Oplev den engelske og franske civilisation indrammet af det østlige Canadas betagende natur omkring Montreal og Toronto og den mægtige Saint Lawrence-flod
Forestil dig pittoreske engelske kvarterer blandet med amerikansk glas og stål midt i noget af verdens smukkeste natur med bjerge og enorme søer, som er omgivet af mægtige nåleskove. Velkommen til Canada!
Albatros’ eventyr gennem det østlige Canada går til den særprægede franske kultur i Montreal med domkirken Notre Dame, hvor bjerget Mount Royal knejser i baggrunden. Du har også mulighed for at komme på opdagelse i den smukke hovedstad Ottawa og indsnuse den kosmopolitiske stemning i Canadas største by, metropolen Toronto. Du får selvfølgelig også chancen for at komme med på en sejltur i skærgården Thousand Islands og på besøg ved de enorme vandfald, Niagara Falls.
-
Type Rundrejse
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Ja
-
Vaccination Nej
-
Valuta Canadisk dollar
- Dag 1
- Afrejse fra Danmark, ankomst til Montreal
- Dag 2
- Byrundtur i Montreal bl.a. med besøg i domkirken Notre Dame og i den gamle bydel
- Dag 3
- Montreal. Mulighed for dagsudflugt til Canadas hovedstad, Ottawa, inkl. besøg ved parlamentsbygningerne og på Canadian Museum of History
- Dag 4
- Montreal. Dagen på egen hånd eller til oplevelser med rejselederen
- Dag 5
- Montreal - Toronto. Mulighed for sejltur ved Thousand Islands (ca. 550 km)
- Dag 6
- Toronto. Mulig for udflugt til Niagara Falls og sejlads til vandfaldene.
- Dag 7
- Toronto. Byrundtur til fods med bl.a. universitetet og rådhuset
- Dag 8
- Toronto. Tid til shopping eller oplevelser med rejselederen
- Dag 9–10
- Toronto. Hjemrejse og ankomst til Danmark
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Vi flyver fra Danmark og ankommer til Montreals internationale lufthavn Pierre-Elliott-Trudeau, som er opkaldt efter den canadiske premierminister (1968-1979 og 1980-1984). Det var under hans ledelse, at Canada opnåede konstitutionel uafhængighed fra det britiske parlament og lavede en ny canadisk forfatning.
Efter ankomsten køres til hotellet, hvor det er muligt at hvile ud efter rejsen, inden vi for alvor tager fat på oplevelserne.
Overnatning i Montreal.
Montreal er den største by i den fransktalende del af Canada, og byen med de mest markante europæiske træk. De historiske gader i den gamle bydel, Vieux-Montréal, minder til forveksling om centrum i en fransk provinsby. Engelsk og især fransk dominerer, men spædes grundigt op med skotsk, kinesisk, haitiansk, arabisk, jødisk, italiensk, portugisisk, filippinsk og græsk fra de indvandrere, der gennem de sidste par hundrede år har søgt tilflugt og lykken i Canada.
De fleste indbyggere har fransk som modersmål, og det franske tales i en helt særlig form eller dialekt, som de fleste i Frankrig vil betegne som arkaisk, forældet og provinsielt. Mange québécois, som indbyggerne i provinsen Quebec kaldes, har længe ønsket at gøre Québec til en selvstændig, uafhængig stat og ser det som den eneste måde, hvorpå man kan bevare den franske kultur midt i det engelske hav. Debatten har raset i årtier, og den er stadig et af de mest dominerende samtaleemner i canadisk politik.
Vi nyder bjerget Mount Royal, som knejser over byen og kommer også forbi det olympiske stadion, hvor Canada i 1976 var vært for sommer-OL. Og så skal vi naturligvis gå en tur i den gamle bydel.
Byrundturen slutter med en af de allerstørste seværdigheder, domkirken Notre Dame. Der er få kirker i Nordamerika, der er så ærefrygtindgydende som Notre-Dame. Den nygotiske kirke, som stod færdig i sin nuværende form i 1829, synes nærmest at være tegnet, så man gisper, fra man ser de 70 meter høje tvillingtårne, til man træder ind ad hovedindgangen og ser de titusinder af stjerner i 24-karat guld på den blå loftshvælving.
Den 12 tons tunge kirkeklokke er den største i Nordamerika, og orglet har hele 7.000 piber. Kirken er så overvældende, at man kan begå den fejl at overse de smukke mosaikvinduer og sidealtrene, som er dedikeret til blandt andet Sainte Marguerite d'Youville og Canadas første indfødte helgen, Sainte Marguerite Bourgeoys, der viede sit liv til undervisning af fattige børn, og en gruppe franske præster fra Paris, som blev martyrer under den franske revolution.
Overnatning i Montreal.
I dag har du mulighed for at komme med på udflugt til Canadas lille hovedstad, Ottawa, der som modstykke til Toronto kunne kaldes lille London, med sit fremtrædende engelske præg. Byen ligger ved floden Ottawa, der deler provinserne Ontario og Quebec. Navnet stammer fra det indianske ord odawa, der betyder handel og refererer til stedets formentlige urgamle position som mødested for handlende stammer og senere handel med pelsjægere. Det lave land afvandes af store floder, men var tidligere en enorm indsø indtil for omkring 10.000 år siden. Efterhånden som isen fra sidste istid smeltede, vandrede Amerikas første indbyggere ind og slog sig ned for omkring 6.500 år siden. I dag vidner talrige arkæologiske genstande som pilespidser og potteskår om stedets lange historie.
Vi skal på rundtur i Canadas smukke hovedstad. På toppen af Parliament Hill ligger Ottawas enestående nygotiske regeringsbygninger med udsigt ud over Ottawa-floden. Omkring parlamentet ligger talrige velholdte victorianske huse. Parlamentsbygningerne, hvis mure er opført i store sandstensblokke, har stejle kobbertage og imponerende tårne. Grundstenen til bygningerne blev lagt i 1860 af den daværende prins Albert Edward (senere kong Edward 7.), og stod færdig i 1867, hvor det konstituerende møde i parlamentet for The Dominion of Canada blev afholdt. Dermed opnåede Canada udstrakt selvstyre under det britiske imperium.
Når man træder ind gennem hovedporten på Wellington Street og nærmer sig det centrale tårn, Peace Tower, passeres den evige flamme, Centennial Flame, som blev tændt af daværende premierminister Lester B. Pearson nytårsaften 1966 for at markere starten på Canadas 100. jubilæumsår.
Med lidt held møder vi Royal Canadian Mounted Police, som i daglig tale kaldes The Mounties, med de karakteristiske postkasserøde jakker, sorte ridebukser med en gul stribe ned langs siden og en bredskygget hat eller fx en turban, hvis deres religion eller kultur foreskriver det. Ofte ses de til hest. De er venlige, og de elsker at blive fotograferet!
Vi skal også besøge Canadas Museum of History, der huser en imponerende samling af historiske artefakter fra oldtiden frem til i dag. Her er også en særlig afdeling dedikeret til Canadas oprindelige folk, og så byder den store hall på en lang række prægtige totempæle.
Efter museumsbesøget kører vi tilbage til Montreal.
Overnatning i Montreal.
(Dagen udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris, men kan bestilles og betales hjemmefra senest 35 dage før afrejse).
Efter det interessante besøg i Montreal og den fransktalende del af Canada sætter vi kursen mod sydvest og Toronto. Den første halvdel af strækningen kører vi langs St. Lawrence-floden, hvor den udgør grænsen til USA.
Ca. halvvejs gør vi holdt ved porten til Thousand Islands (De Tusind Øer), som altså er andet end salatdressing. Vi kommer ikke for dressingen, men for det store naturområde i den sydlige ende af St. Lawrence-floden, hvor øerne er skåret ud af granitformationer, som blev efterladt af istidens gletsjere for ca. 10.000 år siden. Denne skærgårds skønhed har gennem århundreder betaget alle forbipasserende, og man forstår umiddelbart iroquois-indianerne legende om øernes tilblivelse. Det fortælles nemlig, at øerne er ”spildte blomster fra skabelsens kurv”. De tidlige franske opdagelsesrejsende var lige så betaget af øerne og gav dem deres nuværende navn.
Det nøjagtige antal øer afhænger af hvem, der tæller, men alle synes at være enige om, at det er langt over 1.000 – ja, faktisk er 1.800 eller deromkring mere sandsynligt.
Og salatdressingen? Jo, den er såmænd opfundet her. En turistguide ved navn George LaLonde fandt på den og serverede den for lystfiskere på sine fisketure, når de nød friskfanget aftensmad på bredden efter en lang dag med fiskeri. Dressingen kom på menukortet på det hotel, der i dag hedder ”Thousand Islands Inn”, og opskriften havnede i hænderne på ejeren af New Yorks Waldorf Astoria-hotel. Man kan stadig få fingrene i den oprindelige Thousand Island-dressing, hvis man er heldig, men der produceres kun 5.000 flasker om året, så chancerne er små.
For gæster med udflugtspakke er der her inkluderet en bådtur igennem skærgården med de tusinde øer (carighed ca. 1,5 timer). For ca. 100 år siden tiltrak dette ”Den Nye Verdens Venedig” enhver, der betød noget i de nærliggende nordamerikanske storbyer New York, Montreal, Toronto og Boston.
Den industrielle revolutions millionærer rejste nordpå i private togvogne og blev hentet i private vandtaxaer og sejlet til glamourøse hoteller eller til den ø, de nu engang ejede. De store hoteller er dog brændt ned for længe siden, og i deres sted står små boutique-hoteller. De få palæer, der endnu står tilbage, er som regel private ejendomme. Vi oplever den skønhed, som både iroquois-indianerne, de franske opdagelsesrejsende og industrimillionærerne oplevede
Gæster, der ikke har tilkøbt udflugtspakken har mulighed for at tilbringe pausen med en spadseretur, på en cafe eller med at kigge på butiksvinduer og spise lidt frokost. Gæster med udflugtspakke vil have mulighed for at køre sig lidt frokost efter sejlturen.
(Sejlturen er ikke inkluderet i rejsens pris, men kan bestilles og betales hjemmefra senest 35 dage før afrejse).
Herefter fortsætter vi videre til Toronto, hvor vi overnatter.
Har du tilkøbt dagens udflugt, kører vi i dag til de storslåede vandfald ved Niagara Falls, som er navnet på to byer, én i USA og én i Canada, og på tre enorme vandfald, der adskiller de to byer. De tre fald, American Falls, Bridal Veil Falls samt Horseshoe Falls er i al deres vælde ubeskriveligt smukke.
Vi skal bl.a. på en sejltur helt tæt på de tre vandfald – men forvent en våd omgang, når de enorme vandmasser plasker ned! (Regnslag udleveres).
(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris, men kan bestilles og betales hjemmefra senest 35 dage før afrejse).
Toronto kan med sin flotte skyline med nogen ret kaldes Canadas Manhattan, men er dog endnu nyere, flottere og renere. Dagen byder på en byrundtur til blandt andet universitetet og rådhuset, hvorefter der er tid på egen hånd til shopping, fotografering eller blot at slentre gennem den smukke, moderne by, der har vokset sig stor og mægtig siden kolonitiden. I lighed med ”The Big Apple” er Toronto en smeltedigel af alle verdens kulturer og indvandrere med store befolkningsgrupper fra Kina og Indien og såmænd også skandinaver. Resultatet er en levende by, der i høj grad har formået at profilere sig selv på den internationale kunstneriske og kulturelle scene.
Toronto voksede med stormskridt i bl.a. den victorianske æra, hvorfor der er mange fantastiske bygninger fra den tid, fx University of Toronto og det gamle rådhus. I det 20. århundrede blev utallige bygninger blev revet ned og erstattet af beton, men selv om Toronto har sin andel af ligegyldige bygninger, så er her alligevel gotisk-inspireret arkitektur nok til, at byen i talrige film fremstår som en overbevisende stedfortræder for New York.
CN Tower var længe verdens højeste bygning, indtil det blev overhalet af Burj al-Arab i Dubai. Vi kører op til observationsdækket cirka 330 meter over jorden og kan nyde en spektakulær udsigt i 360 graders panoramaperspektiv. Herunder ses byens enorme baseballstadion, Sky Dome, med det berømte aftagelige tag. Her holder hjemmeholdet Toronto Blue Jays til. Tårnet er ikke en del af dagens udflugt, men hvis der er stemning for det, arrangerer rejselederen gerne en tur til tårnet (transport og entréer ikke inkluderet i rejsens pris).
Udflugtspakke
Pakken skal bestilles hjemmefra senest 35 dage inden afrejse
- Heldagsudflugt til Ottawa
- Sejltur ved Thousand Islands
- Besøg ved Niagara Falls og sejltur ved vandfaldene
Samlet pris for de udflugterne i pakken: kr. 1.498,- per person
Prisinformation
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Fly København – Montreal og Toronto til København
- Udflugter og transport jf. program
- Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
- Morgenmad dagligt
- Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris.
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring.
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkepenge, beregn cirka 40-50 CAD pr. person
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Medbring gerne
I Canada kan der, uanset årstid, være køligt, så det er en god idé at pakke varmt tøj til dagene i bjergene. Medbring også gode sko, du kan vandre i.
Deltagerantal
Mere om Canada
Her kan du få mere at vide om Canada: www.albatros-travel.dk/destinationer/nordamerika/canada
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.
Før afrejse
eTA - indrejsetilladelse til Canada
Kommer du med fly til Canada, skal du senest 72 timer før afrejse søge om indrejsetilladelse på https://onlineservices-servicesenligne.cic.gc.ca/eta/welcome;jsessionid=ED37F7D9C8D5F81953006AB14B6382F2
Her får du en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer, som du skal printe eller skrive ned og medbringe på rejsen, da lufthavnsmyndigheder i Danmark og Canada kan kræve at se det. Det koster et mindre beløb – $7 CAD – som betales med kreditkort. Godkendelsen gælder i 5 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 5 år.
Hvis du rejser sammen med børn, som ikke er dine egne, eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, skal du ud over eTA-tilladelsen have en særlig tilladelse. Se mere på http://www.cic.gc.ca/english/visit/minors.asp
Hånden på hjertet
Turen er arrangeret for at få så mange oplevelser både på land og i by som muligt. Det betyder, at der visse dage skal køres længere strækninger – nogle gange op til 550 km. Vi stopper flere gange undervejs og nyder sceneriet, og det er både spændende og anderledes at opleve Canada ”on the road”.
Den nordamerikanske morgenmadskultur er forholdsvis simpel, sammenlignet med den skandinaviske. Morgenmaden på de fleste standardhoteller i Canada er den såkaldte ”continental breakfast”, hvilket typisk indebærer kaffe/te, juice og toastbrød med smør og marmelade. Det er ikke unormalt, at man på hoteller i Canada kun har papservice ved morgenmaden, da mange bruger den som en ”to go”-løsning på farten.
Standardstørrelsen på dobbeltsenge på canadiske hoteller er normalt ca. 190 cm x ca. 140 cm. Ønskes to enkeltsenge (normalt ca. 190 cm x ca. 80 cm) skal dette oplyses ved bestilling af rejsen.
Den nordamerikanske drikkepengekultur kan især af os fra Skandinavien opleves som et irritationsmoment. For at du som rejsende besværes mindst muligt, vil rejselederen oftest tilbyde at påtage sig indsamling af drikkepenge for hele gruppen, fordelt på de planlagte programpunkter. Du kan læse mere om drikkepenge og Albatros’ holdning her: www.albatros-travel.dk/praktisk/er-drikkepenge-inkluderet-i-rejsens-pris
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.