Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean – 10 dage med fuldpension på Tarisa resort og spa
Det er svært at forestille sig en mere eksklusiv badeferie end den, der venter på Mauritius. Den lille selvstændige stat ligger smukt i Det Indiske Ocean øst for Madagaskar og lidt syd for Seychellerne.
Mauritius lå uopdaget hen, indtil hollænderne lagde til på øen i slutningen af det 16. århundrede. Herefter fulgte franskmændene, som regerede øen indtil englændernes ankomst i 1810. Mauritius fik først sin uafhængighed i 1968, og i dag styres Mauritius af et demokratisk valgt parlament. Det talte sprog er hovedsageligt fransk, selvom engelsk er det officielle sprog. Øen bebos af kreolere, indere, kinesere og europæere.
Mauritius er opstået ved vulkansk aktivitet og gradvis dannelse af en koralatol. Øen udgør toppen af en enorm, undersøisk vulkankæde, og udslukte kratere og vulkansøer vidner om tidligere tiders udbrud. Øen omgives af et koralrev, der gør badningen ganske sikker og rolig. Der findes strande næsten hele vejen rundt om øen, hvor palmerne blander sig med andre tropiske træarter.
Naturen på Mauritius er særdeles smuk. Selvom landskabet mange steder er præget af især sukkerrørsmarker og te- og tobaksplantager, er det stadig muligt at se noget af det oprindelige dyre- og planteliv. Mauritius har blandt andet spændende mangrovesumpe og sjældne fugle. I dag er nationalparken Black River Gorges på den sydvestlige del af øen det bedste sted at opleve Mauritius’ natur.
Der er gode muligheder for snorkling og dykning, hvor man kan komme i nærkontakt med de farvestrålende tropefisk. Derudover er der flere udbydere af storvildtfiskeri, hvor den 750 kilo tunge sorte marlin er en af de ypperligste fangster. Der er også mulighed for vandreture i højlandet, og turen omkring vulkanen Trou aux Cerfs er særligt smuk. Endelig ligger der flere toldfri shoppingcentre på øen, hvor dyre mærkevarer kan erhverves til fordelagtige priser.
-
Type Rundrejse
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Ja
-
Valuta MUR
- Dag 1
- Afrejse fra København
- Dag 2
- Ankomst til Mauritius
- Dag 3
- Afslapning og oplevelser på Mauritius
- Dag 4
- ”Sail the Dolphin Coast” (heldagsudflugt).
- Dag 5
- Afslapning og oplevelser på Mauritius
- Dag 6
- ”The Tea Route” (heldagsudflugt).
- Dag 7
- ”Sugar Adventure” (heldagsudflugt).
- Dag 8
- Afslapning og oplevelser på Mauritius
- Dag 9
- Afslapning og hjemrejse
- Dag 10
- Mauritius – København
Hoteller
Tarisa Resort and Spa
- Wi-fi
- Stort lækkert badekar
- Aircondition
- Sikkerhedsboks
- Minibar (som fyldes efter ønske – for egen regning)
- Te- og kaffefaciliteter
- Hårtørrer
Tarisa Resort & Spa er ideelt beliggende i Mont-Choisy, langs den nordlige kyst af Mauritius. Tarisa Resort ligger blandt kokospalmer og tropiske planter og vender ud mod en af de smukkeste sandstrande på øen.
Med 75 værelser med balkon eller terrasse samt to restauranter og en dejlig pool er Tarisa Resort en perfekt base for at udforske eksotiske Mauritius. Det er også oplagt at blive og slappe af ved poolen og benytte sig ag hotellets mange faciliteter.
Læs mere på: www.tarisa-resort.com
Ekstra aktiviter kan arrangeres på hotellet (for egen regning)
- Mountain biking
- Kulturtur
- Fisketur på det åbne hav
- Delfintur
Afrejsedatoer
Afrejse | Varighed | Pris | Afrejse fra | Bemærk | |
---|---|---|---|---|---|
19.889,– |
København
|
|
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Der er afrejse fra København.
Vi ankommer tidligt om morgenen til Mauritius, hvilket giver os hele dagen til at nyde øen. Ved ankomsten bliver vi mødt af den lokale Albatrosrepræsentant, og på hotellet giver personalet en grundig introduktion til stedet og de forskellige muligheder, der findes her.
Dagene står til fri disposition. Vores repræsentant kan træffes dagligt under opholdet og er behjælpelig med at arrangere forskellige udflugter. Der er faste gruppeudflugter med guide, og de beskrives nærmere nedenfor.
Med katamaran sejler du i området ud for Tamarin-bugten, hvor der er gode chancer for at opleve delfiner. Undervejs stoppes der ved flere gode snorklesteder. Frokosten består af lækker grillmad, som nydes om bord.
Turen starter med et besøg på Domaine des Aubineaux, et gammelt velbevaret kolonitidshus fra 1872. Herefter besøges en tefabrik og en vaniljeplantage. Frokosten indtages på en gammel farm fra kolonitiden. Undervejs vil der være mulighed for at købe lokal te og rom.
Udflugten inkluderer et besøg i Pamplemousses Botaniske Have, øens ældste kirke St. Francois d’Assise, L’Aventure du Sucre, øens mest interessante sukkermuseum, der samtidig giver et spændende indblik i øens tidlige historie, Port Louis og shopping i Miraj-komplekset og på havnefronten Le Caudan.
Prisinformation
- Rejsens pris
-
Fra kr. 19.889,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer
- Tillæg for enkeltværelse
- 3.498,–
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Flyrejse: København –- Mauritius-- København
- Alle lufthavnsafgifter og skatter
- 7 nætter på Tarisa resort & Spa. (morgenmad, frokost og aftensmad)
- Inklusive drikkervare til måltider på hotellet (softdrinks, lokal øl, vin og spiritus)
- ”Sail the Dolphin Coast” (heldagsudflugt).
- “The Tea Route” (heldagsudflugt).
- “Sugar Adventure” (heldagsudflugt)
- Alle transfers og transporter som beskrevet i programmet
- Udflugter med entréer iflg. programmet
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkevarer der ikke er nævnt under Prisen inkluderer
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører. Beregn ca. 70 USD per person.
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
- Alt ikke nævnt under Prisen inkluderer
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 10 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.