Filippinernes arv og historie

Vi flyver mod Filippinerne.

Vi ankommer til hovedstaden Manila og påbegynder med det samme vores busrejse nordpå mod først stop, det såkaldte Clark-område. Vi har valgt at tage den første nat uden for Manila, da vi så får en kortere køretur dagen efter.

Clark spænder over byen Angeles samt provinserne Pampanga og Tarlac, måske mest kendt som den tidligere amerikanske flyvebase Clark Air Base, der lukkede i 1991. Filippinerne var under amerikansk herredømme fra spanierne tabte den spansk-amerikanske krig i 1898 til 1946, hvor den uafhængige filippinske republik blev skabt. I dag har man Clark Freeport og Special Economic Zone, hvilket har gjort området til et centrum for forretningsliv, industri, luftfart, uddannelse og turisme.

Om aftenen spiser vi velkomstmiddag på hotellet.

Vi starter med at besøge Air Force City Park, hvor vi skal gå en mindre tur og se de mange fly, som er udstillet. De mange fly, helikoptere og kanoner er et vidnesbyrd om den amerikanske indflydelse i den asiatiske region. Efter besøget i parken fortsætter vi til Nayong Pilipino Clark, der er et lokalt historie- og kulturcenter. Det siges, at her kan man få en forsmag på alt, hvad Filippinerne har at byde på, uden at skulle rejse nogen steder, for her er bygninger og landskaber, som kendetegner Filippinernes forskellige regioner.

Vi forlader Clark og begiver os nordpå ad landevejen til Baguio, der er en travl bjergby. Her besøger vi Baguio Cathedral, der stod færdig i 1936, mens Filippinerne stadig var under amerikansk herredømme. Vi kører forbi Rizal Park, The Mansion – den filippinske præsidents sommerpalads – og videre til Mines View Park, der ligger ca. 4 km fra centrum af Baguio. Vi får et glimt af Amburayan-dalen, og der er udsigt til minebyen Itogon, der blandt andet består af forladte guld- og kobberminer.

Efter morgenmaden kører vi til en kaffefarm, hvor vi får en kort rundvisning og ikke mindst smager på den filippinske kaffe, der har en overraskende høj kvalitet. Herefter fortsætter vi nordpå ind i Ilocos regionen, der ligger i det vestlige Filippinerne ud til Det Sydkinesiske Hav. Vi kører først vestover, indtil vi når kystvejen. På turen ser vi, hvordan den filippinske befolknings dagligliv udfolder sig, når vi kører gennem byer, landsbyer og langs marker. Engang imellem får vi et glimt af havet.

Gennemsnitfarten er ikke høj, når vi passerer de mange små byer. Den langsomme gennemsnitsfart skyldes blandt andet, at lokaltransporten i de landsbyer, vi kører igennem, foregår i såkaldte tricykles, der er en ombygget knallert, der har fået påsat en sidevogn med tag. Det er et populært transportmiddel i Filippinerne til trods for det ikke kører særligt hurtigt. Gentagne gange vil vi derfor ligge bag disse køretøjer, indtil det er sikkert at overhale. Et andet forhold, der gør køreturen mere spændende er, at vi kører gennem flere landsbyer, hvor befolkningen færdes på og omkring landevejen. Vi vil derfor få rig mulighed for at se de lokales liv udfolde sig uden for bussens vinduer.

Ved ankomsten til Vigan, tjekker vi ind på vores hotel for de næste to nætter. Hvis tiden tillader det, har vi nu mulighed for at gå ud og udforske denne gamle spanske by, hvis historie og arkitektur i høj grad er præget af tiden under det spanske herredømme. Vi mødes til en middag på en lokal restaurant.

I Vigan har vi valgt placering frem for stjerner, da vi valgte hotel. Der venter dog en særlig oplevelser på det hyggelige Cordilla Inn, der har til huse i en bygning fra 1885, som tager os tilbage til dengang, Filippinerne var spansk koloni. Hotellet er nyrenoveret og ligger midt i det historiske centrum med let adgang til restauranter og shopping. Wi-fi er tilgængeligt, og alle værelser er hyggeligt indrettet og har eget bad og toilet.

