Et Sydhavseventyr

Vi letter fra Danmark med kursen sat mod Stillehavet og Tahiti.

Vi ankommer i dag til Tahiti, den største ø i Fransk Polynesien. Øgruppen opstod efter en række undersøiske vulkanudbrud og udgøres af 118 øer med et samlet areal på 4.167 km² fordelt på et havareal på over 2.500.000 km². Øerne inddeles i fem øgrupper, hvoraf den største er Selskabsøerne med øerne Tahiti, Moorea og Bora Bora, som vi besøger på dette krydstogt. De to hovedsprog er fransk og tahitiansk. I 1842 blev øerne – med den polynesiske befolkning, der er efterkommere fra tilrejsende fra Tonga og Samoa – gjort til fransk protektorat som følge af en intern strid mellem britiske og franske interesser. I 1880 annekterede Frankrig øerne under navnet Fransk Oceanien. Den tiltagende modstand fra polynesiernes side mod kolonistyret førte i 1958 til, at øerne blev omdøbt til Fransk Polynesien, og i 1977 fik området begrænset selvstyre. Den europæiske opdagelse af øen Tahiti tilskrives den engelske søfarer Samuel Wallis, der ankom dertil i 1767. I 1768 lagde franskmanden Louis Antoine de Bougainvilles til på den første franske jordomsejling, og selveste James Cook lagde vejen forbi i 1769 for at gøre krav på Selskabsøerne. Det var forresten Louis Antoine de Bougainvilles skriftlige beretning om sin rejse og den romantiserede skildring af livet på Tahiti, der bidrog til at udbrede den franske filosof Rousseaus forestilling om ”den ædle vilde”. Mange vil nok også nikke genkendende til sammenstillingen af navnene ”Tahiti” og ”Paul Gauguin”. Den franske maler Paul Gauguin, der var dansk gift, boede nemlig på øen 1891-93 og igen 1895-1901 og malede her nogle af sine kendte, farvemættede billeder med polynesiske motiver.

Vi ankommer tidligt om morgenen og starter derfor vores eventyr med at spise morgenmad, inden vi begiver os ud på en orienterende byrundtur. Så snart vores værelser er klar, drager vi mod hotellet og indlogerer os.

Vi har morgenen og formiddagen i hovedstaden Papeete, og her kan du selv gå på opdagelse. Efter den lange flyrejse dagen før skal det gøre godt at få fast grund under fødderne – og måske sand mellem tæerne, hvis du er til en afslappende tid på stranden. Hvis du trænger til en dosis grønt, kan du tilbringe noget tid i den lille park Bougainville Park, der byder på tropiske planter, et enormt banyantræ og en buste af Louis Antoine de Bougainville, som parken er opkaldt efter. Du kan også besøge nogle af byens butikker, og hvis du vil have et smukt minde med hjem, var det måske værd at besøge en af de lokale smykkeforretninger, der forhandler verdens mest eksklusive kulturperle – nemlig Tahitiperlen, ofte også omtalt som sort perle. Denne specielle slags kulturperle dyrkes på perlefarme i lagunerne omkring de polynesiske øer, idet tilblivelsen af den smukke perle blandt andet kræver lagunevand med særlige vulkanske mineraler fra havets undergrund. Perlernes form varierer fra helt runde til dråbeformede, og farvespektret changerer fra meget mørk grå, næsten sort, til lysende blegrosa.

Midt på dagen går vi om bord på vores dejlige krydstogtskib, og efter indtjekningsformaliteterne er der tid til at udforske skibet, som skal være vores hjem de næste mange dage. Vi spiser frokost om bord, og så kan du fortsætte med at gå på opdagelse blandt skibets mange faciliteter, hvile i kahytten eller noget helt tredje. Om aftenen nyder vi den første middag om bord, mens vi stævner ud.

Raiatea er en laguneø, som er kendt for sin store skønhed, ældgamle myter og hjemsted for Polynesiens største udendørstempel. Mange mener, at øen udgør det sted, hvor den store polynesiske migration begyndte. En gang i tiden var Raiatea Selskabsøernes religiøse centrum, og øen betragtes som den mest hellige i området. Den er omgivet af et koralrev og er ideel til snorkling og dykning.

Dagens Albatros halvdagsudflugt er en tur på en lokal passagerlastbil til Marae Taputapuatea, som er det allerhelligste område og en del af vores verdenskulturarv (UNESCO). Transporten er simpel og der er ingen aircondition. Turen tager cirka 45 min. hver vej.

