Fra Grønland til Island i Erik den Rødes kølvand

Afrejse med Air Greenland. Efter knap 5 timers flyvning lander vi i Kangerlussuaq om formiddagen lokal grønlandsk tid, hvilket vil sige minus fire timer i forhold til dansk tid. Kangerlussuaq er den største af Grønlands internationale lufthavne for civil trafik. Herfra fordeles trafikken til resten af Vest- og Nordgrønland. Her bor permanent ca. 4-500 mennesker, og her ligger Albatros Arctic Circle’s hovedkontor, hotel og souvenirbutik, beliggende blot 100 meter fra lufthavnsbygningen.

Det var amerikanerne, der under 2. Verdenskrig anlagde lufthavnen. Under navnet Blue West Eight etableredes i 1942 en stor flybase for enden af den over 160 km lange Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, men med den øgede teknologiske udvikling mistede basen efterhånden sin betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.

Efter ankomst er der arrangeret en udflugt til det sted, vi kalder Rensdyrgletsjeren, der står som en isvæg – visse steder op til 60 meter – og danner en tydelig kontrast mellem land og is. Navnet skyldes, at der jævnligt ses omstrejfende rensdyr her. Selv uden dyrenes tilstedeværelse er stedet ren verdensklasse, hvad angår motiver til kameraet og ro til sindet over naturens uberørte skønhed. 

Turen til en af områdets mest seværdige gletsjer foregår i en tundrabus med firehjulstræk, som er som skabt til terrænet og grusvejen. Undervejs holdes udkig efter det dyreliv, som er i området, navnlig rensdyr og moskusokser, mens guiden fortæller om området og dets historie. Efter endt udflugt tager vi ud til restaurant Roklubben hvor vi indtager en sen frokost. Herefter kører vi til havnen, ca. 12 km vest for lufthavnen for afrejse med vores skib, M/S Ocean Atlantic. I zodiac-flåder sejles gruppen i mindre hold de få hundrede meter ud i fjorden, hvor skibet er ankret op. Kahytterne bliver anvist, sikkerhedsprocedurerne gennemgås, og mens middagen nydes i den smukke salon, påbegynder vi sejladsen ud gennem den 160 km lange fjord.

Først på formiddagen er vi fremme ved Sisimiut, og efter morgenmaden skal vi have et indtryk af det moderne Grønland. Sisimiut er Grønlands nordligste by med isfri havn i vinterperioden og er desuden den sydligste by, hvor det er tilladt at holde slædehunde. Med små 5.400 indbyggere er Sisimiut Grønlands næststørste by efter Nuuk.

Der har boet mennesker i Sisimiut-området i cirka 4.500 år: Saqqaq-, Dorset- og Thulekulturens folk, der alle kom fra Canada og primært levede af fisk, fugle og pattedyr som hval, sæl og rensdyr. I 1600-tallet kom de første europæiske hvalfangere til Sisimiut-egnen. De havde kun sporadisk kontakt med landets befolkning, og først efter den norske missionær Hans Egedes kolonisering af Grønland i 1721 blev der etableret fast kontakt mellem inuitter og europæere. I 1764 blev en koloni oprettet med navnet Holsteinsborg efter Greve Johan Ludvig Holstein, og Sisimiuts gamle bydel består af huse fra koloniens første hundrede år. Det ældste hus i byen er fra 1725, og en af de mest markante bygninger er den blå kirke fra 1775. 

I dag er Sisimiut en vigtig uddannelses- og industriby, og af fabrikker kan man fremhæve Royal Greenlands fiskefabrik, der er den største af sin art i Grønland og en af de mest moderne i verden. Vi tager på en spændende byvandring, hvor vi primært ser den gamle kolonitidsbydel med museet og den smukke kirke, men vi lægger også vejen forbi byens travle centrum med en lang række moderne forretninger. Efter frokost er der mulighed for at deltage i en vandretur til Teleøen (ca. 4,5 km).

Midt på eftermiddagen fortsætter vores sørejse videre mod nord. I løbet af aftenen passerer vi fjorden Sisimiut Isortuat, Nordre Strømfjord, bygderne Attu og Ikerasaarsuk samt den lille by Kangaatsiaq. I løbet af natten passerer vi Aasiaat (Egedesminde), inden vi sætter kursen mod den berømte Diskoø med de karakteristiske 1.000 meter høje lagdelte fjelde. De morgenfriske kan med fordel nyde synet af isbjergene, Diskobugtens kæmper, der presses ud af Ilulissat Isfjord.

