Det nordlige Polen – i krig og fred

Vi flyver til Warszawa og indkvarteres for de næste to nætter, og dykker straks ned i  Polens enestående, rodede historie, der er uløseligt forbundet med de nordtyske stater, Baltikum, Ukraine, Hviderusland, Rusland og Centraleuropa. Der er næppe nogen nationalstat Europa, som tiden har behandle så hårdhændet som Polen, der engang voksede til et kæmperige for kort efter at blive fuldstændig opløst, og optaget i nabolandene. Polens historie er et lærestykke i realpolitik, når man er omgivet af magter, der ikke vil tolerere konkurrence.   

Warszawa er en af de mest moderne hovedstæder i Europa, der trodser den stagnerede europæiske økonomi og fortsætter sin vækst og økonomisk, kulturelle udvikling. Trods fremgang for den reaktionære højre nationalisme har Polens medlemskab af EU, sat ekstra gang i vækst og udvikling.
 
Byen opstod som fugl Fønix af anden verdenskrigs aske, bogstavelig talt bombet tilbage til stenalderen. Seks millioner mennesker blev myrdet heraf halvdelen jøder. Den tidligere ledende, intellektuelle og økonomisk velfunderede jødiske elite blev fuldstændigt udslettet og i dag er der kun omkring 4000 tilbage i landet. Men også ikke-jødiske officerer, læger, ingeniører, akademikere og embedsmænd blev myrdet i et stort antal. Polen blev således genopbygget fra et hidtil uset nulpunkt. 

Warszawa den eneste by i Den Europæiske Union med et naturreservat, Jeziorko Czernikowskie, beliggende i centrum af byen. Warszawa er ikke kun berømt for sin rige historie, men også for sit livlige kulturliv, der i dag omfatter alle genrer som opera, ballet, film, teater og litteratur for slet ikke at tale om spændende restauranter og talrige mikrobryggerier. 

Vi skal på en tur rundt i byen og se de mange seværdigheder som Kongevejen, kongeslottet, kulturpaladset, den gamle by, citadellet, mindesmærket for den jødiske ghetto, universitetet, parkerne og meget mere. Alt ligger på den vestlige bred af Wisla-floden, der deler byen i to. 

Vi spiser middag på hotellet.

Vi starter dagen med byvandring i den gamle bydel, Stare Miasto, der er genopbygget, som den stod før krigen. Der er tydelig tegn fra den sovjetiske indflydelse under kommunismen, men den nye udvikling er ved at få overtaget, og der er i de senere år bygget og moderniseret så meget, at højhuse, moderne etageejendomme, store indkøbscentre dukker op over alt. 

Det er blevet tid til at tage afsked med den polske hovedstad og efter en god lokal frokost sætter vi kursen mod nordøst, hvor dagens mål er middelalderbyen Torun i det østlige Pommern. Torun ligger smukt ved Wisla-floden og har overlevet den grumme polske historie og anden verdenskrig uden skader. Byen som har lidt over 200.000 indbyggere, og har fostret et så stort navn som astronomen Nicolaus Copernicus, som blev født her i 1473.

Thorn, som byen oprindeligt hed på tysk, har udviklet sig og ændret sig siden 1200-tallet, hvor byens nuværende placering blev bestemt efter utallige oversvømmelser fra floden. Den har siden 1525 og frem til 1945 været en del af enten det selvstændige Preussen, kongeriget eller kejserriget.

Torun er meget velbevaret og har det største antal bevarede gotiske bygninger i Polen. Der ses stadig rester af de oprindelige bymure og fæstningsanlæg.

Vi starter dagen med at se nærmere på Torun. Byen spiller en vigtig rolle i den polske historie. Man ved at området har været beboet i mindst 3000 år oprindeligt af slaviske stammer, men i middelalderen kom de såkaldte teutoniske ridder, også kaldet den tyske orden, hertil og opførte den første borg omkring 1231. 

Det lykkes korsridderne at slå Djengis Khans fremstormende mongolske horder ved legnica i 1241, hvilket på den ene side holder Schlesien og Pommeren på tyske hænder (tysktalende), men på den anden side forhindrer at hele Polen løbes over ende. Den tyske orden bliver sidenhen slået i Østpreussen i krigen mellem 1454 og 1466  

I 1569 kom der mere samling på Polen, der i løbet af få år voksede til et enormt udstrakt område bestående af det nuværende Polen, storfyrstedømmet Litauen med Estland og Letland, Hviderusland, og store dele af Ukraine og Rusland. Som konge valgte man den svenske kong Johan d.3 s søn Sigismund 3, Vasa og perioden kendes som ”Vasatiden”. Men de krigeriske svenske konger, som også ville regere Sverige og
kom i talrige krig med denne stormagt og dens allierede og der blev ikke megen fred. I 1610 lykkedes det dog polakkerne at erobre Moskva og indsætte Sigismunds søn Wladyslav som Zar, hvilket russerne vist aldrig sidenhen har glemt. 

I Torun går vi en tur i den UNESCO-beskyttede (verdensarv) gamle bydel og ser bl.a. den gotiske katedral tilegnet Johannes Døberen, Nicolaus Copernicus’ fødehjem, samt markedspladsen med statuen af Copernicus og de mange flotte gotiske bygninger og brostensbelagte gader, samt promenaden langs Wisla floden. 

Efter besøget i Torun fortsætter turen til Gdansk – eller Danzig om man vil. Efter 1918 og frem til 1939 lå Polen syd for Østpreussen, og havde en korridor, der delte Tyskland, ud til det baltiske hav. Torun var polsk, hvorimod Gdansk var en tysk fristad og kendt som hovedstaden i Østpreussen under det tyske navn Danzig.

Undervejs gør vi dog holdt ved Malbork, hvor besøget gælder ridderborgen af samme navn. Et tysk middelalder slot fra 1274 (Den tyske Orden), der minder rigtig meget om de tilsvarende borge i de baltiske lande. Det er imponerende, meget stort og beskyttet med tårne, mure og voldgrav. UNESCO-bevaringsværdig siden 1997. 
  
Vi fortsætter det sidste stykke mod Gdansk, hvor vi spiser en god middag sammen på hotellet.

Gdansk eller Danzig om man vil, var en meget vigtig by i Hansa-tiden, og som provinshovedstad i Preussen. Den gamle del er genopført, da byen stort set blev ødelagt under det sidste krigsår, hvor de russiske styrker drev de tyske tropper på flugt mod vest.

Gdansk har ligesom haft en meget omtumlet tilværelse. Først var byen tysk, så en del af det polsk-litauiske storrige, preussisk, en del af et tyske kejserrige, fristad under Folkeforbundet i mellemkrigsårene, før byen igen blev polsk efter anden verdenskrig. Det siger en hel del om byens vigtighed og dens beliggenhed ved Wisla-flodens udmunding i Det Baltiske Hav. Begge meget vigtige vandveje, hvor store mængder landbrugsprodukter og øvrige kommercielle produkter blev fragtet på. I dag er flodudløbet dog længere mod øst.

I 1795 ophørte Polen reelt med at eksistere. Rusland, Preussen og Østrig tog hver sin del, og Preussen var så småt begyndt at ligne en stormagt. Den tyske Hohenzoller slægt var både kurfyrster af det relativt lille, men ekstremt velhavende Brandenburg og hertuger af Preussen, hvilket reelt var det noget fattigere Østpreussen med Pommeren, Danzig og Litauen. Nu slog de det samme og kaldte sig konger og var reelt den betydeligste tyske stat fra 1806, da det hellige tysk – romersk kejserrige faldt endeligt fra hinanden.  

I dag skal vi se nærmere på den spændende by og vi starter med en rundtur i den gamle by, som blevet genopført, som den så ud før krigen. Vi rundt og ser Kongevejen, havnefronten, rådhuset, Uphagens hus, havnekranen og Mariakirken, 

Vi skal naturligvis også se nærmere på byens moderne historie, når vi besøger Solidaritetsmuseet og det tidligere Lenin-skibsværft, arnestedet for landets omvælt i moderne tid. I 1980erne blev Gdansk kendt for den spirende uro i Polen, inspireret af den uafhængige fagforening Solidaritet, hvor arbejderne under ledelse af Lech Walesa til sidst væltede det kommunistiske Polen. Dette oprør blev siden grundlaget for Murens fald.

Resten af eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Det er blevet tid til at forlade Gdansk og dagens hovedseværdighed er det berømte ingeniørmesterværk Elblag-kanalen, der forbinder Elblag og Ostroda over en strækning på  82 km. Kanalen blev bygget mellem 1848 og 1872 for at forbinde De Masuriske søer med Det Baltiske Hav med det formål at fremme handlen med indkomne skibe fra Østersøen. Ingeniøren, Georg Jakob Steenke, udtænkte en simpel, men genial plan med 2 sluser og 5 slæbesteder, hvor bådene sejler ind på en skinnevogn, der trækkes af kraften fra det faldende vand. Hele systemet funger i bedste velgående og er en fantastisk historie om menneskelig opfindsomhed. 

Efter denne tur på vand og land fortsætter vi mod øst, og spiser frokost undervejs, til Det Masuriske Søområde, hvor overnatningen finder sted i Gizycko. Det er en mindre by, smukt beliggende mellem et par af de store søer. Byen er en af de få, der undgik ødelæggelser under anden verdenskrig, og nyder i dag status som en af de førende feriebyer i Det Masuriske Søområde.
 
