Familieeventyr i Sydafrika - Pilanesberg & Sun City Resort

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Tag familien med på safari i Sydafrika i børnenes skoleferie. Bo på Black Rhino Lodge i Pilanesberg og det lækre ferieparadis Sun City Resort

NYHED

Tag børnene med på den ultimative ferie! Her kombinerer vi spændende safari med ferieresortet Sun City. Hele området er malariafrit.

Vi indlogerer os på den 4-stjernede Black Rhino Lodge i Pilanesberg. De næste par dage observerer vi dyrene i deres naturlige omgivelser og skal på safari i store åbne terrængående biler. Tidligt om morgenen, når der er ro over savannen, kører vi på safari i skæret af den glødende solopgang. Det er helt specielt at observere elefanter, der kommer gående i dyb tavshed eller løver, der brøler til hinanden. Eftermiddagssafari begynder sidst på dagen, når varme farver igen overtager landskabet.

Efter nogle dage i bushen kører vi til børnenes paradis, Sun City Resort. Her kan du dase ved poolen, tage i Valley of the Waves – det skønne vandland med store bølger og vilde vandrutsjebaner – spille golf eller gå lange ture i den smukke natur. Du kan også få skønhedsbehandlinger eller tage på endnu mere safari.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Safari, Familievenlig rejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Sydafrikanske rand

  • Bemærk NYHED

Dagsprogram 10 dage
Dag 1–2
København – Johannesburg, Sydafrika. Videre med bus til Pilanesberg National Park
Dag 3–5
Safarioplevelser i Pilanesberg National Park
Dag 6
Med bus til Sun City Resort ca. 40 km
Dag 7–8
Sun City Resort. Tid til egne eventyr
Dag 9
Sun City Resort – Johannesburg. Hjemrejse
Dag 10
Hjemkomst 

Hoteller

Sun City Resort - Cabanas

  • Børnevenlige hotel Cabanas i Sun City Resort

Det nyligt renoverede hotel Cabanas i Sun City Resort er et dejligt børnevenligt hotel. Her er 24 standardværelser med udsigt til søen, 120 standardværelser, 32 familieværelser med udsigt til søen, 201 familieværelser og 3 kørestolsvenlige værelser. Et familieværelse har en dobbeltseng og en foldeud sovesofa, som passer til 2 voksne og 2 mindre børn. Det er mindre værelser, men moderne og praktisk indrettet. Alle værelser har brusebad.

Morgenmad er inkluderet på restauranten Palm Terrace. Man kan gå til det meste fra Cabanas, men der kører også gratis shuttle busser rundt på resortet. Bussen kører fra receptionen ca. hvert 15. minut.

På hotellet er der:
•    Gratis wi-fi
•    24 timers åben reception
•    Hæveautomat
•    Kiosk
•    Gratis shuttle bus på resortet
•    Stor udendørs pool + børnepool
•    Rygning er ikke tilladt på værelserne
•    Stor morgenmadsbuffet
•    Pool bar
•    Stier til klapvogne

På værelset er der:
•    TV med sattelitkanaler
•    Universal stikkontakt
•    Air condition
•    Sikkerhedsboks
•    Hårtørrer
•    Telefon
•    Køleskab
•    Keddel
•    Kaffe og te
•    Skrivebord

Cabanas er et 3-stjernet familiehotel. Du kan også vælge at betale mere og blive opgraderet til et af de andre hoteller på resortet. 
Du kan læse mere om resortet og de andre hoteller på dette link:
www.suninternational.com/sun-city/

Black Rhino Lodge

  • Der er 23 værelser på Black Rhino Lodge
  • Åbne jeeps til safarikørsel
  • Black Rhino Lodge er en familievenlig lodge

Black Rhino Lodge er en familievenlig lodge i det vestlige område af Pilanesberg Vildtreservat. Der er 23 værelser, alle med aircondition, tv, te- & kaffefaciliteter og badeværelse. Black Rhino Lodge er bygget ved en skov af tamboti-træer med udsigt til et vandhul, hvor der ofte kommer elefanter for at drikke eller tage sig et bad i varmen. Her kan man nyde livet i bushen og den fred og ro, det giver sjælen.

Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at tage børn på 5 år og derunder med ud på safari i Pilanesberg Vildtreservat.

 

  • Boma (bålområde)
  • Restaurant
  • Bar
  • Fælles sofaområde
  • Internet / wi-fi
  • 2 små splashpools 

Billeder

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1–2
København – Johannesburg, Sydafrika. Videre med bus til Pilanesberg National Park
De hvide næsehorn lever næsten udelukkende af græs

Sydafrika og store safarioplevelser venter! Vi flyver fra København sidst på eftermiddagen til Johannesburg med ankomst næste morgen. Der serveres både middag og morgenmad på flyet.

Efter ankomsten til Johannesburg kører vi 1½ time til det afrikanske marked, Chameleon Village i Hartbeespoort. Her er der rig mulighed for at købe lerkrukker, figurer i træ, malede strudseæg, skindtasker, perlearmbånd m.m. Her kan du også spise frokost på en af de små cafeer (for egen regning).

Efter vores stop kører vi videre til Pilanesberg National Park, ca 2½ times køretur.

Pilanesberg National park ligger i North West-provinsen i Sydafrika, på et udslukt vulkankrater med stenklipper, savanne og tæt bush. Pilanesberg National Park er et stort areal på hele 58.000 hektar. Her er selvfølgelig The Big Five (løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn), samt hundredevis af andre dyr, som giraffer, zebraer, flodheste, krokodiller, geparder, antiloper, hyæner og mange flere. Der findes bl.a. over 360 fugelarter. Vi skal ud på safari i åbne jeeps og opleve dyrene og den helt specielle stemning, når man er på safari. Vores dejlige familievenlige lodge hedder Black Rhino Lodge og ligger skønt midt i bushen. Glæd dig til den første nat i vildnisset, hvor de fremmedartede dufte og nattens ukendte lyde luller dig i søvn. Ofte afbrydes stilheden om aftenen af en løves brøl eller hyænens karakteristiske grin.

Eventyrlige game drives med dygtige rangere, bål om aftenen og middag under millioner af stjerner er en oplevelse for livet,

 

Dag 3–5
Safarioplevelser i Pilanesberg National Park
Åbne jeeps til safarikørsel

I løbet af de næste dage skal vi både opleve morgen- og eftermiddagssafarier samt tage på vandretur i den smukke natur. En såkaldt ’early morning game drive’ starter allerede ved solopgang omkring kl. 6 og varer til kl. 9-10 stykker, afhængig af hvilke dyr vi møder på vores vej. Der er ikke meget, der kan måle sig med de stærkt krydrede morgendufte og den helt specielle glød over savannen om morgenen. Der er køligt, og alt ånder fred og ro, nu hvor nattens jagt og generelle furore er overstået. Vi møder vildtet ved vandhullerne og floderne, hvor dyrene stiller deres tørst. Erfaringsmæssigt vil vi se et godt udvalg af Afrikas berømte og kendte savannevildt. Her ved foden af bjergmassivet er det især løver, flodheste, næsehorn, gnuer, elefanter, kuduer, vortesvin, giraffer og impalaer, som vi kan være heldige at se. Der er ingen garanti for, hvad vi ser, hvornår eller hvor. Og netop uvisheden er en del af naturens charme, som gør en safari til en anderledes og spændende oplevelse. Når vi vender tilbage til vores lodge, venter der os en velfortjent morgenbuffet. 

En eftermiddagssafari starter sidst på dagen omkring kl. 16. Undervejs gøres holdt, så vi kan nyde solnedgangen og skylle den smukke oplevelse ned med en kølig drink, inden billygterne blændes op til hjemturen gennem det begyndende mørke. Områdets elefanter og zebraer synes at være født med reb og klatrestøvler – i hvert fald er det ikke usædvanligt at se dem på de stejle bjergskråninger. Du kan desuden være heldig at se en af områdets majestætiske og sjældne fiskeørne kredsende på himlen efter sit bytte. Senere på aftenen kan vi være heldige at få øje på noget så sjældent som en leopard i sit yndlingsterræn – klippelandskabet bag højsletten. Det kan i øvrigt være en kold fornøjelse at køre safari, når mørket falder på eller i de tidlige morgentimer. Der er tæpper i de åbne safarikøretøjer, men vi anbefaler, at du medbringer en hue og en kraftig vindtæt vinterjakke eller en fleece.

Du får også mulighed for at tage med på en vandretur, hvor naturen udforskes til fods i selskab med en erfaren sporfinder (tracker) og en bevæbnet ranger. På vandreturen får du mulighed for at dvæle ved de små nuancer såsom det enestående fugleliv omkring floder og vandhuller og nogle af verdens ældste urpalmer.

Vores rejseleder vil i følgeskab med lodgens erfarne og kyndige rangers tage med ud på de forskellige safarikørsler og -vandringer, men kan af gode grunde ikke være med på alle, når vi inddeles i mindre grupper, der passer til bilerne. Da børn under 16 år ikke er tilladt at komme med ud på vandresafari, kan vi arrangere en mere børnevenlig gåtur tættere ved campen for de yngre gæster. Vi forventer, at gæsterne på denne tur mest består af familier, så der bliver andre børn at lege med. Naturligvis bliver der grillet skumfiduser over lejrens bål om aftenen og andre hyggelige aktiviteter for børn.

Har du lyst til mere safari udover de programsatte ture, er det muligt at arrangere på campen (tilkøb). 

Dag 6
Med bus til Sun City Resort ca. 40 km
Sun City Resort er meget børnevenligt

Vi kører om formiddagen mod Sun City Resort, en kort køretur på knap 1 time. Vi skal bo på det familievenlige hotel Cabanas. Resten af eftermiddagen kan I gøre, hvad I har lyst til: tage en dukkert i poolen eller gå en tur i vandlandet Valley of the Waves. Valley of the Waves er inkluderet i prisen – husk at få billetter i receptionen eller af rejselederen. Senere, når alle børn og barnlige sjæle er færdige med vandpjask, er det dejligt at gå en tur i området og spise middag på en af de mange restauranter (ikke inkluderet). Rejselederen hjælper gerne med at anbefale restauranter og vise vej.

Dag 7–8
Sun City Resort. Tid til egne eventyr
Det lækre ferieparadis Sun City Resort

Tilbring de næste par dage som hjertet lyster. Den store morgenmadsbuffet på vores hotel Cabanas er inkluderet. Du kan slappe af i solen ved poolen eller tage til Valley of the Waves. Tør du prøve Modets Tempel med et 17 meters fald på en 70 meter lang vandrutsjebane? Ellers kan du tage en mere afslappet tur rundt på ringene i den rolige Lazy River. Hvad med at prøve vandrutsjebanen mambaen eller måske tarantellen, hvor der er kulsort og man intet kan se, før man hopper ud i vandet for enden. 

På søen tæt ved vores hotel Cabanas er der muligheder for vandski og parasailing samt legepladser og minigolf og et lille tog til de helt små. Eller måske en segway-tur rundt på resortet. Du kan også forkæle dig selv med en skønhedsbehandling, eller hvad med en runde golf på en af de to verdensklassegolfbaner Gary Player Country Club og Lost City Golf Course? Hvert år i november afholdes Million Dollar Golf Challenge for nogle af de største golfspillere i verden her på Gary Player Country Club. På Lost City Golf Course er der krokodiller i nogle af vandhullerne! Der kan også arrangeres mountainbiketure gennem bushen.

Der er et stort udvalg af restauranter. Lige fra en let sandwich i poolbaren til 5-stjernet frokost på The Palace. Det er skønt at gå en tur igennem den tropiske have til The Cascades og sidde udendørs og spise aftensmad på Bocado. Det er en god ide at bestille bord i forvejen, specielt hvis I er en større familie afsted (frokost og aftensmad på Sun City Resort er ikke inkluderet. Det er generelt billigt at spise i Sydafrika, ca. halvdelen af danske priser.)

Indgang til Valley of the Waves er inkluderet, men andre aktiviteter såsom ekstra safari, golf, skønhedsbehandlinger, mountainbiketure osv. er ikke inkluderet. 

Sun City Resort er bygget op midt i bushen i Pilanesberg, så har du ikke fået nok af safari, så har du stadig rig  mulighed for mere.

Dag 9
Sun City Resort – Johannesburg. Hjemrejse

Efter morgenmaden, og måske en hurtig dukkert i poolen, kører vi mod lufthavnen og begynder vores hjemrejse. 

Dag 10
Hjemkomst 

Ankomst til København

Prisinformation

Børnepris

(gælder for maks. 2 børn under 12 år i følge med 2 voksne)

Kr.12.998,- 

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Johannesburg t/r med mellemlanding 
  • Safarier og udflugter jf. program 
  • 4 nætter på Black Rhino Lodge i Pilanesberg National Park i delt dobbeltværelse 
  • 3 nætter på Cabanas Hotel på Sun City Resort i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dag 3-9 (der serveres morgenmad på flyet på dag 2 og 10).
  • Frokost dag 3-5 - på Black Rhino Lodge
  • Aftenmåltider dag 2-5 på Black Rhino Lodge (der serveres aftensmad i flyet på dag 1 og dag 9)
  • 4 safarier (game drives) (bemærk aldersgrænse på 6 år - børn på 5 år og derunder er desværre ikke tilladt på safari af sikkerhedsmæssige årsager. 
  • Skatter og afgifter
Safari

Bemærk aldersgrænse på 6 år

Børn på 5 år og derunder er desværre ikke tilladt på safarikørsel i Pilanesberg National Park af sikkerhedsmæssige årsager.

Prisen inkluderer ikke 
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens samlede pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra aktiviteter (extra safari, golf, helikoptertur, massage m.m.)
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer (dog er der juice, kaffe, te m.m. til morgenmad)
  • Frokost og aftensmad på Sun City Resort
  • Frokost på dag 2 og dag 9
  • Drikkepenge (beregn ca. 800 rand pr. person)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Opplysninger om reisen

OBS!

Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.

For de raske og rørige

Dette er bestemt ikke en strabadserende rejse, men vi forventer, at deltagerne er aktive mennesker, der kan lide at komme ud i naturen.

Klima

Den sydafrikanske sommer ligger omvendt af vores, så når vi har vinter i norden er der sommer i Sydafrika. Der er fortrinsvist ganske lunt, og nordpå kan temperaturen sagtens snige sig over 30 grader. Byger forekommer året rundt med flest nordpå i de varme måneder og flest sydpå i de kolde måneder. Generelt er vejret i Sydafrika mildt og behageligt året rundt. Tag dog gerne en varm trøje med til de tidlige morgentimer på safari og også til eftermiddagssafari, når solen går ned. 

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
 

Deltagerantal 

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 10 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.
 

Waterberg

Bjergkæden Waterberg er navngivet efter de talrige floder, bække og vådområder, der præger naturen i denne del af Sydafrika. Waterberg er fællesbetegnelsen for et stort område, der omfatter Sand River Mountains, Hoekberg, Swaershoek og Mopel Range, og som er et af klodens ældste bjergområder med storslået og dramatisk natur i særklasse.

De tidlige nybyggere døbte området "vandbjerg" på grund af de talrige søer, sumpe, vandfald og floder, der karakteriserer dette vildnis i kontrast til det omgivende tørre savanneland. De sydlige skråninger er præget af stejle, nøgne fjeldsider og yderst særegne klippeformationer, mens de nordlige skråninger gradvist falder mod busklandet og de åbne savannesletter. I højsommeren (december - februar), når de mørke tordenskyer samler sig om højsletten og giver en kraftig, kort eftermiddagsskylle, fyldes de mange små og store strømme og får de røde sandstensklitter til at glimte i solen, inden det meste af vandet ender i Limpopo-floden.

I 2001 fik det 15.000 kvadratkilometer store Waterberg Biosphere Reserve international status som en del af UNESCO’s globale biosfærenetværk. Landskabet er typisk savanne med en vandrig højslette i centrum, hvilket giver mange forskellige biotoper og dermed også en enestående artsrigdom. Waterberg er ikke et sammenhængende reservat, men består af flere private reservater, hvoraf Entabeni er det største og mest mangfoldige. De smukkeste sandstens-monolitter, kløfter, slugter og vandfald ligger alle i Entabeni.
Entabeni er også kendt for usædvanlig mange forskellige antilopearter. Næsten alle sydafrikanske arter er repræsenteret her. Desuden er der en enestående flora bestående af den urgamle palmeart cykas, protea (sukkertræ) og sjældne løvfældende træer. Området ligger uden for malariazonen, og der er derfor ingen grund til at indtage malariamedicin på denne rejse.
 

Betaling på campen

Vær venligst opmærksom på, at du kan betale med sydafrikanske rand og diverse kreditkort (Visa, MasterCard, Diners), når du skal afregne eventuelt forbrug af fx drikkevarer på campen. Campen tager ikke i mod euro eller dollars. 
 

Mere om Sydafrika

Her kan du få mere at vide om Sydafrika: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika

Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.
 

Vil du se flere safarier?

Se alle vores safarier her: safarirejser

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 5.998,–
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis wi-fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.

Læs mere på https://www.southernsun.com/southern-sun-cape-sun

Pris
kr. 5.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 10.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det 4-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på https://www.southernsun.com/the-cullinan

Pris per person
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • Indenrigsfly
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Luksus ved Victoria Falls

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 8.498,–
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald

Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem 2 hoteller:

The Explorers Village

Skønt 3-stjernet lodge med swimmingpools, restaurant og bar. Ejendommen har udsigt over den afrikanske bush og et vandhul, der ofte besøges af elefanter og bøfler. Lodgen ligger kun 400 meter fra Victoria Falls Nationalpark.

Læs mere på www.shearwatervictoriafalls.com

Pris i 2024
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 9.998,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Pris i 2025
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 10.298,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.

Læs mere på www.victoriafallshotel.com

Pris i 2024 og 2025
kr. 12.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 19.498,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg – Victoria Falls t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
  • Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.
  • Visa til Zimbabwe Pris fra 30 USD.(Læs mere her)

  • Vaccinationer (Læs mere her)


  • Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Falls

     

  •  
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Afslapning på Mauritius

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 11.998,–
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.

Nyd 4 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.

Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
www.hotel-casuarina.com 

Pris per person i 2024
kr. 11.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 16.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Pris per person i 2025
kr. 12.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 17.496,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml

Tillæg for opgradering af hotel i 2024
kr. 2.500,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Tillæg for opgradering af hotel i 2025
kr. 4.000,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 8.998,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
  • Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
  • 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Rated 4 out of 5 by from SKØN TUR MED MANGE DYR VORES REJSELEDER VAR RIGTIG DYGTIG
Date published: 2022-10-25
Rated 4 out of 5 by from Mange spændende oplevelser Rejsens program med Safari og Sun City var en meget fin kombination. Lodgen var dejlig. Værelserne var fine. Rangeren utrolig god og vidende og fabelagtig til at spotte dyrene. Sun City var en dejlig afslutning, Rejselederen var meget dårlig forberedt. Der var meget forvirring i forbindelse med indkvarteringerne. Familierne blev spredt over hele lodgen.
Date published: 2022-10-24
Rated 5 out of 5 by from Dejlig familieferie Grundrejsen var perfekt afstemt som familieferie. Tillægsturen til VF gav lige lidt for megen rejsetid i forhold til ferietid. Vi vil særligt sige tak for en super behandling af Kasper, der hjalp da vi var forsinket fra Grønland. Og en særlig tak til en helt gennemført sympatisk og meget vidende guide Sami. En super ferie.
Date published: 2020-02-25
  • y_2024, m_4, d_18, h_3
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_1, tr_3
  • loc_da_DK, sid_ZARTR55, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser