Efterårshøjskole i Albanien

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Med base i den hyggelige middelhavsby Saranda oplever vi UNESCO-fredede byer, dykker ned i landets historie og tager på picnic i bjergene

Albanien burde være en kendt destination for alle kultur- og solhungrende rejsende. At historien havde andre planer for Albanien betyder, at landet i dag er stort set ukendt for de fleste. Denne tur giver os ikke blot indblik i landets fascinerende historie, men bringer os også tæt på lokalbefolkningen. Vores udgangspunkt er kystbyen Saranda i den sydlige del af Albanien, hvor vi bor på et familiedrevet hotel i byens historiske centrum blot et stenkast fra stranden. Den voldsomme natur med uvejsomme bjerge og isolerede landsbyer står i skærende kontrast til byens rolige gemyt og den smukke Adriaterhavskyst. I løbet af rejsen besøger vi tre byer, som er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv – Berat, Gjirokastra og Butrint – tager på picnic i bjergene, introduceres til det albanske sprog og historie, besøger frugtplantager og spiser på lokale restauranter. Turen inkluderer halvpension, og transporten foregår med moderne komfortable busser. 

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta LEK, EUR

Dagsprogram 14 dage
Dag 1
København – Tirana. Byrundtur i Albaniens hovedstad og velkomstmiddag
Dag 2
Tirana. Byrundtur inkl House of Leaves, ambassadekvarteret og tid på egen hånd
Dag 3
Tirana – Berat – Saranda. Byen med de tusinde vinduer og ankomst til Saranda
Dag 4
Saranda. Byrundtur og introduktion til Albanien og det albanske sprog
Dag 5
Saranda – Butrint – Ksamil – Sarande. Udflugt til de historiske ruiner ved Butrint og feriebyen Ksamil
Dag 6
Saranda. Lokalt marked og madlavningskursus
Dag 7
Saranda. Udflugt til bjerglandsbyen Devlina frokost og vinsmagning
Dag 8
Saranda – Gjirokastra – Saranda. Udflugt til Gjirokastra inkl. tunnelsystemerne og lokal frokost
Dag 9
Saranda. Tid på egen hånd. Mulighed for tilkøbsudflugt
Dag 10
Saranda – Xarra – Saranda. Udflugt til citrusplantage inkl. lokal frokost
Dag 11
Saranda. Tilkøbsudflugt til Ioannina
Dag 12
Saranda. Tid på egen hånd og middag med lokal optræden
Dag 13
Saranda – Llogara Nationalpark – Vlora. Imponerende landskaber og byrundtur i Vlora
Dag 14
Vlora – Tirana – København

Hoteller

Hotel Kaonia

Hotel Kaonia er et mindre familiedrevet hotel, der er placeret midt i Sarandas historiske centrum og mindre end 100 meter fra havet. Hotellet er et standard mellemklassehotel med en hyggelig bar og en dejlig morgenmadsrestaurant, hvor der hver morgen serveres buffet.  
Hotellet har 25 værelser fordelt på flere værelsestyper, og det er muligt, mod tillæg, at bestille værelse med udsigt til havet.
Alle værelser er velindrettede, funktionelle og har badeværelse med bruseniche og toilet, minikøleskab og aircondition. Der er gratis internet på hotellet.




Værelse

  • Standardværelse med balkon og udsigt mod byen.
    Dobbeltværelse med udsigt til byen og bjergene. Inkluderet i prisen
  • Standardværelse med balkon og delvis havudsigt. 
    Værelset ligger på siden af bygningen og har begrænset havudsigt. Tillæg 698 DKK per person
  • Standardværelse med balkon og havudsigt. 
    Værelset med udsigt mod vandet og har fuld havudsigt. Tillæg 998 DKK per person
  • Enkeltværelse med balkon. 
    Dobbeltværelse med udsigt til byen og bjergene. Værelset sælges som enkeltværelse.
    Tillæg 1998 DKK*

*Pris dækker også enkeltværelse på hotel i Tirana og Vlora

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Klik på Bestil for at se ledige værelser
Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
10.998,–
København
Udsolgt
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
10.998,–
København
Udsolgt
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
10.498,–
København
Udsolgt
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
10.498,–
København
9.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program
Klik på Bestil for at se ledige værelser

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Tirana. Byrundtur i Albaniens hovedstad og velkomstmiddag Ca. 30km
Skanderbegpladsen i Tirana

Vi flyver fra København til Tirana, hvor vi lander først på eftermiddagen. Efter at have fået vores bagage udleveret kører vi direkte på byrundtur i den albanske hovedstad.