Rejselederen drager senere ud på en selvkomponeret spadseretur i byen, hvor alle er velkomne. Det plejer at blive hyggeligt. Tag lidt kontanter med til evt. transport eller andre ”elementer” undervejs). Hør nærmere hos Albatros´ rejseleder ombord. Rejselederen står selvfølgelig også til rådighed med gode forslag og idéer til, hvordan du kan tilbringe dagen, eller du kan tage med på en af skibets udflugter (bestilles og betales direkte på skibet).

I dag ankommer vi til en af de mest velsignede øer i verden, når det gælder naturlig skønhed. Bora Bora, også kaldet Polynesiens Perle, lyser med sine bevoksede klippelandskaber frodiggrønt op midt i Stillehavet. På land finder man de to toppe Mount Pahia (661 meter) og Mount Otemanu (727 meter) og utallige kridhvide sandstrande med susende kokospalmer.

Men det er det, der findes rundt om øen, der virkelig sørger for, at naturskønheden løfter sig til paradisiske højder. Øen omkranses nemlig af en stor krystalklar lagune changerende i alle tænkelige havblå farver, der yderligere omkranses af et stort koralrev. Det er derfor oplagt at lade dagen stå i badetøjets tegn og finde snorkeludstyret frem, når der næsten ikke findes bedre rammer for udforskning af livet under vand eller solbadning på en vaskeægte bountystrand.

Bora Bora ligger cirka 230 kilometer nordvest for Tahiti og har et areal på 29,3 km². Øen menes at være blevet beboet i det 4. århundrede, og i dag lever der omtrent 8.880 mennesker på øen, hvoraf over halvdelen bor i hovedbyen Vaitape, der ligger på den vestlige side. Frem til den franske annektering var Bora Bora et uafhængigt kongedømme, hvis sidste regent var dronning Teriimaevarua III, der blev tvunget til at abdicere. Også Bora Bora har del i krigshistorien, da amerikanske styrker under anden verdenskrig havde base på øen. Takket være amerikanerne blev der bygget en lufthavn, der frem til 1962 var Fransk Polynesiens hovedlufthavn. I 1962 blev det den nyopførte Faa’a International Airport ved Papeete på Tahiti, hvor vi ankom, der overtog den post.

Dagens heldagsudflugt er en bådudflugt med de lokale ”outrigger” både. Vi sejler ud til koralrev og bountystrande. Her skal vi se farverige fisk, pilrokker og hajer i det krystalklare vand. Vi går fra det flotte sand direkte ud i vandet og udforsker livet under vand i ”havets have”. Vi spiser en privat frokost i det fri, på ægte tahitiansk facon. Snorkeludstyr, strandhåndklæder og frokost er inkluderet på denne udflugt. Det bliver en skøn dag på Bora Bora!

Husk: Kamera, badetøj, solcreme, evt. badesko (der kan være skarpe klipper), solbriller og evt. ekstra håndklæde. Hør nærmere med rejselederen.

Efter nogle skønne dage i Fransk Polynesien, har vi nu god tid til at slappe af og lære krydstogtskibet at kende. Dagene til søs er er en stor del af rejsen og den helt rigtige måde at opleve livet på et krydstogtskib! Og der er masser at tage sig til: Nyd den skønne, afslappede rytme ombord, og fordøj de mange indtryk fra rejsen i ro og fred. Du kan læne dig tilbage med en bog i en liggestol på dækket eller deltage i nogle af de mange underholdningsarrangementer. Du kan gå en tur i kasinoet, nyde maden og den gode service eller deltage i nogle af de mange aktiviteter, som foregår om bord. Du kan slappe af ved poolen eller snuppe en tur i motionscenteret. Det er også i sig selv en oplevelse at cirkle rundt mellem skibets mange temarestauranter og at se den internationale kabaret. Om aftenen kan du gå i teateret og opleve et af skibets imponerende shows, hvorefter seancen måske skal sluttes af i natklubben?

Samoa er et de mest fascinerende og traditionsbundne samfund i Sydhavet. Ifølge sagnet er det herfra, at den polynesiske trekant er blevet befolket. Den oprindelige befolkning er antageligt sejlet hertil fra Sydøstasien i store kanoer for mere end 2.000 år siden. Herefter har polynesierne spredt sig til Hawaii i nord, Påskeøen i øst og New Zealand i syd.

I løbet af historien har Samoa udviklet sit helt eget specielle værdisæt, “f’aaSamoa”, der er baseret på kollektivitet, gæstfrihed, naturalieøkonomi og deling af fælles goder (også kendt som fa’amatai). Dette er en særlig form for sydhavssocialisme mange hundrede år før Marx, som tilsyneladende lever noget længere, selvom pengeøkonomien i de senere år har en stigende indflydelse på samfundsøkonomien. Naturmæssigt er øerne meget frodige takket være den vulkanske oprindelse, der har skabt et kuperet, grønt landskab med lavamarker, vandfald og imponerende kyststrækninger. Turismen er stadig meget begrænset takket være Samoas fjerne beliggenhed. Besøgende vil blive beriget af et stolt, gæstfrit folkefærd, som vil åbne dørene for alle, der er nysgerrige og ønsker at vide noget om den samoanske livsstil. Det eneste samoanere forventer er respekt og en symbolsk gave som eksempelvis en trøje eller noget mad købt i landsbyens forretning.
Samoa har formået at bevare sin traditionelle levevis takket være begrænset indflydelse udefra.

De første opdagelsesrejsende ankom i 1700-tallet og siden kom hvalfangerne i 1800-tallet. Størst indflydelse havde missionærerne, der ankom i begyndelsen af sidste århundrede og udbredte Kristendommen. I dag er den kristne tro fortsat den fremtrædende hjørnesten i samfundet. Som konsekvens af kolonimagternes kamp om øerne blev de i år 1900 delt mellem Tyskland og USA. Den vestlige del tilfaldt tyskerne og blev kaldt Western Samoa. Den østlige del døbtes American Samoa. Den amerikanske del har mærket “civilisationen” på godt og ondt, hvorfor meget af det idylliske er forsvundet til fordel for “American Lifestyle”. Efter Første Verdenskrig blev den vestlige del overdraget til New Zealand, som landet var underlagt indtil selvstændigheden i 1962.

Amerikansk Samoa har i alt 51.000 indbyggere fordelt på fem større og to mindre øer med et areal på i alt 199 km2, svarende til Washington DC’s størrelse eller lidt mindre end Langeland. Landets eneste egentlige by er hovedstaden Pago Pago med ca. 3.600 indbyggere. Resten af befolkningen bor i mindre landsbyer, der hovedsageligt er beliggende langs kysterne. Den typiske samoanske landsby er karakteriseret af “fales”, som er åbne huse på en stenplatform med træstolper og tage af palmeblade. Mange familier lever hovedsageligt af fiskeri og planteafgrøder fra den kollektive plantage. Afgrøderne er taro (kartoffellignende rodfrugt), kokos, bananer og kakao. Overskudsproduktion sælges på det lokale marked og indtægter anvendes til indkøb af svin, høns og dåsemad med f.eks. kød. Landsbyerne er opdelt i udvidede familier (omfattende hele stamtræet) som lever sammen i et stort fællesskab, der ledes af matai (høvding), som afgør hvem skal have en uddannelse, hvem skal fiske, hvem skal have nye sandaler o.l. Han har praktisk talt hånd og halsret over alle.

Vi lægger til i hovedstaden Pago Pago (udtales Pango Pango). Selve byen er lille og alt er indenfor gåafstand. Husk paraply, da det ofte regner i Pago Pago.

Albatros´ rejseleder drager ud på en hyggelig spadseretur i byen. Alle er velkomne og der bør medbringes lidt kontanter med til evt. transport e.l undervejs. Netop i Pago Pago er det lokale marked og det Amerikansk Samoanske museum tæt på skibsterminalen og vil normalt være på det frivillige program. Det er også populært at tage en af de åbne busser til Alega Beach og besøge Tisa’s barfods Tiki bar (strand, tropisk natur og drinks i vandkanten). Rejselederen står selvfølgelig til rådighed med gode forslag og idéer til, hvordan du kan tilbringe dagen, men du kan tage med på en af skibets udflugter (bestilles og betales direkte på skibet).

Nu fortsætter vores eventyrlige sørejse over Stillehavet, og du har mulighed for at opleve den følelse, rejsende har haft gennem tidligere århundreder: at rejsen er målet i sig selv! Dengang var oceandamperen den eneste måde at krydse de store oceaner på, og der er en aura af romantik og nostalgi på en mytisk sørejse som denne.

Drøm dig tilbage til de dage, hvor passagerskibene var det ultimative symbol på frihed og eventyr. Tilbring dagene ved poolen, bliv forkælet i spaen, træn i fitnessrummet eller gå på shopping ombord. Når aftenen falder på, kan du spise en vidunderlig middag, danse til levende musik, prøve lykken i kasinoet, opleve et storslået show i den store teatersal eller noget helt andet. Uanset om det er dag, aften eller nat, er der altid noget at tage sig til… eller lade være. Valget er dit. Vores rejseleder vil undervejs holde foredrag og vise film, der har relevans for vores besøgsmål og Stillehavet.

Drømmer du også om at kunne komme på en tidsrejse ind i fremtiden? For det er det, vi skal opleve den 20. november 2019 (dag 9) – eller skal vi? Forvirret? Den internationale datolinje er den logiske konsekvens af et paradoks, som den opdagelsesrejsende Antonio Pigafetta var den første til at konstatere i starten af det 16. århundrede. Han var et af de få besætningsmedlemmer, som overlevede Ferdinand Magellans jordomsejling østover, og han gjorde omhyggelige dagbogsnotater under hele rejsen. Da det faldefærdige skib Victoria gjorde landkending på Kap Verde efter næsten tre års rejse i områder langt fra vestlig tidsregning, skrev han i 1522: ”Onsdag den 9. juli sendte vi båden i land efter forsyninger og vi bad vores mænd spørge, hvilken dag det var. De fik at vide, at det var torsdag, hvilket overraskede dem meget, for i vores øjne var det onsdag og vi vidste ikke, at vi var på afveje. Da jeg var ved godt helbred, havde jeg hver dag uden afbrydelse noteret, hvilken dag det var”. Efterfølgende forstod Pigafetta sammenhængen: ”Som vi fik at vide, havde vi ikke lavet nogen fejl, for vi havde altid rejst vestpå, og var vendt tilbage til vores udgangspunkt, som var det samme som solens, hvorfor den lange rejse gjorde, at vi tabte 24 timer”.

Hvordan man enten kan vinde eller miste et døgn, når man krydser datolinjen, kan forklares med netop det, der sker, hvis man sejler jorden rundt. Man tænker måske ikke over, at man vinder/taber en time hver gang, man passerer en tidszone. Når man er nået hele vejen rundt om Jorden, har man vundet 24 timer og dermed et døgn i forhold til lokal tid, hvis der da ikke lige var den internationale datolinje til at kompensere for afvigelsen. Det er lidt forvirrende og ikke så underligt, at Magellans besætning og hovedpersonen Phileas Fogg i Jules Vernes’ Jorden rundt i 80 dage regnede en dag forkert, da de fuldførte deres jordomrejser. Datolinjen blev ganske enkelt fastlagt på en konference i Washington DC for at fastslå, hvornår og hvor datoen skulle skifte fra en dag til den næste.

Der er ingen grund til, at datolinjen absolut skal ligge ned gennem Stillehavet, men da det er et af jordens tyndest befolkede områder, giver datolinjen på dette sted kun forvirringen for en ganske lille del af jordens befolkning. I december 2011 mistede ca. 500 mennesker på øgruppen Samoa deres fødselsdag. Samoa lå nemlig øst for datolinjen mens Australien og New Zealand, som er de største handelspartnere, lå vest for datolinjen. Dermed var det fredag i Samoa, når det var lørdag og dermed således weekend i Australien og New Zealand. Det resulterede i en del forvirring og tabte handelsdage. Da den enkelte nation i Stillehavet selv kan fastlægge datolinjen, sløjfede man ganske enkelt den 30. december 2011 på Samoa og sprang ud i fremtiden fra den 29. til den 31. december. Dermed var den imaginære linje flyttet og Samoa hoppet over på den asiatiske side af den internationale datolinje. Vi krydser linjen på vores vej mod vest og springer dermed direkte fra den 20. november til den 22. november 2019.

Vores Sydhavsodyssé er nu nået til de berømte Fijiøer, som er et kolossalt ørige bestående af 300 små øer spredt over et enormt havområde. I forrige århundrede kaldte man dem for “Kannibaløerne”, og navneændringen er forhåbentlig et udtryk for, at man har fraveget den omtalte uvane …

Vi er nu sejlet til vestkysten af Viti Levu, hvor vi lægger til i Lautoka, Fijis næststørste by. Fijiøerne er om noget berømmet for sine kridhvide sandstrande, der ligger omgivet af smukt, turkisfarvet vand. Hvorfor ikke få denne oplevelse med? Nyd nogle timer på stranden, og top op med en tur på markedet, hvor du kan se de mange lokale tilbud, for eksempel den smukke lokale keramik. Du kan også nyde en kop kaffe eller en drink på en café med bjerget Mount Koroyanitu (1.195 meter) som et malerisk baggrundstæppe.

