Det Vilde Vesten

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Kom eventyret i møde. Mød Navajo-indianere, guldgravere og nybyggere i ånden i USA’s storslåede naturparker

Billederne af hårdt prøvede nybyggere med deres jordiske gods surret fast til spinkle vogne på vej over prærien mod drømmelandet illustrerer denne rejse til Det Vilde Vesten. Vi besøger eventyrlige naturparker og fantastiske byer i staterne Californien, Arizona, Utah og Nevada. Her tager vi på opdagelse i USA’s ypperste naturparker Yosemite, Death Valley, Bryce Canyon, Monument Valley, Antelope Canyon, Valley of Fire og Grand Canyon. Storbystemning får vi Los Angeles, kasinobyen Las Vegas og San Francisco inkl. besøg på det berømte fængsel Alcatraz. Undervejs kører vi ad den ikoniske Route 66, besøger Getty Museum og ser Hoover-dæmningen indefra. Vi har gjort os særligt umage med denne rejse, som er udviklet over 15 år, og rute, distancer og hoteller er tilpasset til vores gæsters store tilfredshed. Du har mulighed for at forlænge rejsen med 3 nætter i Los Angeles.
Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Nej

  • Valuta Amerikanske dollars

Dagsprogram
Dag 1 Billund – Los Angeles
Dag 2 Los Angeles – Calico – Laughlin
Dag 3 Laughlin, Route 66 og Grand Canyon
Dag 4 Tuba City, Monument Valley, Horseshoe Bend, Lake Powell og Page
Dag 5 Page, Antelope Canyon og Bryce Nationalpark
Dag 6 Bryce Canyon – Valley of Fire – Las Vegas by Night
Dag 7 Las Vegas. Hoover-dæmningen og tid på egen hånd. Mulighed for aftenarrangement med Las Vegas-show og middag
Dag 8 Death Valley og Tulare
Dag 9 Tulare – Yosemite Nationalpark – Modesto
Dag 10 Til San Francisco. Byrundtur, Golden Gate Bridge og Twin Peaks
Dag 11 San Francisco. Alcatraz, Fisherman's Wharf og tid på egen hånd
Dag 12 San Francisco – 17-Mile Drive - Monterey – Carmel – Santa Maria
Dag 13 Santa Maria – Solvang – Santa Barbara – Getty Center/Villa i Los Angeles
Dag 14 Afrejse fra Los Angeles
Dag 15 Ankomst til Billund

Hoteller

Vores hoteller

Her kan du se de hoteller, som vores gæster på rundrejsen oftest bor på. Vær venligst opmærksom på, at hotelændringer kan forekomme. I så fald vil hotellet være af tilsvarende eller højere standard.

Quality Inn Navaho Nation

  • 80 værelser
  • Gratis WiFi
  • Kabel-tv
  • Døgnåbent fitnesscenter

Dette hotel ligger i Tuba City, kun 0,1 km fra Tuba City Trading Post og 2,4 km fra Explore Navajo Interactive Museum. Hotellet har en restaurant, et døgnåbent fitnesscenter og kaffe/te på fællesarealer. Der er gratis Wi-Fi på fællesarealerne og en døgnåben reception. Alle 80 værelser har gratis Wi-Fi, roomservice (mod betaling) og fladskærms-tv. Desuden er der kaffemaskine og hårtørrer på værelserne.

Du kan læse mere om hotellet på: http://qualityinn-navajotubacity.h-rez.com/ 

Quality Inn Lake Powell - Page

  • Aircondition
  • Mikrobølgeovn
  • Køleskab
  • Kabel-tv

Dette hotel er placeret i hjertet af Page og ligger blot 500 meter fra Powell Museum og 1,5 km fra Golliard Park. På hotellet er der en restaurant, en bar/lounge og en udendørs swimmingpool. Alle 130 værelser og fællesområder har gratis wi-fi.

Du kan læse mere om hotellet på https://www.choicehotels.com/arizona/page/quality-inn-hotels/az214

Ruby's Inn

  • Strygejern og strygebræt
  • Kabel-tv
  • Aircondition
  • Hårtørrer

Dette hotel ligger kun 1,6 km fra Bryce Canyon Nationalpark. Hotellet er holdt i en stil, der vækker mindelser om en bjælkehytte i Det Vilde Vesten – dog med faciliteter, som hører et turistklassehotel i vore dage til. Her er swimmingpool indendørs og udendørs (når vejret tillader det), restaurant på området og gratis wi-fi. 

Du kan læse mere om hotellet på https://www.rubysinn.com/  

Harrah's

  • Aircondition
  • Hårtørrer
  • TV
  • To swimmingpools

Hotellet ligger et stenkast fra Coloradofloden i den lille by Laughlin. Det er et hotel med tilhørende kasino og her er restauranter og to swimmingpools i forbindelse med hotellet. Der er ca. 1 km gang til øvrige restauranter, men det er som sagt muligt at spise middag langt tættere på værelset. Desuden er der mulighed for at bestille room service.

Du kan læse mere om hotellet på https://www.caesars.com/harrahs-laughlin 

Studio Inn Downey

  • Fladskærms-tv med kabel-tv
  • Gratis wi-fi
  • Aircondition
  • Mulighed for at lave kaffe/te
  • Hårtørrer

Dette hotel ligger i bydelen Downey, som er en del af det enorme Los Angeles metropolområde. Kun få skridt fra hotellet ligger Columbia Memorial Space Center. Der er restauranter og cafeer i gåafstand, gratis wi-fi og udendørs swimmingpool.

Du kan læse mere om hotellet på http://studioinndowney.com/

Harrah’s Las Vegas

  • Kasino
  • Aircondition
  • TV
  • Hårtørrer

Dette hotel og kasino i Las Vegas ligger på den berømte strip. Hotellet har en spaafdeling med fuld service, live aftenunderholdning og en sæsonbestemt swimming pool i olympiske mål. Las Vegas’ Harrah’s har seks restauranter, bl.a. Ruth’s Chris Steak House og Toby Keith’s Bar & Grill. Hotellets kasino byder på spilleborde og enarmede tyveknægte i bedste Las Vegas-stil.

Du kan læse mere om hotellet på https://www.caesars.com/harrahs-las-vegas  

Best Western Palm Court Inn Modesto

  • Aircondition
  • Premium-tv
  • Mulighed for at lave kaffe/te
  • Køleskab

Her er udendørs pool, spa, boblebad og fitnessrum, og værelserne er udstyret med tv, sikkerhedsboks og gratis trådløst internet. Om morgenen kan vi nyde hotellets morgenmadsbuffet. Alle 113 værelser er røgfri.