I dag skal vi på udflugt i flotte og spændende Vigan. Byen blev grundlagt i 1500-tallet og er det bedst bevarede eksempel på en planlagt spansk koloniby i Asien. Arkitekturen i den gamle bykerne afspejler mødet mellem kulturelle elementer fra andre steder på Filippinerne, fra Kina og fra Europa og Mexico, hvilket resulterede i en kultur og et bybillede, man ikke møder andre steder i Øst- og Sydøstasien. 

Vigan var en vigtig handelsby i kolonitiden og den ligger ved Abra-flodens delta. Den traditionelle latinamerikanske gadelayout som et "skakbrædt” åbner i to pladser, som ligger i forlængelse af hinanden. Plaza Salcedo er den længere arm, og Plaza Burgos den korte i en L-formet åben plads. De to pladser domineres af St. Paul's Cathedral, ærkebispens gård, rådhuset og bygningen, der huser den provinsielle administration. Byens grundplan er udført i overensstemmelse med renæssancens byplanlægning, der er i 1542 blev formuleret i “Leyes Nuevas de Indias”, det spanske imperiums love for dets kolonier i Amerika og Filippinerne. Har man været i Sydamerika, vil man dog opleve stor forskel mellem Vigan og de spanske kolonibyer i Latinamerika. Den historiske kerne i Vigan (kendt som Mestizo-distriktet), har nemlig en stærk kinesisk og lokal filippinsk indflydelse. Mestizo består af i alt 233 historiske bygninger udlagt i et “skakbrædt” sammensat af 25 gader.

I tiden før kolonitiden var Vigan en vigtig handelspost for kinesiske købmænd, der handlede med guld, bivoks og andre produkter fra den centrale Cordillera region til gengæld for eksotiske asiatiske varer. Vigan blev erobret og beboet af spanierne i 1572, og den blev efterfølgende centrum for det spanske magtområde i den vestlige del øen Luzon. I 1758 blev Vigan sæde for bispedømmet Nueva Segovia.                                               Vi begiver os rundt i denne spændende og smukke by, vandrer ad Calle Crisologo-gaden og aflægger et besøg på Crisolog museet, der er Crisologo-familiens tidligere hjem. I dag er det museum, som giver indblik i den tidligere overklasses liv i kolonitiden. Vi lægger også vejen forbi en pottefabrik, hvor man stadig laver potterne ved håndkraft, og vi kommer forbi Bantay klokketårnet og St. Pauls-kirken.

Vi fortsætter byturen i Vigan, hvor vi først skal vi se Pater José Burgos Nationalmuseum. José Burgos var en af tre martyr-præster, der blev henrettet af spanierne i 1872, anklaget for samarbejde med filippinske oprørere. Museet, som er indrettet i Burgos’ fødehjem, har en omfattende samling af genstande fra hele regionen.

Efter vores tur rundt i Vigan vil der være tid på egen hånd. Vigans dejlige bymidte byder på en lange række restauranter, så i aften er middagen ikke inkluderet. Det vil være muligt at gå ud og finde en restaurant, der passer til behag og behov. Rejselederen er selvfølgelig rede med forslag.

I dag skal vi køre fra Vigan til Sagada gennem bjergene. Først går det sydpå, hvor vi finder vejen, der fører op mod bjergryggen, der adskiller regionerne Ilocos og Cordillera. Vi tager ikke den vej, de fleste turister kører ad, da det ville bringe os tilbage til Bagiou, og selv om afstanden ikke er lang i kilometer, tager turen en rum tid. Vi kører derimod ad en rigtig bjergvej med fantastiske udsigter. Vi gør stop undervejs på den godt ca. 6 timer lange køretur, hvor vi samtidig spiser frokost.

Vel ankomne til Sagada, tjekker vi ind på vores hotel, og om aftenen spiser vi middag på en lokal restaurant.

I nat bor vi på det simple, men hyggelige St. Joseph Resthouse, der ligger midt i naturlige omgivelser i byen Sagada. Stedet er drevet af en forening, og alt overskuddet går til velgørende formål. Værelserne er simple og indrettet med dobbeltseng eller to mindre enkeltsenge. Der er privat badeværelse, men med toilet på gangen. Det kan være en god idé at have sæbe, shampoo og et lille håndklæde med hjemmefra, da der ikke er samme mængde til rådighed som på et egentligt hotel. Der er ikke wi-fi på hotellet.

Sagadas mystiske hængende ligkister ved Echo Valley vidner om de indfødte igoroters (også kendt som ifugao folket) 2.000 år gamle begravelsestraditioner, der i den grad har fascineret besøgende fra hele verden. Kister af fyrretræ, der er ophængt med primitive ledninger og reb langs kalkstenklipper, fungerer som en slags skibe til himlen. De afdøde i kisten ligger i fødestilling, det menes, at sjælen vil forlade jorden på samme måde, som den blev født med kroppen. Der findes dog kun få skriftlige overleveringer, som dokumenterer denne besynderlige opfattelse. I stedet er viden om den indfødte religion overført gennem mund til mund af stammens ældste. 
Ud over den spirituelle forklaring, så hængte man kisterne på klippevæggen af en praktisk årsag. Den høje placering beskyttede nemlig kisterne mod vilde dyr og gravrøvere. Lignende ritualer findes i dele af Indonesien, men religionshistorikerne mener, at de muligvis stammer fra Kina, hvor man visse steder har haft den praksis at begrave de døde på klippevægge. Det store spørgsmål er, om der er nogen sammenhæng. Efter kristendommens fremkomst har igoroterne valgt traditionel kristen jordbegravelse, så den gamle tradition bliver meget sjældent praktiseret i dag.

Vi kører mod Banaue, men gør et stop på Bontoc Museum undervejs. Bontoc Museum blev grundlagt af en belgisk nonne, der ønskede at bevare historien og arven fra de oprindelige folk i Cordillera-regionen for eftertiden. Museets samling inkluderer blandt andet traditionelle kostumer, jagt- og landbrugsredskaber samt gamle fotografier af lokalbefolkningen, hovedjæger-krigere og deres uhyggelige trofæer samt fotografier af amerikanske, kristne missionærer, der var aktive i området. Selve museumsbygningen er bygget op som et traditionelt ifugao-hus med møbler og husholdningsredskaber. På bagsiden af museet er en kopi af en ifugao-landsby , det er i sig selv et interessant syn.

Vel ankomne til Banaue, tjekker vi ind på vores hotel for de næste to nætter. Der er fællesmiddag om aftenen. 

I dag skal vi ud at køre med jeepney. En jeepney er den lokale bus, der normalt kører ad faste ruter og bringer pendlende filippinere rundt i lokalområderne over længere eller kortere afstande. De er kendt for deres kunstfærdige udsmykninger og ofte fyldte, undertiden overfyldte kabiner. De findes kun i Filippinerne og er blevet et symbol på den filippinske kultur. Vi får vores egne jeepneys, så vi undgår at sidde klemt mellem hinanden, men køreturen er ikke mindre interessant, når den store motor starter, chaufføren sætter i gear og vi kører mod risterrasserne, som Banaue er verdenskendt for.

Risterrasserne i Banaue er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv og anses af mange filippinere for at være det 8. naturvidunder i verden. Terrasserne har eksisteret i mere end 2.000 år og ligger på bjergskråningerne i bjergene. De blev med største sandsynlighed anlagt ved håndkraft. Terrasserne blev oprindeligt konstrueret som en praktisk løsning på problemet med at dyrke ris i et terræn, der ligger med svimlende og fantastisk smukke udsigt i en højde af omkring 1.500 meter over havet i denne fjerntliggende del af Filippinernes hovedø Luzon. Vi besøger et udsigtspunkt, og ser ud over disse smukke og enestående rismarker. Mon ikke det er tid til at tage nogle ekstra fotografier og forevige dette øjeblik. Vi fortsætter vores tur med et besøg i en lokal landsby, hvor vi får chancen for at komme tæt på lokalbefolkningen.

Vel tilbage på vores hotel er der tid til at slappe lidt af inden vi om aftenen spiser middag på hotellet.

Dagens strækning går dels ad den nyligt konstruerede nationale hovedvej og dels ad lokale lande- og bjergveje fra Banaue til dagens destination, Manila. Vi kører i dag i cirka 10 timer, men tiden afhænger dog af trafikken. Vi gør naturligvis flere stop undervejs, blandt andet for at spise frokost på vores færd sydpå til hovedstaden.
I dag kører vi også igennem Balete-passet, hvor hårde kampe fandt sted under slaget om Luzon under 2. Verdenskrig. Det var efter amerikanernes invasion i forsøget på at befri Filippinerne. Den japanske strategi bestod i at forsøge at forsinke amerikanernes fremrykning så meget som muligt, så de japanske styrker kunne trække sig tilbage til Kianganog Ifugao og dér yde en sidste modstand. Balete-passet var det eneste adgangspunkt til Cagayan-dalen og derfor foregik nogle af de hårdeste kampe her. Passet er også kendt som Dalton-passet, da den amerikanske general James Dalton II blev dræbt på det sted af en japansk snigskytte.

Ved ankomsten til Manila tjekker vi ind på vores hotel og spiser middag.

I dag begiver vi os ud i Manila og udforsker Filippinernes hovedstad. Vi besøger en række seværdigheder i den rækkefølge, der giver bedst mening i forhold til trafik og andre forhold.

Mest kendt er den UNESCO-fredede bydel Intramuros, der betyder “inden for murene”, hvor vi også finder Fort Santiago. Grundlagt af Miguel López de Legazpi i 1571 på resterne af en islamisk bosættelse ved Pasig-flodens munding, blev Intramuros det eksklusive tilholdssted for den herskende spanske overklasse. Muren, som var befæstet med bastioner, omsluttede et område på omkring 64 hektarer. Porte med trækbroer gav adgang, og inden for murene fandtes regeringsbygninger, kirker, klostre, skoler, hospitaler og prangende boliger og brostensbelagte pladser. Intramuros er i tidens løb blevet invaderet af kinesiske pirater, truet af hollandske styrker og besat af briterne, amerikanerne og japanerne på forskellige tidspunkter, men alligevel eksisterede bydelen Intramuros indtil de sidste dage af 2. verdenskrig, hvor den blev ødelagt under slaget om Manila, hvor alle bygninger på nær Filippinernes ældste kirke San Agustin-kirken blev jævnet med jorden.

Genopbygningen af Intramuros begyndte i 1951, hvor man ønskede at genskabe Intramuros’ koloniale arkitektur til dens tidligere udseende. Områderne inden for murene har i dag en afslappet og rolig atmosfære, der giver et dejligt afbræk fra det ellers travle og til tider kaotiske Manila. Inden for murene finder vi også Fort Santiago (spansk: Fuerte de Santiago), der er er et af de vigtigste historiske steder i Manila. Flere døde i dets fængsler under det spanske imperium og under 2. verdenskrig. José Rizal, en filippinsk nationalhelt, var fængslet her før hans henrettelse i 1896. I dag finder vi et bronzemindesmærke formet som hans fodspor, da han vandrede fra cellen til henrettelsespladsen. Indenfor murene besøger også Manila Katedralen og museet Casa Manila, der giver os et indblik i livet i den spanske kolonitid.

Ikke langt fra Intramuros finder vi Manilas “Chinatown”, også kendt som Binondo. Det er den ældste Chinatown i verden, oprettet i 1594 af spanierne som bosættelse nær Intramuros. Så kunne koloniherrerne holde øje med de kinesiske indvandrere. Vi spiser frokost undervejs og besøger det såkaldte CCP Complex, det er et filippinsk kulturhus, der udover at være et landemærke blev oprettet for at bevare, udvikle og fremme kunst og kultur i Filippinerne. Hvis tiden tillader det, lægger vi efter rundturen vejen forbi et indkøbscenter, kaldet et Mall i Filippinerne. Filippinske unge og familier med børn ynder at tilbringe fritiden i disse indkøbscentre. Et besøg her vil, ud over muligheden for at gøre en god handel, også give indblik i denne del af den filippinske kultur. Hold udkig efter Jolliebee, som er Filippinernes mest populære fast food restaurant med filialer i hele verden, herunder Milano i Italien.

Til aften spiser vi fælles afskedsmiddag på en lokal restaurant.

Alt efter afrejsetid fra lufthavnen i Manila vil der være mulighed for en sidste stund ved swimmingpoolen eller en vandretur i nærområdet. I god tid før flyafgang kører vi mod lufthavnen og tjekker ind.

Vi lander i København efter en spændende og oplevelsesrig rejse.