Cirka ti kilometer sydøst for Lautoka ligger Koroyanitu National Heritage Park, som er et sandt slaraffenland for naturelskere. Her kan man gå på opdagelse i al den naturrigdom, Fiji har at byde på. Du kan også besøge stammelandsbyen Lautoka Abaca, som ligger for foden af føromtalte bjerg, og få et spændende indblik i den lokale kultur og livsstil.

Byen har endvidere en meget fin botanisk have, som bestemt er et besøg værd. Hvis du er i haven omkring middagstid, kan du være heldig at støde på en gartner, der ser det som sin fornemste opgave at fortælle om den lokale flora.

Dagens Albatros halvdagsudflugt er en ø-rundtur med fokus på den vestlige del af øen med særligt ”den sovende kæmpes have” og udkigspunktet ved Vuda i fokus. Mod slutningen af turen tager vi et stop på en af øens smukke strande, så medbring badetøj og håndklæde.

Fiji er i dag et eksotisk tropeparadis, hvor man stadig finder et righoldigt og velbevaret kulturliv samt en befolkning, der er kendt for sin store gæstfrihed. Vi lægger til i hovedstaden Suva på den bjergrige ø Viti Levu. Fiji har cirka 750.000 indbyggere, hvoraf omkring 70 procent bor på Viti Levu. Her lever de lokale traditioner i bedste velgående med smukke træudskæringer, tøj og stof lavet af bark, man går på trækul og meget mere. På Fiji Museum, som ligger en lille halv times gang fra havnen, kan du få en smagsprøve på det lokale kulturliv.

Byens arkitektur er en blanding af moderne huse og traditionelle kolonitidsbygninger. Gå en tur gennem de smalle stræder, og glem ikke Cumming Street, hvor du kan træde tilbage i historien og opleve ægte storbystemning – på sydhavsmanér! De 78 parker, blandt andet Takashi Suzuki Gardens og Thurston Gardens, byder på en sand naturrigdom. I sidstnævnte findes der flora fra hele det sydlige Stillehavsområde.

Dagens Albatros halvdagsudflugt er en byrundtur der byder på både kultur og historisk arv. Vi besøger førnævnte botaniske have, samt det tilhørende museum (Fiji Museum). Vi kigger også nærmere på levn fra 2. Verdenskrig ved Bilo kanonbatteriet, der blev bygget som forsvar mod den mulige japanske invasion.

Efter de sidste par dages oplevelser på Fijiøerne er det nu tid til en velfortjent fridag på havet. Vi kan igen nyde krydstogtet uforstyrret og opleve gourmetmiddagene på en af skibets mange lækre restauranter, gå en tur i teatret, biografen eller på natklub. Måske skal der trænes lidt i motionscentret eller powershoppes i den toldfri butiksarkade. Der er noget for enhver smag.

Vi har nu skiftet ørige til den lille, selvstændige Stillehavsstat Vanuatu, der tidligere hed Ny Hebriderne efter de stormomsuste øer nord for Skotland. Øriget ligger mellem New Zealand og Fiji og består af en halv snes større øer og et halvt hundrede mindre, som tilsammen udgør omkring 12.000 km2 eller godt en fjerdedel af Danmarks areal, når man altså ikke medregner alt vandet mellem de spredte øer.

I 1830 rummede øriget omkring en million mennesker fordelt på mere end hundrede forskellige sproggrupper. De levede et godt liv, hvor den frodige jord og det rige hav gav dem alt, hvad de behøvede. De var velforberedte på de hyppige cykloner og havde cyklonsikrede afgrøder, som kunne graves op efter selv det værste uvejr, når alt andet var ødelagt. De havde dog den frygtelige uvane at spise hinanden i tide og utide. En tradition, der i henhold til lokale missionærer har ligget dem i blodet – eller i kødet – helt op i vore dage. En missionær beretter om, hvordan han i mange døgn vogtede over sin hustrus grav for at hindre de lokale nambaer i at skænde graven og fortære hendes afsjælede legeme.

Det har utvivlsomt været en stor og vanskelig opgave at bringe kristendom og civilisation til disse øer, men det mest synlige resultat af europæernes indsats er den helt enorme dødelighed blandt lokalbefolkningen gennem koloniseringens første 100 år. Folketallet faldt fra mere end en million til 35.000 etniske beboere, inden man havde lært at leve med influenza, syfilis, dysenteri og lignende europæiske velsignelser. I dag har befolkningstallet sneget sig op på 270.000 (2016) ni-vanuatuer, som de kalder sig.

Besynderligt nok tror en ægte ni-vanuatu stadig, at man kun kan dø af alderdom. Når dette alligevel ikke altid er tilfældet, skyldes døden en forbandelse, og den formastelige udpeges ved medicinmandens mellemkomst.

Landet har så rigelige lokale fødevaremængder, at de ligger og rådner på grund af voldsom overproduktion. I sidste århundrede kunne man sagtens brødføde en million mennesker, så dagens 270.000 indbyggere behøver ikke at mangle mad.

På alle disse næringsrige vulkanøer gror kokospalmer, papaja, mango, avokado, vilde æbler, casuarina og en mængde andre nødder, grape og andre citrusfrugter, brødfrugter og figner i så overvældende mængder, at ingen bekymrer sig om at høste dem. Træerne er privat ejendom, men alle kan tage, hvad de skal bruge.

En specialist i etnobotanik har fastslået 1.024 genkendelige anvendelser af kystnære planter på Vanuatu. Eksempelvis 113 til medicinsk anvendelse, 21 til gødning, otte til insektmidler, ni til sæber og shampoo og fem som toiletpapir, for nu at nævne de mere kuriøse.

Vanuatu er det typiske idealbillede af et tropisk paradis, der er fuldstændigt selvforsynende og uden sult eller ernæringsproblemer, glad for sin kultur og sine traditioner, uden store truende sygdomme – man har lidt malaria, som man selv kan klare, og enhver ni-vanuatu kan bygge en orkansikker palmehytte, så også de lejlighedsvise orkaner er man verdensmestre i at håndtere.

Rejselederen drager ud på en selvkomponeret spadsere tur i byen, hvor alle er velkomne. Hør nærmere med Albatros rejseleder ombord. Netop i Port Vila plejer det at være en taxa tur til de nærtliggende vandfald med en dertilhørende smuk vandretur i det grønne, som er en del af det frivillige program – regn med, at der går ca. 20 USD til transport per bil i den sammenhæng. Rejselederen står selvfølgelig desuden til rådighed med gode forslag og idéer til, hvordan du kan tilbringe dagen, eller du kan tage med på en af skibets udflugter (bestilles og betales direkte på skibet).

Vi tager nu et relativt kort stræk Sydover med kurs mod Ny Kaledonien. Brug dagen på at slappe af, nyde den friske stillehavsluft og gå på opdagelse på skibet, hvor foredrag, danseundervisning og vinsmagninger blot er nogle af de mange fristende tilbud.

Vi ankommer om morgenen til øgruppen Ny Kaledonien, som ligger mellem Australien og Fiji. Franskmændene overtog Ny Kaledonien fra englænderne i 1853 og omdøbte da alle stednavnene til fransk. Fra 1864 og fire årtier frem blev øerne brugt som straffekoloni for franske straffefanger, men størstedelen af befolkningen er efterkommere af den oprindelige befolkning i Ny Kaledonien.

Den første indvandring i Ny Kaledonien skete for godt 3.000 år siden. De kaldte sig lapita og var meget dygtige navigatører og landbrugere. Landbruget har derfor rødder langt tilbage i tiden og er i dag et eksempel på et ekstremt veludviklet økologisk system, hvor kulturplanterne gensidigt støtter hinanden i komplekse vækstmønstre.

Polyneserne kom til et par tusinde år senere, da de begyndte at udforske ørigerne i Stillehavet. I dag er begge befolkningsgrupper fuldstændigt sammenblandet såvel genetisk som kulturelt, hvortil kommer en god portion nye indvandrere fra nær og fjern. Alt i alt udgør denne ”lokale” befolkningsgruppe omkring 45 procent af den samlede befolkning. Den næststørste befolkningsgruppe er europæere, der i dag udgør 36-38 procent af befolkningen.

De første europæere kom hertil i begyndelsen af 1800-tallet som hvalfangere, der supplerede indkomsten med det værdifulde sandeltræ. Sandeltræet forsvandt, handlen gik i stå, og befolkningen havde ikke megen glæde af de mere og mere provokerende europæere, der til sidst endte i maven på pouma-stammen. En god gammel tradition, der har levet i bedste velgående på mange af øerne langt ind i det 20. århundrede. Efter besætningen på det amerikanske skib Cutter blev ædt i 1849, erobrede Frankrig øerne og gjorde dem til officiel fransk koloni i 1853. Frankrig anvendte, på samme vis som England, de nye områder som straffekoloni. Lokalbefolkningen fik derimod lov til at tjene som slaver både på de lokale plantager og på Fiji og Vanuatu til langt op mod vor tid, hvor det egentlige slaveri blev afløst af en apartheid-lovgivning, der ikke stod tilbage for den tidligere sydafrikanske. Mange europæiske sygdomme var den sidste faktor i udligningen af befolkningsgruppernes st

Havet omkring Ny KaIedonien er ikke blot hjemsted for tropefisk og havskildpadder, men her ligger også et af verdens største koralrev. 15.000 km² af havet omkring øerne kom i 2008 på UNESCO’s liste over verdens naturarv.

Vi gør landgang i hovedbyen Nouméa, som ligger på sydkysten af den største ø, Grande Terre.
Her møder vi den perfekte blanding af Frankrig og Sydhavet. I supermarkederne kan du købe franske varer, og på restauranterne kan du drikke god fransk vin i gåafstand fra palmer og eksotiske bountystrande.

Tag en slentretur gennem byen, og stop ved den charmerende lille plads, Place des Cocotiers, som er flankeret af blomstrende træer. Markedet ved Baie de la Moselle har åbent hver dag, og her kan du smage eksotisk frugt og se på lokalt kunsthåndværk. Nyd også udsigten til havet fra strandpromenaden Pierre Vernier. Hvis du vil endnu tættere på stranden, er der mange muligheder for skøn strandforkælelse, for eksempel på Anse Vata, Baie des Citrons eller Pointe Magnin.

Men Nouméa er andet end sand og shopping. På Det Territoriale Museum og Nouméas bymuseum kan du se melanesisk arkitektur og håndværk og høre om områdets og byens historie. Samtidskunst fra regionen kan beundres på Tjibaou Kulturcenter, der er tegnet af ingen ringere end arkitekten Renzo Piano, som står bag museumsbygninger overalt i verden, blandt andet Pompidoucenteret i Paris.

Vil du nyde udsigten over den fine by, kan du stige op i tårnet i den smukke St. Joseph-katedral, som blev bygget i nygotisk stil i 1887. Afslut eftermiddagen med en god café au lait på en fortovscafe, og få den sidste stemning med fra Sydhavets Paris, inden skibet igen stævner ud mod nye horisonter.

Rejselederen drager igen ud på en selvkomponeret spadsere tur i byen, der plejer at være hyggelig, og hvor alle er velkomne. Tag lidt kontanter med til evt. transport eller andre mindre omkostninger undervejs. Hør nærmere med Albatros rejseleder ombord. Rejselederen står selvfølgelig også til rådighed med gode forslag og idéer til, hvordan du kan tilbringe dagen. Du kan også tage med på en af skibets udflugter, der bestilles og betales direkte på skibet.

I dag venter der endnu en sand Sydhavsperle! Loyalitetsøerne er en provins under Ny Kaledonien og består af en håndfuld sparsomt beboede øer, der ligger cirka 100 kilometer øst for Ny Kaledonien. Loyalitetsøerne blev opdaget af engelske handelsskibe sidst i 1700-tallet, og englænderne navngav øerne til ære for lokalbefolkningen, som de fandt ærlige og behagelige at omgås.

Loyalitetsøerne er på mange måder stadigvæk uberørte af masseturismen, og lokalbefolkningen – blandt andet på øen Lifou, som vi besøger i dag – lever stadig et liv, hvor klanen og gamle rodfæstede traditioner er centrale omdrejningspunkter. Netop derfor får man som besøgende her en helt særlig fornemmelse af at være med blandt pionererne. Lifou er berømt for sin skønne natur. Øens indre er dækket af frodig, grøn skov, mens kysten veksler mellem små, ”hemmelige” strande, laguner, huler og imponerende kalkstensklipper. Melder sulten sig, mens du er i land, er det oplagt at prøve det lokale køkken, hvor hummer, krabbe og andet godt fra havet er blandt favoritterne på menukortet.

Lifou er en af de mange atoller, der udgør en del af af et af verdens største koralrev, og er en del af UNESCO’s verdensnaturarv under navnet: The Lagoons of New Caledonia (Reef Diversity and Associated Ecosystems, 2008). Lifou var oprindeligt en atol omkring en nedsunket vulkan, der blev løftet op over overfladen af tektonisk aktivitet for omkring to millioner år siden. Koralrevet og øerne heri har ligeledes udviklet sig meget isoleret fra eksempelvis Great Barrier Reef 1.500 kilometer væk, og meget af det, vi ser, er derfor unikt. I området er der hvaler, dugong’er (søkøer), pelssæler og et rigt og endemisk fugleliv.

Dagen er til fri disposition, men rejselederen drager ud på en selvkomponeret spadseretur i byen, hvorpå alle er velkomne. Tag lidt kontanter med på turen til evt. transport eller andre småudgifter undervejs. Rejselederen står selvfølgelig også til rådighed med gode forslag og idéer til, hvordan du kan tilbringe dagen, og du kan også tage med på en af skibets udflugter (bestilles og betales direkte på skibet).

Vores sidste dage på havet indbyder til ro og afslapning. Mens kursen er sat syd-sydvest mod Sydney, er der rig mulighed for at nyde dagene i dit helt eget tempo og drage fordel af de mange faciliteter om bord på skibet.

Vi er nået til vejs ende på krydstogtet, og tidligt om morgenen er vi ankommet til Sydney, når skibet lægger til kaj ved det australske fastland. Efter morgenmad på skibet går vi fra borde. I dag står programmet på den store byrundtur. Vi kommer blandt andet forbi finanskvarteret, der ligger som en enklave af supermoderne højhuse lige ned til vandet på sydsiden af den enorme stålbro Sydney Harbour Bridge. Broen forbinder på flotteste vis den sydlige og nordlige del af byen.

Vi ser også Sydneys smukke togstation, anlagt midt i 1800-tallet, og begiver os ind i livlige Chinatown. Her møder vi et farverigt miks af asiatisk kultur med et summende folkeliv, hyggelige restauranter og masser af små, velassorterede butikker, der rummer et eksotisk varelager af alt fra naturmedicin til tøj, potter, pander og kinesiske madvarer. Ud af Sydneys 4,2 millioner indbyggere er kun to tredjedele født i Australien, hvilket taler sit eget tydelige sprog om de mange immigranter, der har slået sig ned her i Australiens største kulturelle smeltedigel.

Endvidere tager vi på opdagelse i hyggelige The Rocks, som er den ældste bydel i Sydney, lige ved foden af Sydney Harbour Bridge. Da det første hold engelske straffefanger kom til Australien i 1788, var det netop her i The Rocks, de første huse blev bygget. Området har derfor stor historisk betydning, ikke blot for Sydney, men for hele Australien.

Og så er der strandene! Australien har mere end 10.000 strande, og en af de mest berømte er Sydneys Bondi Beach, som vi også ser på dagens byrundtur. Her flokkes Sydney-beboerne for at svømme, surfe, solbade og – ikke mindst – kigge på mennesker. Efter et lille indblik i den australske strandkultur kører vi tilbage til selve Sydney, som vi nu skal opleve fra søsiden på en spændende havnerundfart. Mens vi cruiser gennem Sydney, 
nyder vi en dejlig frokost om bord. Vi står af ved Operahuset, byens verdensberømte vartegn, tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Med sine karakteristiske hvide tagbuer minder Operahuset om et skib for fulde sejl og symboliserer dermed på bedste vis livet i Sydney, som i høj grad leves i og omkring den smukke naturskabte havn. Vi får en rundvisning i Operahuset, der siden sin indvielse i 1973 har været ramme om nogle af landets største musik- og teaterbegivenheder.

Sidst på eftermiddagen tager vi til hotellet. Resten af dagen er til fri disposition, og du kan jo meget passende lade maven og smagsløgene komme på delikat udflugt blandt byens mange afvekslende køkkener. I Sydney kan man så let som ingenting spise sig jorden rundt inden for en ganske lille radius.

Formiddagen er øremærket egne oplevelser. Nyd for eksempel nogle timer på stranden, eller udforsk den gamle bydel The Rocks yderligere. Herfra kan du tage den smukke tur over Sydney Harbour Bridge på gåben – en gåtur på omkring 30 minutter. Skal den æstetiske sans stimuleres, kan du også tilbringe formiddagen omgivet af australsk og international kunst på Sydneys Museum of Contemporary Art. Eller hvad med en gåtur i den skønne botaniske have Royal Botanic Gardens, hvorfra der er udsigt til Operahuset og havnen?

Efter et par timer på egen hånd, så kører vi til lufthavnen for at starte vores hjemrejse.

Så er vores fantastiske rejse kommet til vejs ende. Vi ankommer til København med kufferten fyldt godt op med eksotiske rejseminder.