Du kan læse mere om hotellet på www.bestwestern.dk/hotels/best-western-palm-court-inn-modesto-5703 

Historic Santa Maria Inn

  • Aircondition
  • Muligheder for at lave kaffe/te
  • Hårtørrer
  • Strygejern og strygebræt

Santa Maria Inn blev bygget i 1917, hvilket er med til at give hotellet en vis historisk charme. Receptionen og lobbyen emmer af hjemlig hygge med bl.a. et nostalgisk ildsted. Der er gratis wi-fi på hotellet, udendørs svimmingpool og fitnesscenter. Hotellets 164 værelser er fordelt på 6 etager.

Du kan læse mere om hotellet på http://www.santamariainn.com/ 

Crown Plaza Redondo Beach

  • Gratis wi-fi
  • Fladskærms-TV
  • Hårtørrer
  • Strygejern og strygebræt
  • Kaffe/te faciliteter
  • Badeartikler
  • Mini-køleskab
  • Safety boks

Crowne Plaza ligger mellem King Harbour Marina og Redondo Beach Pier kun et stenkast fra Stillehavet. Her er kun få skridt til nogle af områdets bedste strande, hvor bølgerne brydes og solnedgangene er lige til et postkort. Der er kun ca. 2 km til det pulserende Hermosa Beach og ca. 4 km til Manhatten Beach, som begge byder på restauranter og et livligt strandliv.

I gåafstand fra Crown Plaza finder du restauranter, barer og kaffebarer. Det samme gælder for både Hermosa og Manhatten Beach.

Du kan læse mere om hotellet på http://www.cpredondobeachhotel.com/

Billeder

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
19.998,–
København
20.998,–
Billund
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
20.998,–
København
21.998,–
Billund
24.998,–
Billund
21.998,–
Billund
Få pladser
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
21.998,–
København
Få pladser
21.998,–
Billund
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
20.998,–
København
21.998,–
Billund
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
21.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Billund – Los Angeles

Velkommen til USA!

Vi rejser fra Billund til Los Angeles og kører direkte til vores hotel. Afhængigt af ankomsttidspunkt bliver der mulighed for fx at slappe af ved poolen, så husk badetøj. Du kan også gå dig en lille tur i området.  Selv om man måske har mest lyst til at kaste sig i dynerne efter den lange flyvetur, skal man prøve at holde sig vågen og forsøge at komme ind i den lokale døgnrytme. Så får man mest ud af de næste 14 dage i USA.

Dag 2
Los Angeles – Calico – Laughlin (ca. 560 km)

Los Angeles er USA’s næststørste by med 15 millioner indbyggere og et enormt areal, der gør den vanskelig at overskue. L.A., som byen kaldes i daglig tale, er verdens førende underholdningscentrum, specielt når det handler om film, tv og musik, men den kan sandelig også være med, når det drejer sig om forlystelsesparker, kunst og kultur. Los Angeles er byen, hvor den amerikanske drøm leves ud. Nogle få ender i millionvillaerne i Bel Air og Malibu, mens mange andre må forlade byen, uden at drømmen er gået i opfyldelse.

I dag skal vi udforske L.A. på en spændende byrundtur. Vi skal opleve en god gang stjernestøv i Hollywood, hvor vi ser den legendariske premierebiograf Chinese Theatre, tager en gåtur ad Walk of Fame, hvor tusindvis af berømtheder inden for film- og musikbranchen har fået deres navn foreviget med en stjerne i fortovet, og endelig skal vi se det berømte Dolby Theatre (tidligere Kodak Theatre), som hvert år lokker hundredvis af stjerner op ad den røde løber, når Oscaruddelingen finder sted. Også uden for Oscar-sæsonen er der rigtig gode muligheder for at støde på kendte, ikke mindst i form af folk, der lever af at klæde sig ud som legender fra den amerikanske underholdningsindustri, og som for nogle dollars stiller op til fotografering.

Efter vores oplevelser i Los Angeles kører vi østpå mod spøgelsesbyen Calico, som oprindeligt var en mineby anlagt i 1881. Da Calicos indbyggertal var på sit højeste, havde byen 1.200 indbyggere, 22 saloons og mere end 500 sølvminer i omegnen. Calico-minedistriktet var et af de rigeste i hele Californien. I 1907 faldt priserne imidlertid på sølv, og samtidig flyttede minearbejderne med de store firmaer til Death Valley. Herefter blev Calico langsomt til en spøgelsesby. I dag fremstår en tredjedel af byen som den oprindelige Calico. Den resterende del er rekonstruktioner opført for at genskabe ånden fra det vilde vesten. På den gamle hovedgade kan man blandt andet besøge byens museum, en saloon samt forskellige små butikker.

Vi forsætter til Laughlin, som ligger i staten Nevada ved bredden af Coloradofloden. I 1950’erne, da byen blev til, bestod den kun af et motel og en bar. Motellet husede byggearbejdere fra den nærliggende Davisdæmning. Da dæmningen stod færdig, forlod arbejderne byen. Først i 1964, da hotel- og kasinoejeren Don Laughlin købte motellet og baren, kom der gang i udviklingen. I dag er Laughlin kendt for sine kasinoer og som et godt og mere afslappet alternativ til Las Vegas.

Dag 3
Laughlin, Route 66 og Grand Canyon (ca. 350 km)

På vej til Grand Canyon oplever vi ægte amerikansk nostalgi, når vi kører et stykke ad den berømte Route 66. Den før så vigtige hovedvej gik oprindeligt fra Chicago i øst hele vejen til Los Angeles i vest, en strækning på næsten 4.000 kilometer. I løbet af 80’erne blev den erstattet af de nye Interstate Highways, men små vejbidder er bevaret som en slags historiske mindesmærker. Det er som at komme 50 år tilbage i tiden med gamle vejskilte, Harley Davidson-motorcykler og den ukronede vejkonge Chevrolet Corvette 1954, der synes at være en af vejens faste bestanddele. Vi gør holdt i Seligman, den lille by, som holder Route 66 i live.

