Det Sydlige Bøhmen og Prag

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Opdag det sydlige Bøhmen med UNESCO-fredede Český Krumlov og historiske České Budějovice. Afslut med det imponerende Konopiště Slot og Den Gyldne Stad, Prag

Rejsen begynder i det sydlige Bøhmen, der byder på smukke landskaber og historiske byer. Vi bor i regionens største by, České Budějovice, der udover at være berømt for sin øl, også tiltrækker med historie og arkitektur. Vi ser nærmere på byens seværdigheder og besøger det berømte Budweiser Budvar-bryggeri, hvor vi får en rundvisning og kommer helt ned i hjertet af bryggeriet. 

Vi besøger naturligvis også den charmerende Unesco-fredede by, Český Krumlov, der imponerer med Tjekkiets næststørste slot og et historisk centrum, hvor arkitekturen er forblevet intakt gennem århundreder.

Rejsen afsluttes i Den Gyldne Stad, Prag, og på vejen dertil besøger vi det smukke slot Konopiště, der engang husede Østrig-Ungarns ærkehertug Franz Ferdinand og hans familie, inden han og hans kone blev myrdet. På en rundvisning får vi et autentisk indblik i familiens liv på slottet. I Prag bliver vi ledt fra det ene århundrede til det andet på en byvandring gennem byens brostensbelagte gader. Vi passerer Wenzelpladsen og torvet i Den Gamle By, der byder på pastelfarvede bygninger og en rig historie.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Tjekkiske Koruna

Dagsprogram 5 dage
Dag 1
København – Prag. České Budějovice
Dag 2
Byrundtur i České Budějovice. Besøg på Budweiser-Budvar bryggeriet
Dag 3
UNESCO-byen Český Krumlov. Middag i České Budějovice
Dag 4
Besøg på slottet Konopiště. Ankomst og byrundtur i Prag
Dag 5
Tid på egen hånd i Prag. Hjemrejse

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Prag. České Budějovice
Samsonfontænen i České Budějovice

Vi flyver fra København til Prag. Fra lufthavnen kører vi mod České Budějovice, den største by i det sydlige Bøhmen. På vej hertil gør vi stop i middelalderbyen Tábor, hvor der bliver tid til at spise frokost og spadsere i byen.

Efter et stop i Tábor, sætter vi igen kursen mod České Budějovice.
České Budějovice er den største by og hovedstad i det sydlige Bøhmen. Gennem byen løber Tjekkiets største flod Vltava, og i det historiske centrum findes bemærkelsesværdige bygninger i renæssance og gotisk stil. Udover den fine arkitektur, er byen berømt for sin øl, Budweiser, som er opkaldt efter byens tyske navn: Budweis. Besøger man České Budějovice er det et must at smage den berømte øl.

Vi bor på Spa hotel Vita, et atmosfærefyldt hotel beliggende kun 500 m fra den gamle bydel og ca. et kvarters gang fra bytorvet Přemysla Otakara II. Da de fleste har været tidligt oppe, og det allerede har været en lang dag, har vi valgt at spise vores middag på hotellet den første aften.

(Dagens kørsel 178 km, køretid ca. 2,5 t.) 

Dag 2
Byrundtur i České Budějovice. Besøg på Budweiser-Budvar bryggeriet
Tjekkisk øl siges at være det bedste i verden

Efter morgenmaden tager vi på byrundtur i České Budějovice. Vi starter med at udforske byens enorme bytorv, en af Centraleuropas største pladser, som er opkaldt efter byens grundlægger, kong Přemysl Otakar II (1253-1278). Bygninger, som er bevaret i den flotte renæssance og gotiske stil, danner ramme om bytorvet, og i midten af det store torv finder man Samsonfontænen. Vi hører om dens tidligere funktion samt fortællinger om torvets mest betydningsfulde bygninger som Vcela-paladset og rådhuset.

På turen kommer vi også forbi en af byens mere dominerede bygninger, Det Sorte Tårn, som er et 72 meter højt gotisk tårn, som også er kendt som byens vartegn. Tårnet stammer fra 1500-tallet, og man kan se det fra næsten overalt i byen. Det vigtigste formål med tårnet var at beskytte byen mod fjender og ildebrande ved at holde udkig fra tårnet og give signal i tilfælde af fare. I dag nydes den smukke udsigt i tårnet af byens indbyggere og besøgende.

Få skridt væk fra tårnet ser vi Skt. Nicholas-katedralen fra 1200-tallet. Katedralen, som oprindeligt er opført i romansk stil, blev senere ombygget i gotisk stil. Efter en ødelæggende ildebrand i 1641 blev den genopført i i tidens bastante barokstil. 

Efter byrundturen sætter vi fokus på noget af det som České Budějovice og Tjekkiet generelt er verdensberømt for, nemlig øl. Landet har næsten 500 forskellige slags øl, som er produceret på ca. 110 små og store bryggerier rundt om i landet. Kun få år efter at České Budějovice blev grundlagt, fik man af kongen tilladelse til at brygge øl i byen, hvilket man altså har gjort siden 1200-tallet. Byen er specielt kendt for sin produktion af den verdensberømte Budweiser Budvar, som i øvrigt har en beskyttet status, der gør, at øllen kun må produceres i České Budějovice. Vi skal naturligvis besøge det kendte Budweiser Budvar bryggeri, hvor den berømte øl produceres efter stolte ølbrygningstraditioner helt tilbage fra 1200-tallet. Budweiser betragtes som bryggeriets signaturprodukt og landets stolthed. Vi får en rundvisning efterfulgt af frokost i bryggeriets moderne ølstue.
Middag er på egen hånd.

Dag 3
UNESCO-byen Český Krumlov. Middag i České Budějovice
Cesky Krumlov med Zamek-slottet

I dag besøger vi den smukke by Český Krumlov, som for mange anses for at være Sydbøhmens lille perle. I 1992 blev Český Krumlov optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og går man en tur i byen, er det tydeligt at se hvorfor. Alene byens historiske centrum er et godt eksempel, da man her har bevaret den historiske arkitektur. I byen finder man mange fine bygninger opført i gotisk, renæssance og barokstil.

Hævet over byen finder man Tjekkiets næststørste slot, kun overgået af Hradcany-slottet i Prag. Fra slottet, hvis ældste dele går tilbage til 1200-tallet, har man en imponerende udsigt over byen, og man kan lige så fint se, hvordan floden Vltava, måske bedre kendt under det tyske navn Moldau, snor sig rundt om byen. Floden er med til at underbygge byens særpræg samtidig med, at den fremhæver slottets dominerende rolle.

Vi starter vores besøg med en byrundtur, og her kommer vi blandt andet gennem gården på slottet. Har man lyst til at udforske slottet yderligere, bliver der tid til at gøre det på egen hånd efter byrundturen. Vi kommer også forbi en anden arkitektonisk attraktion, den gotiske St. Vitus kirke fra 1400-tallet, udsmykket med fresker fra samme periode.

Efter byrundturen er der tid på egen hånd til at udforske mere af byen.

Aftenen er vores sidste i České Budějovice, og vi spiser middag sammen på en hyggelig restaurant, ikke langt fra hotellet. 

Dag 4
Besøg på slottet Konopiště. Ankomst og byrundtur i Prag
Det smukke slot Konopiště

Efter morgenmad checker vi ud af hotellet og kører til slottet Konopiště, som engang husede Østrig-Ungarns ærkehertug Franz Ferdinand og hans familie. I juni 1914 blev Franz Ferdinand og hans hustru Sofie myrdet i Sarajevo af den serbiske nationalist Gavrilo Pincip. Hændelsen medvirkede som bekendt til at udløse 1. verdenskrig.

På slottet får vi et autentisk indblik i livet hos Franz Ferdinand og hans familie, da man har valgt at bevare slottet stort set som det så ud dengang, det var beboet af familien. Vi får en rundvisning på slottet, hvor vi blandt andet får lov at se de private værelser, som står i flot barokstil, et moderne badeværelse anno 1910, og en lang og overvældende jagtgang med et utal af trofæer. Franz Ferdinand var en passioneret jæger, og i løbet af sit liv nedlagde han næsten 275.000 dyr! Adskillige jagttrofæer er udstillet forskellige steder på slottet. Efter rundvisningen spiser vi frokost i den hyggelige slotsrestaurant.

Efter besøget på Konopiště, kører vi til vores hotel i Prag. Her bor vi på B&B Prague City, et moderne hotel beliggende tæt på centrum. Efter vi er blevet indlogeret på hotellet kører vi til centrum, da vi nu skal opleve Tjekkiets hyggelige hovedstad, Prag. Byen, som i dag har ca. 1,2 mill. indbyggere, har en lang og omskiftelig historie. Kultur, kunst og arkitektur blomstrede her i århundreder. I Prag startede reformationen med Jan Hus i 1400-tallets begyndelse. Den berømte danske astronom Tycho Brahe havde sin gang i byen i slutningen af 1500-tallet og digteren Franz Kafka boede her i begyndelsen af 1900-tallet.

Vi tager på byrundtur gennem byens brostensbelagte gader, som leder os fra det ene århundrede til det andet. På turen passerer vi Wenzelpladsen, en 750 meter lang boulevard med utallige shoppingmuligheder og hyggelige restauranter. Pladsen bruges ofte som samlingspunkt for nationale festligheder og demonstrationer. Vi går videre til torvet i Den Gamle By og lader os imponere af de smukke pastelfarvede bygninger og torvets rige historie, som går helt tilbage til 1000-tallet. Fra torvet har man udsyn til Týn-kirken, hvor Tycho Brahe blev begravet i 1601. Vi passerer den mægtige kirke, det jødiske kvarter og Krudttårnet, som blev påbegyndt i 1475.
Efter byrundturen er aftenen på egen hånd. I centrum af Prag er man omringet af hyggelige ølstuer og restauranter, og der er rig mulighed for at nyde en god middag og evt. smage på mere af landets berømte øl. Man kan også bevæge sig ned til Vlatavas (Moldaus) bred og nyde en god middag på en af de stemningsfulde restauranter med udsigt til floden.

(Dagens kørsel 160 km, køretid ca. 2,15 t.) 

Dag 5
Tid på egen hånd i Prag. Hjemrejse
Torvet i Den Gamle By

I dag er der tid til at opleve mere af Prag på egen hånd. Det er muligt at nå centrum til fods, men vil man spare på kræfterne, ligger stationen Florenc 500 meter fra hotellet, og herfra kan man let komme rundt til Prags seværdigheder med sporvogn eller metro.

Man kan for eksempel besøge det majestætiske borgkompleks, Hradcany, hvis historie går helt tilbage til ca. 870. I mere end tusind år har den været et vigtigt symbol for folket og dets ledere, og i dag er der kontor og repræsentationslokaler for Tjekkiets præsident. Borgen er enorm og pompøs, og gemmer på historiske paladser, kirker, klostre og kapeller. En vigtig begivenhed på borgen fandt sted i 1618, da den katolske kejsers statholdere blev smidt ud af vinduet af protestanterne. Det blev starten på Trediveårskrigen.

På borgområdet finder man blandt andet den imponerende St. Vitus-katedral, som opbevarer de tjekkiske kronjuveler og er sæde for Prags ærkebiskop. Konstruktionen af katedralen blev påbegyndt i 1344 af kejser Karl IV, og katedralen har imponerende dimensioner.

Oppe fra borgen kan man vælge at gå tilbage mod centrum gennem den hyggelige og charmerende bydel Mala Strana (Den lille side), som ender ved Prags mest berømte bro, Karlsbroen.

Senere bliver vi hentet på hotellet, hvorfra vi kører til lufthavnen og flyver hjem.

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Dansktalende lokalguide
  • Fly København – Prag
  • Udflugter jf. program
  • Indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse
  • Halvpension
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Personlige fornødenheder
  • Personlige drikkepenge. F.eks. til chauffør
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Hotel

I České Budějovice bor vi på Spa hotel Vita, et atmosfærefuldt hotel beliggende kun 500 meter fra den gamle bydel og ca. 15 min gang fra bytorvet Přemysla Otakara II. Værelserne er indrettet i hyggelige og varme toner og er udstyret med føntørrer, telefon, tv, sikkerhedsboks og trådløs internetforbindelse. Badeværelset er indrettet med bruser i badekar.
 

Bagage

Man må medbringe 1 stk. bagage per person. Max. 20 kg + håndbagage (håndbagage: Maks. vægt 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimum udgøre 118 cm totalt længde x bredde x højde = 55 cm x 40 cm x 23 cm.

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Klima og påklædning

I foråret og efteråret kan det være køligt morgen og aften, og regnbyger kan forekomme. Medbring derfor en trøje og en jakke. Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture, da vi på turen vandrer en del gennem byens gader.
 

Mere om Tjekkiet

Her kan du få mere at vide om Tjekkiet: https://www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/tjekkiet

Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser