Verdens lykkeligste land

Kursen er sat, vi skal til Finland, men på vejen op gennem Sverige gør vi et par ophold for ikke at stresse for meget og for at gøre en lang køretur mere spiselig. Efter at have forladt Øresundsbroen ankommer vi til Skåne, som vi hurtigt forlader for at fortsætte resten af dagen i Småland. Vort første stop bliver ved Sveriges næststørste sø Vättern, hvor den hyggelige gamle by Gränna ligger. Byen er en stor landsby, hvor folk i tusindtal kommer for at nyde den hyggelige stemning og købe “polkagris”, som er en hvid- og rødstribet bolsjestang med pebermyntesmag, der er blevet fremstillet i Gränna siden 1859. Efter et afslappende ophold i Gränna fortsætter vi videre til Vadstena, som er en historisk by fra Middelalderen, hvor klostret blev opført af Den Hellige Birgitta i 1300-tallet og Gustav Vasa byggede et slot for at værne tidligt om sydfra kommende angreb mod Stockholm i 1500-tallet. Det er en meget smuk og overset perle ved Vättern. Vi kigger på det gamle kloster og kirken, før vi fortsætter videre til Motala, hvor vi passerer Göta kanal for første gang. 
Herfra går turen til Linköping, hvor vi overnatter. Byen forbindes især med de svenske militærfly fra SAAB, som produceres her. Byen kan dateres tilbage til middelalderen, men er for alvor kendt fra 1600-tallet. Vi finder vort hotel og spiser middag her.

Vi vågner op i det svenske og spiser en god morgenmad i Linköping, før vi igen krydser Göta kanal og fortsætter gennem Södermanland til Stockholm. Vi får en lille rundtur med bussen, før vi når frem til det centrale Stockholm, hvor vi nyder dagen i Gamla Stan. 

Stockholm blev oprindelig grundlagt som en handelsby og lå strategisk godt mellem skærgården og den store indsø Mälaren. Udgravninger har vist, at navnet sikkert stammer fra de mange stokke eller pæle, der blev sat i vandet, hvor byen Stockholm opstod. Den store opblomstring kom i kraft af den store handel og transport imellem hansastæderne. Stockholm var ikke hovedstad i Sverige, før Sverige blev frigjort fra Danmark efter 1523, hvor Kalmarunionen brød sammen. 1600-tallet er nok et af de mest interessante, for det er her i Sveriges storhedstid, at byen vokser, og Sverige er et af de største og mest magtfulde lande i Europa. 

Det ses på øerne Stadsholmen, hvor kongeslottet knejser på klippen kaldet Slottsbacken, på Helgeandsholmen, hvor den svenske rigsdag holder til og på Ridderholmen, hvor flotte palæer og ikke mindst Ridderholmskyrkan, hvor alle svenske regenter fra 1600-tallet til i dag ligger begravet. Øerne forbinder med broen over slusen, centrum med Södermalm i syd og med broer Norrmalm og Östermalm. Det moderne centrum mod nord og nordøst. Östermalm forbindes desuden med Djurgården, den store ø med Vasamuseet, Abbamuseet, forlystelsesparken og ikke mindst det meget folkelige Skansen, hvor der hver sommer afholdes store udendørs sommersangsaftener. 

Vi går en tur rundt i Gamla Stan, hvor vi kan beundre det kongelige slot, slotskirken, Slottsbackan, nyde udsigten ned over Helgeandsholmen og Riksdagshuset. Der er mange museer her, bl.a. Nobelmuseet, Museum Tre Kronor, Antikmuseet og Stockholms Middelaldermuseum for at nævne nogle få. Der bliver tid til at få en kop kaffe og lidt ’lunch’ (frokost er jo morgenmad på svensk!).

Vi mødes igen og kører til Värtahamnen, hvor vort skib fra rederiet Tallink Silja Line afsejler. Vi går ombord og indkvarteres i vore komfortable kahytter. Der er tid til at nyde den fantastiske udsejling fra Stockholm gennem skærgården, før vi mødes og spiser den glimrende buffet ombord, hvortil drikkevarer som vin, øl, vand og kaffe indgår. Der er mulighed for at købe taxfree, som for os danskere virker dyrt, men der er et godt udvalg af chokolade og andre ting, vi ikke finder i de danske butikker. For de mere aktive er der dans og aktiviteter ombord. Tidligt på natten anløber vi Ålandsøerne, hvor der er et kort ophold med af- og påstigning, før sejladsen fortsætter til Helsinki, eller Helsingfors, som byen hedder på svensk, og som vi ankommer til om formiddagen. 

Finland er et konstitutionelt tosproget land med finsk og svensk som nationalsprog, hvilket kan ses i fx gadenavneskilte, hvor navnene optræder på både finsk og svensk. Ca. 5,5 % af befolkningen har svensk (såkaldt finlandssvensk) som modersmål, og nogle få kommuner er overvejende svensktalende. Der er usikkerhed om, hvor lang tid, man har talt svensk i Finland, men i hvert fald siden 1100-tallet.

Der er god tid til at stå op, nyde den store morgenmadsbuffet og får stillet uret en time frem, da Finland ligger 1 time foran os. Indsejlingen er meget snæver, og vi sejler lige forbi det gamle fæstningsværk Suomenlinna (på svensk: Sveaborg), som vi besøger senere i dag. Herfra er der en kort og nydelig sejlads til centrum. 

Vi kører fra færgen tidligt på formiddagen og starter en rundtur i den finske hovedstad. Vi ankommer stort set direkte til centrum, og skibet lægger til havn få hundrede meter fra den eksklusive Esplanaden, det festlige markedstorv Kauppatori og de gamle torvehaller.

Finland er som selvstændigt land kun 102 år gammel, men Helsinki er som hovestad 207 år gammel. Det skyldes, at zar Alexander flyttede hovedstaden fra Åbo (senere også Turku på finsk) til Helsinki efter svenskernes tab af Finland til Rusland efter Den Store Nordiske Krig.

Helsingfors (senere også Helsinki på finsk) blev grundlagt af svenskekongen Gustav Vasa i 1550, og han fik blandt andet bygget fæstningsanlægget Sveaborg (senere Suomenlinna på finsk), som vi passerede ved indsejlingen. Sammenlignet med mange andre europæiske hovedstæder er Helsinki en ung by. Da zar Alexander flyttede hovedstaden hertil fra Åbo i 1812 var byens indbyggertal 4.000, i dag bor der omkring 650.000 mennesker. Byen blev bombet under 2. Verdenskrig, men var udover London og Moskva den eneste hovedstad i de krigsførende europæiske lande, som ikke blev erobret. Helsinki skulle oprindeligt have været vært for OL i 1940, men på grund af 2. Verdenskrig blev OL aflyst. Byen fik revanche i 1952, og hovedarenaen var Olympiastadion, som oprindeligt blev bygget til de aflyste lege i 1940. 

I dag udvider Helsinki sig i mange retninger, de gamle industriområder ændrer sig dag for dag, og som i alle andre storbyer så skyder alternative butikker, restauranter og mikrobryggerier op i de områder, hvor der bygges boliger til unge mennesker, og et par af de seneste nye områder uden for centrum er Kalasatama, den tidligere fiskerihavn, og Pasila ved messecentret, som har forvandlet sig til en bydel med store shoppingcentre med moderne boliger.

Vi skal på rundturen forbi Kauppatori (på svensk: Salutorget), vi ser den ortodokse Uspenski-katedral, vi ser Senatstorvet og rigsdagen, præsidentens hjem, domkirken, hovedbanegården og Finlandia-huset, før vi besøger Tempelpladsens Kirke. Denne kirke er simpelthen speciel i alle henseender! Kirken blev planlagt i 1930’erne, men på grund af krigen blev den først realiseret i 60’erne. Kirken ligger på en lille klippebakke i bydelen Töölö, men modsat andre kirker, som gøres højere, blev denne bygget ned i klippen, og lyset føres ind gennem vinduer, der sidder hele vejen rundt mellem klippen og det afsluttende kobbertag, der er placeret midt over det runde kirkerum. Det er blevet en af de mest besøgte turistattraktioner i Finland, og det forstår man godt.

Efter besøget ved kirken returnerer vi til havnen, hvor vi kan nå at nyde lidt af livet på torvet, men pas på de griske måger, som er ude efter din is! Prøv eventuelt fiskespecialiteten muikku, små hele stegte fisk – de smager pragtfuldt. Vi tager herfra med en lille turbåd til Suomenlinna, hvor vi får en guidet tur rundt på dette tidligere fæstningsanlæg, hvor der i dag er museer, restauranter, udstillinger, strande og en hel del fastboende, som dagligt pendler med båden ind til byen. I dag er det et rekreativt område, som finnerne betragter som et nationalmonument.

Vi returnerer til byen og finder vort hotel. Middag er på egen hånd i aften.

Efter en finsk morgenmad sætter vi os igen i bussen og kører en kort køretur til den smukke sø Tuusulanjärvi lidt nord for Helsinki. Vores mål er Ainola, et hus opkaldt efter komponisten Jean Sibelius’ kone Aino – Ainola betyder oversat Ainos sted.

Jean Sibelius eller Johan Julius Christian Sibelius, som han var døbt, var en af de nationalromantiske komponister fra den tid, hvor andre samtidige komponister var Carl Nielsen, Bedrich Smetana og Edvard Grieg. Hans musik var en hyldest til det nordiske og især til finsk natur og mytologi, hvilket blandt andet kommer til udtryk i stykket Finlandia. Stykket blev færdigt i 1900 og blev med selvstændigheden i 1917 forstærket som symbolet på landet Finland. Vi ser det lille hjem, der står uberørt, og hvor deres seks døtre blev født. Det er et skønt og fredfyldt sted under træerne, ikke langt fra søen.

Vi fortsætter til Porvoo (på svensk: Borgå), en smuk mindre by med gamle træhuse og charme, der ligger øst for Helsinki. Byen ligger ved et flodudløb til en indsø, der igen har adgang til havet. Porvoo er officielt Finlands næstældste by og dateres tilbage til 1346. Porvoo er delvis bygget på en bakke, så det er ikke helt nemt at gå op til Domkirken, som stammer helt tilbage fra 1200-tallet – men den er absolut et besøg værd. I 2006 ødelagde en brand kirkens tag, men den er sidenhen blev smukt restaureret.

I Porvoo boede en anden af Finlands store sønner, Johan Ludvig Runeberg, Finlands nationalskjald, som med sine digte skildrer de tapre finske soldater og løfter nationalidentiteten med Maamme (Vårt Land), som han skrev 1846 under den russiske periode . Sangen blev den finske nationalsang straks efter selvstændigheden 71 år senere. Der er et lille museum i Porvoo, hvor Runeberg boede indtil sin død i 1877.

En lille, men høj mandelkage med rom eller andet spiritus, krydret med hindbær og glasur på toppen, er navngivet efter Runeberg, som efter sigende dagligt nød denne kage med et glas varm punch. Runebergstårta eller på finsk Runebergintorttu spises hvert år på Runebergsdagen den 5. februar.

Med disse to besøg har vi slået fast, at Finland gennem mange år kæmpede for sin egen identitet. Underlagt Sverige i århundreder; derefter et storfyrstendømme under Rusland op til selvstændigheden ved afslutningen af 1. Verdenskrig; borgerkrigen i 1918; Vinterkrigen 1939-40, som finnerne vandt; Fortsættelseskrigen 1941-44, som endte med at Finland måtte afstå landområder til Sovjetunionen og måtte betale krigsskadeerstatning til russerne helt op til Sovjetunionens kollaps. Finland trådte ind i EU i 1995, og mange er fortsat utrygge over russernes ageren.

Vi fortsætter fra Porvoo mod øst til Lappeenranta, hvor vi skal overnatte.

Vi indkvarteres og spiser middag på hotellet.

Lappeenranta ligger ved den store sø Saimaa, som vi kommer til at cirkulere ved de næste dage. Søen er enorm, den 4. største i Europa med mere end 14.000 øer og en imponerende kystlinje på over 8.500 km – den længste søbred i verden. Det er et virvar af søstersøer og forbindelseskanaler, men man kan altså sejle fra Lappeenranta i syd til Joensuu i nord på samme sø! Fra Lappeenranta er det også muligt at gennem Saimaakanalen sejle til den gamle finske by Vyborg i Østkarelen, som Finland måtte afstå til russerne efter krigen. Kanalen blev påbegyndt af svenskerne engang i 1600-tallet, men færdiggjort af russerne i 1845. Det er en fantastisk oplevelse at sejle turen på 6 timer med 28 sluser og en højdeforskel på knap 80 meter – men det må blive en anden gang.

Efter morgenmaden kigger vi på Lappeenranta og det svenske fort Linnoitus, før vi kører videre til Mikkeli gennem sølandet, et område med mange sommerhuse og uendelige mængder af søer eller forgreninger af Saimaasøen. Mikkeli er opkaldt efter St. Michael, som var hovedkvarter for de hvide under borgerkrigen i 1918 og for marskal Mannerheims tropper under Vinterkrigen og dernæst under Fortsættelseskrigen. Det er her, at den finske sisu og selvopofrende finske nationalfølelse dukker op igen. Mannerheim var født i Finland, som var underlagt Rusland, og derfor fungerede han som russisk officer frem til 1917, og som mange ligestillede finske officerer var han uddannet på de bedste tyske officersskoler.

Der ligger et godt lille museum om Mannerheims hovedkvarter, som vi besøger. På stationen står der en togvogn, som man kan kigge ind i udefra, og den åbnes konsekvent kun for besøgende den 4. juni på Mannerheims fødselsdag. På museet ser vi en film, hvor Hitler og Mannerheim mødes i 1942 ved Immola og holder møde i togvognen. Immola ligger i Karelen og i dag kun et par kilometer fra grænsen til Rusland.

Finland vandt Vinterkrigen, men på grund af mistede landområder i øst dømmes de derfor senere som tabere af Fortsættelseskrigen. Baron Carl Gustav Mannerheim bliver efterfølgende indsat som præsident fra 1944-46. Han betragtes som en af de helt store finske helte. 

Efter en pause og frokost fortsætter vi til Savonlinna (på svensk: Nyslott), som i dag er mest kendt for byens operaforestillinger på fæstningen Olavinlinna, som folk fra hele kloden valfarter til hver sommer. Borgen blev opført en gang omkring 1475 for at beskytte den svenske del og Savo fra russerne. Sjovt nok var det en dansker ved navn Erik Axelsson Tott, der stod bag byggeriet. Savonlinna ligger også ud til Saimaasøen, og vi sejler en tur og ser borgen fra søsiden. Vi ser selvfølgelig også byen fra landjorden, før vi overnatter i området og spiser middag her.

Fra Savonlinna kører vi en kortere tur østpå for at gøre et lille besøg ved et af de smukkeste steder i Finland, nationalparken Punkaharju. Der går en mindre højderyg igennem Saimaasøen, hvor vi skal køre over, og hvor vi kan nyde den flotte udsigt.

Vi sætter efter dette besøg kursen vestover igen, og vi returnerer via Savonlinna til Mikkeli, hvorfra vi drejer nordpå og kører til Jyväskylä. Det er en mellemstor universitetsby med store sportstraditioner i form af ishockey, pesäpallo (som er en form for baseball, og som er Finlands nationalsport) samt ikke mindst den årlige afdeling af WRC – World Ralley Championshsip – som trækker tusindvis af turister og bilentusiaster til byen.

En af byens store sønner er arkitekten og designeren Alvor Aalto. Han var ikke født her, men fra 5-års alderen voksede han op her, og han har tegnet flere bygninger i byen. Aalto var ud over arkitekt også debattør, designer og kunstner. Han var en del af den nye nordiske design og arkitektur, som PH repræsenterede i Danmark. Det kan nævnes, at Kunstmuseet i Aalborg er tegnet af Aalto, og Aalto-vasen står i mange danske hjem.

Vi besøger i Jyväskylä et museum dedikeret til Aalto. Bygningen er tegnet af ham selv og giver et fint indtryk af hans design med 1.500 udstillede genstande, hvoraf nogle er modeller af hans bygninger rundt omkring i verden.

Vi overnatter i byen, og middagen er på egen hånd.

Vi har en lang køretur foran os i dag. Vi passerer undervejs Finlands tredjestørste by, Tampere, der blev grundlagt af Gustav 3. af Sverige og startede som en industriby omkring dæmningen mellem et par søer, der gav mulighed for at udnytte vandkraft til stålindustrien. I dag er det en stor universitetsby med mange unge, der er med til at skabe en moderne og trendy by.

Vi fortsætter videre til Turku, hvor vi om eftermiddagen sejler et par timer i den smukke skærgård. Vi bor i Naantali (på svensk: Nådendal), som er en af Finlands ældste byer og hjemsted for den finske præsidents sommerresidens Kultaranta. Det er en særdeles hyggelig by med gamle træhuse, mange turister og Finlands 3. største havn.

Et lille kuriosum er Muumimaailma (Mumiverden), som ligger på den lille ø Kailo lige uden for Naantali. Det er selvfølgelig Mumitroldene, der er temaet, efter forfatteren Tove Janssons folkekære fortællinger om mumifamilien og resten af Mumidalens indbyggere.

Vi overnatter på et hotel med flere restauranter, swimmingpool og sauna, så husk badetøj! Sauna er ældgammel tradition, som enhver finne fortsat dyrker og bruger. Sommerhuse ved hav og ved sø er selvfølgelig udstyret med en sauna, og selv de mindste lejligheder i moderne bygninger har en sauna, som i høj grad har erstattet de gamle badeanstalter, som dog fortsat eksisterer. En sauna ved søen bliver opvarmet med brænde, og i gamle tider gik man i sauna om lørdagen. I dag går man i sauna, når man har lyst. De store saunaer på hoteller og anstalter er delt i en afdeling for kvinder og en for mænd – og foregår i det bare ingenting med en lille måtte til at sidde på. En tur i søen eller et køligt bad er efterfølgende en ren velsignelse.

Middagen er på egen hånd.

Sidste dag i Finland. Vi kører efter morgenmaden mod øst, og lidt senere mod syd gennem det smukke flade landbrugsland, som ser meget idyllisk ud. Målet er den lille og meget seværdige landsby Fiskars. Mellem et par mindre søer løber Fiskars å, som ved hjælp af lidt opdæmning blev brugt til kraft af de hollændere, der tilbage i 1600-tallet byggede en støbejernsovn til metalproduktionen. Der går en historie om, at de kendte Fiskars-produkter med deres orange håndtag stammer fra den hollandske epoke, med henvisning til deres kongehus Oranje. Senere blev fabrikken og produktionen svensk, og i dag ligger produktionen helt andre steder, men navnet og det orange håndtag eksisterer stadig. Landsbyen er meget smuk og hyggelig, her er udstillinger, historier, museer og cafeer og naturligvis mulighed for at købe Fiskars-produkter med hjem! I dag huser de gamle fabriksbygninger et stort antal kunstnere og designere, som fortsætter de fine finske traditioner med gedigent håndværk og design.

Vi kører efter besøget i Fiskars til Turku (på svensk: Åbo), hvor vi kigger på byen, der under den svenske periode var administrativt og økonomisk centrum for den finske del af Sverige og de facto hovedstad 1809-1812, da Finland var et storfyrstendømme under Rusland. En tradition, som stort set alle finner følger, uagtet hvor de bor i verdenen, er, at der den 24. december proklameres julefred kl. 12.00 fra balkonen på Turkus rådhus. Påbuddet om fred læses op af borgmesteren og transmitteres til mange lande. Transmitteringen er sket i alle år fra 1886 undtagen 1917 og 1939, men har stået på siden 1827. Freden lyses den 24. december gældende fra kl. 12.00 til nytårsaften kl. 24.00.

I Turku, som i dag kun er den 6. største by i Finland, ser vi os omkring i den gamle bys centrum omkring Aurafloden og ser domkirken fra 1500-tallet. Det er en livlig universitetsby med mange unge, så der er et aktivt liv langs floden på de gamle træskibe, mange forretninger og selvfølgelig en del turister.

På vej til færgehavnen passerer vi Turku Slot. Det er noget af det ældste fra den nyere historie og kan med sikkerhed dateres tilbage til omkring 1280 eller tidligere. Fæstningen har været beskytter for Åbo og den svenske konge og er over årene blevet bygget om og til, så det er et sandt virvar af rum, trapper og hemmelige gange.

Vi stiger ombord på Silja Lines færge og sejler til Stockholm sidst på eftermiddagen og spiser middag, mens vi sejler gennem den meget smukke skærgård. Vi lægger igen til ved Ålandsøerne undervejs og stiller derefter urene en time tilbage igen.

Vi står tidligt op, nyder morgenmaden og turen gennem den svenske skærgård. Herfra kører vi den direkte vej med et par små stop gennem Sverige tilbage til København. Vores finske rejse er bragt til ende med mange nye minder fra både Sverige og Finland.