Fotosafari i Sydafrika med naturfotograf Henrik Egede-Lassen

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Førsteklasses fotorejse med Henrik Egede-Lassen, naturfotograf, filmproducent og forfatter til "Hvis jeg overlever det her – bliver det en god historie"

Denne Albatrosrejse er specielt tilrettelagt for foto,- og videointeresserede – både begyndere og øvede – der sætter pris på komfort og tid til fordybelse. Vi bor på tre af Albatros’ egne camps, hver med både pool og restaurant. På den eksklusive tur er vi maks. 18 gæster og 6 gæster til hver safaribil.

Vi bor på tre af Albatros’ egne camps og oplever tre helt forskellig landskaber. På Honeyguide Ranger Camp bor vi midt inde i Entabeni Vildtreservat, hvor vi blot skal stikke hovedet ud af døren for at være på safari. Fra Entabeni kører vi mod nordøst til Honeyguide Mantobeni Camp i et område, som populært kaldes Greater Kruger National Park, hvor vi bliver indkvarteret i de rummelige og lækre telte med egen terrasse midt i bushen. Til sidst kører vi tilbage til Zebra Country Lodge, uden for Johannesburg. Her har vi mulighed at gå rundt i dejlig natur, før vi begynder vores tur hjem.

Vores safarileder er Henrik Egede-Lassen, som blandt andet har arbejdet for National Geographic, Discovery og Warner Bros. Han har desuden været vært på flere naturprogrammer på DR1 og DR2. Henrik har over 30 års erfaring som safarileder og fotograf.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Safari

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta ZAR

Dagsprogram 10 dage
Dag 1
København – Johannesburg, Sydafrika
Dag 2
Johannesburg – Ranger Camp. Workshop om kameraets grundindstillinger
Dag 3
Ranger Camp. Morgensafari i lavlandet og eftermiddagssafari i højlandet. Workshop om lys, motiv, eksponering og komposition
Dag 4
Ranger Camp. Vandresafari i bushen. Ranger Camp til Mantobeni Camp
Dag 5–7
Safari og fotoworkshop i Manyeleti Vildreservat
Dag 8
Morgensafari og videre til Zebra Country Lodge
Dag 9
Zebra Country Lodge – Johannesburg
Dag 10
Ankomst til København

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Johannesburg, Sydafrika

Vi flyver fra København om eftermiddagen og ankommer til Johannesburg næste formiddag. Der serveres aftensmad og morgenmad på flyet.

Dag 2
Johannesburg – Ranger Camp. Workshop om kameraets grundindstillinger

Efter ankomsten kører vi nordøstpå mod Ranger Camp. Vi har vi cirka tre timers kørsel foran os gennem det vidtstrakte sydafrikanske landskab. Senere, længere mod nord, rejser den smukke, rødligt glødende Waterberg-bjergkæde sig lidt efter lidt i synsfeltet. Her ligger Entabeni Vildtreservat. Entabeni betyder slet og ret "stedet med bjerget", og når man først har set Entabeni-bjerget – den imponerende monolit, der hæver sig over området – forstår man så udmærket navnet. Waterberg-bjergkæden er navngivet efter de talrige floder, bække og vådområder, der præger naturen i denne del af Sydafrika, og er et af klodens ældste bjergområder med storslået og dramatisk natur. De sydlige skråninger er præget af stejle, nøgne fjeldsider og yderst særegne klippeformationer, mens de nordlige skråninger gradvist falder mod busklandet og de åbne savannesletter. Vores dejlige camp, der meget rammende hedder Ranger Camp, ligger ved foden af bjergene i et såkaldt sandveld med tæt bush, savanne og vådområder. Det sker især om natten, og man skal derfor vænne sig til altid at blive fulgt til køjs af en ranger. Lige så farligt det lyder, er det nu engang en del af at være på ægte safarieventyr. Og bare rolig, rangerne overvåger området døgnet rundt. Hvis vi er fremme i tide, tager vi på en mindre vandresafari efter indlogeringen på værelserne, så vi kan strække benene og få taget hul på den kommende uges eventyrsafari. Vi kører i åbne, behagelige safarijeeps med god plads til fotografer og deres udstyr.

De følgende dage bliver en spændende blanding af eventyrlige safarioplevelser og små kurser i den tekniske del af naturfotografi. Hver dag arrangerer vi en miniworkshop, hvor vi gennemgår et tema, besvarer spørgsmål og hjælper den enkelte deltager med individuelle tips og råd til bedre fotografering, alt efter behov og lyst. Vi varierer safarioplevelserne fra dag til dag, og mulighederne er righoldige i Entabeni. Vi skal prøve tidlig morgensafari og eftermiddagssafari i firehjulstrækkere, og vi har også planlagt en vandresafari – en spændende vandretur i bushen. Vores rejsegruppe vil blive delt op i mindre grupper under safarier, så vi ikke er for mange og derved kommer til at forstyrre vildtet unødigt. Bemærk også, at rækkefølgen af de planlagte udflugter kan ændre sig, afhængigt af vildtet og vejret – endnu en charme ved ægte safari. På rejsens første fotoworkshop i dag gennemgår vi kameraets grundindstillinger, og Henrik kommer med tips til dyre- og fuglefotografering, så alle er klar til de kommende dages fotosafari.

Dag 3
Ranger Camp. Morgensafari i lavlandet og eftermiddagssafari i højlandet. Workshop om lys, motiv, eksponering og komposition
Løver er særdeles sociale dyr sammenlignet med andre katte

I dag kører vi en tidlig morgensafari fra solopgang, omkring kl. 6 til kl. 9-10, afhængigt af hvad vi støder på. Før start kan man i loungen tage sig en kop kaffe eller te til at vågne på. Der er ikke meget, der kan måle sig med oplevelsen af at vågne op sammen med Afrika. Morgenkøligheden mildnes af det tiltagende lys og duernes kurren fra træerne. På morgensafarien vil vi se dyrene suge den første varme til sig og slukke tørsten ved vandhullerne, mens fuglene aktivt fouragerer og fylder landskabet med liv, lyd og farver. Allerede inden denne morgensafari er slut, vil vi sandsynligvis have set en god portion af Afrikas berømte savannevildt. Her for foden af bjergmassivet er det især løve, flodhest, næsehorn, gnu, elan, kudu, vortesvin, giraf og impala, vi kan være heldige at se. Der er ingen garanti for, hvad vi ser, hvornår eller hvor, og netop dét er med til at gøre en safari til en spændende og altid ny oplevelse. Det kan være en kold fornøjelse at køre safari i åbne køretøjer, specielt i de tidlige morgentimer, og efter mørket er faldet på. Der er tæpper i safarikøretøjerne, men en kraftig, vindtæt vinterjakke, fleece og hue og handsker kan man snildt få brug for. Når solen står højt på himlen, er det en ganske anden sag.

Når vi vender tilbage til Ranger Camp, venter der os den helt store, velfortjente morgenbuffet. I løbet af formiddagen gør vi fotoudstyret klar til næste tur, og dagens fotoworkshop er vi alle godt rustet til eftermiddagsturen i højlandet.

Dag 4
Ranger Camp. Vandresafari i bushen. Ranger Camp til Mantobeni Camp
Giraffen har det højeste blodtryk af alle pattedyr

Dagen begynder med en vandresafari, hvor vi besigtiger området til fods i selskab med en erfaren tracker og/eller en bevæbnet ranger. En helt fantastisk oplevelse, der ikke er nær så farefuld, som mange tror. Her kommer vi også tæt på de små ting, såsom det enestående fugleliv omkring vådområdet og floderne samt insekter, planter og træer. Temaet for vandresafarien i dag er at lære at tyde de vilde dyrs spor. Vi bliver trænet i at se spor fra fx slanger og lærer at skelne fx giraffens spor fra næsehornets.

Efter vores morgen vandretur og morgenmad siger vi farvel til Ranger Camp og kører de ca. 5 timer til Greater Kruger og den næste del af vores eventyr. Vi regner med at ankomme i tid til en sent frokost. Om eftermiddagen er vi klar til vores først safari i Manyeleti Vildtreservat.

Dag 5–7
Safari og fotoworkshop i Manyeleti Vildreservat
De hvide næsehorn lever næsten udelukkende af græs

De næste tre dage er indbegrebet af en ægte afrikansk safari, når vi kører ud på opdagelse i Manyeleti Vildtreservat, der ligger i Limpopo-provinsen i et område, som populært kaldes Greater Kruger National Park. Ordet Manyeleti betyder på det lokale sprog shangaan "stjernernes sted", og det er værd at vende blikket opad, når mørket falder på, hvad enten man er til romantisk stjernekiggeri eller er astronomisk interesseret. Faktisk er det svært at lade være.

Manyeleti-området, som kun udgør en lille bid af Greater Kruger National Park, blev grundlagt i 1963. I apartheid-perioden blev området indhegnet af det hvide mindretalsstyre og var forbeholdt den afrikanske befolkning, hvilket betød et meget lavt besøgsantal. Derfor er det fortsat et temmelig vildt og uspoleret område. I dag er hegnet taget ned, og vildtet går frit frem og tilbage, men vejsystemerne er ikke forbundet, hvilket er årsagen til, at Manyeleti er det mest fredfyldte og uspolerede hjørne af Kruger. Her kommer stort set kun gæster fra områdets tre små lodges og camps, der kan rumme omkring 100 personer, når alt er fyldt – hvilket giver eksklusive safariforhold uden den kortegekørsel, som man nogle gange oplever det i de større parker.

Kruger og Manyeleti ligger relativt lavt og er derfor en helårsdestination med ret lune og tørre vintre. Efter den tidlige sommerregn bliver vegetationen imidlertid meget tæt fra maj-juni, indtil den lange tørkeperiode fjerner det meste igen. I selve Manyeleti findes to store opdæmmede søer med talrige krokodiller, flodheste, enestående fugleliv og mange drikkende dyr i den tørreste periode.

Erfaringsmæssigt vil vi, allerede inden denne safari er slut, have set et udvalg af Afrikas berømte og kendte vildt som eksempelvis løve, næsehorn, gnu, kudu, vortesvin, giraf, elefant og impala. Der er ingen garanti for, hvad vi ser, hvornår eller hvor. Her er naturen meget tæt på, hvad man mener, er det oprindelige Afrika, og vi må derfor indrette os på perioder med tæt, frodig bevoksning og andre med solsveden, vissen bevoksning.

Førstnævnte periode er smukkest, men dyrene kan være svære at finde, mens sidstnævnte er knapt så smuk, men vildtet kan ikke rigtigt skjule sig. Netop uvisheden er en del af naturens charme, som gør en safari til en anderledes og spændende oplevelse.

Når vi vender tilbage til vores lodge, venter der os en velfortjent morgenbuffet.

En eftermiddagssafari begynder sidst på dagen, når solen begynder at stå lavt, og de varme farver har overtaget landskabet. Undervejs gøres holdt, så vi kan nyde solnedgangen og skylle den smukke oplevelse ned med en kølig drink, inden billygterne tændes til nattekørsel. Det er lidt af en sansemæssig åbenbaring, når den sydlige halvkugle pludselig blænder op for sin stjernevrimmel, nattens tusinder af fremmedartede lyde fylder ørerne, og duften af Afrikas røde jord og savannens stærkt krydrede dufte smyger sig ind i næseborene.

Safari om aftenen og natten er helt anderledes end om morgenen. Det føles, som om man er i en anden verden. Når spotlysets hvide kegler fejer hen over buskadset, lyser hundredvis af store og små øjne – det hele forekommer pludselig meget tættere på. Et eller andet pusler og rasler i nærheden af os; er det en flok gumlende gnuer, eller har de sultne løvinder indledt nattens jagt?

Safarikøretøjerne er åbne terrængående køretøjer, og det føles ærefrygtindgydende, når man opholder sig få meter fra en gigantisk elefant, for slet ikke at tale om løve eller næsehorn, uden et sikkert hegn imellem. Men rovdyrene opfatter ikke en bil med passagerer som mad – heldigvis da!

Om dagen mellem vores game drive holder vi daglige workshops, som skal inkludere brug af blitz, action-fotografering, landskabsfoto og det at opbygge en billedhistorie. Du har naturligvis under hele turen mulighed for at stille spørgsmål fx af teknisk karakter og få feedback fra Henrik.

Dag 8
Morgensafari og videre til Zebra Country Lodge
Den udendørs pool på Zebra Country Lodge

Efter en sidste morgensafari og morgenmad siger vi farvel til Mantobeni og kører mod Zebra Country Lodge. Vi spiser frokost undervejs (ikke inkl.) Efter ankomst har du lidt tid til at slappe af, før vi mødes til en fælles farvelmiddag.

The Zebra Country Lodge tilbyder 20 elegante suiter og en familie suite, alle udstyret med moderne faciliteter, inklusive blandt andet et kaffe- og tekøkken, hårtørrer samt loftvifte. Lodgen tilbyder en kulinarisk oplevelse i den rummelige restaurant, der serverer et internationalt køkken, der findes en velforsynet bar, en swimmingpool med tilhørende bar samt to bomas, hvor man kan nyde traditionelle barbeques og bush dinners under aftenhimlen.

Dag 9
Zebra Country Lodge – Johannesburg

Om morgen besøger vi Zebra Country Lodges reptilcenter og har resten af dagen til af slappe af.
Først på eftermiddag kører vi til lufthavnen i Johannesburg, hvorfra vi flyver til København.

Dag 10
Ankomst til København

Vi ankommer til København om formiddagen.

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Henrik Egede-Lassen som rejseleder
  • Lokale guider og rangere 
  • Fly København – Johannesburg t/r 
  • Rundrejse og lodge camp-overnatninger som beskrevet i program
  • Alle safarikørsler, game walks og udflugter som anført i program 
  • Besøg på Zebra Country Lodge Reptile centre 
  • Alle entréer og parkafgifter
  • Måltider (ud over forplejning på flyet): Alle måltider er inkluderet i rejsen, bortset fra frokost på dag 2 og 8 aftensmad på dag 9. Det er nemt, godt og billigt at spise i Sydafrika (ca. 1/2 af danske priser)
  • Alle skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 %
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstraarrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer (dog er der juice, kaffe, te m.m. til morgenmad)
  • Drikkepenge (beregn ca. kr. 400 pr. person)
  • Personlige fornødenheder
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 12 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 5.998,–
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis wi-fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.

Læs mere på https://www.southernsun.com/southern-sun-cape-sun

Pris
kr. 5.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 10.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det 4-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på https://www.southernsun.com/the-cullinan

Pris per person
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • Indenrigsfly
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Luksus ved Victoria Falls

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 8.498,–
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald

Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem 2 hoteller:

The Explorers Village

Skønt 3-stjernet lodge med swimmingpools, restaurant og bar. Ejendommen har udsigt over den afrikanske bush og et vandhul, der ofte besøges af elefanter og bøfler. Lodgen ligger kun 400 meter fra Victoria Falls Nationalpark.

Læs mere på www.shearwatervictoriafalls.com

Pris
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 9.998,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.

Læs mere på www.victoriafallshotel.com

Pris
kr. 12.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 19.498,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg – Victoria Falls t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
  • Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.

    Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Falls
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Afslapning på Mauritius

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 11.998,–
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.

Nyd 4 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.

Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
www.hotel-casuarina.com 

Pris per person i 2024
kr. 11.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 16.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Pris per person i 2025
kr. 12.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 17.496,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml

Tillæg for opgradering af hotel i 2024
kr. 2.500,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Tillæg for opgradering af hotel i 2025
kr. 4.000,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 8.998,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
  • Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
  • 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Lignende rejser