Under Diskoøens fjelde er vi gået ind i en beskyttet naturhavn, der med rette bærer det danske navn “Godhavn” og på grønlandsk “Qeqertarsuaq”, som slet og ret betyder “Den Store Ø”. Qeqertarsuaq var indtil 1950 den vigtigste by nord for Nuuk, alene på grund af den store mængde hvaler, der blev fanget og trukket på land her. Helt tilbage fra 1700-tallet har hvalfiskeriet bragt velstand til Diskoøen, som dog i dag er på vej ind i glemslen med dalende arbejdsmuligheder og manglende forbindelser til fastlandet. Vi går gennem byen til den særprægede ottekantede kirke, der i folkemunde kaldes ”Vorherres Blækhus”.

Øens flade fjelde er vulkanske og hører til blandt de yngste af de grønlandske geologiske formationer. Bjergene indeholder nogle særegne forekomster af rent jern og kul. Kullene blev i en årrække brudt fra Qullissat på øens nordkyst. Da minen og byen ved dansk dekret blev lukket i 1972, skabtes en stærk politisk bevidsthed blandt Grønlands unge. En bevidsthed, der var medvirkende til, at Grønland i 1979 fik hjemmestyre. Under opholdet i Qeqertarsuaq bliver vi budt på traditionel grønlandsk ”kaffemik” med kaffe, kage og hygge – en enestående mulighed for at opleve den grønlandske gæstfrihed på tætteste hold! 

Først på eftermiddagen stævner skibet igen ud i bugten med kurs østover, og vi sætter kurs mod den kælvende gletsjer Eqip Sermia. Den enorme gletsjer Eqip Sermia i Diskobugtens nordøstlige hjørne. Denne gletsjerfront cirka 50 sømil nord for Ilulissat er blevet en mindre berømthed, og mange turbåde tager hertil hver dag. Også de gamle ekspeditionsfolk havde deres base her, blandt andet den franske etnolog og polarforsker Paul-Émile Victor, der byggede et overvintringshus, som han benyttede i forbindelse med sine ture ind på indlandsisen i perioden 1948-1953.

Vi sejler så tæt på iskanten som muligt, dog i behørig afstand fra nedstyrtende isblokke og de voldsomme bølger, som opstår ved kælvingen. Først på eftermiddagen gøres klar til afgang, og kursen går nu mod Ilulissat, hvor vi lægger til sidst på aftenen. Vi skal for en god ordens skyld nævne, at Ataa-fjorden ind til Eqip Sermia indimellem fyldes så meget med gletsjeris, at en passage med skibet ikke er mulig. I så fald ændres denne dags program for eksempel til et bygdebesøg i Diskobugten.

Ilulissat er en af Grønlands smukkest beliggende byer. »Ilulissat« betyder på grønlandsk »isfjelde«, og byens kælenavn er med rette »isbjergenes hovedstad«. I Diskobugten lige ud for Ilulissats kyst dvæler nemlig de gigantiske isbjerge. De kommer fra Isfjorden, en god halv times gåtur syd for Ilulissat, og de fødes mere end 30 km længere inde i fjorden af den enorme Sermeq Kujalleq Gletsjer, der med en bredde på 10 km og tykkelse på 1.000 meter er den mest produktive isbræ uden for Antarktis. Hvor de fleste andre bræer kun kælver med en fart af cirka en meter i døgnet, skyder Ilulissat Isbræ dagligt 25 meter ud i fjorden. Hvilket i praksis betyder, at bræen producerer mere end ti procent af alle isbjerge i Grønland, svarende til 20 millioner tons per døgn. Alt dette har været medvirkende til, at Isfjorden er kommet på UNESCO’s liste over verdens naturarv.

I de mere end 250 år, som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er den vokset støt og er i dag Grønlands tredjestørste med mere end 4.500 indbyggere. Det er en meget levende og hyggelig by, med et efter grønlandske forhold rigt udbud af kulturelle attraktioner. Det var i Ilulissat, polarforskeren Knud Rasmussen blev født, ligesom hans gode ven, den eminente hundekusk Jørgen Brønlund, der deltog i og omkom under Danmark Ekspeditionen.

Denne dag har du mulighed for at deltage i vores to spændende tilkøbsudflugter, eller du kan udforske Ilulissat på egen hånd. Vi tilbyder også en fin vandretur til den fantastiske Sermermiutslette syd for byen, hvorfra man har en eminent udsigt over Isfjorden og Diskobugten. Turen er på cirka ti kilometer i alt.

Bådudflugt til Isfjorden (varer cirka 2,5 timer), hvor vi oplever det fantastiske issceneri helt tæt på. Sejlturen er en stor naturoplevelse, som du vil huske i lang tid. Husk varmt tøj!

Flightseeing med Airzafari (selve flyvningen varer ca. 40 minutter). Ombord i det lille komfortable fly tager vi på en vejrtagende rundflyvning over kælvende gletsjere g isfyldte fjorde. Med en garanteret vinduesplads har alle perfekt udsigt over landskaber, store og små isbjerge og måske endda hvaler! Afviklingen af flightseeing kan ændres med kort varsel, hvis vejret driller.

(Udflugterne til Isfjorden og flightseeing er ikke inkluderet i rejsens pris, men skal bestilles særskilt. Læs mere under prisinformation).

Først på aften drager vi igen ud i Diskobugten på vores vej sydover. Før vi siger farvel til Isbjergene, der nu har fulgt os de sidste mange dage, håber vi at møde gruppen af pukkelhvaler, der typisk holder til ud for Aasiaat. 

Hvis vi mod forventning ikke kan komme ind til Ilulissat på grund af is ved indsejlingen til havnen, besøger vi i stedet byerne Qasigiannguit eller Aasiaat syd for Ilulissat.

Skibet har skudt sydover i løbet af natten, og vi har lagt Diskobugten bag os. Vi bruger dagen om bord til at beundre den fantastiske udsigt til Grønlands vestkyst og håber på at møde hvaler eller andre havpattedyr på vores vej mod Nuuk.

På vores indsejling mod Nuuk er der gode chancer for at opleve byens næsten faste bestand af pukkelhvaler. En af verdens mindste hovedstæder er i grønlandsk sammenhæng en mægtig storby – hele 18.000 mennesker bor her i dag, hvilket er næsten en tredjedel af landets befolkning. Som Sisimiut var området omkring Nuuk var beboet af forskellige Inuit-kulturer tilbage fra 2500 f.Kr. Fra cirka år 1000 til 1400 fulgte nordboerne, der med Erik den Røde som fortrop bosatte sig i Sydgrønland og i Nuuk-området. I samme periode ankom medlemmer af den såkaldte Thule-kultur, inuit-forfædrene til grønlænderne i dag. Disse ”neo-eskimoer” var langt bedre rustede til at overleve i den barske arktiske natur end nordboerne, der forsvandt helt fra Grønland i 1400-tallet. Ikke længe efter begyndte europæerne igen at vise sig langs den grønlandske kyst. Hollandske, baskiske og skotske hvalfangere kom til landet allerede fra det 16. århundrede.

Grønlands nyere historie indledtes i 1721, da den norske missionær Hans Egede grundlagde den første helårsbemandede koloni og handelsstation nær Nuuk. Faktisk kom Egede til Grønland for at omvende de katolske nordboere til lutheranere, men han fandt snart ud af, at nordboerne var forsvundet, et mysterium, der endnu ikke er endegyldigt løst.

Nuuk blev centrum for uddannelse i 1847, da lærerseminariet blev placeret her. I 1908, hvor handel og administration officielt adskiltes, blev Nuuk vært for det sydgrønlandske landsråd, en styreform og et råd, der fortsatte sit virke til efter Anden Verdenskrig, hvor byen bliver administrativt, handelsmæssigt og politisk centrum for hele landet. I 1979 blev Landstinget helt naturligt placeret her, hvor byen endegyldigt fik status som hele landets hovedstad. Grønlands smukke Nationalmuseum er beliggende i den gamle kolonihavn. Ud over en generel samling af inuit-etnografica er det her, man kan se de berømte kvinde- og børnemumier fra Qilaqitsoq ved Uummannaq.

Først på formiddagen ankommer vi til Arsuk fjord, hvis indsejling er præget af det markante 1.418 meter høje fjeld Kuunnaat. Arsuk var indtil for få år siden en af Grønlands rigeste bygder. Her boede talrige fiskeskippere og matroser, der hentede solide dagshyrer på torskeeventyret. Men temperaturen i Davisstrædet faldt én grad, og fisken søgte sydover.

Lidt længere inde i fjorden ligger Ivittuut, kryolittens hovedstad. Lokale inuitter havde observeret og udnyttet en speciel klippe, som, hvis stykker af den blev smidt i vandet, ikke kunne ses. Derfor var den velegnet som agn på fiskegarn, og den fik af den første geolog i området navnet »issten« eller kryolit. Men forekomsten skulle få større betydning, da det viste sig, at kryolit var uundværlig i aluminiumsproduktionen i Amerika og Europa, og brydning tog for alvor fat sidst i 1800-tallet. Malmen blev skibet til Østerbro i København, hvor Kryolitselskabet Øresund havde deres oparbejdningsanlæg. Da kryolit ganske enkelt ikke fandtes i brydeværdige forekomster andre steder i verden, fik Ivittuut en enorm strategisk og indtjeningsmæssig betydning. Under 2. Verdenskrig, hvor Danmark ikke længere kunne fastholde kontakten til Grønland, brugtes kryolitten som handelsvare overfor Amerika, hvilket fik stor betydning for landets fremtidige udvikling mod selvstyre og uafhængighed fra Danmark – og en af grundene til, at amerikanerne oprettede baser i Sydgrønland.

Vi planlægger at gå i land ved den nu nedlagte flådestation i Grønnedal, anlagt af amerikanerne under 2. Verdenskrig under navnet Bluie West Seven.

Tidligt om morgenen er vi sejlet ind i Eriksfjord, der på grønlandsk hedder Tunulliarfik. Vi kaster anker ud for Erik den Rødes boplads Brattahlíð, hvor bygden Qassiarssuk i dag ligger. Her ser vi blandt andet en rekonstruktion af Tjodhildurs kirke, som var den første kirke på det Nordamerikanske kontinent. Der findes også andre ruiner efter nordboerne, som forsvandt i 1400-tallet. Her fornemmer vi virkelig historiens vingesus og undres over, hvorfor nordboerne så pludseligt forsvandt fra Grønland.

Det var fra Brattahlíð, at Erik og Tjodhildurs søn Leif Eriksson omkring år 1000 drog mod vest og opdagede Baffin Island, Labradorkysten og Newfoundland, inden han efter nogle år senere returnerede til Sydgrønland. Om eftermiddagen sejler vi ud af Eriksfjord tæt forbi Qooroq Isfjord. 

Ruteplanen har bevidst fravalgt Kap Farvel, Grønlands sydligste punkt. Der er ingen tvivl om, at de nøgne klippeskær på 59° 47’ Nord har et legendarisk ry, men den alternative indenskærsrute er langt mere spektakulær og selvfølgelig mindre plaget af det åbne havs høje sø og kraftige vind. Vi går derfor ind gennem Prins Christian Sund, den 60 km lange fjord, der fra Davis Strædet og det grønne Vestgrønland skærer sig gennem landet til Østgrønlands gletsjerfyldte fjorde.

Sundet har stejle fjeldsider, og mangen en eventyrlysten kajakroer er kommet i knibe på grund af det meget begrænsede antal landingssteder. Den gamle vejrstation, Prins Christianssund, der indtil for et par år siden var bemandet af hårdføre meteorologer, er et interessant punkt i rutens østlige ende. Vi passerer Prins Christian Sund tidligt om morgenen. For de, der er tidligt oppe, er det spændende at følge denne passage. Selv under de bedste forhold kan 2-3 store isbjerge forhindre gennemsejling. Broen henter dagligt iskort og satellitbilleder, som sammen med officererne vil være vores trofaste “udkiksmænd”. 

Først på formiddagen er vi kommet ’igennem’ Grønland og søger i løbet af dagen mod nord op langs Østgrønland. Over store strækninger når indlandsisen helt ud til kysten og danner sammenhængende hylder, som man kender det fra Antarktis. I Bernstorff Isfjord findes den mest produktive gletsjer på sydøstkysten, og vi holder god afstand i det isfyldte og vanskelige farvand.

Skjoldungen bliver med rette hyldet som et af de smukkeste områder i hele Østgrønland. Beliggende på 63° nord er øen klemt inde af smalle, stejle fjorde, og inderst i disse finder man et frodigt og mildt klima. Fridjof Nansen kom her forbi i sensommeren 1888 i sin søgning efter et opstigningssted for den første indlandsiskrydsning, og han skrev: “Skjoldungen er et land, som i vild skjønhed ikke stod tilbage for noget af, hvad vi tidligere havde set. På alle kanter styrtede bræer sig ned i søen”.

Skjoldungen er desuden navnet på et nu nedlagt udsted, beliggende på øens sydvestlige side. Op til 100 mennesker har boet her indtil 1965, og enkelte huse står tilbage. Vi fortsætter til Dronning Marie Dal i områdets nordvestlige hjørne for at se nærmere på den interessante flora.

Vi forlader nu Grønland og stikker ud i Danmarks Strædet mod Island.

Under sejladsen holdes inspirerende og lærerige foredrag om såvel Islands som Grønlands historie, om det arktiske klima samt om den natur og det dyreliv, vi kan opleve undervejs på togtet. I løbet af dagen skal vi selvfølgelig også holde øje med, om der dukker nogle havfugle og hvaler op omkring skibet.

I løbet af natten har kaptajnen bragt skibet mod Reykjavik, som vi når frem til om morgenen. Efter morgenmaden ombord er det tid til at tage afsked med Ocean Atlantic og dets besætning, inden turen går til lufthavnen for flyrejse til København.