Vi kører ad en af byens hovedfærdselsårer, boulevarden Deshmoret e Kombit, ”De nationale martyrers Boulevard”, som tidligere hed Mussolinis Boulevard. Her ligger flere universiteter, administrative bygninger og banker. Herfra fortsætter vi til Skanderbegpladsen, som er opkaldt efter Albaniens absolutte nationalhelt, der troner som rytterstatue midt på pladsen. Gjergj Kastrioti (1405-1468) var i osmannisk tjeneste, hvor han fik tilnavnet Skanderbeg – sammensat af navnet Iskander + den tyrkiske titel bey.

På vores sightseeing kører vi også forbi Moder Teresa-pladsen, der er opkaldt efter den berømte nonne af albansk afstamning, der viede sit liv til at hjælpe Indiens fattige. Vi fortsætter forbi Albaniens nationalmuseum og Pyramiden, der oprindeligt blev opført som museum for diktatoren Enver Hoxha. Nu er det konferencecenter og selskabslokaler, men nedrivningstruet på grund af byggeplaner om en ny albansk parlamentsbygning.

Først på aftenen indlogerer vi os på vores hotel, hvor vi spiser en velfortjent aftensmad.

Vi gør opmærksom på at enkelte afgange lander sidst på aftenen i Tirana og at såvel sightseeing, som velkomstmiddag vil blive gennemført på dag 2

Dag 2
Tirana. Byrundtur inkl House of Leaves, ambassadekvarteret og tid på egen hånd Ca. 20 km
Albaniens nationalmuseum i Tirana

Efter morgenmaden fortsætter vi, hvor vi slap og ser mere på den albanske hovedstads mange attraktioner. Vi starter med at kigge forbi museet for det hemmelige politi, som rummer en grum beretning om Albaniens seneste historie. Herfra fortsætter vi ind i den centrale del af byen, hvor mange af de udenlandske ambassader holder til.  Tiranas indre by er præget af forskellige arkitektoniske stilarter, der knytter sig til forskellige perioder af landets historie: Der er for eksempel de noget pompøse bygninger fra perioden 1939-44, hvor landet var under italiensk besættelse, og i efterkrigstidens kommunistiske æra var det den monumentale sovjetiske stil – og elementbyggeriet – der dominerede. I de senere år er der udskrevet arkitektkonkurrencer til en fornyelse af bymidten, og blandt vinderforslagene er projekter fra danske Henning Larsens Tegnestue og Bjarke Ingels Group. Så måske vil fremtidens Tirana også få et dansk islæt.

Vi spiser en god frokost i den centrale del af byen, inden resten af eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd. 

Dag 3
Tirana – Berat – Saranda. Byen med de tusinde vinduer og ankomst til Saranda Ca. 235 km
Berat har tilnavnet ”Byen med de tusind vinduer”

Efter en god nats søvn er det blevet tid til at begive os mod Saranda. Undervejs gør vi stop i byen Berat i den centrale del af landet. Den gamle bydel i Berat er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og de historiske huse med de mange vinduer, bygget på terrasser op ad klippesiden, illustrerer på bedste vis tilnavnet ”Byen med de tusind vinduer”. 

Berat har en smuk borg beliggende på en bakketop, og i middelalderen boede de fleste af byens indbyggere inden for borgens område. Beboerne var for størstedelens vedkommende kristne, og i borgområdet har ligget omkring 20 kirker, de fleste opført i 1300-tallet. Nogle af dem har værker af Albaniens mest berømte ikonmaler, Onufri, som har fået sit eget museum i Mariakirken. Byen huser også nogle fine moskéer, blandt andet Kongemoskéen, bygget i slutningen af 1400-tallet. 

Osum-floden bugter sig gennem Berat, og vi skal naturligvis se den smukke Gorica bro, der forbinder byens to gamle bydele, Mangalem og Gorica. Den oprindelige træbro blev opført under Ahmet Kurt Pasha, mens den nuværende konstruktion er af nyere dato. Ahmet Kurt Pasha regerede Berat i slutningen af det 18.årh. under det kortvarige Pashalik-regime i Berat, som var én af grundstenene i den senere albanske statsdannelse i 1912.

Vi ankommer til Saranda sidst på eftermiddagen og efter at have indlogeret os på vores central og hyggelige hotel, spiser vi en god aftensmad på én af de mange restauranter i byens centrum.

Dag 4
Saranda. Byrundtur og introduktion til Albanien og det albanske sprog
Saranda byder på et hav af muligheder for oplevelser

Byens nuværende navn betyder ”De 40 helgener” og referer til legenden om 40 kristne legionærer, der blev henrettet som følge af deres tro. Sarandas historie strækker sig dog helt tilbage til det 4.årh f.Kr, hvor byen var en del af kongedømmet Epirus, der under den sagnomspundne Pyrrhus kontrollerede store del af det nuværende Albanien og den nordlige del af Grækenland. 

Byen blev senere en vigtig havn i det romerske imperium og tiltrak mange forskellige befolkningsgrupper, blandt andet et større jødisk samfund, som fik byens handelsliv til yderligere at blomstre. En forsvarsmur blev anlagt og Sarandaklosteret, der senere kom til at lægge navn til byen, blev også opført i denne periode. I dag er der ikke meget tilbage af klosteret, som tyskere anvendte som base under 2.verdenskrig og som derfor mod krigens afslutning blev bombet af englænderne. I dag er byens vartegn den noget nyere borg Lekuresi, opført af den lokale albanske fyrste Ali Pasha Tepelena (1740 – 1822).

Smukt placeret med udsigt til de nærliggende græske øer og med op mod 300 solskinsdage årligt, tiltrækker Saranda i højsæsonen tusindvis af gæster fra Korfu. Den græske påvirkning er ikke til at tage fejl af, og ved byens lille hyggelige havneplads leves det gode og afslappende liv, når horderne af turister har forladt byen i starten af oktober.

Vi starter dagen med en gåtur rundt i den hyggelige by. Vi skal se nærmere på udgravningerne af byens gamle synagoge, den hyggelige havnefront og de mange små gader, der fører ned til byens hovedtorv. Vi spiser en lokal frokost, inden vi om eftermiddagen skal høre mere om Albaniens historie, dets befolkning og sprog. Rejselederen vil give en kort introduktion til Albaniens spændende og omtumlede historie, men kan også komme ind på mere jordnære emner, såsom sprog, skolegang, traditioner, religion og forholdet til den omkringliggende verden. 

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Dag 5
Saranda – Butrint – Ksamil – Sarande. Udflugt til de historiske ruiner ved Butrint og feriebyen Ksamil Ca. 50 km
Nogle af Albaniens bedste badestrande ligger ved Ksamil

I dag skal vi på udflugt 25 km syd for Saranda til den lille halvø, hvor oldtidsbyen Butrint ligger. Omgivet af vand var Butrint nem at forsvare, og selv om byen havde været beboet længe før, var det grækerne, der opbyggede byen og opførte forsvarsmuren rundt om den. Efter grækerne overtog først romerne og siden byzantinerne byen, hvorefter den gik i forfald og blev efterladt. Først i 1920 begyndte italienske arkæologer at udgrave byen, som i dag er et UNESCO-bevaret område. 

Butrint har haft alt fra græsk teater til et akropolis med græske og romerske bade. Her findes også templer ændret til basilikaer, eftersom kristendommen efterfulgte de gamle guder. Akropolis lå på et højdedrag og er senere blevet ombygget til en fæstning. Her er en strålende udsigt over Vivarikanalen og Korfustrædet mod Korfu, hvor grækerne efter al sandsynlighed i sin tid kom fra. Området er stort, og vi skal bruge lidt tid til at gå rundt her og mærke historiens vingesus.

Efter en tur tilbage i tiden, fortsætter vi mod nogle af Albaniens bedste badestrande ved Ksamil, der tidligere var en stille og rolig fiskerlandsby. I dag er området blevet noget skæmmet af de mange hoteller, der er vokset frem de seneste 10-20 år. Strandene fejler dog ikke noget, og heller ikke de mange gode fiskerestauranter, hvoraf vi besøger én af de bedste for at indtage dagens velfortjente frokost. 

Vi returnerer til Saranda midt på eftermiddagen, og resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Dag 6
Saranda. Lokalt marked og madlavningskursus
På marked

Der dyrkes et hav af forskellige og fremmedartede grøntsager og frugter i området omkring Saranda. Jorden er her blevet kultiveret gennem årtusinder, og hver sæson har sine egne friske varer at byde på. 

Vi starter dagen med at høre lidt om den albanske madtradition, der er en skøn sammenblanding af påvirkninger fra det italienske, græske og slaviske køkken. Vi skal blandt andet høre lidt om de typiske råvarer, krydderier og andre ingredienser, så vi er rustet til vores udflugt til det lokale madmarked. Vi skal nemlig selv stå for dagens frokost og inddeles i små grupper, som hver har deres opgave.

Efter besøget på det lokale marked, hvor der forhåbentlig er blevet pruttet godt om prisen, hjælper hotellets personale os med at forberede og anrette dagens frokost.

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og hvad er mere naturligt efter at have nydt sin egen hjemmelavede frokost end at gøre som alle de lokale. Tag en slentretur langs havnepromenade, hilse på naboerne og slutte af med en god kop kaffe, kage eller is på byens mest populære cafe, Limani.

Dag 7
Saranda. Udflugt til bjerglandsbyen Devlina frokost og vinsmagning Ca. 35 km
Saranda ligger ved bredden af det Ioniske Hav

I dag skal vi på udflugt op i bjergene. Kystlinien ved Saranda er kendetegnet ved de massive bjergformationer, der toner sig op ind mod den centrale del af landet. I bus begiver vi os op mod den lille bjerglandsby Devlina, som under det osmanniske styre havde en fremtrædende rolle i området. Byen lå strategisk godt placeret og tyrkerne opførte her i det 17. århundrede et mindre fort samt ikke mindst en del moskeer, hvoraf enkelte stadig står den dag i dag.

Vi går på opdagelse i den lille, hyggelige landsby og ser blandt andet nærmere på byens gamle tyrkiske bade, hammam, samt besøger en lokal maler, der viser rundt i sit atelier og fortæller om livet i bjergene. Vi besøger også en lokal vinbonde, hvor vi får mulighed for at smage på de lokale druer. Vi har medbragt frokost og hvis vejret tillader det spiser vi i det fri, mens vi nyder den storslåede natur.

Vi returnerer til Saranda sidst på eftermiddagen, hvor resten af dagen er på egen hånd.

Dag 8
Saranda – Gjirokastra – Saranda. Udflugt til Gjirokastra inkl. tunnelsystemerne og lokal frokost Ca. 110 km
Gjirokastra er en af de smukkeste byer i Albanien

Efter en afslappende dag er det blevet tid til atter at få sig en på opleveren. I bus begiver vi os mod én af de smukkeste byer i hele Albanien, Gjirokastra. Byen, der er over 2.500 år gammel, er meget pittoresk med små brolagte veje og mange små huse med skifferstenstage. Byen er meget poetisk beskrevet i den albanske forfatter Ismail Kadares bog ”Chronicles of Stone”, og den var også hjemby for Albaniens diktator Enver Hoxha. Hans tilhørsforhold til byen sikrede, at den blev holdt nogenlunde ved lige under diktaturet, og da det faldt, forfaldt husene. 

