Etiopien – på sporet af Pagtens Ark

Om morgenen tager vi på tur til Nationalmuseet, hvor vi blandt andet skal se den verdensberømte Lucy, en 3,2 millioner år gammel forstenet hominid, som blev fundet i 1974. Fundet gav Etiopien tilnavnet ‘Menneskehedens vugge’. Da Lucy ofte udlånes til museer rundt om i verden, kan den originale Lucy evt. være erstattet af en kopi, når vi besøger museet.

Museumsbesøget afløses af et kig indenfor i Treenighedskatedralen. Den barokinspirerede katedral indeholder kejser Haile Selassie og hans kejserinde Menen Asfaws gravmæle samt græske statuer. Vinduernes glasmalerier er scener fra Det Ny og Gamle Testamente.

Senere besøger vi Entoto-bjergene og den ottekantede kirke Entoto Maryam. Herfra har vi en fantastisk panoramaudsigt over Addis Abeba. Næsten oppe på toppen ligger en ottekantet kirke, Entoto Maryam.

På samme bjergtop ser vi kejser Menelik IIs residens. Den traditionelt byggede hytte udgjorde paladset for Menelik II (1844-1913), der på mange måder betragtes som Etiopiens landsfader. Under hans ledelse blev landet samlet, de invaderende italienere smidt ud af landet, og den moderne tidsalder med elektricitet, telefoner og jernbane indført.

Hen på eftermiddagen bliver der tid til at slappe af ved hotellet eller kigge på lokalområdet. Om aftenen mødes gruppen og spiser på hotellets restaurant.

Aksum, som er en hellig by og koptisk hovedsæde. I det 1.-5. århundrede var den hovedstad i Aksum-kongeriget, og en omfattende handel mellem Afrika og Arabien fandt sted her. Legender fortæller i øvrigt, at Aksum var hovedstad for dronningen af Saba, som kendes fra Det Gamle Testamente. Græske og romerske skribenter fra cirka 700 f.Kr. og frem beretter også om Kongeriget Saba, som omfattede både nutidens Yemen og Etiopien.

Omkring år 600 invaderedes Saba af muslimerne, og området mistede efterhånden sin indflydelse. I dag er Aksum en by af beskeden størrelse med cirka 43.000 indbyggere, men byen er af stor vigtighed både arkæologisk og religiøst. Her står steler, gravmæler og paladser, og ifølge Etiopiens koptisk-kristne befolkning opbevares Pagtens Ark, kisten med tavlerne med De Ti Bud, her. UNESCO har af den grund optaget Aksum på sin kulturarvsliste.

Vi besøger nogle af de spændende arkæologiske steder i Aksum. På det lille arkæologiske museum (p.t. under renovering) kan man se inskriptioner på det oldetiopiske sprog geez, oldtidens brugsgenstande, samling af mønter m.v.

I den gamle Zion Maria-kirke fra 1600-tallet, en af Etiopiens største helligdomme, er der fine vægmalerier af de 9 helgener, som bragte kristendommen til Etiopien, og i kapellet opbevares efter sigende Pagtens Ark. Til kapellet er der ikke adgang, og i selve kirken får kun mænd adgang, da den er udlagt til kloster. Den ny Zion Maria-kirke er større og nyere i sin arkitektur, og her har alle adgang.

Der ligger et lille, meget seværdigt museum i forbindelse med kirken. Det rummer en ufattelig skat af pastorale genstande, kejserlige regalier, ting brugt ved kroninger, illustrerede manuskripter, m.v. Der vil muligvis være begrænset adgang, og i værste fald lukket.

Vi ser Dronningen af Sabas Bad. Det kæmpe reservoir er hugget ud af en enkelt sten, og selv om badet dateres 1.000 år efter Dronningen af Sabas tid, er det alligevel et imponerende syn. Aksums mest besøgte turistattraktion er nok de mange steler. Monolitter har været anvendt som gravsten og gravmonumenter mange steder i verden, men stelerne i Aksum skiller sig ud på grund af deres antal, størrelse og stand. Den største stele blev stjålet af Mussolini og er først kommet tilbage for et par år siden. Pudsigt nok vækker af disse 1.800 år gamle monumenter associationer til værker på et moderne kunstmuseum.

Efter morgenmad flyver vi til Lalibela, kendt som klippernes kongedømme. Og måske et af de steder i verden, der bedst fortjener at blive kaldt et kulturelt vidunder, om end stedet er ukendt for den brede europæiske befolkning. Lalibela er først og fremmest valfartssted for etiopiske kristne og berømt for sine fantastiske kirker hugget direkte ind i klipperne og ud af klipper. Alle kirkerne er simpelthen massiv klippe med søjler, lofter og vinduer uden brud, udsmykket med væg- og loftsmalerier samt relieffer. Kirkerne stammer fra det 12.-13. århundrede, hvor de kristne, hårdt pressede af islams fremmarch, menes at have søgt tilflugt i bjergene.

Det fortælles, at kong Lalibela havde besøgt Jerusalem for at få et alter i fødselskirken, en bøn som paven aldrig havde svaret på. Den muslimske hærfærer Saladin tilstod ham alteret, som stadig eksisterer – myte eller ej. Lalibela var imidlertid så forskrækket over, at Jerusalem var kommet på vantro hænder, så han besluttede sig at genskabe Jerusalem i Etiopien og startede kirkebyggeriet.

Lalibela er i dag klassificeret som verdenskulturarv af UNESCO, og organisationen er i gang med at beskytte de værdifulde fortidsminder.

I dag tager vi ud til Asheten Maryam-klostret, som er bygget i det 13. århundrede. Klosteret er beliggende 3.150 meter over havet, så herfra kan vi nyde en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab. Vær opmærksom på, at udflugten inkluderer vandring over ujævnt terræn.

Om eftermiddagen besøger vi en kirke, som repræsenterer det himmelske Jerusalem, foruden den smukke Skt. Georg-kirken, som er symbolet på Noas Ark.

Efter morgenmaden drager vi af sted mod Gonder. Køreturen er på 370 km, og vi regner med at nå frem om eftermiddagen. Gonder er kendt for sine mange slotte og paladser fra 16-1700-tallet. Byen blev grundlagt af kejser Fasiledes i 1636 som Etiopiens hovedstad, og var et kulturelt og handelsmæssigt knudepunkt helt frem til 1880’erne, hvor sudanere hærgede og lagde byen i ruiner.

Vi besøger i dag Gonders berømte slotsområde med seks slotte, hvoraf Fasiledes’ Slot er højdepunktet. Derefter Debre Birhan Sillassie Kirke, som er bygget i 1600-tallet og er en af Etiopiens ældste og mest spændende kirker. På forunderlig vis undslap kirken sudanernes ødelæggelser, så vi også i dag kan nyde det fine, engleudsmykkede loft.

Sidste stop på dagens sightseeingtur er Fasiledes’ Bad. Den to-etagers bygning er omkranset af et bassin, og menes oprindeligt at være brugt til religiøse fester. I vore dage fyldes bassinet med vand én gang om året, når stedet danner rammen om religiøse ceremonier i forbindelse med fejringen af Timkat, den 19. januar. Det er 12 dage efter jul ifølge den koptiske kalender, som opererer med et senere fødselstidspunkt for Jesus og i øvrigt er syv år ”bagud” i forhold til den gregorianske kalender. Ved ceremonien bæres kopier af Moses’ stentavler fra Pagtens Ark i procession til bassinet, og den følgende morgen foretages en rituel dåb.

I dag kører vi op i Simien-bjergene (125 km), hvor vi har mulighed for at observere enestående afroalpint planteliv, uberørt natur og betagende bjerglandskaber. Simien-bjergkæden er hjemsted for omkring 50 fuglearter, flokke af endemiske Gelada-bavianer og Simien-ulve og den sjældne walia ibex-stenbuk.

Det er selvfølgelig ikke sikkert, vi spotter den sjældne bjergged, eftersom arten er tæt på udryddelse. Derimod er der garanti for fascinerende landskaber med takkede bjergtinder, dybe dale og afgrunde. Området er så specielt, at det allerede i slutningen af 1970erne kom på UNESCOs liste over verdensarv. På dagens tur møder vi helt sikkert også hundredevis af de endemiske Gelada-bavianer, som kan blive op til 20 år gamle og lever i flokke med komplekse sociale strukturer.

På hele rejsen kører vi gennem landbrugsområder med gårde og små landsbyer, hvor befolkningen bearbejder jorden, som vi gjorde det for mere end hundrede år siden. Jorden harves med trækdyr eller håndkraft, og ofte ser man en gruppe lokale kaste kornet op i luften med trægrebe, hvor avnerne flyver væk i vinden, og de afskallede kerner drysser ned på et stykke lærred. En meget udbredt kornsort hedder teff, og dyrkes kun i Etiopien og Eritrea. Teffen bruges til at fremstille et syrnet brød, der nærmest ligner en tyk, våd pandekage, og som er tilbehør til alle former for måltider.