Vi spiser middag på hotellet.

I dag skal vi på udflugt i området og vi starter med at besøge Hitlers berygtede Wolfsschanze eller Ulveskansen, som var hans hovedkvarter i mere end 800 dage i årene 1940-45. Det er et enormt bunkeranlæg beliggende i et sumpede område, der gjorder det umuligt at opdage fra luften, Først da russerne marcherede forbi i 1945 blev fæstningen fundet. 40 bygninger til administration, arbejde og beboelse, hvortil kommer 7 massive betonbunkere og yderligere 40 stål-beton bunkere. Der var minefelter overalt, 10 km pigtrådshegn, et hav af antiluftskytskanoner og to flyvepladser i umiddelbar nærhed. Fra den øst-vest gående jernbane blev der anlagt et sidespor til Ulveskansen, hvor materialer, udstyr og personel kunne fragtes frem og tilbage.
 
Det var her i ulveskansen at attentatet mod Hitler den 20. juli 1944 udført af oberst von Stauffenberg, mislykkedes. Hitler forlod stedet i november 1944 for sidste gang og i januar 1945 sprængte tyskerne det i luften i deres retræte fra de fremadrykkende russere. 10 meter tykke betonbunkere forsvinder dog ikke uden videre, så der står en del tilbage. Blot 18 km fra Ulveskansen ligger Mauerwald, endnu et tysk bunkeranlæg, hvor bl.a. Stauffenberg opholdt sig.
 
Efter det spændende besøg i Wolfsschanze skal fortsætter vi til den noget mere fredelige Swieta Lipka. Dette kloster med den prægtige barokkirke er valfartskirke, hvor der efter sigende er foregået flere mirakler. Sagnet siger at en dødsdømt mand på sin sidste nat bad en bøn og Jomfru Maria åbenbarede sig for ham med et stykke træ og en mejsel og bad ham lave en kopi af hende. Fangen, der aldrig havde skåret figurer lavede en fin statuette som fik dommerne til at løslade ham. Statuetten blev anbragt ved et lindetræ, hvorfra den blev flyttet til Ketrzyn flere gange, men hver gang dukkede den igen op ved lindetræet, hvorfor kirken blev opført i taknemmelighed. 

Vi spiser frokost i området inden vi begiver os tilbage mod Gizycko, hvor resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Vi sætter kurs mod øst og Bialowieza nationalpark, som har af noget af det ældste og eneste uberørte urskov i Europa. Dette skovområde har undgået nedfældning, rydning og de generelle menneskelige aktiviteter som præger nutidens skove. 

Her på grænseområdet til Hviderusland ligger denne nationalparkpark med et væld af planter og dyr, hvoriblandt en hel del sjældne og truede dyrearter, som den europæiske bison, los, elge, bjørne, ulve og vildsvin, men de er sjældne og svære at se, så forvent ikke alt for meget. Der er dog et bisonreservat, hvor det er muligt at komme tæt på og se disse prægtige dyr, der blev fredet i 1929. Danmark er med i et bevaringsprojekt og har fået omkring 13 bisonokser, der spankulerer fredeligt omkring i Almindingen å Bornholm. 

Vi tilbringer en god del af dagen i parken og omkring bisonreservatet og håber at heldet er med os, så husk gode travesko og passende tøj til en måske våd dag i naturen. En kikkert er også anbefalet. 

Vi spiser ligeledes en lokal frokost i området, inden vi begiver os mod Polens største nordøstlige by Bialystok, hvor vi skal overnatte. Bialystok er især kendt for byens smukke vægmalerier og mange smukke kirker. Derudover stammer opfinderen af verdenssproget Esperanto Ludwigk Zamenhof fra byen.  

Vi indkvarterer os på vores hotel, hvorefter resten af aftenen er afsat til oplevelser på egen hånd i denne for mange ukendte by.

Turen går tilbage mod Warszawa, men vi kan skal ikke spares for endnu et sort kapitel i historien. Vi skal stoppe ved den frygtelige udryddelseslejr Treblinka, hvor man mener at op mod 800.000 mennesker, langt de fleste polske jøder, måtte lade livet. Lejren åbnede i 1942 og på kun et år myrdedes et enormt antal mennesker. Lejren eksisterer ikke mere, den blev efter et oprør af de internerede i 1943 ryddet og pløjet ned for at fjerne beviserne for eftertiden. Der er et mindesmærke for de mange der måtte lade livet og et dystert museum.

Turen fortsætter til lufthavnen med hjemrejse sidst på dagen. Rejsen i det gamle Preussen og det moderne Polen har forhåbentligt givet en ide om Polen og Østersøregionens brogede historie, selv om den ikke er så nem at komme til bunds i.