Den transsibiriske jernbane

Vi flyver fra København til Moskva, Ruslands store og mægtige hovedstad med omtrent ti millioner indbyggere. Byen blev grundlagt i 1147 af Jurij Dolgorukij (hvis navn kan oversættes til Jurij Langarm) og var hovedstad frem til 1712 og igen fra 1918. Efter ankomsten til Moskva tager vi direkte på byrundtur.

Vi lægger vejen forbi Den Røde Plads, hvor zaren og kirken i sin tid kundgjorde deres bekendtgørelser, og hvor Sovjetunionens propagandabannere blev båret med stolthed ved de store parader. Pladsens ene side udgøres af den røde Kremlmur, i baggrunden står landets mest kendte vartegn, Vasilijkatedralen med sine bolsjefarvede kupler, og nær ved ligger et af byens fineste stormagasiner, GUM, hvor der er lejlighed til at indsnuse det moderne Rusland.

Vi kører til vores hotel, hvor der bliver tid til at friske sig op, inden vi samles til velkomstmiddag.

I dag skal vi på udflugt i Ruslands imponerende hovedstad, og vi benytter Moskvas fantastiske metro. Der skulle mange tilløb til, før Moskvas metronet blev en realitet – allerede i begyndelsen af 1900-tallet var befolkningstilvæksten begyndt at blive et trafikalt problem, og flere ingeniører lavede successivt udkast til en underjordisk ringbane. Så kom 1. verdenskrig, og alle planer blev skrinlagt.

Det var først i 1931, at transportsituationen var blevet så grel, at myndighederne ikke kunne trække beslutningen ud længere. Under prøveudgravningen til den første tunnel stødte man på en mildt sagt udfordrende undergrund – en blanding af tørt og vådt sand, kalksten, udskyllet jord, kviksand og op til flere underjordiske floder. Arbejdet blev primært udført med håndkraft, da der var mangel på egnede maskiner. Resultatet er den helt unikke metro med rigt udsmykkede stationer, som nærmest er en oplevelse i sig selv.

På vores udflugt i byen ser vi også Moskvas nye og imponerende katedral, som mange vil mene kan måle sig med Peterskirken i Rom. Vi besøger parken ved Novodevitjiklostret og ser den tilhørende kirkegård, hvor mange af Ruslands berømtheder ligger begravet, blandt andre Boris Jeltsin.

Vi spiser frokost centralt i byen, hvorefter der er tid til at gå på opdagelse på egen hånd, eller man kan vælge at følges med rejselederen. Vi overnatter på vores hotel.

I Rusland siges det, at alle veje fører til Kreml, og det gør vores vej også i dag. Vi begiver os således ind på Kreml-området, der siden byens grundlæggelse har været både dens religiøse og verdslige hovedsæde. Kreml er Moskvas absolutte centrum – både i fysisk og i overført betydning. Gennem tiderne har fyrster, zarer, Sovjetledere og nu den russiske præsident haft til huse i den befæstede bydel.

Størstedelen af bygningerne inden for den 2,25 kilometer lange mur er paladser, kirker og katedraler, men de religiøse bygninger blev i Sovjetperioden omdannet til museer. Det store område er fyldt med interessant arkitektur og kunst, og den begivenhedsrige historie titter frem fra ethvert hjørne. Herfra udøvede Ivan den Grusomme og Stalin terror på deres egen befolkning, og herfra regerede Krustjov, Bresjnev og Gorbatjov under den kolde krig. Vi går på opdagelse i områdets spændende historie og besøger et par af Kremls katedraler.

Sidst på eftermiddagen kører vi til Kazanskaya togstation. Stationen blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet, og dets tårn er en kopi af Soyembika-tårnet i Kazan. Fra Kazanskaya går togene mod Jekaterinburg og videre østpå til det mægtige Sibirien, og det er her, vores mere end 7.000 kilometer lange transsibiriske eventyr starter. Vi bydes velkommen om bord på det specialchartrede tog og bliver indlogeret i vores kupéer.

Hen på aftenen samles vi i restaurantvognen og nyder vores første af mange måltider om bord.

En dag om bord på toget er den helt rigtige måde at starte den transsibiriske rejse på. Mens toget glider gennem den europæiske del af Rusland, får vi tid til at finde os til rette os i vores kupéer og gå på opdagelse i toget. Inden frokost samles vi i konferencevognen, hvor rejselederen vil fortælle om de mange eventyr, der venter.

Da zar Alexander den 3. i 1891 underskrev erklæringen om oprettelsen af jernbaneforbindelsen fra Moska til Vladivostok ved Stillehavskysten 10.000 kilometer borte, var det startskuddet til et af verdenshistoriens mest omfattende og komplicerede ingeniørprojekter. Det havde i mange år været en drøm at oprette denne forbindelse til Ruslands fjerne provinser, men eksperter havde hidtil afvist drømmen som værende umulig at gennemføre.

Der var ganske rigtigt gigantiske forhindringer undervejs, blandt andet Sibiriens mange store og mindre floder, og banen har i dag over 2.000 broer. Bajkalsøen viste sig også som en stor udfordring, og de første år måtte man her benytte isbryderfærger for at passere søen, inden man blev færdig med banen langs søen.

Der skulle gå 15 år, før jernebanen stod helt færdig. I 1905 kunne zar Nikolaj den 2. køre jomfruturen i et sandt triumftog og hyldest til sin afdøde far, Alexander den 3., som stadig anses for at være jernbanens fader.

Først på aftenen ankommer vi til Jekaterinburg ved Uralbjergene. Vi pakker en weekendtaske og flytter på hotel.

Vi tilbringer hele dagen i Jekaterinburg, og der er meget at se her i Uralbjergenes hovedstad. Byen har altid været grænsen mellem den civiliserede verden i den europæiske del af Rusland og ”det vilde Østen”, som Sibirien blev kaldt. Det var også herfra, de første ekspeditioner i 1600-tallet udgik mod det ukendte og vilde Sibirien. Zarens elitetropper, kosakkerne, var de første til at bevæge sig ind i dette ugæstfri område befolket af nomadestammer med mongolske aner. Der blev anlagt militære forposter og senere handelsstationer – alt sammen noget, vi skal høre meget mere om på vores videre færd mod øst.

Jekaterinburg er også stedet for et dystert kapitel i Ruslands historie. I 1918 sad zar Nikolaj den 2. (Dronning Dagmars søn) og hans familie i husarrest i Jekaterinburg. Da den zar-tro hvide hær nærmede sig Jekaterinburg, besluttede den provisoriske regering under Lenin, at man måtte løse zarproblemet én gang for alle. Natten til den 18. juli 1918 blev zaren, hans hustru og deres fem børn ført ned i kælderen i den herskabsvilla, hvor de blev holdt fanget.

Kommandant Jurovski oplæste deres dødsdom, som omgående blev eksekveret. I ly af mørket kørte man til en skov i udkanten af byen, hvor ligene blev smidt i en skakt, og med benzin, dynamit og syre forsøgte man at fjerne de jordiske rester af zarfamilien. Det lykkedes dog ikke helt, og resterne af zarfamilien er senere blevet genbegravet i Skt. Peterborg.

I 1970’erne blev huset, på ordre af byens partisekretær, en ung mand ved navn Boris Jeltsin, revet ned. Efter Sovjetunionens opløsning blev der opført en katedral på stedet ved navn Blodkatedralen til minde om zarfamilien, som siden er blevet helgenkåret af den russisk-ortodokse kirke. Efter vi har besøgt katedralen, kører vi uden for byen til det sted, hvor zarfamilien blev forsøgt skaffet af vejen. Her er i dag opført en mindepark med i alt syv mindre trækirker for familien.

Om eftermiddagen kører vi til ”kontinentgrænsen”, hvor Europa møder Asien, og vi vil have mulighed for i bogstavelig forstand at stå med et ben på hvert kontinent. Tilbage i centrum bliver der tid til en spadseretur på byens moderne gågade med butikker, caféer og restauranter.

Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til banegården, hvor vores tog venter. Der er nu tid til at fordøje dagens oplevelser i vores kupéer, mens vi stille ruller videre mod øst og den mægtige sibiriske taiga. Dagen slutter med middag i restaurantvognen, hvor vi igen forkæles af det venlige personale.

Vi er nu nået til det egentlige Sibirien, og vi tilbringer dagen om bord på toget. Der er god mulighed for at slappe af i kupéen og nyde det smukke landskab undervejs. I løbet af dagen vil der være frokost i restaurantvognen og foredrag ved rejselederen i konferencevognen.

Sidst på eftermiddagen når vi Novosibirsk ved Ob-floden; Sibiriens største by med knap 2 millioner indbyggere. Novosibirsk opstod først i 1893, da Den Transsibiriske Jernbanes ingeniører ledte efter et passende sted at opføre jernbanebroen over den mægtige Ob-flod. Her anlagde man en by, som kunne huse de mange arbejdere, der skulle opføre broen. Man kaldte byen Novonikoleyevsk efter den nyligt tiltrådte zar Nikolaj den 2. Byen blev et vigtigt jernbaneknudepunkt, da forbindelsen mod Centralasien og Det Kaspiske Hav blev åbnet.

Efter den russiske revolution blev byen udset til at være en såkaldt mønsterby. Den blev omdøbt til Novosibirsk og fik stålvalseværker, universitet og fabrikker til levnedsmiddelindustri. Byen og dens industri voksede yderligere under 2. verdenskrig, hvor den afsides beliggenhed – langt væk fra Europas slagmarker – var en fordel.

Efter ankomsten til Novosibirsk pakker vi atter en weekendkuffert og tager for en stund afsked med toget. Vi tager en kort byrundtur og besøger blandt andet monumentet for det russiske imperium, da Novosibirsk er det geografiske centrum for hele Rusland. Vi indlogeres os på hotel.

Vi har hele dagen i Novosibirsk. Vi begynder dagen med at besøge byens livlige marked, hvor der er tid til at slentre rundt og gøre nogle indkøb. Pinjekerner handles her i Sibirien til foræringspriser, så måske skal der et par poser med i bagagen.

Herefter kører vi uden for byen og besøger jernbanemuseet. Langs hele Den Transsibiriske Jernbane havde man i sin tid udstillet gamle lokomotiver og togsæt på stort set samtlige banegårde. I 2001 blev denne værdifulde kulturarv samlet i Novosibirsk. Jernbanemuseet er opført som friluftsmuseum, og vi får mulighed for at se de gamle togvogne, lige fra zarens kakkelovnsopvarmede herskabsvogne til fangetransport-vogne med noget mindre komfort.

Om eftermiddagen skal vi på sejltur på den mægtige Ob-flod, inden vi besøger Det Transsibiriske Monument, der ligger, hvor den gamle bro blev anlagt i Novosibirsk.

Sidst på eftermiddagen er vi atter tilbage i vores tog, og rejsen fortsætter mod øst.

Efter en tidlig morgenmad på toget ankommer vi til Krasnojarsk ved Jenisej-floden, hvor vi straks begiver os på udflugt. På byens naturhistoriske museum er en meget interessant udstilling om den sibiriske flora og fauna og Sibiriens oprindelige folk, hvis levevis er nært beslægtet med Nordamerikas indianere og folkeslag fra de arktiske egne. De første russiske ekspeditioner samt opførelsen af garnisons- og handelsbyer er også dokumenteret.

Efter en lærerigt besøg begiver vi os til Jenisej-floden, hvor vi skal på sejltur. Vi bydes velkommen med brød og vodka, som det sig hør og bør. Fra dækket kan vi nyde udsigten, mens vi underholdes med lokal musik og dans. Herefter er det tid til frokost, inden vi først på eftermiddagen er tilbage på vores tog og fortsætter rejsen mod øst.

Fra vinduerne kan vi observere den østsibiriske tajga, den åbne skov med overvejende nåletræer, som dækker store dele af det nordlige Centralasien og cirka en fjerdedel af Ruslands areal. Tajgaen udgør det største område i verden med uforstyrret natur. Jo tættere vi kommer på Bajkal, des mere ændrer træerne sig til lærk, birk og poppeltræer. Vi overnatter på toget.

Om morgenen ankommer vi til Irkutsk, 5.190 kilometer fra Moskva. Vi pakker en weekendtaske og tager igen afsked med toget for en stund.

Vi kører på byrundtur i Irkutsk, som er en af de smukkeste af Sibiriens byer, beliggende på begge sider af floden Angara. De fleste huse i centrum er fra slutningen af 1800-tallet, bygget i sten i europæisk neoklassisk stil. Byen rummer også mange smukke gamle kirker og klostre samt et farverigt marked.

Efter vores tur rundt i Irkutsk skal vi besøge grev Volkonskys gamle herskabsvilla. Grev Volkonsky var officer i zarens hær. Efter sejren over Napoleon i 1820’erne oprettede en gruppe officerer i al hemmelighed en loge med det formål at omstyrte den nykronede zar Nikolaj 1.’s enevælde. De unge oprørske officerer blev dog forrådt, og alle blev arresteret. De ledende officerer blev henrettet, og de øvrige blev forvist til Sibirien på livstid.

Officerernes koner, kærester eller forlovede fik valget, om de ville følge med deres mænd til Sibirien, eller om de ønskede at blive i den europæiske del af Rusland. I alt 117 officerer blev forvist, og kun 13 koner og forlovede valgte at følge deres mænd mod den uvisse skæbne fjernt fra deres komfortable liv i Skt. Petersborg.

Efter år i straffelejre flyttede de overlevende officerer til Irkutsk og blev genforenet med deres elskede. De var alle veluddannede og blev hurtigt velstående handelsfolk, som udnyttede Sibiriens mægtige rigdomme, først og fremmest med handel med pels og guld.

Velstanden bragte kunst og kultur til Irkutsk, og byen blev kaldt Sibiriens Paris. Grev Volkonsky og hustrus herskabsvilla dannede ramme om mange klassiske koncerter for byens bedsteborgere.

I dag er den gamle mondæne villa omdannet til museum. Efter rundvisning i villaen samles vi i en af stuerne, hvor vi skal overvære en klassisk koncert med musik og operasang fra en svunden tid.

Herefter tager vi en spadseretur langs Angara-floden og ser monumentet for kosakkerne, som var en afgørende faktor i indlemmelsen af Sibirien i det russiske rige.

Der bliver også lidt tid på egen hånd i byens centrum, inden vi kører til vores hotel, hvor der er middag og overnatning.

Vi spiser morgenmad på hotellet og kører derefter ud til en landsby, hvor vi kan se nærmere på livet langt fra alfarvej. Efter landsbybesøget sejler vi ud på Bajkalsøen med kurs mod Port Bajkal, hvor vores tog venter på os.

Bajkalsøen er med et areal på 31.494 km2 den største ferskvandssø i Asien, og den dybeste sø i verden med en dybde på 1.680 meter. Man mener, at søen blev skabt ved et kolossalt jordskælv for 35 millioner år siden. 93 procent af dyrearterne i og ved søen er endemiske, for eksempel Bajkalsælen og laksefisken omul. Omul har traditionelt udgjort en stor del af kosten for de mennesker, der lever ved Bajkalsøen, og i landsbyerne vil man se omul til salg overalt.

Vi ankommer til Port Bajkal, hvor den gamle banegård er genopført som et lille museum. Hvis vejret tillader det, vil frokosten være en traditionel grillservering ved søens bred. Herefter skal vi på en af turens mest spektakulære ture. Vi kører langs med søen på den oprindelige banestrækning, der i dag kun er åben for særtog. Siden 1953 er den egentlige Transsibiriske Jernbane ført syd om Bajkalsøen.

Vi stopper ved en lille landsby og går på opdagelse. Det er også muligt at dyppe tæerne i Bajkalsøens iskolde vand, og de modige kan tage en dukkert – ud over en stiv vodka er belønningen ifølge legenden, at man bliver 30 år yngre.

Turen fortsætter langs bredden, hvor toget kun kan bevæge sig ved ganske lav hastighed på de i alt cirka 80 kilometer af den gamle banestrækning. Hen på aftenen fortsætter vi gennem Selengadalen, mens vi passerer de store sibiriske vidder.

Vi ankommer til Ulan Ude om morgenen og tilbringer det meste af dagen i byen, som er hovedstad i den autonome republik Burjatien. På en byrundtur ser vi nærmere på byens seværdigheder. Købmændenes kvarter er delvist udlagt som en gågade, og flere steder findes handelsarkader fra 1830’erne. Vi ser byens operahus udefra og bevæger os gennem byen til Sovetovpladsen, hvor vi skal se verdens største Leninbuste. I Ulan Ude mærkes den mongolske kultur, og det står klart, at vi nærmer os Mongoliet.

I Ulan Ude forlader vi den egentlige transsibiriske linje mod Vladivostok, og fortsætter ad linjen mod Mongoliet, som blev oprettet i 1950’erne. Syd for Ulan Ude ændres den sibiriske tajga til de mongolske sletter. Hen på aftenen krydser vi grænsen til Mongoliet, og efter at grænseformaliteterne er vel overstået, fortsætter vi mod Ulan Bator. Vi overnatter i toget.

I dag kan det anbefales at stå tidligt op og nyde det fantastiske landskab, når toget kører gennem den endeløse mongolske steppe. Toget ankommer til Ulan Bator om formiddagen, og det er nu tid til at tage afsked med vores særtog og det venlige personale.

I dag skal vi se nærmere på Mongoliets hovedstad. Ligesom halvdelen af Mongoliets befolkning er Ulan Bator en nomade. Mongoliets største by og hovedstad har skiftet placering mere end 20 gange de sidste 350 år, inden byen fandt sin nuværende placering ved Tuulfloden for foden af Bogd Khan-bjerget.

Ulan Bator er fuld af kontraster, der reflekterer livet i Mongoliet. På den ene side en moderne storby med fine restauranter og velassorterede shoppingcentre. På den anden side ses nomader ride gennem byen på hesteryg iført deres traditionelle dragter.

Det tibetansk inspirerede Gandan-tempel huser en 26,5 meter høj forgyldt Buddhastatue, og vi ser nærmere på klostret og statuen og får en introduktion til Mongoliets religiøse liv. Klostret var det eneste fungerende kloster i kommunisttiden, da det blev betragtet som en vigtig del af Mongoliets kulturhistorie. I dag lever 150 munke i klostret.

Chojin Lamatempel-museet ligger midt i Ulan Bator, og på tempelområdet ligger fem templer, som hver især er små arkitektoniske mesterværker.

Sukhbaatar-pladsen er Mongoliets magtcentrum, og rundt om pladsen findes bl.a. Mongoliets regeringsbygning, børs og nationalbank. Vi ser nærmere på mindesmærket for Djengis Khan og Kublai Khan og introduceres her til de to vigtigste historiske skikkelser i Mongoliets historie. Senere oplever vi en folklore-opvisning, hvor vi ser traditionelle klædedragter og underholdes med sang og musik, blandt andet den meget specielle strubesang.

Efter turen rundt i Ulan Bator tjekker vi ind på vores hotel, inden vi senere skal spise middag på lokal restaurant.

Efter morgenmaden kører vi ud af Ulan Bator, og det bliver hurtigt klart, hvor store vidder der er i landet – den mongolske steppe synes endeløs, og nomadernes jurter (telte) vil vi se flere steder. Vores mål er Terelj-naturreservatet, hvor vi kører en tur og spejder efter yakokser. Vi besøger en lokal nomadefamilie og inviteres indenfor, hvor vi hører om livet som nomade og smager den hjemmelavede ost fremstillet af hoppemælk.

Vi skal senere underholdes med en Naadam, som er en traditionel festival, hvor der dystes i tre discipliner: hestevæddeløb, bueskydning og brydning. Efter en fantastisk dag i det fri returnerer vi til Ulan Bator og vores hotel.

I dag forlader vi Ulan Bator, og om formiddagen kører vi til lufthavnen og flyver til Beijing i Kina, hvor vi ankommer først på eftermiddagen. Beijing betyder ”den nordlige hovedstad”, og i mere end 500 år har byen været det politiske magtcentrum i det enorme kinesiske rige. Med 24 kilometer bymure og voldgrave havde den kvadratisk anlagte by allerede i 1400-tallet enorme dimensioner. Inden for bymurene lå Den Kejserlige By, og inde i den lå kernen, magtcentret Den Forbudte By. Beijing har siden 1949 været Folkerepublikken Kinas administrative hovedstad, og med et indbyggertal på cirka 20 millioner er det verdens tredjestørste by.

Vi kører til vores centralt beliggende hotel. Om aftenen skal vi smage den nærmest rituelle pekingand. Det kræver mange timers forberedelse, før det sprøde andeskind og -kød kan serveres med små tynde pandekager, hoisinsovs og forårsløg.

Vi starter tidligt i dag og forlader Beijing for at køre ud til Den Kinesiske Mur. Kinas første kejser, Qin Shi Huangdi, samlede og videreudbyggede for over 2.000 år siden Den Kinesiske Mur ud af allerede eksisterende mursystemer. Muren har naturligvis ændret udseende gennem århundrederne. Oprindeligt var den blot en jordvold, men den endte som en rigtig befæstet mur med skydeskår og vagttårne. Muren skulle tjene som værn mod de vilde nomadestammer, der huserede nord for Kina, men den kom dog aldrig til at spille nogen større militær rolle. På andre områder var den imidlertid ganske brugbar. Ved hjælp af et system af røgsignaler kunne man hurtigt sende beskeder og advarsler fra vagttårn til vagttårn. Hvor de vigtige karavaneveje krydsede Muren, fungerede den endvidere som kontrolpost.

Efter besøget ved muren fortsætter vi til Ming-gravene, der også ligger nord for Beijing. I en smuk dal og skærmet af bjerge mod nord ligger 13 af Kinas i alt 16 Ming-kejsere begravet. En kilometer lang “Åndeallé” fører op fra Den Røde Port, den eneste indgang til det hellige gravområde. Så helligt, at selv besøgende kejsere måtte stå af hesten ved porten og ydmygt fortsætte i bærestol. Langs Åndealléen vogter stenskulpturer, der forestiller alt fra fabelvæsener til generaler, over gravfreden.

Ding Ling-graven er den eneste af de 13 gravkamre, som endnu er åbnet. Der er dog ikke noget at se, så vi besøger i stedet Chang Ling-graven. Dels er Chang Ling restaureret, så man kan se, hvordan gravene oprindelig har set ud. Dels er der ved Chang Ling udstillet mange af de genstande, man har fundet i Ding Ling-graven. På turen tilbage mod Beijing nyder vi sandwich-frokost i bussen.

Vel tilbage i Beijing stopper vi ved Den Himmelske Freds Plads, som er Beijings hjerte, og pladsen har ofte været midtpunkt i Kinas historie. Her har dynastiernes kejsere gennem århundreder bekendtgjort deres dekreter for den kinesiske befolkning, og det var ligeledes her, Mao Zedong i 1949 proklamerede Folkerepublikken Kina. Vi spadserer en tur over pladsen og oplever hvordan kejsermagtens gamle symboler genbruges under den moderne kommunisme. Fra Den Himmelske Freds Plads går vi gennem Den Himmelske Freds Port ind i det enorme kejserpalads, Den Forbudte By. Paladsets dybrøde mure var engang byens højeste, da der var forbud mod at bygge højere end kejserpaladset – ingen måtte kunne kigge ind til kejseren. Nu ligger paladset dog nærmest i skyggen af det voksende antal hoteller og finanscentre, der skyder op rundt omkring. Inde bag de tykke mure omgav Kinas skiftende kejsere sig med et hof af eunukker, konkubiner og tjenestepiger, og det store palads, som var beskyttet af kejserens livgarde, havde nærmest karakter af en lille by.

Selv om Den Forbudte By i dag kun overvåges af billetkontrollører, er det stadig ikke helt let at komme indenfor. De besøgende strømmer til fra hele Kina, og trængslen er stor. Vi besøger et af de mange museer, og vi skal ligeledes op og nyde udsigten fra toppen af paladsets indgangsport. Det var herfra, kejseren kunne skue ud over Den Himmelske Freds Plads, overvære militærparader og tale til folket.

Herefter kører vi til vores dejlige hotel. Om aftenen samles vi til middag på en lokal restaurant.

Inden vi tager afsked med Kina, besøger vi det nærliggende Himlens Tempel, som er det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, der tidligere lå omkring det gamle Peking. I templet findes mange af de forfædretavler, røgelseskar og musikinstrumenter, som blev brugt, når kejseren kom for at bede om en god høst.

Efter dette sidste spændende indtryk kører vi mod lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark. Først på aftenen ankommer vi til København med minderne om en fantastisk rejse med Den Transsibiriske Jernbane.