Fæstningen og byen er UNESCO-bevarede, og i dag er det UNESCO, der betaler de 20.000 USD, som hvert tag rundt regnet koster at vedligeholde – et beløb, som den almindelige albaner ikke har en jordisk chance for selv at betale. Byen har en hel del traditionelle håndværksforretninger, en gammel hyggelig bydel og en spændende basar.  

Vi har afsat hele dagen til at opleve denne smukke by, og vi starter med at vandre op til fæstningen, hvorfra man har en fantastisk udsigt over byen. I dag har fæstningen mistet sin strategiske betydning, men helt frem til 1970’erne blev stedet brugt som fængsel for politiske fanger. Vi fortsætter ned ad de små kringlede gader i den gamle bydel og kigger forbi resterne af det imponerende tunnelsystem, som blev udbygget under kommunistregimet. I tilfælde af krig skulle tunnelsystemerne ikke blot yde sikkerhed for lokalbefolkningen, men også gøre det muligt at sende tropper ud af byen uden fjenden opdagede det.

Efter frokost er resten af dagen afsat til at opleve byen på egen hånd. Byen er bl.a. kendt for sin specielle kaffe, hvor bønnerne males i store stenkrukker, og der er rig mulighed for at prøve denne specialitet i en af byens mange cafeer og butikker. For litteraturinteresserede byder byen desuden på et lille museum for Albaniens største nulevende forfatter Ismail Kadare. Museet er indrettet i hans barndomshjem og giver et spændende indblik i hans liv og gøren.

Vi returnerer til Saranda sidst på eftermiddagen, hvor resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Dag 9
Saranda. Tid på egen hånd. Mulighed for tilkøbsudflugt
Lokale drenge i traditionel beklædning

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Igen byder Saranda på et hav af muligheder. Besøg for eksempel det lokale bymuseum, der ved hjælp af gamle fotografier fortæller om Sarandas historie gennem de sidste 150 år. Byens mange cafeer lokker med god kaffe og lækre isdesserter og kage til næsten ingen penge. Er man mere til udendørsaktiviteter, er der såmænd også mulighed for at planlægge sin egen vandretur eller leje en båd i den gamle havn og tage på fisketur.

For interesserede vil der blive arrangeret en udflugt til naturområdet Blue Eye lidt uden for Saranda. Blue Eye kildevældet er et populært udflugtsmål. Det krystalklare blå vand vælder op fra et mere end 50 meter dybt hul i klippen. Der har været dykkere nede på 50 meters dybde, men det er stadigt uklart hvor dybt hullet egentligt er. Hullet har en diameter på ca. 10 m. Kilden er udspringet for Bistricë floden, der er 25 km lang og ender i det Ioniske Hav syd for Sarandë.

Området omkring kilden er et naturreservat på 180 ha, som er bevokset med eg og ahorn.

Vi kører i bus til parkeringspladsen nær Blye Eye, og går op til Parken, hvor der er et par små restauranter og toiletter.

(Gennemførslen og pris for udflugt afhængig af antallet af interesserede. Tilmelding og betaling foregår til rejselederen på destinationen)

Dag 10
Saranda – Xarra – Saranda. Udflugt til citrusplantage inkl. lokal frokost Ca. 50 km
Traditionelle specialiteter

Udover olivenlunde er det sydlige Albanien kendt for sine store citrusplantager, og i dag skal vi netop besøge en sådan, når vi med bus kører ca. 25 km syd for Saranda. Lidt udenfor den lille landsby Xarra finder vi områdets største kooperativ, der har specialiseret sig i produktion af mandariner. De mere end 450 arbejdere, der er tilknyttet stedet har været i gang med produktionen siden 1995 og var således et af de første kooperativer, der blev genetableret efter styrets fald.

Vi får en rundvisning på farmen, hvor vi hører mere om stedets historie og udvikling, ligesom vi får et indblik i livet på landet. I sæsonen er der naturligvis mulighed for at deltage i selve høsten, og under alle omstændigheder spiser vi frokost på stedet, inden vi returnerer til Saranda. (Frokosten foregår under åben himmel, så i tilfælde af dårligt vejr, spises frokosten i Saranda.)

Sidst på eftermiddagen mødes vi atter for at spise på en af byens gode fiskerestauranter.

Dag 11
Saranda. Tilkøbsudflugt til Ioannina

I dag er der mulighed for at deltage i en udflugt til det nærliggende Grækenland. Se beskrivelse af turen til
Grækenland under tilkøbsudflugter (Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat).

Dag 12
Saranda. Tid på egen hånd og middag med lokal optræden
Lokalt håndværk

Vores sidste hele dag i Saranda er afsat til oplevelser på egen hånd. Måske mangler man stadig at få foretaget de sidste indkøb, sagt farvel til tjenerne på den lokale taverna eller blot nyde de sidste timer i denne lille sydalbanske perle af en by.

Sidst på eftermiddagen samles vi atter, for aftenens afskedsmiddag skal nemlig foregå i intet mindre end byens højtbeliggende borg, Lekursi. Med en smuk udsigt over Saranda og de omkringliggende øer spiser vi en udsøgt middag i de historiske omgivelser, inden vi nyder den smukke solnedgang akkompagneret af et lokalt musikensemble.

Dag 13
Saranda – Llogara Nationalpark – Vlora. Imponerende landskaber og byrundtur i Vlora Ca. 130 km
Citrontræer både blomstrer og bærer frugt året rundt

Det er blevet tid til at tage afsked med vores hyggelige hotel i Saranda og begive os nordpå. Det er en meget smuk køretur til Vlora, hvor vi passerer igennem nogle af de mest spektakulære bjergpas, mens vi kan følge kystlinjen, der bugter sig flere hundrede meter nede. Undervejs gør vi holdt i Llogara nationalpark, hvor vi også indtager frokost. 

Vi ankommer til Vlora sidst på eftermiddagen og tager på en kort byrundtur, som blandt andet inkluderer byens centrale torv, hvor det albanske flag altid vejrer til minde om den albanske uafhængighedserklæring, der blev proklameret her i byen d. 28. november 1912.

Om aftenen spiser vi vores sidste middag sammen på vores lille hotel, der ligger i udkanten af Vlora.

Dag 14
Vlora – Tirana – København Ca. 150 km

Efter morgenmad begiver vi os mod lufthavnen i Tirana, hvor vores fly venter.

Heldagsudflugt til Ioannina

Tidligt om morgenen begiver vi os mod den albanske grænseby Shqiperia, og efter at være kommet igennem grænsekontrollen, kører vi langs kysten mod byen Ioannina. Med sine 125.000 indbyggere er Ioannina den største by i Ipiros, en administrativ region i den nordvestlige del af Grækenland. Byen ligger omtrent 500 meter over havet på den vestlige bred af den smukke Pamvotidasø og har en omtumlet og interessant historie. Byens historie strækker sig helt tilbage til det 6. årh, men blev mere betydningsfuld i middelalderen pga. dets guld- og sølvproduktion. Byen var desuden i en årrække fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1822 under den albanske Ali Pashas styre, inden tyrkerne slog ham ihjel. Såvel Ali Pasha som tyrkerne udbyggede byens imponerende fæstningsværk, som vi naturligvis besøger. Vi tager også på en orienterende bytur, hvor vi bl.a. ser nærmere på byens livlige hovedstrøg og det smukke klokketårn fra 1905.

Efter en god lokal frokost på en af byens bedre restauranter begiver vi os mod de berømte arkæologiske udgravninger ved Dodoni, som ligger 20km sydvest for Ioannina. Især det smukke klassiske teater tiltrækker opmærksomhed og er da også et af de smukkeste og meste velbevarede i hele Grækenland. Efter nogle spændende oplevelser returnerer vi til Saranda sidst på eftermiddagen.

(Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 20 deltagere.)

Pris: 598,-

Vi forbeholder os retten til kun at gennemføre ekstraudflugter ved tilstrækkelig antal tilmeldte.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 9.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
1.998,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Tirana med mellemlanding
  • Udflugter jf. program
  • 10 overnatninger på Hotel Kaonia i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse)
  • 3 overnatninger på 3-4 stjernede hoteller i Tirana(2) og Vlora(1) i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse)
  • Halvpension (morgenmad dagligt, 8 x frokost og 5 x middage)
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Heldagsudflugt til Grækenland (dag 11)
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til chauffør og lokalguide (frivilligt). Beregn ca. EUR30 – 40,-
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- pr. faktura
  • Personlige fornødenheder
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Praktiske oplysninger

Hotellerne

Vi har valgt at bo på gode mellemklassehoteller, som er hyggelige og som vil gøre alt for at få vores gæster til at føle sig hjemme. Hotellerne har en lille morgenmadsrestaurant og bar, mens de øvrige inkluderede måltider indtages i lokale nærliggende restauranter.

Hotellerne er opført som strandhoteller, hvilket betyder, at værelserne ikke er indrettet til at man skal opholde sig indenfor hele dagen. Værelserne kan det, som et værelse skal kunne, men man skal ikke tro det er en lille dagligstue. Der er dog god plads i stueetagen med sofaer og en dejlig udendørs bar.

Saranda

Ideen med rejsen er at bo et og samme sted, og her er Saranda et ideelt sted, da den ligger godt i forhold til vores udflugter. Det sydlige Albanien har massevis af historie og beliggenheden lige ved vandet er ideel. 

Saranda er primært en by, der lever af turisme og landbrug, men når charterselskaberne lukker deres sommerflyvninger, så falder der ro over byen. Så Albatros kommer i den rolige sæson, hvor byen lever sin almindelige hverdag og de mest turistede butikker har lukket. Til gengæld oplever vi det rigtige Albanien, og heldigvis kender vejret ikke flyselskabernes kalender, og det gode vejr fortsætter ufortrødent langt ind i november og starter i marts måned med en ny dejlig sæson.

Bagage

Det er en god idé at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagarantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Højskole

Vi har valgt at kalde denne rejseform for ”højskole”, fordi vi kommer tættere på de lande vi besøger og deres befolkning. Vi stikker lidt et spadestik dybere, og dette er en rejse for de mere nysgerrige gæster. Vores vidende rejseledere fortæller om historie, musik, kultur og om hvordan livet former sig i dag – og ydermere får vi ofte en introduktion til det lokale sprog, og på mange af vores rejser af denne slags bliver vi introduceret til, hvordan man laver et par klassikere fra det lokale køkken.

Ikke egnet for gangbesværede

Da en stor del af udflugterne på denne rejse vil foregå til fods, forventes det, at rejsedeltagerne er mobile, selvhjulpne og kan færdes uden hjælp.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from Spændende rejsemål og god rejse. Vi, som tidligere altid har rejst individuelt, bortset fra en tur til Peloponnes marts 2022, havde stor glæde af denne rejse. Det var yderst interessant at opleve og høre om Albaniens historie og nutid. Vi må især fremhæve vores to rejseledere, som på hver deres personlige vis førte os rundt og ind i Albaniens verden.
Date published: 2023-12-01
Rated 5 out of 5 by from En rundrejse i Albanien, et smukt land med venlige mennesker. Turen startede med en heldags gåtur/rundvisning i Tirana. Det gav et godt indtryk af byen, men vi kunne godt ha brugt en dag yderligere i Tirana. Den næste dag kørte vi til Saranda og besøgte på vejen Berat. Det var en smuk by og vi fik en rigtig god frokost der. Om aftenen kom vi til Saranda som var vores base i 10 dage. Den lokale guiden i Saranda var god og vi havde bland andet en fin rundvisning af de arkæologiske udgravninger i Butrint og Enver Hoxhas fødeby Gjirokastra. Vores lokale guide lærte os også nogle albanske gloser og var med til at lave albansk mad. Vores gruppe var for stor til at alle kunne deltage i madlavningen og vi kunne ønsket os at få opskrifterne på den mad vi tilberedte, fordi det smagte godt. På en af vores fridage havde vores guide både arrangeret en tur til en naturlig kilde, Blue Eye, og til en bar hvor den lokale Elvis look alike optrådte. Blue Eye var smuk og den lokale Elvis fik os alle i god stemning. Afslutningsmiddagen på borgen i Saranda var også mindeværdig, også pga de albanske sangere og dansere. Det var meget fint. Beliggenheden og standarden var udmærket på de tre hoteller vi boede på. Vi kørte en del i bus med en rigtig god buschauffør og fik set den sydlige del af det smukke Albanien.
Date published: 2023-11-21
Rated 5 out of 5 by from En vellykket tur til et spændende land Albanien er ikke det første land man tænker på når man skal på ferie, og man får måske associationer om et fattigt, tilbagestående kommunistisk land. Landet er stadig fattigt, men det styrter frem og det er utroligt hvor meget der er sket i de 30 år der er gået siden landet undslap det kommunistiske diktatur. At turen blev så vellykket skyldes i høj grad rejselederen. Selvom han ikke var veteran mht Albanien (kun 3 tidligere ture) så var han meget velinformeret og kunne støtte sig til mange års erfaring som rejseleder andre steder, men frem for alt gjorde han indtryk ved sin meget behagelige personlighed. Der var rigtig mange spændende oplevelser undervejs, men sammenlignet med andre Efterårshøjskole ture, var der lige rigelig meget tid 'på egen hånd' - og i Sarande var der ikke det store at opleve på egen hånd. Hotellet i Sarande var fint, hyggeligt og med en fantastisk beliggenhed på byens strandpromenade. Et enkelt af de inkluderede måltider (i Berat) var sublimt, mens andre var under middel. Der var 40 deltagere og det syntes i begyndelsen som alt for mange, men i praksis gik det glat og der var en utrolig god stemning og kontakter på kryds og tværs i gruppen med repræsentanter fra alle danske landsdele.
Date published: 2023-11-20
Rated 4 out of 5 by from Efterårshøjskole i Albanien Rejsen var som forventet og de to nye danske guider klarede deres opgaver godt, med kompetent vejledning og godt humør. Nogle lokale guider gentog meget allerede kendt stof. Det kunne måske ændres?
Date published: 2023-11-17
Rated 4 out of 5 by from Spændende højskole ophold Vi fik et godt indblik i Albaniens kultur og historie, som vi ikke kendte meget til inden, og lærte også om de problemer som de slås med. Vores rejseleder er meget imødekommende og hjælpsom. Han har en stor viden og er god til at formidle den.
Date published: 2023-11-16
Rated 3 out of 5 by from God pensionist tur, ikke højskole Rejsen bar præg af at to guider efter hinanden var vikar. Ingen af dem brændte for turen
Date published: 2023-11-16
Rated 3 out of 5 by from "Højskole" Albanien Interessant tur Der var lagt op til Højskole(Vi går et spadestik dybere), det fornemmede jeg så ikke. Har været på andre rundrejser, hvor jeg fik mere information om landet. Madlavnings kursus, så forventer jeg at lære noget, og få opskrifter. Jeg skar 10 løg i tern og skar kød i tern, og så stod der en kogen kogen der kun kunne albansk, som lavede maden, spild af tid,der var nogle at furene der var lidt tynde, så ville gerne have haft en dag mere i Tirana og 1 dag mere i Vlora
Date published: 2023-11-16
Rated 3 out of 5 by from levede ikke op til normal standard fra Albatros. Rejsens indhold lød spændende, og hvis det ikke havde været for skiftende rejseledere, som klart ikke vidste og indrømmede, at det ikke var deres domæne, havde rejsen nok været noget mere vellykket. Sygdom er man ikke selv herre over, men som kunde gennem flere rigtig gode rejser, var den her tur meget tynd. Rejselederne som sådan var der ikke noget at klage over.
Date published: 2023-11-16
  • y_2024, m_4, d_16, h_3
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_8, tr_138
  • loc_da_DK, sid_ALRTR03, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser