Sejl med Albatros’ eget lille skib til Adriaterhavets smukke øer, krystalklare vand samt Split og Dubrovnik
Dette hyggelige krydstogt i Kroatien starter og slutter i Split, hvor vi ser ruinerne af Diokletians Palads, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Vi besøger også hulerne på øen Vis, hvor Tito gemte sig for nazisterne, Den Blå Grotte på Bisevo og den grønne ø Mljet med dens flotte nationalpark.
Derudover venter yderligere 3 skønne skærgårdsøer, blandt andet lavendelduftende Hvar – kendt som Adriaterhavets Madeira. Vi tager også på opdagelse i atmosfærefyldte middelalderbyer, herunder den UNESCO-fredede gamle bydel i Dubrovnik. Og vi nyder naturligvis godt af det lune klima og tager en dukkert eller tre i Adriaterhavets krystalklare vand.
Specielt til denne rejse har Albatros chartret det lille, hyggelige MS Cicero med blot 15 kahytter, alle udvendige. Inkluderet i rejsens pris er halvpension på skibet; de øvrige måltider kan du spise på nogle af de små lokale taverner og restauranter.
-
Type Krydstogt
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Nej
-
Valuta Kuna, euro
- Dag 1
- København – Split. Afsejling til Vis
- Dag 2
- Vis – Bisevo – Komiza. Titos hemmelige gemmested, oplevelser i Vis by og besøg i Den Blå Grotte på Bisevo
- Dag 3
- Komiza – Korcula. Byvandring i Vela Luka
- Dag 4
- Korcula – den grønne ø Mljet. Besøg i Mljet Nationalpark
- Dag 5
- Mljet – Dubrovnik. Byvandring i den UNESCO-fredede gamle bydel
- Dag 6
- Dubrovnik – Korcula. Gåtur gennem Korcula bys smukke renæssancearkitektur
- Dag 7
- Korcula – Hvar. Badestop ved Pakleni-øerne og tid i den fashionable Hvar by
- Dag 8
- Hvar – Brac. Zlatnit Rat-stranden og byen Bol
- Dag 9
- Brac – Split. Byvandring i de gamle romeres fodspor
- Dag 10
- Split og hjemrejse
MS Cicero
Det familieejede skib har plads til ca. 40 passagerer fordelt på 15 kahytter, og dermed kan du være sikker på, at der er plads til en hyggelig og tilbagelænet stemning – kun for Albatros’ gæster. Skibet byder på restaurant/bar og soldæk. Desuden er der badebro agter, som kan sænkes ned til vandet efter behov.
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Efter ankomsten til Splits lufthavn kører vi ind til byens centrum, hvor vores skib ligger ved kaj. Efter ombordstigningen stævner vi ud og lægger kursen mod øen Vis. Vi spiser vores første middag om bord og kan nyde, at vi nu er i gang med vores store skærgårdsodyssé. Efter ankomsten til Vis by om aftenen er der mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd.
(Aftensmad om bord er inkluderet)
Vis er skærgårdens fjerneste ø fra fastlandet. I 1944 blev øen erklæret militærzone, hvilket betød, at der ikke var adgang for udlændinge helt frem til 1989. Netop denne isolation har gjort, at Vis har bevaret den charme, som var karakteristisk for skærgårdsøerne i 1950'erne, og som stadig tiltrækker gæster på udkig efter "Middelhavet, som det var engang".
Efter at Tito var blevet udnævnt til kommandant i den jugoslaviske folkearmé i 1941, gjorde den tyske hær det til et af sine mål at skille sig af med ham. Ved daggry den 7. juni 1944 ankom Tito derfor til havnen Komiza på Vis og fortsatte til den lille landsby Borovik, hvor der var to naturlige huler, som han kunne gemme sig i. Hulerne blev indrettet, så Tito kunne opholde sig her langt under tyskernes radar, og i dag er det muligt at besøge de to huler. Det er det, vi skal her til formiddag.
Efter at have oplevet historiens vingesus stævner vi atter ud og sejler til øen Bisevo, hvor vi skal besøge Den Blå Grotte.
Den Blå Grotte er et af de mest ekstraordinære steder i den kroatiske skærgård. Hulen kan kun besøges med små både fra havet gennem en lille naturlig klippeåbning. I hulen reflekteres solstrålerne gennem en undersøisk klippeåbning, og der skabes et vidunderligt lysspil i blåt og sølv.
Vi sejler tilbage til øen Vis, men denne gang lægger vi til i byen Komiza, hvor du kan gå på opdagelse med rejselederen.
(Morgenmad og frokost om bord er inkluderet)
Om morgenen stævner vi ud fra Komiza og nyder sejlturen til Korcula, som er den sjettestørste ø i den kroatiske skærgård. Korcula er adskilt fra halvøen Pelješac af en smal kanal, som i tidligere tider var af stor strategisk betydning. Konsekvensen blev derfor, at indbyggerne på Korcula kom under det ene herredømme efter det andet, og her har både hellenerne, romerne, venetianerne, briterne, russerne og italienerne regeret.
Korcula er en af de mest skovklædte øer i Adriaterhavet. Overalt står cypresser, fyrretræer, oliven og eg. Går man en tur ud i naturen, kan man ane duften af aromatiske planter som salvie, rosmarin, lavendel, mynte og merian.
Vores skib lægger til i Vela Luka, som på trods af at være Korculas største by alligevel er et lille malerisk sted. Vi drager på opdagelse i byen med rejselederen, og hvis du har lyst, kan du for eksempel besøge olivenoliemuseet (entré ikke inkluderet) eller bare nyde resten af dagen på en café med udsigt over Adriaterhavet.
(Morgenmad og frokost om bord er inkluderet)
Kursen er i dag sat mod øen Mljet, den sydligste af de dalmatiske øer. Mljet kaldes også den grønne ø, da størstedelen af øens knap 98 km² er dækket af skov og planter, heriblandt den for middelhavsområdet karakteristiske aleppofyr, hvis saft er en vigtig smagsgiver i den græske vin retsina. Ifølge legenden er denne frodige ø også øen, hvor nymfen Kalypso holdt Odysseus fanget i syv år på hans berømte rejse, som beskrevet i Homers epos Odysseen.
Vi går i land i den lille landsby Pomena og besøger Mljet Nationalpark, der ligger på øens nordvestlige del. Her finder man de to smukke, forbundne saltsøer Veliko Jezero og Malo Jezero (hvilket betyder store sø og lille sø). Midt i Veliko Jezero ligger øen Skt. Marija, der huser et benediktinerkloster fra 1200-tallet. Rundt om søerne er der gode vandrestier, og søerne bruges flittigt til kajaksejlads og svømmeture.
Efter besøget i nationalparken vender vi tilbage til skibet. Vi ligger ved kaj i Pomena natten over, og aftenens middag er på egen hånd ude i byen.
(Morgenmad og frokost om bord er inkluderet)
Efter morgenmaden stævner vi ud fra Mljet og sætter kursen mod et af rejsens absolutte højdepunkter, Dubrovnik. Vi ankommer til Dubrovnik i løbet af eftermiddagen og påbegynder så vores udforskning af byen, der har fået tilnavnet Adriaterhavets Perle.
Dubrovnik er især kendt for sin atmosfærefyldte gamle bydel, Stari Grad, som er på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Bydelen er omkranset af en imponerende middelalderbymur, der er en af Europas mest velbevarede, og hvis man går op til toppen af det seks meter tykke bygningsværk, er der en vidunderlig udsigt over havet og øerne. Biler er ikke tilladt i Stari Grad, så der er intet, der forstyrrer, mens man nyder de fine bygninger fra gotikken, renæssancen og barokken. Overalt i byen støder man på smukke kirker, klostre og museer, der vidner om en begivenhedsrig historie og en livlig kunstnerisk tradition.
På vores byrundtur træder vi ind bag bymurene og ser nærmere på den gamle bydel. Resten af eftermiddagen/aftenen er fri til selv at gå på opdagelse i den stemningsmættede by. Læg eventuelt vejen forbi den gamle handelsgade Placa, udforsk byens serveringssteder, eller gå turen hele vejen rundt på den gamle bymur, der er to kilometer lang og 25 meter høj.
(Morgenmad og frokost om bord er inkluderet)
Vi sætter tidligt om morgenen kursen videre mod øen Korcula, hvor vi ankommer først på eftermiddagen. Ifølge overleveringen blev øen grundlagt i det 12. århundrede f.v.t. af den trojanske helt Anteno, og ifølge en anden lokal overlevering blev den venetianske købmand og opdagelsesrejsende Marco Polo født på Korcula – og ikke i Venedig. Der er dog ingen skriftlige kilder, som bekræfter dette.
Langs kysten ligger et væld af små bugter og isolerede strande, og midt på øen producerer man noget af Kroatiens kendteste hvidvin, på posip- og grk-druen. Øen er også kendt for sin olivenolie. Vi begiver os i land i Korcula by, der ligger på en lille rund halvø på nordspidsen af øen, og som set fra luften ligner en fisk. Byen er omkranset af en gammel bymur og tårne, og inde bag murene står byens huse med de karakteristiske røde tage i de smalle gyder – designet til at beskytte byens borgere fra de kolde vinde, som til tider svøber sig rundt om halvøen.
Korcula var under venetianernes kontrol fra det 14. til det 18. århundrede, og derfor ser man Venedigs våbenskjold på mange af de gamle offentlige bygninger. Arkitekturen i byen er inspireret af den venetianske renæssance, og midt i byen ligger den fantastiske Skt. Markus-domkirke, som er bygget i gotisk renæssancestil.
Vi oplever Korcula by på en gåtur gennem byens gader. Hvis du efterfølgende har lyst til at fordybe dig yderligere i byens historie, kan du lægge vejen forbi bymuseet. Om aftenen kan du gå på opdagelse blandt byens serveringssteder og smage på det lokale køkken, som blandt andet tæller grillet kød og prsut, som er kroaternes svar på italienernes parmaskinke og spaniernes serranoskinke.
(Morgenmad og frokost om bord er inkluderet)
Vi fortsætter vores øhop, når vi om morgenen begiver os af sted mod den pittoreske og lavendelduftende ø Hvar. Hvar er kendt som Adriaterhavets Madeira, og spredt ud over øen ligger der frodige olivenlunde, vinmarker, vingårde og smukke blålilla lavendelmarker. Øen er tilmed rig på sol og varme, man siger, at der er flere solskinstimer på Hvar end andre steder i Kroatien – hele 2.724 timer per år bliver det til. Det er cirka 1.200 timer mere end på vores egen solskinsø Bornholm.
Skibet kaster anker for en stund ud for Hvar by ved Pakleni-øerne, hvor der er mulighed for en forfriskende svømmetur. Efter vi har udskiftet badetøjet med travesko, går vi i land for at se nærmere på Hvar by, der er en af Kroatiens mest fashionable feriebyer.
Byen ligger malerisk ud til vandet, omgivet af bjerge, og over byen troner en gammel fæstning, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud til Pakleni-øerne. Hvar by byder blandt andet på et franciskanerkloster og en smuk domkirke i renæssancestil. Det er ligeledes her, man finder et af Europas ældste teatre, som blev opført i 1612, samt det gotiske Hektorovič-palads. Byggeriet af paladset blev påbegyndt i 1463, men blev aldrig færdiggjort. Læg også mærke til de mange fint ornamenterede bygninger; under venetianerne specialiserede øens beboere sig i stenhugnings-kunsten.
Du kan tilbringe resten af dagen og aftenen i dit eget tempo. Nyd en stund på byens hyggelige torv, og rund af med en middag på et af byens spisesteder. Det kroatiske køkken er varieret: Klassiske retter fra det gamle Jugoslavien indgår ofte i menukortet, ligesom man ser en tydelig indflydelse fra Middelhavskøkkenet. Her langs kysten står den naturligvis ofte på alt godt fra havet. I Dalmatien siger man, at en fisk skal svømme tre gange: først i havet, siden i olivenolie og til sidst i vin.
(Morgenmad og frokost om bord er inkluderet)
Vi fortsætter i dag til feriebyen Bol på øen Brac, som med sine 396 km² er den største dalmatiske ø og kendt for sine vine – blandt andet den populære bolski plavac – samt oliven og søde, saftige citrusfrugter. Vi lægger til i byen Bol på Bracs sydside. Her finder man stranden Zlatnit Rat, der ligger på begge sider af en 500 meter lang tange dækket af rundslebne strandsten ud til det klare, blå vand.
(Morgenmad og frokost om bord er inkluderet)
Efter morgenmaden stævner vi ud fra Bol, og øen Brac forsvinder bag agterstavnen. Om eftermiddagen ankommer vi til Split og tager på en byvandring.
På havnepromenaden Riva fungerede de dunkle og dystert udseende kældre tidligere som kejserens kølige lejligheder. I dag står de handlende langs den palme- og cafébestrøede promenade og sælger kunsthåndværk, bøger og postkort med mere.
Split er Kroatiens næststørste by efter Zagreb, og størstedelen af Splits cirka 175.000 indbyggere er kroater, men der er også et lille serbisk mindretal.
Ifølge legenden var Splits første indbygger den romerske kejser Diokletian, der byggede sin enorme borg her ved Adriaterhavets kyst omkring 300 e.Kr. Da kejseren abdicerede, fortrak han til sit 30.000 m² store palads. Ruinerne efter Diokletians Palads, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, ligger spredt ud over den gamle bydel, der nærmest er bygget ind i ruinerne. Paladset var omgivet af to meter tykke og 20 meter høje mure, som stadig er fint bevarede flere steder. Mursystemet har indgangspartier fra alle fire verdenshjørner: gennem jernporten i vest, den gyldne port i nord, sølvporten i øst og bronzeporten i syd. Bronzeporten lå engang parallelt med Adriaterhavet, men det var længe før, byens nuværende havnepromenade blev anlagt.
Vi drager på opdagelse, og herefter er det tid til at lægge hovedet på puden om bord for sidste gang, inden vi i morgen atter rejser hjemad.
(Morgenmad og frokost om bord er inkluderet)
Vi spiser morgenmad om bord på skibet, hvorefter vi siger farvel til besætningen og kører til lufthavnen, hvor flyet hjemad venter.
(Morgenmad om bord er inkluderet)
Prisinformation
- Tillæg for enkeltkahyt
- kr. 5.648,-
- Tillæg for opgradering af kahyt
-
Læs mere om kahytstyperne under Praktiske oplysninger
- Tillæg for kahyt på Main-dæk kr. 1.198,-
- Tillæg for suite på Main-dæk med aircondition og tv kr. 5.998,-
- Tillæg for opgradering af enkeltkahyt
- Tillæg for enkeltkahyt på Main-dæk kr. 7.298,-
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder.
- Fly København – Split t/r.
- Udflugter jf. program
- 10 dages krydstogt med MS Cicero i delt dobbeltkahyt
- Halvpension på skibet (fra aftensmad dag 1 til morgenmad dag 10).
- Skatter og afgifter.
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring Gouda 6 % af rejsens pris.
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring.
- Eventuelle ekstra udflugter og arrangementer.
- Tillæg for enkeltkahyt.
- Eventuelle måltider på land.
- Drikkevarer.
- Drikkepenge til personalet på krydstogtskibet (beregn ca. euro 7,- pr. nat pr. person).
- Drikkepenge til lokale guider og chauffører (ca. euro 10,- pr. person i alt).
- Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura (bortfalder ved onlinebestilling).
- Personlige fornødenheder.
- Alt ikke nævnt under "prisen inkluderer".
- Rabat ved 3 eller 4 personer i kahytten
-
I nogle kahytter er det muligt at sove 3 og 4 personer. I så tilfælde vil 3. og 4. person i kahytten få en rabat på 400 kr.
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Hvordan er kahytterne?
Der er 15 kahytter om bord. Alle kahytter er udvendige, enkelt og funktionelt indrettede og har skabsplads samt eget bad/toilet. Der er enten to separate senge eller en dobbeltseng. Enkelte kahytter har køjeseng.
I nogle kahytter er der mulighed for 1-2 ekstra opredning/-er. I kahytter med ekstra opredning er den ekstra opredning altid en soveplads over dobbeltsengen/en af de to enkeltsenge, altså en væghængt køjeseng, som man klatrer op i med afsæt fra dobbeltsengen/en af enkeltsengene.
Der er 220 volt-stik og aircondition; dog kan det forekomme, at aircondition bliver slået fra efter midnat. Kahytterne på Main-dæk har mulighed for individuel indstilling af aircondition.
Kahyt på Lower-dæk
Kahytten har et mindre koøje og to enkeltsenge eller dobbeltseng. Enkelte af kahytterne har køjesenge. Der er mulighed for ekstra opredning i nogle af kahytterne.
Kahyt på Main-dæk
Kahytten har vindue og to enkeltsenge eller dobbeltseng. Enkelte af kahytterne har køjesenge. Der er mulighed for ekstra opredning i nogle af kahytterne.
Suite på Lower-dæk
Suiten er på 22 m2 og har dobbeltseng, sofaarrangement og eget bad og toilet. Kahytten ligger agter på Lower-dæk og har direkte udgang til agterdækket.
Håndklæder
Hver gæst får to håndklæder i alt på krydstogtet. Hvis du kan forudse, at du får brug for flere, anbefaler vi, at du pakker håndklæder med hjemmefra.
Medbring gerne
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til udflugter samt et strandhåndklæde, hvis du skal i vandet. Strandene er stenstrande, og nogle steder kan der være søpindsvin, så badesko kan anbefales. Har du ikke nogen med hjemmefra, kan de købes undervejs til en absolut rimelig pris.
Det kan også anbefales at medbringe en jakke og lange bukser til køligere vejr og aftenerne, gode vandresko og en paraply og/eller regnjakke i tilfælde af dårligt vejr.
Ikke egnet for gangbesværede
Vi gør opmærksom på, at rejsen ikke egner sig for gangbesværede, da man skal gå fra båd til båd for at komme i land og tilbage på skibet igen – dette skyldes, at skibene fortøjes langskibs uden på hinanden i en række, når man lægger til. Det er et krav fra myndighederne, at passagerer er i stand til at gå til/fra borde uden brug af hjælpemidler.
I enkelte havne kan der i perioder forekomme underholdning og musik på naboskibene indtil midnat.
Betaling om bord og på land
Der afregnes i kontanter om bord – enten i kroatiske kuna eller i euro. Når du er i land, kræver det kroatiske kuna, hvis du skal betale kontant. Der er mulighed for at hæve penge i lokale hæveautomater, blandt andet i Split, men vi anbefaler, at du har kontanter/kroatiske kuna med hjemmefra.
Mere om Kroatien
Her kan du få mere at vide om Kroatien: www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/kroatien
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.
Hånden på hjertet
Information
Vi sejler med skibet MS Cicero. Skibet sejler ikke om natten, men ligger ved kaj eller for svaj. Du bliver således ikke vugget i søvn af skibets duven. På den anden siden kan du i de fleste havne gå til/fra borde, som du lyster, og dermed få mest muligt ud af de øer og byer vi besøger – også efter mørkets frembrud.
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.