, der har lyst, mødes i restauranten, hvor vi kan sætte os godt til rette med en lokal Bintang-øl.

Dag 6
Ubud. Madlavningskursus og vandretur i rismarkerne
Frodige rismarker i Ubud

I dag lærer en lokal kok os meget mere om balinesiske madtraditioner, når vi sammen kaster os ud i at tilberede nogle af Balis mest populære og klassiske retter. Ingredienserne er lokale råvarer med mange lækre grøntsager og frugter. Naturligvis smager vi selv på resultatet.

Du har nogle rolige timer på resortet, inden vi sammen ud på eftermiddagen begiver os til fods ud i området. Vandreturen går langs marker og risterrasser ud i den landlige idyl. Her er helt roligt, ingen trafikstøj og den flotteste udsigt over de frodige rismarker.

Dag 7
Ubud. På egen hånd eller cykeltur (tilkøb)
Området omkring Ubud er ideelt til cykelture

I dag har du tid på egen hånd. Nyd en varm kop Balikaffe på terrassen med en bog, slap af ved poolen, eller tag med resortets shuttlebus ind til Ubud by.

Du kan også tage med på en halvdags cykeltur i området omkring Ubud. På turen kører vi med bus op til Kintamani-krateret, hvor vi spiser et let morgenmåltid, mens vi nyder udsigten til Batur-vulkanen og den store kratersø. Herefter kører vi til det sted, hvor vi får udleveret vores cykler (mountainbike med håndbremse), cykelhjelm, handsker og vand. Efter en kort introduktion begiver vi os ud på den 25 kilometer lange rute, hvor det mestendels går ned ad bakke. Bemærk, at du skal være tryg ved at køre uden fodbremse for at nyde turen, da cyklen kun har håndbremser. På turen varierer underlaget, så vi kører både langs vejen eller rismarkerne og ad små grusstier.

Undervejs passerer vi rismarker, krydderiplantager, små landbyer og gør holdt for at se templer, huse eller det lokale liv, vi møder på vores vej. Vi har masser af indtryk med hjem, når vi efter en lækker frokostbuffet kører tilbage til resortet (cykelturen er ikke inkluderet i rejsens pris).

Dag 8
Ubud – Lovina
Lovina ligger på Balis nordlige kyst

Vi forlader Ubud og begiver os nordpå mod Lovina på Balis nordlige kyst. Turen går gennem den centrale del af Bali, som nok er bjergrigt men også opdyrket og meget grønt. Vi gør holdt ved det lokale marked i Bedugul, hvor der er mulighed for at købe krydderier, blomster, frugter mv. Vi kører videre til det smukke Pura Ulun Danu (Vandgudindens tempel), som ligger ved Bratan-søen. I den smukke tempelpark findes både en buddhistisk pagode og en moské. Ikke langt herfra ligger Tvillingesøerne, hvor vi gør et kort fotostop.

Vi ankommer til Lovina hen på eftermiddagen. Lovina var oprindeligt en lille fiskerlandsby, der er vokset i takt med, at flere rejsende har opdaget den sorte sandstrand, den smukke natur og den tilbagelænede atmosfære. Ved ankomst tjekker vi ind på vores hotel, og vi kan forhåbentlig nyde synet af solen, der går ned over de farvestrålende fiskerbåde, som de lokale fiskere gør klar til aftenens og nattens fiskeri.

Dag 9
Lovina. Tid på egen hånd
Den sorte sandstrand ved Lovina

Dagen er fri til oplevelser på egen hånd. Du kan for eksempel gå en tur langs den 10 kilometer lange strand, udforske de omkringliggende landsbyer, få massage eller nyde de blide bølger.

Dag 10
Lovina – Munduk via de underjordiske kilder i Banjar
Restauranten på Puri Lumbung Cottages

Vi forlader Lovina og begiver os sydpå gennem smukke risterrasser og kakaoplantager. Vi kører ad mindre veje mod de naturlige varme kilder i Banjar. De underjordiske kilder siges at have helbredende kraft, og har du lyst til at bade i dem, er der mulighed for det.

Omkring frokosttid ankommer vi til Munduk, en relativt ukendt bjerglandsby, hvor vi har fundet en lille perle af et natur-resort: Puri Lumbung Cottages. Hvad de rustikke værelser måske mangler i størrelse og faciliteter opvejes til fulde af charmen og ikke mindst de fantastiske omgivelser. De små simple træhytter ligger på toppen af et bjerg med fabelagtig udsigt over rismarkerne og fjerntliggende søer.

Sidst på eftermiddagen samles vi i den åbne sunset-bar, hvor vi får en lokal sød snack, som vi måske er heldige selv at være med til at lave. Ellers er det bare at finde en stol og sætte sig godt tilrette med en lokal Bintang-øl for at se solen gå langsomt ned. Hvis vejrforholdene er rigtige, venter os en fantastisk solnedgang. Middagen spiser vi på resortets hyggelige restaurant (for egen regning), som også er en form for kokkeskole for de omkringliggende landsbyers større børn. Maden er god, og stemningen er afslappet.

Dag 11
Munduk. Vandretur til Rød koral-vandfaldet og indblik i offergaver
Balinesiske offergaver

Efter morgenmaden begiver vi os ud på en vandretur i området. Vores destination er det 25 meter høje vandfald Tanah Braak eller Rød koral-vandfaldet. Ved vandfaldet ser det ud som om, vandet falder i en lang tynd stråle ned gennem et hul i junglen for at ende på et plateau. Det smukke vandfald er naturligvis et besøg værd, men vandringen ad naturstier gennem små landsbyer, langs marker og ind i junglen er en lige så stor del af oplevelsen. Omgivelserne signalerer ikke ligefrem decemberstemning eller dansk jul, men alligevel ledes tankerne gang på gang i retning af jul, da vi ofte kan dufte de nelliker, som dyrkes i stort omfang i området. Banan, ananas, avocado, muskatnød og kaffe er blot nogle af afgrøder, som også dyrkes her.

Vandreturen tager i alt 2-3 timer (husk gode vandresko!). Er du i almindelig god form, kan du deltage i turen, om end de sidste meter op til vores resort får de fleste til at hive lidt ekstra efter vejret!

Senere på dagen mødes vi og hører mere om balinesiske offergaver og -ceremonier. Balineserne bruger meget tid på at udfærdige offergaver og dernæst at ofre dem til guder og dæmoner. Offergaverne findes i mange variationer alt efter ceremoniens formål og kan være alt fra simple bananblade med lidt ris på til decideret kunstværker med store frugtopsatser. Vi får et indblik i tilblivelsen af disse offergaver og lærer meget mere om, hvorfor gaverne og religionen fylder så meget i balinesernes hverdag.

Mon ikke vi igen i dag afslutter dagen med at nyde en drink ved sunset-baren, mens solen går ned i horisonten?

Dag 12
Munduk – Sanur. Strandlivet begynder
Mercure Sanur Resort er beliggende direkte på stranden

Det er blevet tid til at forlade det bjergrige og naturskønne Munduk for at køre mod stranden i syd. Vi gør et stop ved Mengwi, engang en mindre landby, men nu kendt for deres kongelige tempel Taman Ayun. Udover templets smukke bygninger, imponerer den smukke have, der omgiver templet.

Herefter fortsætter vi køreturen sydpå til Sanur, hvor du har 4 dage til at nyde strandlivet. Sanur Beach er den ideelle destination, hvis du ønsker at slappe af i rolige omgivelser. I byen kan du shoppe på de lokale markeder eller i de mange småbutikker og souvenirboder. Du kan også nyde en massagebehandling på stranden eller spise en middag i vandkanten med fødderne begravet i sandet. I Sanur bor vi på Mercure Resort Sanur, som ligger i rolige omgivelser for enden af den lange Sanur strand.

Dag 13–15
Sanur. Afslapning og egne eventyr
Griya Santrian er perfekt beliggende direkte på stranden

Vi har resten af dagene til at slappe af og fordøje de mange indtryk fra de foregående dages rundrejse. Har man mod på flere oplevelser er rejselederen naturligvis klar med gode råd og hjælp til at bestille og betale disse.

Dag 16
Afrejse fra Bali

Det er blevet tid til at forlade Bali. Vi kører til lufthavnen og sætter kursen mod Danmark.

Dag 17
Ankomst til København

Prisinformation

Tillæg for opgradering af værelse

Køber du opgraderingen, så bor du i Sanur på Griya Santrian Resort, som er et af de absolut bedste hoteller i Sanur beliggende på stranden.

  • Tillæg for opgraderingen per person i delt dobbeltværelse: Kr. 1.298,-
  • Tillæg for opgraderingen for en person i enkeltværelse: Kr. 2.298,-
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder 
  • Fly København – Denpasar med mellemlanding t/r 
  • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse: 3 nætter i Candi Dasa på Puri Bagus Candi Dasa, 3 nætter i Ubud på Bhanuswari Resort & Spa, 2 nætter i Lovina på Aneka Lovina, 2 nætter i Munduk på Puri Lumbung Cottage, 4 nætter i Sanur på Mercure Sanur Resort
  • Aktiviteter og udflugter jf. program
  • Alle lokale transporter jf. program med bus
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost på dag 3, 5, 6, og 8
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører, beregn ca. kr. 250 – 300
  • Tilkøb snorkletur dag 4, 498 DKK
  • Tilkøb cykeltur dag 7, 398 DKK
  • Øvrige måltider samt drikkevarer
  • Personlige fornødenheder
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Tips til pakkelisten

Medbring gerne gode sko/vandresko til gåturene. I Munduk kan det være køligt om aftenen og tidligt morgen, så medbring gerne en varm trøje eller en fleece.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Mere om dine rejsemål

Her kan du få mere at vide om Indonesien:
www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/indonesien
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser