Den store Kaukasus rundrejse

Vi rejser fra København mod Armenien.

Vi lander tidligt i Jerevan og kører direkte til vores hotel, hvor vi kan slappe af på værelset, før vi efter sen morgenmad starter på dagens byrundtur.

I dag skal vi se nærmere på Armeniens hovedstad. Jerevan er en af de ældste, kontinuerligt beboede byer i verden, og her har således boet mennesker siden bronzealderen. Nutidens 1,1 million indbyggere forstår at nyde livet; her er en meget udviklet cafékultur og mange teatre, gallerier, koncerthuse og spillesteder. På byrundturen kommer vi forbi Republik-pladsen (tidligere Lenin-pladsen), hvor blandt andet Det Nationale Kunstmuseum ligger, universitetet, den 23 meter høje statue af Moder Armenien, parlamentet, præsidentpaladset, Operaen samt Kaskaden, et mindesmærke for 50-året for det sovjetiske Georgien.

På rundturen ser vi også mindesmærket for det armenske folkemord. Kongeriget Armenien blev etableret allerede i det 6. århundrede f.Kr., og i år 301 blev kristendommen statsreligion. I 1500-tallet blev Armenien delt mellem Persien og osmannerne, og som en kristen minoritet i Det Osmanniske Rige var armenierne ofre for diskrimination. Dette tog til under sultan Abdülhamid II, hvor 80.000-300.000 armeniere blev forfulgt og myrdet i årene 1894-96. Efter denne optakt satte folkemordet for alvor ind i 1915 med fængsling og mord på 250 armenske intellektuelle. Derefter fulgte massakrer, hvor hele landsbyer blev myrdet, og man skønner, at omkring 1 million armeniere døde mellem 1915-17, og mange tusinde blev drevet på flugt. Især Frankrig og USA har en stor armensk befolkningsgruppe som følge af den etniske udrensning.

Efter denne barske historie kan vi sunde os med en tur på byens centralmarked; en højloftet, nærmest katedral-agtig markedshal, hvor lokalt producerede fødevarer falbydes fra et utal af boder. Om aftenen går vi ud og spiser middag på en af byens restauranter.
 

Turen starter ved det UNESCO-fredede Geghard-kloster, og alene klostrets dramatiske placering i en kløft, med klipper, der tårner sig op på begge sider, er en oplevelse for øjet. Det oprindelige kloster blev anlagt i det 4. århundrede – ifølge overleveringen af selveste Gregorius Illuminator – hvor en hellig kilde sprang frem i en grotte. En del af anlægget er da også hugget ind i klippen, med både regulære kirkerum og mindre hulrum, foruden mange afbildninger af kors. Klostret blev dog plyndret og brændt ned til grunden i det 9. århundrede, og den nuværende hovedkirke er fra 1215. 

’Geghard’ betyder ’spyd’ og refererer til det spyd, Jesus blev stukket med på korset, og som siges at have hørt til klostrets relikviesamling. Spyddet er nu, som vi skal se i morgen, udstillet i Etjmiadzin-katedralen.

Garni-templet, et hellenistisk tempel tilegnet solguden Mitra i det 1. århundrede e.Kr., er næste punkt på dagens program. Efter den nationale overgang til kristendommen blev templet brugt som sommerresidens for de armenske kongelige, som også anlagde en kirke og et badehus, som vi nu kan se ruinerne af. Blandt andet har badehuset en meget smuk mosaik lavet af natursten i 15 nuancer. Vi spiser frokost i et privat hjem, hvor vi skal se, hvordan man forbereder og bager det lokale brød ”lavsh” i en underjordisk grillovn – en såkaldt ”tonir”.
 

Den apostolske armenske kirke har sit administrative og spirituelle centrum i Etjmiadzin, som også var landets hovedstad fra år 180-340. Det var ifølge legenden her, Gregorius Illuminator i et syn så en guddommelig lysstråle komme ned fra himlen. Han byggede herefter Armeniens første nationalkirke, hvor lysstrålen ramte, og han tilskrives æren for at have omvendt armenierne til kristendommen i år 301. Det er altså ikke en hvilken som helst kirke, vi skal besøge i dag. Der er ikke meget tilbage af de oprindelige strukturer fra 300-tallet, og katedralen er gen- og ombygget mange gange, uden at den dog har mistet noget i hellighed ved det. Kirkerummet er omkring 20 x 20 meter, og i midten står altret – der, hvor Gregorius så lysstrålen ramme. Der er også tid til at besøge katedralens museum, hvor vi blandt andre relikvier kan se det berømte romerske spyd, som skulle være stukket i Jesus.

Turen fortsætter i Gregorius’ fodspor til Khor Virap-kirken, som er et lige så stort pilgrimsmål. På dette sted blev Gregorius fængslet af den hedenske kong Trdat III og holdt fanget i en underjordisk grotte i 13 år. Han overlevede uden anden mad end den, han fik smuglet ind til sig af kristne sympatisører. Da Gregorius ifølge overleveringerne helbredte kongen for sindssyge (eller kongen besluttede, at det var strategisk fornuftigt at slutte fred med det voksende antal kristne i landet), blev Gregorius frigivet, og han fik udbredt kristendommen til hele Armenien. Kirken er bygget oven på grotten, som det er muligt at gå ned i via en stige – hvis man ikke er klaustrofobisk eller dårligt til bens. Hvis man går udenfor og retter blikket opad i stedet for nedad, er der en smuk udsigt til de to snedækkede toppe på Ararat-bjerget, som befinder sig ovre på den anden side af grænsen til Tyrkiet.

Vi returnerer til Jerevan, hvor resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd medmindre man har lyst til at deltage i en tur til byens bedste Brandydestilleri. Armeniens nationaldrik er brandy, som er produceret i landet siden 1887, hvor det første destilleri blev åbnet. Om eftermiddagen er det muligt at besøge det mest berømte destilleri, Ararat, hvor vi får en rundtur og en smagsprøve på de gyldne dråber. Selveste Winston Churchill foretrak armensk brandy frem for den franske cognac, og det siges, at Stalin plejede at sende ham kasser af Ararat-brandy. (Besøg ved brandydestilleri er ikke inkluderet i rejsens pris, men kan arrangeres af rejseleder på destinationen og vil som regel finde sted kl.16)
 

Vi forlader Jerevan og sætter kursen nordpå. Vi benytter os af muligheden for at afprøve det armenske jernbanenet, da ruten mellem Jerevan og Gyumri er på landets hovedtoglinje og kun tager lidt over en times tid. Togtrafikken i Armenien er meget uregelmæssigt og skulle toget aflyses gennemføres strækningen med bus. 

Gyumri er Armeniens næststørste by (ca. 150.000 indbyggere). Byen lå ikke langt fra epicenteret under det store Spitak-jordskælv i 1988, der lagde store områder øde, dræbte op til 50.000 armenere og gjorde flere end 100.000 hjemløse. I dag er byen genopbygget, og vi går en rundtur i den hyggelige bymidte, der er koncentreret om byens hovedtorv og den sorte kirke, som har fået sit navn efter en brand, der sodsværtede de gamle træbygninger. Vi krydrer oplevelserne i Gyumri med en god frokost.

Det er blevet tid til at tage afsked med Armenien, og midt på eftermiddagen krydser vi grænsen ved byen Bavra. Herfra forsætter vi det sidste stykke til vores overnatningssted i Vardzia. Vi spiser en lokal aftensmad og kan allerede nu begynde at glæde os til det spektakulære besøg i dronning Tamars huleby, som står på morgendagens program.
 

Solen stiger op over bjergtoppene og spreder sine varme stråler over et af Georgiens største historiske monumenter, dronning Tamars huleby. Opførelsen af de mange huler blev påbegyndt i det 12. århundrede af Giorgi den 3., men tog først for alvor fat under dronning Tamar, der efter Giorgis død i 1186 overtog magten. De op mod 80 huler med over 240 ”værelser” rummer såvel almindelige beboelsesområder, som bibliotek og andre kirkelige funktioner. Alle er dog centreret om hovedhulen, hvor den smukke kirke, Church of the Dormition, er placeret. Kirken er den dag i dag et vigtigt pilgrimsmål for ortodokse georgiere, og passende påklædning er naturligvis påkrævet ved indgangen til det imponerende hulekompleks. Da man begiver sig rundt i området via en fastlagt rute kan man ikke undgå at bevæge sig gennem lavloftede huler og stejle trappegange. Der kræves derfor ikke blot ordentligt fodtøj, men også en god fysisk tilstand blandt deltagerne. 

