Det gæstfri Georgien

Vi lander i Tbilisi tidligt om morgenen, og efter ankomsten kører vi til vores hotel og får nogle timers hvile. Efter morgenmad på hotellet er det tid til at se nærmere på byen, der ligger strøget op ad klippesiderne på begge sider af floden Mtkvari. Tbilisi er en gammel by med en historie, der rækker helt tilbage til det 4. århundrede f.Kr. Byen er dog flere gange gennem historien blevet nærmest jævnet med jorden af angribende invasionsstyrker; senest i 1795, hvor Persiens Aga Mohammed Khan nærmest brændte byen ned til grunden.

Vi går en tur i den gamle (ældste) bydel, der med sine snoede gader og skæve balkoner har en atmosfære af tidligere tiders Kaukasien. Vi begynder turen ved Metekhi-kirken, der er opført i slutningen af 1200-tallet og genopbygget utallige gange siden da. Allerede i det 5. århundrede lå her en kirke, bygget af Kong Vakhtang Gorgasali (ifølge legenden Tbilisis grundlægger). Her finder man et gravsted for den kvindelige martyr Sankt Shushanik, der blev tortureret til døde af sin mand i 544, fordi hun nægtede at opgive sin tro.

Vi går nu op til et af byens gamle badehuse, der er bygget direkte oven på en af de varme kilder, der strømmer op fra undergrunden mange steder i Tbilisi. ’Tbili’ betyder da også ’varm’, og vandet holder en temperatur på 38-40 grader. På trods af lugten fra det svovlholdige vand er badehusene stadig populære, og mange tager hertil for at lindre hudlidelser, gigt, få en massage eller bare en hyggestund.

Turen går herefter op til toppen af Sololaki-højdedraget, hvor Narikala-fortet troner som taget ud af en eventyrlig ridderroman. Det er byens ældste fort med rødder tilbage til 200-tallet, men som alt andet i Tbilisi er det ødelagt og genopbygget flere gange. Udsigten heroppefra er dog helt intakt, og giver et godt overblik over den gamle bydel. Vi går videre til byens største synagoge samt Sioni-katedralen og byens ældste overlevende kirke, Anchiskhati, der er bygget i 500-tallet.

Vi runder dagen af med en spadseretur op ad Rustaveli-strøget, den absolutte hovedgade i Tbilisi, hvor parlamentet og flere store museer har adresse.

Efter morgenmaden kører vi østpå. På grænsen mellem Georgien og Aserbajdsjan ligger et af de vigtigste monumenter over den georgiske kristendom nemlig klosterkomplekset David Gareja. Det første kloster blev bygget i 500-tallet af sankt David Garejeli, som kom fra Mellemøsten for at udbrede kristendommen i Georgien. Der blev bygget klostre i det meget øde område op til midten af 1400-tallet, hvor mongolerne raserede klostrene på deres vej vestpå.

Der er i hele området 15 klostre og flere hundrede munkeceller indhugget i klipperne. Vi besøger det ældste af klostrene, det stadigt aktive Lavra kloster. Derefter går vi op ad klippen og ser på de mange freskobemalede huler og den storslåede udsigt mod Aserbajdsjan. Vær opmærksom på, at stien op til de freskobemalede huler er stejl og ujævn. Vandreturen kan derfor kun anbefales for folk i god form og med fuld førlighed. 

På tilbagevejen mod Tbilisi gør vi holdt i den nærliggende landsby Udabno, der ligger som en lille oase i ørkenområdet. Udabno havde sin storhedstid i 1980´erne, hvor befolkningen nåede op på omkring 2.500 beboere. Størstedelen af befolkningen var tilflyttere fra det bjergrige Svaneti i nordvest Georgien og byen rummede flere butikker, skoler og andre offentlige bygninger. I dag lever kun 400 sjæle i Udabno, der hovedsagligt ernærer sig ved landbrug. Der er dog også åbnet enkelte guest houses, hvor vi spiser frokost og hører mere om dette mærkelige område.

Hjemme i hovedstaden igen, spiser vi aftensmad på en restaurant i nærheden af vores hotel.

I dag går turen vestpå mod Stalins fødeby, Gori. Overdækket af en pavillon i græsk-romersk stil ligger det ydmyge hus, hvor Stalin – dengang Ioseb Besarionis dze Jugashvili – tilbragte sine første fire leveår. Museet ligger ved siden af, og da det blev bygget i 1957, var det som en hyldest til den nyligt afdøde leder af USSR. Efter Georgiens selvstændighed er skønmaleriet dog blevet nuanceret en smule, og udstillingen berører nu også udrensningerne og den politiske forfølgelse, Gulag og pagten med Hitler i 1939. Et vigtigt kapitel i verdenshistorien set gennem en nøglepersons livshistorie.

Turen fortsætter til oldtidsbyen Uplistsikhe, der er hugget direkte ud af klippen. Fra det 6. århundrede f.Kr. - 1. århundrede e.Kr. var byen et førkristent religiøst centrum, hvor solgudinden blev dyrket. Efter den arabiske invasion i området i 645 blev Uplistsikhe residens for de kristne konger, som overtog de hedenske templer og lavede dem om til kirker. Her fik byen sin storhedstid og husede på et tidspunkt hele 20.000 mennesker. Det, vi ser i dag, er dog mindre end halvdelen af den oprindelige by. Den blev nemlig godt og grundigt ødelagt af mongolerne i 1240, og nu er kun resterne af den inderste bykerne tilbage. Vi kan dog stadig beundre det arbejde, der er lagt i udformningen af grotte-rummene for mere end 2.500 år siden.

Efter en lokal frokost kører vi mod et af de vigtigste steder for den georgiske ortodokse kirke. Kristendommen blev statsreligion i Georgien i år 317, 14 år efter Armenien. Kirkerne i området omkring byen Mtskheta hører til de ældste og vigtigste i hele Georgien, og UNESCO har anerkendt kirkernes betydning med en plads på verdensarvlisten.

Det gælder for eksempel Jvari-klostret, som ligger oppe på en bakketop med smuk udsigt over byen og floden Mtkvari, der slynger sig nedenfor. Det lille kloster er bygget i det tidlige 600-tal på et helligt sted, hvor enten Sankt Nino (en kvindelig evangelist) eller kong Mirian, som hun omvendte til kristendommen, satte et stort trækors. Bygningen er strengt symmetrisk, udlagt i en korsform med ekstra rum mellem ’armene’, så hele grundplanen bliver oktagonal.

Inde i Mtskheta by finder vi Svetitskhoveli-katedralen, der er den næststørste kirke i hele Georgien og en af de vigtigste. Ærkebiskoppen af Mtskheta og Tbilisi har sit sæde her, og selveste Jesu kjortel siges at være begravet under kirken! Den oprindelige trækirke fra 300-tallet blev efter omkring 100 år erstattet af en stenkirke, som man endnu kan se resterne af i den nuværende konstruktion, der er fra 1000-tallet. Katedralen har været enorm for sin tid, og den er smykket med udskæringer både ude og inde.

Sidst på eftermiddagen returnerer vi til Tbilisi, hvor aftensmaden indtages på en hyggelig, lokal restaurant.

Der er blevet lavet vin i Georgien de sidste 7.000 år, og særligt i Kakheti-regionen præger vinmarkerne landskabet. Den traditionelle metode er at lade druesaften gære i lerpotter, som er nedsænket i jorden, men inden for de senere år har både druesorter og produktionsmetoder fra Europa vundet indpas – uden dog at udkonkurrere de gamle.

I dag forlader vi storbyen og begiver os op mod bjergene i landets østlige del. Første stop er Gremi. Gremi var i 1500- og 1600-tallet hovedstad i Kakhetikongeriget og var en handelsby på silkevejen. Gremi blev jævnet med jorden i 1615 af perserne, og hovedstaden blev flyttet til Telavi. Tilbage står i dag ærkeengle-kirken og dele af den gamle fæstning, derudover er der en fantastisk udsigt over Alazanidalen.

Efter formiddagens oplevelser stopper vi i byen Kvareli, hvor vi skal besøge et af Georgiens fineste vinhuse, Khareba. Navnet betyder tunnel og refererer til de mange grotter i området, som har fungeret som opbevaringslager af den lokale vin. Vi får en introduktion til den unikke måde at fremstille vin på og får naturligvis også mulighed for at smage den lokale drue. At vinhuset Khareba er noget helt for sig selv får vi indtryk af, når vi begiver os ned i undergrunden og ser nærmere på stedets imponerende tunnelsystem, der har en længde på over 7,5 kilometer!

Efter besøg ved Khareba trænger vi til en god gang frokost, og hvad er bedre en end god, solid georgisk landfrokost hos en lokal familie. Her får vi desuden et godt intryk af livet på landet og hører om georgiske traditioner.

Sidst på eftermiddagen begiver vi os tilbage mod Tbilisi.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd i den georgiske hovedstad, og mulighederne er mange.

Har du lyst til et museumsbesøg eller to, er der for eksempel Nationalmuseet, som fik den store restaureringstur for få år siden, og hvis oldtidssamling er meget interessant. Ikke langt derfra ligger Nationalgalleriet, som udstiller det bedste inden for georgisk kunst – blandt andet en del malerier af Niko Pirosmani.

Hvis vejret er til udendørs aktiviteter, kan du besøge byens botaniske have i de tidligere royale haver, eller frilandsmuseet, der ligger lidt uden for centrum. Fik du mod på at besøge et af byens badehuse, kommer du i godt selskab – store personligheder som Pusjkin og Alexandre Dumas har også gjort det, og Pusjkin omtalte det efter sigende som det bedste bad, han nogensinde havde fået. Man kan også bare gå rundt i byen, som hverken mangler caféer eller spisesteder. Og på et eller andet tidspunkt bør man smage den georgiske nationalret nr. 1, khachapuri – en slags ostetærte, som findes i mange varianter. Ikke kalorielet, men god som hurtig mad på vejen.

Om aftenen samles vi alle igen for at sige farvel til det dejlige land og dets udsøgte køkken, som også denne aften vil give os nogle dejlige oplevelser.