Det grønne Irland – kelternes ø

Vi flyver fra København til Dublin, og straks begynder vores Irlandseventyr med en panoramasightseeing, hvor vi passerer nogle af de største seværdigheder som Trinity College, O’Connell Street, The Spire og Merrion Square. Efter at have fået et godt indtryk af byen er det blevet tid til at tage til vores centralt beliggende hotel, der ligger på nordsiden af floden Liffey og lige ved byens hovedstrøg.

Afhængigt af ankomsttider og trafikken, så drager vi på en lille vandretur i gennem centrum af Dublin og får den første introduktion til byen. 

Om aftenen spiser vi vores første middag sammen på hotellet. Efter middagen er det muligt at følge med rejselederen på en lille uformel vandring til den anden side af floden Liffey (ca. 800 meter) for at besøge en af de mange pubber i det festlige Temple Bar område. Her flyder øllet lifligt fra hanerne til tonerne af irsk folkemusik. Her kommer vi lidt tættere på den dejlige irske folkesjæl. Hvorfor ikke prøve en sort skummende Guiness inden det er tid til at returnere til hotellet for en velfortjent søvn.

Med det gæliske udtryk Cead Mile Failte, som betyder noget i retningen af ”hundrede tusinde gange velkommen”, bydes vi velkommen til Dublin. I dag fortsætter vi vores byvandring, når vi skal lære den irske hovedstad lidt bedre at kende. Byen blev grundlagt i 841 e.Kr. af norske og danske vikinger. I middelalderen overtog normannerne byen og byggede Dublin Castle som symbol på englændernes overherredømme over Irland. Dette varede ved indtil påskeoprøret i 1916, hvorefter Irland blev en selvstændig republik.

Dublin er delt i to af floden Liffey, der løber tværs gennem byen i øst-vest-gående retning. Gennem århundreder har floden delt byen, ikke bare i fysisk forstand, men også som en mental grænse mellem den tidligere fornemme bydel syd for floden og den mindre fine nord for floden. Det nordlige Dublin blev udbygget i 1700-tallet, og på trods af områdets ry som mindre fint og velhavende end det sydlige Dublin bærer bydelen stadig præg af 1700-tallets flotte, neoklassicistiske arkitektur. Norddublins centrale færdselsåre er den imponerende indkøbsgade O’Connell Street, der er kantet af statuer, monumenter og fine, gamle huse. Ud over denne prægtige boulevard lægger vi vejen forbi det historiske General Post Office, hvorfra republikken Irland blev proklameret i 1916.

Når vi bevæger os syd for Liffey-floden, bliver omgivelserne endnu mere sofistikerede med enorme palæer og pladser i overdådig georgiansk byggestil. En af Dublins fineste georgianske pladser er den store Merrion Square, hvor husene har bibeholdt deres smukt udskårne døre i stærke farver, sine sirlige støbejernsbalkoner og de obligatoriske halvmåneformede vinduer over indgangsdørene. I det gamle byhus i Merrion Square nr. 1 sad forfatteren Oscar Wilde og skrev sine skuespil og fortællinger i 1800-tallet. I denne del af Dublin ligger også det kæmpemæssige Trinity College, der er grundlagt af Elizabeth I i 1592. Irlands litterære arv er blandt andet udklækket her, og giganter som Jonathan Swift, Bram Stoker, Oscar Wilde og Samuel Beckett har alle været studerende på Trinity. Over for det gamle, smukke universitet ligger den ældste del af Dublin, hvorudfra byen voksede sig stor fra middelalderen. Her finder vi blandt andet Dublin Castle.

Der bliver tid til en frokost på egen hånd inden vi mødes for vores videre færd rundt i Irland. Vi sætter kursen sydpå forbi Wicklow-bjergene og videre mod County Kilkenny. Vi kommer frem til det unikke område Newtown Jerpoint, der rummer en skjult lille juvel af Irlands historie. 

Her ved floden Nore grundlagde man i den tidlige middelalder en by som levede fortrinligt af de indtægter der tilflød byen i fra de handelsfolk måtte krydse den hurtigt løbende flod netop her. Stille og roligt voksede et stort bysamfund op omkring broen over floden, og man grundlagde en uldmølle, et garveri, et øl bryggeri, et domhus og ikke mindre end 14 gæstgiverier. Byens levetid blev dog kort, omkring midten af 1600-tallet mistede byen sin betydning, muligvis grundet nye handelsruter og opførslen af nye broer over floden, og pludselig blev byen overgivet til naturens luner. Derfor er udgravningerne et enestående eksempel på hvordan en by så ud i middelalderen, en by hvis hektiske liv brat stoppede af eksterne omstændigheder.

Byen er også berømt for selveste St. Nicholas, skytshelgen for filantropi og generøsitet, den helgen som står model til legenden Santa Claus. Han ligger nemlig begravet lige her i byen, efter hans afdøde krop blev sendt på en længere rejse. Under korstogene blev St. Nicholas relikvier bragt fra Myra i Tyrkiet, til Bari og videre til Venedig og endte netop her. Man valgte at opføre en kirke til hans ære og vi ser spor efter den kendte helgens grav. Er vi heldige møder vi stedets excentriske ejer Joe, som er pensioneret landmand, og som i dag står bag denne nye juvel i Irlands historie.

Her skal vi også præsenteres for en af de ting som vi alle forbinder med Irland, nemlig de store fåreflokke. Her ude på landet regerer de irske fårehyrder, og vi får en levende demonstration af hvordan de dygtige fårehunde behændigt og graciøst styrer og arbejder med fåreflokken, som de har gjort det gennem århundreder. Besøget afsluttes med en typisk irsk top te serveret med herlige scones. Bedre kan det næsten ikke være.
Herefter sætter vi kursen mod vikingebyen Waterford hvor vi skal overnatte og vi spiser middag på hotellet.

(Dagens samlede kørsel 230 km – ca. 2 t. 20 min)

Vi starter dagen med en vandring gennem Waterford. Byen er en rigtig vikingeby og siges at være grundlagt i 914, og historiske optegnelser beskriver at "en stor, norsk flådestyrke gik i land ved Port Lairge, og de plyndrede den nordlige del af Osfaige og bragte bytte og mange køer og husdyr om bord på deres skibe". Og udgravninger i området har også påvist spor efter bebyggelse fra sen vikingetid og middelalder.

Ganske som andre vikingebyer ligger Waterford strategisk med floden Suir nord som byen og er anlagt så der er let at forsvare. Byen havde en dyb voldgrav som var over 8 meter bred, og endvidere var den beskyttet af en stor stenmur. Forsvarsværket var så stærkt at det tog Raymond Le Gros og Strongbows hær tre forsøg, før de kunne indtage byen. Vi passerer også Reginalds tårn, et af byens vartegn, som menes at være bygget ovenpå et tidligere vikingetårn.

Vi går en tur gennem Waterfords smalle gader og rejselederen fortæller lidt om byens vikingetid og spændende historie mens vi ser nærmere på den dejlige by. For de som har lyst bliver der tid til at besøge et af byens museer.

Efter vores rundvandring i Waterford fortsætter vi turen vestpå ind i området Tipperary. Vi kommer frem og byen Cahir, og her møder vi igen floden Suir. Højt hævet over det omkringliggende landskab troner på næsten majestætisk vis borgen Cahir Castle som gennem århundreder har været magtcentrum for den rige og ikke mindst magtfulde Butler-slægt. Borgen er et fremragende eksempel på en borg fra 1200-tallet. Og i over 800 år har den strategisk velbeliggende borg ligget på en lille klippeø midt i Suir-floden, og menes at have været bolig for kongerne af Munster før ankomsten af kristendommen i Irland. 

Opførslen af borgen startede i det 13-århundrede og man har fortsat arbejderne i gennem tiden. Borgen spillede en stor rolle i kampene mellem englænderne og irerne i 1599 hvor borgens kommandør James Butler nægtede at overgive sig til den engelske krone og Dronning Elisabeth I, og gik i kamp mod sin egen bror Jarlen af Ormond. Belejringen varede blot tre dage, hvorefter kanonkugler bankede gennem murene og James Butler flygtede ved at svømme væk langs floden. Vi besøger den smukke borg og hører lidt om borgens spændende historie der rummer alt fra Oliver Cromwell, et hoved på en stage og filmen Barry Lyndon som Stanley Kubrick indspillede netop her.

I løbet af dagen holder vi naturligvis pause for en frokost og i løbet af eftermiddagen sætter vi kursen mod vores overnatningssted i County Kerry.

(Dagens samlede kørsel 220 km – ca. 3 t. 30 min)
 

Turen ”Ring of Kerry” rundt om den smukke halvø Iveragh byder på fantastiske panoramaudsigter over Atlanten. Kystens små bugter, vige og klippefremspring byder på vidunderlige udsigter på den 170 kilometer lange tur. Som kontrast til det dramatiske landskab står den rige og varierede vegetation, der næres af Golfstrømmens varme vand. Her på den øde, men meget charmerende halvø, kan man let forestille sig det barske liv med hungersnød og kartoffelpest, der til tider har fået de lokale til at emigrere til Amerika.

Vi begynder i Killarney og kører herfra til den lille, kønne by Killorglin, der er berømt for sin ”Puck Fair”, hvor en vild ged krones til konge. Herefter kan vi på turen mod Glenbeigh nyde den smukke udsigt til halvøen Dingle og Dingle-bugten. Når vi drejer sydover mod byen Waterville, bliver landskabet præget af tørvemoser. På sydsiden af halvøen kommer vi både gennem den smukke by Sneem, der er kendt for sine mangefarvede huse, og bjergene til Molls Gap og Ladies View – to udsigtspunkter med fantastiske udsigter over de berømte søer i Killarney.

Eftermiddagen bruger vi i haven ved det imponerende Muckross House. Dette store gods blev opført i 1843 som beboelse for adelsfamilien Herbert. Især den storslåede have, der skråner ned mod Killarneys søer, er en fornøjelse, og vi bruger en del af eftermiddagen på at slentre rundt mellem de mange rododendronbuske og sirligt anlagte blomsterbede.

(Vi kører cirka 130 km på dagens rute)

Vi kører nordpå til grevskabet Clare og krydser undervejs Shannon-floden fra Tarbert til Killimer. Her kommer vi forbi kystbyen Kilkee og den lille spaby Lisdoonvarna, som i over 150 år har været kendt for den årlige "Matchmaking Festival", hvor man har tradition for at kunne finde sig en mand eller kone. Denne ældgamle kurmageri-tradition lever i bedste velgående netop her i Lisdoonvarna, hvor man i hele september afholder en festival, hvor singler fra hele Irland kommer – om ikke andet for at have en god fest, hvis ikke heldet er med dem i jagten på en ægtemand eller viv.

Vi passerer derefter Ballyvaughan og sætter nu kursen mod Irlands Atlanterhavskyst, hvor vi finder en af Irlands mest spektakulære naturseværdigheder: Moher-klipperne, eller Cliffs of Moher. Stejle klippevægge falder 200 meter lodret ned i Atlanterhavet på en otte kilometer lang strækning. Moher-klippernes skiftende lag af sort skiferler og lys sandsten er et fascinerende syn, og de mange fugle, der yngler på klippesiderne, gør ikke oplevelsen mindre. Når vejret arter sig, kan man fra toppen af klippekanten se hele vejen til de tre små kalkstensøer Aran Islands 20 kilometer ude i Atlanterhavet.

Efter at have oplevet suset i maven ved at kigge ud over de lodrette klippevægge ved Cliffs of Moher fortsætter vi turen nordpå gennem det særprægede landskabsområde The Burren. Burren Nationalpark er et 100 kvadratkilometer stort område med et ejendommeligt landskab af store, flade kalkstenssletter med dybe revner. Stedet beskrives ofte som måneagtigt. Navnet The Burren er afledt af det irske Boireann, der kan oversættes til ”et stenet sted” – et passende navn for denne plantefattige stenørken.

Den engelske statsmand Oliver Cromwells fortrolige håndlanger, Edmund Ludlow, skal have karakteriseret området som ”et så vildt land, at der ikke er vand nok til at drukne en mand, ikke et træ til at hænge ham i og ingen jord til at begrave ham i.” Denne måske lidt makabre udtalelse giver en idé om, hvilket stenet område, der venter os i The Burren. Stedet er et såkaldt karstplateau, som består af kalk, der blev aflejret i kultiden for 350 millioner år siden. Gennem årene har kalken omdannet sig til enorme kalkstensflader, som regn, vind og vejr har bearbejdet til de særeste former. Det særprægede stenlandskab ser umiddelbart goldt og livløst ud, men det rummer faktisk en usædvanlig blanding af planter, hvor middelhavsvækster og alpeblomster står side om side, selv om vi er langt fra både Middelhav og Alper.

Vi kommer frem til den hyggelige by Galway, der ofte omtales som den ”mest irske af alle byer”. Byen charmerer med dens farvestrålende huse, brostensbelagte gader og hyggelige pubber. Her bor vi de næste to nætter tæt på centrum, og vi spiser middag på hotellet. 

(Vi kører cirka 150 km på dagens rute)

Vi begynder dagen med en tur til den smukke Connemara-region. Landskabet består af bjerge og moser gennemskåret af strømmende floder og blanke søer. Ikke meget har ændret sig siden tidernes morgen i Connemaras små landsbyer, hvor det komplet uforståelige gæliske sprog stadig pryder ethvert vejskilt og butiksfacade. Connemara udgøres af en enorm halvø afgrænset af den klippefyldte kystlinje ved Irlands vestkyst og er med sine spredte stengærder og stråtækte hytter landets måske mest romantiske landskab.

Vi besøger Dan O’Haras Hytte, hvor vi får et indtryk af, hvor hårdt livet formede sig for 1800-tallets irske landmænd. Vi får en rundtur på den lille farm og kører derefter en tur ud i den omgivende mose med en traktortrukket vogn. Her på den store, flade mose får vi en demonstration af kunsten at skære tørv. Irerne har i århundreder brugt tørv som brændsel og gør det stadig den dag i dag.

Vi fortsætter vestpå mod universitetsbyen Galway. Vi tager en byrundtur i Galways smalle gader mellem gamle træhuse, fine restauranter og travle irske pubber. Ud over det livlige studenterliv får Galway sit bohemeagtige præg fra de mange kunstnere og musikere, der har bosat sig i den hyggelige by.

Vores tur rundt i Galway begynder på Eyre Square – en flot park omgivet af imponerende 1800-tals-bygninger. Derudover ser vi blandt andet den fine gamle retsbygning, der er en ombygning af et munkekloster fra middelalderen, og Salmon Weir Bridge, hvor stimer af laks hvert forår forcerer Corrib-flodens strømme for at gyde længere oppe ad floden. Vi ser også den bastante katedral, der blev bygget i 1965 og dermed er en af Europas yngste af sin art, og vi ser Den Spanske Bue fra 1500-tallet, hvis oprindelige formål ingen rigtig kender.

Efter en dejlig dag i det fantastiske Connemara, spiser vi middag på hotellet i Galway.

(Vi kører cirka 140 km på dagens rute)

Det er blevet tid til at vende tilbage mod det østlige Irland, og på vejen gør vi et par stop. Første gang bliver ved Clonmacnoise – engang et af Irlands vigtigste munkeklostre. Ud over en smuk, grøn græsmark på bredden af Shannon-floden ligger talrige kirker, tårne, grave og kæmpe stenkors. Klostret blev påbegyndt i 545 e.Kr., og fra stedets årbøger har historikerne fået vigtige informationer om middelalderens politik og religiøse liv.

Intet besøg i Irland er fuldendt uden et besøg på et whiskey-destilleri. Og på vores vej østpå besøger vi naturligvis et af de mange berømte destillerier. Vi hører om maltning af byggen, om hvordan hele processen foregår og hører historier om, hvordan selv englene får deres andel af de mange tusinde liter whiskey, der ligger og venter på at blive tappet i de store lagre. Det hele præsenteret med audiovisuelle hjælpemidler og god gammeldags irsk charme.

Efter nogle timer i whiskeyens tegn er vi klar til at tage det sidste stykke vej mod vores hotel, der ligger nord fra Dublin lufthavn. Her spiser vi vores sidste fælles middag sammen.

(Vi kører cirka 210 km på dagens rute)

Vi spiser vores sidste morgenmåltid i det grønne Irland og kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver hjem til Danmark.