Efter nogle spændende oplevelser fortsætter vi nu ind i landet til nogle af de mest isolerede egne af Georgien. Her kommer sjældent turister og vi får en helt unik oplevelse, når vi gør holdt ved det isolerede Poka-kloster, der har specialiseret sig i at producere lokale oste, marmelader og meget mere. Vi bliver vist rundt af en af de lokale nonner, inden vi fortsætter langs Tsalka-søens bred mod hovedstaden. Søen er placeret i over 1500 meters højde og byder ud over en stor fiskebestand og ferskvandsressourcer på noget af den mest spektakulære og uberørte natur i hele Georgien.

Vi ankommer til hovedstaden først på aftenen og indlogerer os på vores hotel.
 

Efter morgenmaden kaster vi os straks over dagens program. Første stop er en tur i den gamle bydel, der med sine snoede gader og skæve balkoner har en atmosfære af tidligere tiders Kaukasien. Vi stopper ved Metekhi-kirken, der er opført i slutningen af 1200-tallet og genopbygget utallige gange siden da. Allerede i det 5. århundrede lå her er kirke, bygget af Kong Vakhtang Gorgasali (ifølge legenden Tbilisis grundlægger). Her finder man et gravsted for den kvindelige martyr Sankt Shushanik, der blev tortureret til døde af sin mand i 544, fordi hun nægtede at opgive sin tro.   

Vi går nu op til et af byens gamle badehuse, der er bygget direkte oven på en af de varme kilder, der strømmer op fra undergrunden mange steder i Tbilisi. ’Tbili’ betyder da også ’varm’, og vandet holder en temperatur på 38-40 grader. På trods af lugten fra det svovlholdige vand er badehusene stadig populære, og mange tager hertil for at lindre hudlidelser og gigt, få en massage eller bare en hyggestund. Vi tager turen op til toppen af Sololaki-højdedraget, hvor Narikala-fortet troner som taget ud af en eventyrlig ridderroman. Det er byens ældste fort med rødder tilbage til 200-tallet, men som alt andet i Tbilisi er det ødelagt og genopbygget flere gange. Udsigten heroppefra er dog helt intakt, og giver et godt overblik over den gamle bydel.

Turen går nu videre til byens største synagoge samt Sioni-katedralen og byens ældste overlevende kirke, Anchiskhati, der er bygget i 500-tallet. Vi runder turen af med en spadseretur op ad Rustaveli-strøget, den absolutte hovedgade i Tbilisi, hvor parlamentet og flere store museer har adresse. Herefter er der tid på egen hånd, inden vi spiser middag på en restaurant med typiske georgiske retter.
 

Vi forlader den georgiske hovedstad og kører langs Mtkvari-floden til museet for Josef Stalin i hans fødeby, Gori. Overdækket af en pavillon i græsk-romersk stil ligger det ydmyge hus, hvor Stalin – dengang Ioseb Besarionis dze Jugashvili – tilbragte sine første fire leveår. Museet ligger ved siden af, og da det blev bygget i 1957, var det som en hyldest til den nyligt afdøde leder af USSR. Efter Georgiens selvstændighed er skønmaleriet dog blevet nuanceret en smule, og udstillingen berører nu også udrensningerne og den politiske forfølgelse, Gulag og pagten med Hitler i 1939. Et vigtigt kapitel i verdenshistorien set gennem en nøglepersons livshistorie.  

Vi fortsætter nu mod bjergene og gør holdt undervejs ved en af de ældste og vigtigste byer i Georgien, Mtskheta. Kristendommen blev statsreligion i Georgien i år 317, 14 år efter Armenien og katedralen i Mtskheta hører til en af de vigtigste i hele Georgien. 

Ærkebiskoppen af Mtskheta og Tbilisi har sit sæde her, og selveste Jesu kjortel siges at være begravet under kirken! Den oprindelige trækirke fra 300-tallet blev efter omkring 100 år erstattet af en stenkirke, som man endnu kan se resterne af i den nuværende konstruktion, der er fra 1000-tallet. Katedralen har været enorm for sin tid, og den er smykket med udskæringer både ude og inde. 

Vi kører videre til skisportsområdet Gudauri, der ligger smukt placeret med udsigt til de imponerende Kaukasus bjerge. Vi overnatter midt ude i naturen og spiser en lokal middag på hotellet.
 

I dag fortsætter vi køreturen op mod Kaukasus-bjergene ad den såkaldte Georgiske Militærhovedvej, der blev anlagt i det svære bjergterræn i 1800-tallet, da Georgien blev besat af Rusland. Trods vejens lidt ucharmerende navn er køreturen en meget naturskøn oplevelse, hvor vi kører opad i de storslåede bjerglandskaber.

Første stop er bjergbyen Stepantsminda (tidligere kaldt Kazbegi), hvor der er tid til at gå en lille tur og nyde den imponerende udsigt til Kazbek-bjerget. Vores videre vej er for snørklet og stejl til buskørsel, så vi skifter til firehjulstrækkere og sætter kursen mod Den Hellige Treenighedskirke eller Tsminda Sameba, som den også kaldes. Kirken ligger helt isoleret på en bjergtop i det mægtige, øde Kaukasus-landskab, og den bjergtagende beliggenhed har gjort kirken til et nationalsymbol for Georgien.

Vi spiser frokost i Kazbek hos de lokale med hjemmelavede specialiteter og den lokale vodka chacha, inden vi begiver os tilbage mod hovedstaden. Vi ankommer til Tblisi først på aftenen, hvor I på egen hånd kan udforske det georgiske køkken.
 

I dag er der mulighed for at opleve den georgiske hovedstad på egen hånd eller deltage i en tilkøbsudflugt. 

Tilkøbsudflugten bringer os til nye dele af den dejlige hovedstad, som har gennemgået en voldsom forvandling over de sidste årtier. 

Vi tager med metro til byens store fødevaremarked, hvor gummistøvler, æbler, barbergrej og georgiske krydderier faldbydes fra bagsmækken af rustne ladaer, og hvor priserne så afgjort er mulige at prutte om. Vi går på opdagelse i de mange gamle bygninger fra kommunisttiden, der ses overalt i Tbilisi, og vi slutter med at spise frokost hos en lokalfamilie, hvor vi har mulighed for at hjælpe til med hovedretten og helt sikkert kan høre mere om dagligdagen i den georgiske hovedstad. 
(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat).
 

I dag går turen igen ud af Tbilisi, for vi skal besøge en af områdets kønneste byer: den lille Signagi, der ligger på en bakketop med udsigt over Alazani-dalen og Kaukasus i det fjerne. Her er smalle, stejle, brolagte gader og pastelfarvede huse fra 17- og 1800-tallet med udskårne træbalkoner. Den gamle bymur fra 1700-tallet er stadig intakt, og man kan gå en lille tur oven på den.

Der er blevet lavet vin i Georgien de sidste 7.000 år, og særligt i Kakheti-regionen præger vinmarkerne landskabet. Den traditionelle metode er at lade druesaften gære i lerpotter, som er nedsænket i jorden, men inden for de senere år har både druesorter og produktionsmetoder fra Europa vundet indpas – uden dog at udkonkurrere de gamle. 

Vi besøger en traditionel vingård i området, ser deres produktion og hvordan de laver vin, spiser en god frokost og lærer om georgisk brød bagt i underjordiske ovne.

Efter nogle spændende oplevelser i vinlandet begiver vi os mod grænsen til Aserbajdsjan, som vi krydser sidst på eftermiddagen. Vi ankommer til den lille hyggelig by Sheki først på aftenen, hvor vi checker ind på vores hyggelige hotel.

Sheki var en vigtig handelsstation på Silkevejen og er en af de smukkeste byer i Aserbajdsjan. Byen er blandt andet kendt for sin ældgamle silkeproduktion, og man kan stadig købe god kvalitetssilke i byen. Igennem tiderne er byen blevet ødelagt adskillige gange, flere gange pga. oversvømmelser, men meget af den oprindelige gamle arkitektur er velbevaret bl.a. det overdådige persiske fyrstepalads, fra 1700-tallet. Interiøret er smukt udsmykket med vægmalerier og glasmosaikker, der er en af byens største eksportvarer.

Vi går gennem byens smalle gader og kigger forbi et af de mange velholdte karavanserier og nyder en kop the, hvis tiden tillader det.

Det blevet tid til at tage afsked med Shekis gamle historiske bymidte og vi fortsætter nu til det nærliggende Kish, som har en helt speciel relation til Skandinavien. I byens kirke er opstillet en buste af den norske etnograf og eventyrer, Thor Heyerdal, der besøgte Aserbajdsjan hele 4 gange i perioden 1981 -2000. Thor Heyerdal var overbevist om at der var en sammenhæng mellem den nordiske mytologi og Aserbajdsjan (Aserne), og var i Kish i forbindelse med research til en af hans sidste forskningsafhandlinger om dette emne.

Vi fortsætter østpå og op i bjergene mod den lille landsby Lahij. Den pittoreske bjerglandsby er befolket af persere, som er berømte for deres fine kobberhåndværk. Der er et par små kobberværksteder og en del købmandsbutikker langs den smalle brolagte hovedgade i Lahij. Tidligere blev både kobbervarer og tæpper fra Lahij solgt til høje priser i Bagdad. Vi går på opdagelse i den hyggelige landsby, hvor tiden ser ud til at have stået stille.
 

Morgenen er afsat til afslapning eller oplevelser på egen hånd i den pittoreske landsby. Efter en god morgenmad begiver vi os dog videre ud på landet. Første stop er Shamakhi, der huser Aserbajdsjans største og ældste moske, Djuma. Moskeen, hvis opførelse blev påbegyndt i 743-44 af den arabiske hærfører Maslam ibn Abd-al Melik, har ændret form og udseende mange gange. Ofte på grund af jordskælv, der har jævnet de oprindelige bygninger med jorden op til flere gange. Dagens kæmpemoske stod færdigt i 2013 og er et imponerende syn. Vi besøger også en lokal familie, der har specialiseret sig i at producerer Qatiq, Aserbajdsjansk youghurt, som vi naturligvis skal smage på.

Baku er en by med en meget omskiftelig historie. De tidligste omtaler af byen stammer tilbage fra slutningen af det 12. århundrede, men det var først under den store hærfører Shirvanshah Khalilullah d.1 (1417 – 65), at byen for alvor begyndte at blomstre. 
Næste store bølge af foretagsomhed, der ramte byen, lod vente på sig, men da den endelig kom, skete det med en sjældent set kraft og voldsomhed. Årsagen var handel og i særdeleshed med olie, som i 1872 blev åbnet op for udenlandske investorer. På 30 år steg befolkningstallet i Baku med himmelråbende 1200%. Økonomien eksploderede og imponerende bygninger så dagens lys. Mange af dem opført af de nyrige oliebaroner, der stod for 50% af verdens produktion i starten af det 20. årh.

I dag er Baku fortsat et smeltedigle mellem øst og vest, og har efter opførelsen af verdens 2. største olieledning fra Baku til Tyrkiet i 2005 oplevet endnu et voldsomt boom i byggeri og levestandard.
 

Efter morgenmad er det blevet tid til at kaste sig over dagens program.

Vi starter med et besøg i byens gamle middelalder centrum, der er omringet af en imponerende bymur. Her ligger smukke karavanserier side om side med imponerende moskeer, og vi begiver os på opdagelse i de smalle gader og passerer også forbi det 29 meter høje tårn, Jomfru Tårnet, hvis oprindelige formål stadig er uvis.

Vi skal naturligvis også besøge Shirvanshah Khalilullahs paladskompleks, som stammer tilbage fra byens første opblomstringsperiode. Det smukke palads rummer mange velrenoverede værelser, gårdhaver og moskeer og fortæller historien om Aserbajdsjans storhedstid under Shirvanshahs regeringsperiode. Vi kigger også forbi området med de mange velbevarede art nouveau-bygninger, bygget af rige oliebaroner fra 1880’erne. Bland de dekorative bygninger ser vi nærmere på den Aserbajdsjanske Filharmonika og Opera.
 
Om eftermiddagen kører vi til den nærliggende halvø Absheron, hvor vi starter med et besøg ved Templet for Den evige Ild. Det zarathustristiske tempel, opført i 1800 tallet af indiske tilbedere, er som alle ildtemplet placeret ved en evigt brændende kilde.
 
Navnet zarathustrisme er forbundet med profeten Zarathustra, der eftersigende skulle have grundlagt en nyreligiøs praksis mellem det 16. og det 10. århundrede før vor tidsregning i oldtidens Iran. Guden, man dyrker i zarathustrisme, er Ashura Mazda, der har åbenbaret sig for profeten Zarathustra. Guden Ashura Mazda er associeret med sol og ild. Dette betyder dog ikke, at zarathustrismen er en ilddyrkende religion. Ilden er blot et renhedsymbol, der skal symbolisere Ashura Mazdas livsgivende visdom og kraft.

Efter et spændende indblik i den for mange fremmedartede religion, fortsætter vi til det nærliggende Villa Petrolea. Den smukke bygning, opført i 1884 og tidligere hjemsted for Nobel brødrene, rummer i dag Nobel museet, som fortæller historien om ”Branobel”, et af datidens største olieselskaber.

På tilbagevejen til vores hotel kører vi forbi Heydar Aliyev Kulturcenter, som er et af de mest imponerende moderne bygningsværker i Baku. Tegnet af den irakisk/britiske arkitekt Zaha Hadid og opført i perioden 2007-12, står kulturcenteret i dag som et smukt symbol på Aserbajdsjans sammensatte kultur og topografi.
 

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, hvis man da ikke har lyst til at deltage i halvdagsudflugten, der går gennem Aserbajdsjans største oliefelter og slutter ved de berømte klippemalerier i Gobustan. De første 60 km går gennem store olie- og gasfelter og masser af boretårne. Her har Aserbajdsjanske og udenlandske olieselskaber pumpet det sorte guld op af undergrunden i århundreder.

Midt på dagen når vi frem til de berømte klippemalerier, der er mere end 10.000 år gamle. Indgraveret i huler, som husede fortidens mennesker, findes her gengivelser af både husdyr og vilde dyr, mennesker og skibe. En lang sivbåd er også afbilledet. Norske Thor Heyerdal har bl.a undersøgt, om der kunne være en forbindelse til vikingerne. En teori, der nu ikke rigtig fandt fodfæste og som han stod rimelig alene med. Stedet er helt fortjent på UNESCO’s liste over verdens kulturarv og vi besøger også stedets nye moderne og informative museum om petroglyfferne – som klippeindgraveringer hedder på græsk. Vi krydrer oplevelserne med en god lokal frokost, samt et besøg ved fascinerende muddervulkaner, som også findes i området.
(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat).

Vi returnerer til Baku midt på eftermiddagen, hvor resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Baku har meget at byde på! At slentre ned ad gågaden Nizami er et must. Her ser man tydeligt, hvor fremgangsrig i det mindste det centrale Baku er. Her promenerer velbjærgede og velklædte aserbajdsjanere med oliepenge på lommen og designersolbriller i håret, mens nye Maserati’er og Lexus’er kører langsomt gennem sidegaderne.

Vi mødes sidst på aftenen til en hyggelig fællesmiddag. Der er mulighed for at sove eller hvile på værelset før vi kører til lufthavnen.
 

Midt om natten kører vi mod lufthavnen, hvor vores fly venter. Vi lander i København tidligt om morgenen.