Hen på eftermiddagen når vi frem til verdens ottende vidunder, Grand Canyon. Dette imponerende naturfænomen er verdens største kløft med helt ufattelige dimensioner. Gennemsnitsdybde: 1,6 kilometer, bredde: op til 28,8 kilometer, længde: 446 kilometer. På gode dage rækker sigtbarheden på stedet over 300 kilometer. Vi tilbringer eftermiddagen i Grand Canyon Nationalpark, hvor de mange udsigtspunkter på South Rim byder på meget forskelligartede udsigter over det imponerende landskab. Udsigtspunkterne ligger på slugtens flade top, der oprindeligt har været en flad flodslette, indtil Coloradofloden begyndte at grave sig ned gennem de bløde klippeformationer og danne det utrolige netværk af slugter og floddale, der i dag udgør et af verdens mest betagende syn.

Der vil være mulighed for, for egen regning, at opleve slugten fra luften på en helikoptertur.

Overnatningen er i Tuba City – det største Navajo-samfund i USA, hvor alt emmer af oprindelig amerikansk kultur blandet med et moderne samfunds.

Dag 4
Tuba City, Monument Valley, Horseshoe Bend, Lake Powell og Page (ca. 240 km)
Monument Valley

Det er nu tid til at sætte kursen mod endnu et fantastisk naturfænomen: Monument Valley. Nationalparken Monument Valley, i hvis enestående klippelandskab der er optaget et utal af westernfilm, ligger i et navajo-indianerreservat. Vi skifter vores bus ud med mindre køretøjer og tager på tur i Monument Valley, og vores lokale chauffør, som nedstammer fra navajoindianerne, vil tage os vidt omkring i det storslåede landskab.

Efter Monument Valley skal vi opleve endnu et produkt af naturen, når vi når frem til Horseshoe Bend. Det ville være en underdrivelse at kalde dette hesteskoformede sving på Coloradofloden dramatisk. Udsigtspunktet på de nøgne klipper ligger i ca. 300 meters højde, og herfra er der en mageløs udsigt ud over formationerne i navajosandsten, og flodens brusen i bunden af den smalle kløft.

Vær opmærksom på, at der er små 2,5 km gang i alt, hvis man ønsker at opleve udsigtspunktet, så husk gode sko.

Herefter går turen mod den imponerende opdæmmede sø Lake Powell og dæmningen Glen Canyon.

Dagen slutter i byen Page.

Dag 5
Page, Antelope Canyon og Bryce Nationalpark (ca. 220 km)
Bryce Canyon

I dag skal vi nyde naturen, når den er allerbedst. Vi starter med Antelope Canyon, hvor vandmasserne har formet spiralformede klippeformationer i alle tænkeligt nuancer af rød, gul og brun. Husk kameraet, for her kan du helt sikkert tage nogle fantastiske feriebilleder. Da udflugten kan foregå i åbne vogne, er det en god idé at iføre sig vand- og vindtæt samt varmt tøj efter lag-på-lag-princippet, da det kan være køligt i de tidlige morgentimer.

Vi fortsætter til Bryce Canyon, der er ikke lige så kendt som Grand Canyon, men er en ligeså betagende oplevelse. Navnet Bryce stammer fra en skotsk mormon, som forsøgte at bosætte sig i dette tørre og ugæstfrie, men naturskønne område. De lokale indianere kaldte området for "stedet, hvor de røde klipper står oprejst som mennesker i en grydeformet kløft." De søjleformede klipper changerer i rosa nuancer, og her i det tørre landskab er det svært at forstå, at området er skabt af vand.

Dag 6
Bryce Canyon – Valley of Fire – Las Vegas by Night (ca. 460 km)
I Las Vegas

Vi starter dagen med at forlade den smukke Bryce Canyon og sætter kursen mod sydøst. Undervejs krydser vi statsgrænserne mellem Utah og Arizona og herefter grænsen mellem Arizona og Nevada for at se og opleve en af turens store kontraster til den fredfyldte natur, nemlig Las Vegas.

Inden vi når så langt skal vi dog besøge en af de måske mest oversete seværdigheder i Nevada: Valley of Fire State Park. Den har sit navn efter de røde, orange, gule og brune nuancer, der spiller i landskabet når det rammes af solens stråler, og parkvejen er på USA’s pendant til den danske Margueritrute, Scenic Byways.

Fra den fredelige Valley of Fire går det nu videre fra det naturlige lys til neonlysets hovedstad og lastens hule,

Las Vegas. Byen blev i 1930’erne opført af mafiaen midt i ørkenen i den liberalt indstillede delstat Nevada, hvor den ekstremt tørre jord ikke gav så mange andre indtægtsmuligheder end kasinoer og barer. Uanset eventuelle fordomme kan man næsten kun imponeres og begejstres over den surrealisme, byen udstråler. De store kasinoer er opført omkring forskellige temaer fra middelalder og det gamle Rom til sørøvere og cirkus.

Las Vegas gør sig bedst i de mørke timer, hvor hovedgaden the Strip omdannes til et kæmpestort, farverigt neonlyshav. Om dagen kan man med fordel udforske de utrolige kasinohotellers indre. Her er der både vandfald, eksotiske haver, gondoler og pariserhjul – og selvfølgelig ikke mindst selve kasinoerne, hvor luften er ladet med håbet om den helt store gevinst.

I aften tager vi ud i ”Las Vegas By Night”. Vi kører med bussen til det enorme og legendariske hotel The Ballagio, hvor vi bliver sat af. Her ser vi springvandet til musik (hver halve time kører showet), vi spadserer ad Las Vegas Boulevard og går til The Venetian, som byder på en miniatureudgave af Markuspladsen i Venedig, kanaler og gondoler. Vi fortsætter med bussen til Freemont Street, som i dag er en gågade overdækket af verdens største tv-skærm (500 meter lang), hvor der vises hyldestshows til musikgrupper og kunstnere som fx Queen eller The Beatles. Efter oplevelserne i neonlysenes stærke skær kører vi tilbage til vores hotel. Turen tager cirka 3,5 timer og er en god introduktion til verdens førende entertainment-by, så du er rigtig godt rustet til at opleve lige netop det, du har lyst til, den følgende aften.

Dag 7
Las Vegas. Hoover-dæmningen og tid på egen hånd. Mulighed for aftenarrangement med Las Vegas-show og middag (ca. 110 km)
Den enorme Hoover-dæmning, ved Las Vegas

I dag besøger vi den enorme Hoover-dæmning, som ligger lidt uden for Las Vegas. Hoover-dæmningen, som stod færdig i 1936, er 221 meter høj og 379 meter lang og opsamler vand fra Coloradofloden til Lake Mead, en af verdens største kunstige søer. Det tog tusinder af arbejdere fem år at bygge den enorme betondæmning stykke for stykke, og mere end 100 af dem måtte lade livet undervejs.

Ud over fantastiske panoramaudsigter fra dæmningens yderside får du en tur ind i vandkraftværkets inderste, hvor man på en 70 sekunders elevator-tur bevæger sig 160 meter lodret ned i Black Mountain-klippemassivet. Man går ud gennem en tunnel, der blev boret til konstruktionen i 1930’erne, og ser nogle af de ni meter brede rør, som transporterer omkring 340.000 liter vand i sekundet til generatorerne.

Resten af dagen er afsat til, at du selv kan tage på opdagelse i Las Vegas’ fascinerende vrimmel af kasinoer, spise- og shoppesteder. Selv i dagtimerne er der ofte godt gang i spillet på byens mange kasinoer, som i dagslys tager sig væsentlig anderledes ud end i nattens neonlys, glitter og glimmer.

The Strip er en knap 7 kilometer lang del af Las Vegas Boulevard, hvor de virkelig store hoteller, resorter og kasinoer ligger; heriblandt nogle af verdens største. I alt findes der over 150.000 hotelværelser på The Strip.

Det ”gamle” Vegas ligger omkring Freemont Street, hvor legendariske kasinoer og hoteller ligger side om side badet i en overflod af neonskilte. Da Freemont Street i downtown i 1990’erne begyndte at miste terræn til The Strip, anlagde man den overdækkede gågade Freemont Street Experience med masser af butikker, restauranter og koncertscener, og området fik igen nyt liv.

Der er også rigtig gode shoppingmuligheder i og omkring Las Vegas. Hvis der er interesse for det, er rejselederen gerne behjælpelig med at arrangere en fælles tur til et af de outlet-indkøbscentre, der ligger tæt på byen, og hvor en lang række mærkevarer sælges til yderst favorable priser.

Om aftenen er der mulighed for at se et vaskeægte Las Vegas-show. Vegas har gennem hele sin eksistens budt på en lang række stjernespækkede underholdningsshows, og aftenens udflugtstilbud giver dig en skøn blanding af showdans, sang, trylleri, glitter og glamour, der alt sammen har været med til at skabe byen. Dette show bestilles og betales hjemmefra.

Dag 8
Death Valley og Tulare (ca. 670 km)

Dette er en af de dage, hvor man er rigtig glad for opfindelsen af aircondition. Vi skal nemlig igennem Death Valley. Turen starter tidligt om morgenen, inden temperaturerne nærmer sig det ekstreme. Vi kører til Pahrump og derefter vestpå mod ”Dødens dal”, som faktisk er USA’s største nationalpark. Det er nemt at forestille sig de mange nybyggere, der mistede livet på vej vestpå i denne smeltedigels ugæstfri landskab. Vi kører først til udsigtspunktet Zabriskie Point, hvorfra vi kan skue ud over klippeformationer i alverdens former og farver. Herfra kan vi se den enorme saltslette »Djævelens golfbane«, der er det laveste punkt i den vestlige verden (og det ottendelaveste punkt i verden), 86 meter under havets overflade.

Her måles de højeste temperaturer i verden (somme tider over 70 grader celsius i solen på saltsøen), og det er varmt nok til, at man kan spejle et æg på klipperne. Temperaturen kommer dog næppe så højt op på denne tur, men nok til at man glæder sig til at komme ind i bussens aircondition igen. Vi passerer smukke udsigtspunkter på vej til frokostpausen ved den lille landsby Furnace Creek med et gammelt boraksmuseum. (På turen til Death Valley tages der forbehold for, at ovenstående program ændres, hvis vejr- og vejbetingelser påkræver det.) Efter frokostpausen byder dagen på en lang køretur gennem Death Valley mod Bakersfield i det sydlige Californien. Herfra går turen videre gennem landbrugsområder til byen Tulare.

Dag 9
Tulare – Yosemite Nationalpark – Modesto (ca. 430 km)

De barske nybyggere, der under ekstremt vanskelige forhold forcerede Rocky Mountains på deres vej mod vest, havde sans for naturens storhed, hvilket resulterede i fredningen af Yosemite for over 100 år siden. Sidenhen har miljøbevidste amerikanere fredet stort set alle Amerikas skønneste naturområder til glæde for alle tilrejsende. Yosemite Nationalpark er ophavet til USA’s første store miljøkamp. Allerede i 1800-tallet var den smukke gletsjerdal, omgivet af stejle bjergsider og brusende vandfald, et yndet udflugtsmål blandt San Franciscos velhavere, der ønskede at ”privatisere” landskabet til egen fornøjelse. Heldigvis var der så mange velhavere, at alle ikke kunne få en del af kagen, og dermed også et antal borgere til at trække i de politiske tråde, der førte til USA’s første nationale fredning.

Den dag i dag er Yosemite fortsat et yndet udflugtsmål i weekenderne, hvor børn sejler i kano på Merced River, og vovehalse forsøger sig med halsbrækkende klatring op ad den lodrette, kilometerhøje granitklippe El Capitan. Nationalparken har et veludbygget stinet, der fører til de smukkeste vandfald og udsigtspunkter. Der er masser af vildt, og parkens fauna tæller blandt andet puma, elg og jordegern, hvoraf sidstnævnte har vænnet sig til de mange besøgende og ikke holder sig tilbage fra at stjæle mad og andre spændende ting fra turisterne.

Efter en pragtfuld dag med storslåede naturoplevelser kører vi til Modesto, hvor vi overnatter.

Dag 10
Til San Francisco. Byrundtur, Golden Gate Bridge og Twin Peaks (ca. 220 km)

Fra Modesto går rejsen videre nordpå til San Francisco. Selvom San Francisco er en typisk amerikansk storby fuld af kontraster, hvor prægtige bygninger og forretninger ligger side om side med forfaldne og fattige kvarterer, har byen formået at fastholde en lille bys hyggelige atmosfære. Åbne kabelvogne slæber sig op ad byens stejle gader med palmer, lave bygninger og forbavsende lidt trafik. Pludselig er man inde i den store Chinatown, der er som en lokal filial af Kinas mægtige havneby Shanghai. Men til forskel fra den moderne kinesiske moderby har man her bevaret den gamle kinesiske atmosfære med et mylder af små specialforretninger og restauranter mellem et hav af kulørte skilte med kinesiske skrifttegn.

Vi skal på en rundtur i byen ved bugten og koncentrerer os om Golden Gate Bridge, og hvis du har lyst, kan du endda spadsere over den (hvis vejret tillader det) og blive samlet op af bussen på modsatte side. Broen er 2.700 meter lang, og det er en enestående oplevelse at krydse den til fods.

Vi krydser igen Golden Gate Bridge (denne gang med bus), vender tilbage til San Francisco og fortsætter til Chinatown og downtowns 260 meter høje pyramideskyskraber og de to bakketoppe Twin Peaks, hvorfra man har en fantastisk udsigt over San Francisco Bay, Oakland Bay Bridge og selve byen.

Dag 11
San Francisco. Alcatraz, Fisherman's Wharf og tid på egen hånd

San Fransisco er bl.a. kendt for byens ”flugtsikre” fængsel, Alcatraz, der indtil 1963 husede USA’s farligste forbrydere, blandt andre selveste Al Capone. Og i dag besøger vi fængslet. Vi kører først til Fisherman’s Wharf, som i mange år har været blandt San Franciscos største seværdigheder. Her er et utroligt folkemylder, gadeunderholdning, små sjove museer, caféer og restauranter, et væld af butikker – og meget ofte en flok gøende søløver. Det er også herfra, bådene afgår til den berygtede fængselsø Alcatraz.

På Alcatraz-øen bliver vi udstyret med en audioguide og bliver på denne måde guidet rundt i fængslet og hører de spændende historier og anekdoter om fængslet og dets indsatte.

Sidst på formiddagen er vi tilbage på Fisherman's Wharf, og resten af dagen er til fri disposition. Du kan vælge at tage på yderligere opdagelse i byen sammen med rejselederen (bemærk, at eventuelle udgifter til sporvogn og/eller taxa skal betales af dig selv) eller gå ud på egen hånd.

Dag 12
San Francisco – 17-Mile Drive - Monterey – Carmel – Santa Maria (ca. 510 km)

I dag går turen mod syd. Vi kører mod den historiske fiskerby Monterey, som mange danskere sikkert kender fra forfatteren John Steinbecks bøger eller fra byens store musikfestivaler. Mange verdenskendte rockmusikere som Otis Redding og Jimi Hendrix har sat henholdsvis sig selv og byen på det musikalske verdenskort.

Monterey var oprindeligt Californiens hovedstad, og ingen steder i Californien er statens spanske arv tydeligere end her. Gamle spanske bygninger giver stadig byen et romantisk, historisk præg, og drømmere kan kigge efter et Z for Zorro – dog uden at finde det. Dele af tv-serien, tegneserien og filmene om den snu mesterfægter foregår i byen, men trods sin popularitet er han vist mest et produkt af fri fantasi. I dag er byen mest kendt for sin mondæne lystbådehavn og et enestående akvarium. Der bliver lidt tid til at kigge nærmere på byen, inden vi kører sydpå ad den naturskønne 17 Mile Drive, der følger Monterey-halvøens klippefyldte kyst.

Efter at have nydt udsigten til Stillehavets brusende bølger slår vi ind på den sydgående hovedvej, som går til Clint Eastwoods Carmel.

Vi fortsætter til Santa Maria, hvor vi overnatter.

Dag 13
Santa Maria – Solvang – Santa Barbara – Getty Center/Villa i Los Angeles (ca. 260 km)

I dag skal vi opleve et lille stykke Danmark, når vi ankommer til Solvang. Den lille by har godt 5.000 indbyggere. Solvang blev grundlagt af danske immigranter i 1911, og her er både bindingsværkshuse og kopier af Den Lille Havfrue og Rundetårn. Byens bagerier sælger wienerbrød og kringle, og på restauranterne kan man få danske specialiteter – især er medisterpølse og æbleskiver populært. Solvang er efterhånden mere en turistattraktion end autentisk dansk kultur – men helt sikkert en oplevelse!

Efter besøget fortsætter vi til den eksotiske badeby Santa Barbara, der er præget af spansk kultur og arkitektur. Man har forstået at bevare det gamle kolonipræg, selvom byen i alle henseender er yderst mondæn. På vejen ind til Los Angeles besøger vi enten Getty Center eller Getty Villa. De to museer har hver sin ugentlige lukkedag, så afhængigt af ugedagen ser vi enten det ene eller det andet. Den afdøde oliemilliardær J. Paul Gettys store samling af kunst er fordelt på disse to lokaliteter, der tilsammen udgør J. Paul Getty Museum. Museet drives af J. Paul Getty Trust, verdens rigeste kunstinstitution. Getty Villa fra 1974 er opført ikke langt fra Gettys eget hus i bydelen Pacific Palisades og rummer hans store samling af fund fra antikkens Rom, Grækenland og Etrurien. Villaen selv er inspireret af Villa dei Papiri fra oldtidsbyen Herculaneum og er omgivet af haver i romersk stil. Samlingen tæller omkring 44.000 genstande, der stammer fra perioden 6.500 f.v.t. og op til år 400 e.v.t.

Getty Center fra 1997 troner oven på en bakketop i bydelen Brentwood, og den flotte modernistiske arkitektur huser meget passende Gettys samling af moderne kunst, fortrinsvis europæisk kunst fra det 19. århundrede (blandt andet van Gogh og Gauguin) og europæisk og amerikansk fotografi fra 1800- og 1900-tallet. Komplekset rummer også skulpturhaver, et forskningscenter med et kæmpe kunstbibliotek og forskellige administrative bygninger knyttet til J. Paul Getty Trust. Efter vores museumsbesøg kører vi til vores hotel, hvor resten af aftenen er til fri disposition.

Dag 14
Afrejse fra Los Angeles
I dag er det tid til at sige farvel til L.A. og vende næsen hjemad mod Danmark. Har du købt forlængelsen til Hawaii, kan afrejsetidspunktet afhænge af pladssituationen på de aktuelle fly til Honolulu. Afhængigt af hjemrejsetidspunktet er der eventuelt mulighed for at have formiddagen på egen hånd i Los Angeles, inden vi kører til lufthavnen.
Dag 15
Ankomst til Billund

Udflugt - Aftenarrangement med Las Vegas ”The Show” og middag.

”VEGAS! THE SHOW" er alt, hvad du forestiller dig om tidligere tider i Las Vegas præsenteret på en måde, som kun Las Vegas kan gøre det. Showet dykker ned i den historie, der forvandlede byen fra et goldt ørkenområde til et mekka for entertainere fra hele verden.

Showet byder på musik af nogle af Las Vegas mest mindeværdige ikoner: Rat Pack, Elvis og mange andre. Oplev en aften med klassisk Vegas-underholdning. Dansere og showgirls bevæger sig yndefuldt over scenerne til tonerne fra live-bandet, der tager os med en tur tilbage i tiden. Her kan selv den mest standhaftige ikke lade være med at vippe med foden i takt.

Denne aften er der også inkluderet en stor og velsmagende buffetmiddag og transport til og fra showet.

Pris kr. 798,- pr. person

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 19.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly Billund – Los Angeles t/r (med mellemlanding)
  • Udflugter jf. program
  • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt (morgenmaden vil enten være amerikansk morgenmad eller den såkaldte continental breakfast)
  • Besøg på Alcatraz (værdi USD 38)
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse kr. 6.498,-
  • Las Vegas-show og middag kr. 798,-
  • Drikkepenge (beregn cirka 75 USD pr. pers. til lokalguide og chauffører)
  • Gebyr for indrejseregistrering til USA (ESTA, ca. 14 USD)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Tillæg for enkeltværelse
6.498,-

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Buskørsel

Turen er arrangeret for at få så mange oplevelser i både naturparker og storbyer som muligt. Det betyder, at der visse dage skal køres længere strækninger – nogle gange op til 670 km. Vi stopper flere gange undervejs og nyder sceneriet, og det er både spændende og anderledes at opleve USA ”on the road”.

Bagage

Hvis du vil låse din kuffert, bør du bruge en såkaldt TSA-lås. The Transportation Security Administration er dem, der kontrollerer bagagen i fly til, fra og via USA, og de har en ”hovednøgle”, som kan åbne TSA-låse. Har du låst din kuffert med en anden lås, forbeholder de sig ret til at bryde låsen op – det gælder også indbyggede låse i kufferten. TSA-låse kan købes i de fleste kuffertbutikker o.l. og fås både som hængelåse og kuffertremme.

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Klima og påklædning

Du kan tjekke vejret på rejsemålet hjemmefra – fx på www.dmi.dk. Vær opmærksom på, at der kan være store temperaturudsving mellem de forskellige steder på rejsen. Rent praktisk betyder det, at du kan opleve minusgrader og sne om formiddagen i for eksempel Bryce Canyon Nationalpark, og senere samme dag + 20°C i Las Vegas.

Særligt på afgangene januar-marts kan man opleve koldt vejr, og at det tilrådes at medbringe varmt tøj.

Wi-fi og internet på hotellerne i USA

Mange af vores hoteller har gratis wi-fi eller internet via kabel på værelserne, som en del af deres service til kunderne på lige fod med tv.

Forbindelsen og kvaliteten kan dog være svingende. Nogle hoteller tilbyder gratis wi-fi på værelserne, mens andre har tilbyder gratis internet på fællesområderne (spørg derfor om wi-fi eller internet, når du tjekker ind på hotellet eller hør din rejseleder). Nogle gange kan det bedre betale sig at benytte servicen på fællesområderne, hvor signalet er stærkere, end at kæmpe med et svagt signal på værelset. Signalets styrke afhænger ofte af, hvor dit værelse er placeret i forhold til nærmeste wi-fi-sender.

Enkelte hoteller tager gebyr for brug af wi-fi eller internet via kabel på værelset. Oftest er kvaliteten her bedre.

En helt anden mulighed er at benytte sig af gratis wi-fi hos kæder som Starbucks osv., som oftest i de større byer er at finde indenfor kort afstand.

Mere om USA

Her kan du få mere at vide om USA:

www.albatros-travel.dk/destinationer/nordamerika/usa

Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Før afrejsen

Pas

Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemrejsedato. Børn – uanset alder – skal have eget pas, det er ikke nok, at de står i forældrenes pas. Send en kopi af dit pas til Albatros Travel senest 14 dage efter reservation. Bemærk i øvrigt, at navnet på flybilletten skal stemme 100 % overens med det navn, der står i passet. Konsekvensen ved det modsatte kan i værste fald være, at du bliver nægtet indrejse i USA og må flyve hjem for egen regning.

I USA er der ikke visumpligt for danskere og øvrige EU-borgere for ophold op til 90 dage, men inden afrejse skal du udfylde en elektronisk ansøgning om indrejsetilladelse, ESTA.

ESTA - indrejsetilladelse til USA

Senest 72 timer før afrejse skal du søge om indrejsetilladelse på https://esta.cbp.dhs.gov

Her får du en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer, som du skal printe eller skrive ned og medbringe på rejsen, da lufthavnsmyndigheder i Danmark og USA kan kræve at se det. Det koster et mindre beløb – ca. 14 dollar – som betales med kreditkort. Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år.

Hvis du rejser sammen med børn, som ikke er dine egne, eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, skal du ud over ESTA-tilladelsen have en særlig tilladelse.

Læs mere om ansøgningen om indrejsetilladelse og om rejser med børn på www.albatros-travel.dk/praktisk/indrejse-i-usa

Krav om visum hvis du har besøgt Irak, Iran, Syrien og Sudan

Hvis du som dansk statsborger har været på rejse i Irak, Iran, Syrien eller Sudan efter den 1. marts 2011, kan du ikke længere rejse ind i USA på en ESTA-godkendelse. Fremover skal du have et rigtigt visum – udstedt af den amerikanske ambassade i København. Det samme gælder danske statsborgere, som har dobbelt statsborgerskab i enten Irak, Iran, Syrien eller Sudan.

Elektronisk udstyr i håndbagagen

Information om eletronik

Læs mere om elektroniske udstyr under vores fakta-afsnit på  http://www.albatros-travel.dk/destinationer/nordamerika/usa/fakta

 

Sikkerhedskrav ved flyrejser til USA

De amerikanske myndigheder har skærpet deres sikkerhedskrav ved flyrejser til USA. Alt elektronisk udstyr, som medbringes i håndbagagen på flyet (mobiltelefoner, tablets, Ipads, laptops etc.), skal kunne tændes ved tjek i sikkerhedskontrollen. Det betyder, at du skal sørge for, at batteriet på udstyret er fuldt opladt, når du ankommer til lufthavnen.

Hvis det medbragte udstyr ikke kan tændes, kan genstanden ikke medbringes på flyet, men må efterlades i sikkerhedskontrollen. Den nye regel skyldes, at myndighederne er bange for, at de elektroniske apparater kan bruges i forbindelse med terrorhandlinger.

Hånden på hjertet

Information

Almindelige turistbusser i USA er generelt komfortable. Dog har de ofte kun én indgang forrest i bussen og ingen bagdør, som vi kender det hjemmefra. Desuden er der ofte ikke kopholder og net i sædet foran. Derfor er det en god idé at medbringe en god rygsæk, som kan benyttes til personlige ejendele under udflugter og undervejs i bussen.

Den amerikanske morgenmadskultur er forholdsvis simpel, sammenlignet med den skandinaviske. Morgenmaden på de fleste standardhoteller i USA er den såkaldte ”continental breakfast”, hvilket typisk indebærer kaffe/te, juice og toastbrød med smør og marmelade. Det er ikke unormalt, at man på hoteller i USA kun har papservice ved morgenmaden, da mange bruger den som en ”to go”-løsning på farten.

Den amerikanske drikkepengekultur kan især af os fra Skandinavien opleves som et irritationsmoment. For at du som rejsende besværes mindst muligt, vil rejselederen oftest tilbyde at påtage sig indsamling af drikkepenge for hele gruppen, fordelt på de planlagte programpunkter. Du kan læse mere om drikkepenge og Albatros’ holdning her: www.albatros-travel.dk/praktisk/er-drikkepenge-inkluderet-i-rejsens-pris

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederene på et af bussens første påstigningssteder. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Placering i bussen

På busrejser kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

På rejser med fly foregår transporten på destinationen ofte også med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Forlæng rejsen

Rejseforlængelse i solskinsbyen Los Angeles

Type Rejseforlængelse
Varighed 4 dage
Pris 3.998,–
3 nætters strand- og storbyferie i Los Angeles

Efter den spændende rundrejse i det vestlige USA er det oplagt at tilbringe nogle dage i Los Angeles i dit helt eget tempo. Vi har valgt at tilbyde et dejligt hotel beliggende et stenkast fra stranden. Så kan du selv vælge, om du vil slikke sol med en god bog, hoppe en tur i Stillehavets bølger eller tage på sightseeing i Los Angeles. Selvom vi har set noget af byen på vores rundrejse, er der stadig masser af seværdigheder og oplevelser, der bare venter på, at du opsøger dem.

Besøg for eksempel Huntington Library med dens kunstsamlinger og botaniske have, domkirken Our Lady of the Angels, Simon Wiesenthal-centerets tolerancemuseum, gå en tur langs Venice Beach eller tag på cowboyen Gene Autrys Museum of the American West. Er du mere til oplevelser i filmens tegn, er det oplagt med et besøg i Universal Studios. Mulighederne er uendelige.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Om hotellet

Crown Plaza Redondo Beach ***

Crowne Plaza ligger mellem King Harbour Marina og Redondo Beach Pier kun et stenkast fra Stillehavet. Her er kun få skridt til nogle af områdets bedste strande, hvor bølgerne brydes og solnedgangene er lige til et postkort. Der er kun ca. 2 km til det pulserende Hermosa Beach og ca. 4 km til Manhatten Beach, som begge byder på restauranter og et livligt strandliv.

I gåafstand fra Crown Plaza finder du restauranter, barer og kaffebarer. Det samme gælder for både Hermosa og Manhatten Beach.

 

Gratis wi-fi

Fladskærms-TV

Hårtørrer

Strygejern og strygebræt

Kaffe/te faciliteter

Badeartikler

Mini-køleskab

Safety boks

 

Du kan læse mere om hotellet på http://www.cpredondobeachhotel.com/

Prisen inkluderer

Pris: kr. 3.998,- pr. person i delt dobbeltværelse

Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.898,-

 

Prisen inkluderer

• Transport hotel-lufthavn på hjemrejsedagen

• 3 nætter på Crown Plaza Redondo Beach i delt dobbeltværelse (American Breakfast)

• Tillæg for individuel hjemrejse

Rejseforlængelse på Hawaii

Type Rejseforlængelse
Varighed 7 dage
Pris Fra 13.998,–
7 dages forlængelse med strand og afslapning i USA’s naturskønne tropeparadis, med 6 nætter på Hawaii

Forlæng din rundrejse i USA på øgruppen Hawaii, der har det hele: Indbydende bountystrande, knejsende bjerge og vulkaner, den pulserende hovedby Honolulu, nogle af verdens smukkeste golfbaner og en imødekommende lokalbefolkning, som stolt tager imod gæster.

Aloha – velkommen til Hawaii!

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du bor på det 3-stjernede Sheraton Princess Kaiulani blot 1 gade fra til den verdensberømte Waikiki Beach ved Honolulu på hovedøen Oahu. Alle hotellets værelser har aircondition, privat badeværelse og terrasse/balkon (eller lanai, som de kalder det på Hawaii) samt delvis udsigt til enten havet eller den lille Waikiki by.Læs mere om hotellet på www.princess-kaiulani.com

Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Fra kr. 13.998,-

Tillæg for enkeltværelse
Fra kr. 6.998,-

Prisen inkluderer
• Fly Los Angeles – Honolulu t/r
• Transport mellem lufthavn og hotel i Honolulu og Los Angeles
• 6 nætter på Sheraton Princess Kaiulani
• 1 nat på lufthavnshotel i Los Angeles i delt dobbeltværelse
• Morgenmad dagligt (undtagen på lufthavnshotellet)
Prisen inkluderer ikke
• Tillæg for bagage: 25 dollars hver vej per styk bagage, som betales i lufthavnen ved ind- og udrejse fra Hawaii
Bestilling
Forlængelsen bestilles i booking-forløbet ved bestilling af rejsen. Vi kan desværre ikke garantere ledig plads på hotel, fly osv. på alle afrejsedatoer.
Rated 4 out of 5 by from Det vilde Vesten en fantastisk tur Vi havde en fantastisk tur! God rejseleder ( Elena) som underholdt os godt på de lange busture med Amerikas historie - relevant musik og god orientering om næste dags program, afgangstider mm. Hotellerne var som forventet. Vi ville gerne have vidst at prisniveauet i området var temmelig højt - her tænker vi på de daglige måltider, frugt mm. Fantastiske naturoplevelser - vi kunne sagtens have brug mere tid i Gran Canyon og Bryce Canyon ( og lidt mindre i Storbyerne). Vi var i en god gruppe som alle mødte op til de aftalte tider og alle var positive. En ide ville måske være at inkluder det første aftensmåltid i rejsens pris for dermed at ryste gruppen lidt sammen fra starten af rejsen.
Date published: 2016-03-13
Rated 5 out of 5 by from Enestående rejse Vi var en familie på 4 med 2 børn på 12 og 13 år. Og konceptet var perfekt, vi kunne alle 4 nyder turen, uden at bruge krudt på, hvor vi skulle bo, hvilken vej vi skulle m.m. Vi nød busturen, med hyggeligt sammen vær, boglæsning, spil og skøn skøn udsigt. Ligeledes vare rejselederen en go fortæller, hvorved vi fik udvidet vores viden omkring USA generelt, til alles fornøjelse. Alt var tilrettelagt og fungerede super, og kombinationen af naturoplevelser, bling bling, kultur m.m. var vel afstemt. Perfekt koncept til vores familie og vi vil helt sikkert bruge Albatros igen :-)
Date published: 2015-11-24
Rated 5 out of 5 by from Spændende - oplevelses og farverig tur... På rejse med Albatros, super god rejseleder William Tingleff, William holdte styr på det hele. Turen og oplevelserne gik hånd i hånd.... Selv da vi blev et døgn forsinket i LHR, holdte William hovedet koldt. Da vi endelig ankom til LA, var vi på sporet med det samme og vi var alle rystet godt sammen og klar til en lang og oplevelsesrig tur... Vores chauffør Chris, overholdte alle tænkelige regler også en stor tak til Chris. Jeg forsatte turen til Honolulu og dette var helt perfekt. Super godt hotel, beliggende lige ved palmerne - strand og bylivet... og ingen myg. Så jeg nåede, at afholde min 50 års fødselsdag både i LA og Honolulu... (tidszonerne) Var også på helikoptertur i både Grand Canyon og i Honolulu, flot og spændende... Turen kan varmt anbefales i Marts mdr.
Date published: 2016-04-02
Rated 4 out of 5 by from En pragtfuld rejse til storslåede steder Rejsen til det vilde vest var en længe ventet og planlagt rejse. Rejsen betød en laaaang flyrejse og nogle lange busture. Oplevelserne på turen gjorde dog at disse uundgåelige ulemper fyldte meget lidt. Turen bragte storslåede oplevelser især naturmæssigt, men også i byerne Las Vegas og San Francisco. Vi kunne måske godt have brugt lidt mere på Los Angeles. Måske ville et besøg i filmbyen give lidt andet og mere end en gåtur på Hollywood Boulevard og i Beverly Hills, selvom det også var en seværdig del af turen. Turen var vel tilrettelagt og gennemført med en guide, der på alle måder var velforberedt og havde lavet en proffessionel og god ressearch
Date published: 2017-10-26
Rated 5 out of 5 by from Fantastisk. Alt var som det skulle være og mere til! En helt fantastisk rejse, som bød på utroligt mange oplevelser og indtryk. Godt nok skulle man køre meget, men de var heldigvis gode til at holde pauser undervejs spækket med oplevelser, så kørslen ikke gjorde det store. Guiden (Jesper) var utroligt dygtig og fortalte rigtig mange spændende ting om USA på ruten, hvilket også gjorde køreturen hyggelig. Udover dette var han rigtig sød, hjælpsom og meget nem at snakke med. Jeg vil til hver en tid anbefale turen til alle. Uanset aldersgruppe! Den er fyldt med de vildeste oplevelser og nogle kæmpe kontraster
Date published: 2017-07-21
Rated 4 out of 5 by from En skjønn naturreise En reise med store variasjoner i landskapet så vel som i været med - 8 grader om natten i nasjonalparken og + 27 grader om dagen i LA. Vi så flere helt fantastiske nasjonalparker - den ene flottere enn den andre - godt blandet opp med store spennende byene. En guide som hadde alt i orden og holdt pent styr på gjestene, så alle hadde det godt. Jeg savnet imidlertid at det var noen måltider inkludert, da det å spise sammen gir mer sammenhold i gruppen.
Date published: 2016-03-30
Rated 5 out of 5 by from Imponerende natur og særprægede byer Rejsen var særdeles veltilrettelagt, og selv om vi missede vores connection i Heathrow, arrangerede rejselederen en overnatning, og vi kom afsted næste formiddag. Det er ikke nogen afslappende badeferie - vi blev vækket kl. 6 næsten hver dag, og der var afgang kl.8. Chaufføren var meget kompetent, og vi havde ikke et eneste lille uheld undervejs. Naturen er overordentlig imponerende - Grand Canyon, Bryce Canyon, Yosemite og Zion Park, Death Valley osv. alt sammen krydret med skæve byer som Calico, LA, Las Vegas og San Francisco. Rejselederen var velforberedt, holdt mindre foredrag i bussen undervejs (dagsrejser op til 700 km) både om de faktiske oplevelser og om mere generelle forhold i USA af historisk og nutidig karakter. Alt i alt en fremragende tur, som kan anbefales til alle som interesserer sig for USA, storslået natur og usædvanlige byer.
Date published: 2016-03-28
Rated 5 out of 5 by from Super rejse i Det Vilde Vesten Dagene på denne tur indeholder en strøm af naturoplevelser, der krydres med flotte byoplevelser i bl.a. Los Angeles, Las Vegas og San Francisco. Oplevelserne overstiger absolut de forventninger, som programmet for turen lægger op til. Vores rejseleder, Elena, havde en meget stor andel i dette. Hun var altid inspirerende, aktiv og velforberedt. Turen igennem fik vi udleveret materiale, der var relevant for det, vi så, og hendes orienteringer om forholdene i USA var dybdegående og interessante. Gruppen blev meget hurtigt rystet sammen, og det bevirkede, at stemningen og humøret var i top.
Date published: 2017-04-21
  • y_2018, m_12, d_11, h_1
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_2.0.9
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_4, tr_268
  • loc_da_DK, sid_USRTR01, prod, sort_[SortEntry(order=RELEVANCE, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser

19USRTR01RDK2002