Fra Machu Picchu til Påskeøen

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Eventyrrejse med Inkaernes hemmelige by, Machu Picchu og Påskeøen – en af de fjernest beliggende øer i verden med de verdensberømte Moai.

Maks. 24 deltagere

Rejsen begynder i Perus hovedstad Lima, hvor spanierne etablerede deres magtcentrum, da de erobrede Peru. Herefter går turen til Den Hellige Dal – omkranset af de imponerende Andesbjerge – hvor vi møder inkaruiner i Pisac og Cusco, og her finder vi også et af rejsens højdepunkter, inkaernes hemmelige by, Machu Picchu, som i århundreder kun var kendt af lokale indianerfamilier. I Chile skal vi på byvandring i hovedstaden Santiago de Chile, hvor spanske koloniale bygninger ligger side om side med moderne skyskrabere og vi skal en tur til havnebyen Valparaiso. Vi dykker ned i mystikken, legenderne og den spændende historie på Påskeøen – en af de fjernest beliggende øer i verden – hvor de berømte, gigantiske stenansigter er vidnesbyrd om et fantastisk ø-paradis og en nu svunden tid.  

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Peruviansk Nuevo Sol, Chilensk Peso

Dagsprogram 14 dage
Dag 1
Fly Danmark – Lima
Dag 2
Lima. Byrundtur i den gamle bydel, San Francisco-kirken og det arkæologiske Larco-museum
Dag 3
Lima – Den Hellige Dal – Ollantaytambo
Dag 4
Ollantaytambo. Tog til Machu Picchu
Dag 5
Machu Picchu – Ollantaytambo - Cusco.
Dag 6
Cusco. Byrundtur og show
Dag 7
Cusco – Santiago de Chile. Byrundtur i Santiago de Chile
Dag 8
Santiago de Chile. Udflugt til Valparaiso
Dag 9
Santiago de Chile – Påskeøen
Dag 10
Påskeøen. Rano Kao-vulkanen, fuglemandskulten og stenlandsbyen Orongo
Dag 11
Påskeøen. Moai-statuer og vulkaner
Dag 12
Påskeøen – Santiago de Chile. Formiddag fri til egne eventyr på Påskeøen
Dag 13
Hjemrejse
Dag 14
Ankomst til Danmark

Hoteller

Hotel Providencia

Providencia Hotel med sine indbydende værelser er beliggende lige i hjertet af det livlige Providencia-distrikt i Santiago. Her er du inden for rækkevidde af metrostationen Pedro de Valdivia samt et bredt udvalg af gastronomiske og shoppingmuligheder. Den smukke have med swimmingpool, vinterhave og terrasse gør hotellet til en sand oase midt i hovedstadens stress og jag.

https://www.visitchile.com/es/santiago/hotel-providencia/

El Mapi by Inkaterra

  • 122 værelser med panorama vinduer
  • Beliggende i centrum
  • Døgnåben reception
  • Restaurant
  • Wi-Fi (gratis)

Dette stilfulde hotel ligger midt i den lille by Aguas Calientes (Machu Picchu Pueblo). Det er indgangen til de verdensberømte ruiner i Machu Picchu ikke langt derfra. Hotellet har mindre, men smart indrettede værelser med panorama vinduer. 
Alle værelser er udstyret med tv, sikkerhedsboks, badekåber og pænt badeværelse.

Værelse
Hotellet har moderne værelser. Værelserne har enten 2 enkeltsenge eller en dobbeltseng. Der er sikkerhedsboks, TV, telefon, minibar og hårtørrer. Der er også gratis Wi-Fi på værelserne.

Læs mere på: https://www.inkaterra.com/byinkaterra/el-mapi-hotel/the-experience/

Hotel Taha Tai

Taha Tai Hotel er placeret i en smukt anlagt have lige ved kysten i Hanga Roa, kun fem minutter fra byens centrum. Værelserne har et indbydende interiør, og udover haven er der også et hyggeligt fællesområde med restaurant og bar med udsigt over havet.

http://www.easterislandtourism.com/hotels/taha-tai-hotel/

Pakaritampu

  • 38 værelser
  • Beliggende i centrum
  • Døgnåben reception
  • Morgenmadsrestaurant
  • Wi-Fi (gratis)

Dette skønne hotel ligger i den hellige dal – nærmere bestemt i den gamle inkaby Ollantaytambo. Hotellet ligger bare 600 meter fra de naturskønne ruiner og fra hovedtorvet i byen. Togstationen ligger 50 meter derfra. Herfra går toget mod Machu Picchu
Der tilbydes gratis WiFi. digital værdiboks, tv med kabelkanaler, toiletartikler, telefon samt have- og bjergudsigt.

Værelse
Hotellet har meget hyggelige værelser, indrettet i lokal stil. Værelserne har enten 2 enkeltsenge eller en dobbeltseng. Der er sikkerhedsboks, TV, telefon og hårtørrer.

Læs mere på: https://pakaritampu.com/en/

Dazzler by Wyndham

  • 140 værelser fordelt på 17 etager
  • Beliggende i Miraflores centrum
  • Døgnåben reception
  • Restaurant og bar
  • Wi-Fi (gratis)

Hotellet er beliggende i den pulserende bydel Miraflores ikke langt fra  Stillehavets kyst. På toppen af bygningen finder vi en mindre opvarmet pool med liggestole og dejlig udsigt over byen. 
De 140 værelser er moderne indrettet i lyse farver og værelserne er rummelige. Hotellet tilbyder alle nødvendige faciliteter til et skønt ophold i Lima.  
Hotellet har fitness center, egen restaurant og bar.

Værelse
Hotellet har meget stilrene værelser. Værelserne har enten 2 enkeltsenge eller en dobbeltseng. Der er sikkerhedsboks, TV, telefon, minibar, kaffemaskine og hårtørrer. Der er også gratis Wi-Fi på værelserne.

Læs mere på: https://dazzlermiraflores.com/en/

Xima Cusco

  • 167 værelser
  • Beliggende i centrum
  • Reception og businesscenter
  • Spa
  • Restaurant og bar
  • Wi-Fi (gratis)

Dette charmerende hotel ligger i Cuscos historiske centrum, kun to gader fra den centrale plads, Plaza de Armas. Du har således de historiske seværdigheder, butikker, barer og restauranter i gåafstand. 
Hotellet byder på 167 komfortable værelser. Der er gratis Wi-Fi overalt på hotellet.

Værelse
Hotellet har hyggelige værelser, indrettet i lokal stil. Værelserne har 2 senge. Der er sikkerhedsboks, minibar, TV, telefon, varmeapparat og hårtørrer. Der er også gratis Wi-Fi på værelserne.

Læs mere på: https://www.ximahotels.com/xima-exclusive-cusco

Billeder

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
OBS. Programmet på denne afrejse varierer en smule fra den, du har valgt. Klik på datoen for at skifte til det tilhørende program.
52.998,–
Billund
52.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly Danmark – Lima

Vi flyver til Perus hovedstad, Lima. Efter ankomsten kører vi til vores hotel i den hyggelige bydel Miraflores.

Overnatning i Lima.

Dag 2
Lima. Byrundtur i den gamle bydel, San Francisco-kirken og det arkæologiske Larco-museum
San Francisco-kirken i Lima

Lima er Perus hovedstad og blev grundlagt i 1535. Den var i mange år kontinentets vigtigste by, og er i dag landets største. Byen har mange stolte traditioner og en del bygningsværker fra kolonitiden, selvom udviklingen og de mange moderne bygninger efterhånden dominerer gadebilledet. Vi tager på byrundtur i Limas gamle bydel, som er blevet erklæret verdenskulturarv af UNESCO på grund af de velbevarede bygningsværker i kolonistil. Vi ser især nærmere på hovedpladsen, Plaza de Armas, med regeringspaladset, som huser præsidenten. Omkring Plaza de Armas befinder sig også byens rådhus og den overdådigt udsmykkede katedral med de jordiske rester af Limas grundlægger, Francisco Pizarro. 

Vi besøger San Francisco kirke og kloster, som er et af de bedste eksempler på spansk barokstil. Byggeriet blev påbegyndt i 1546 og er verdenskendt for sit smukke bibliotek med over 25.000 antikke bøger. Men bedst kendt er nok klosterets og kirkens katakomber, som blev genopdaget af arkæologer i 1943, da man åbnede op til kældrene i kirken. Man mener, at over 25.000 blev begravet under de mest groteske omstændigheder i katakomberne, indtil Perus selvstændighed i starten af 1800-tallet. 

Senere på dagen besøger vi det arkæologiske Larco-museum i Lima-bydelen Pueblo Libre. Her får vi en fin introduktion til de indianerkulturer, som levede i Peru forud for inkaerne. Vi ser deres fantastiske keramik og guldsmykker i en flot samling sammen med nogle af inkaernes guldskatte. Skattene var imidlertid også årsagen til deres kulturs undergang, da det var guldet, som var genstand for spaniernes erobringstogter og den følgende kolonisering af Sydamerika. 

Overnatning i Lima.

Dag 3
Lima – Den Hellige Dal – Ollantaytambo
I Ollantaytambo i Den Hellige Dal

I dag flyver vi til Cusco, som ligger i 3.400 meters højde. For at forebygge højdesyge kører vi ned til den Hellige Dal, også kaldet Urubamba-dalen, i ca. 2.900 meters højde. Vi kører først gennem højlandet, hvor indianere dyrker bønner og majs, inden vi fortsætter ned i Den Hellige dal med udsigt til den brusende Urubamba-flod, frodige bjergsider og sneklædte bjergtoppe. Her bliver vi de næste par dage for at vænne kroppen til højderne. Vi starter med at besøge det meget smukt beliggende Pisac, hvor inkaerne havde et stort anlæg til at administrere befolkningen i den øverste del af Den Hellige Dal og til at bevogte indgangen til dalen. Det er her, nogle af de mest imponerende terrasseanlæg i Inkariget ligger og vi finder også det lokale marked.   

Hen på eftermiddagen ankommer vi til byen, Ollantaytambo, som var et administrativt centrum i Den Hellige Dal og lå strategisk og vogtede grænsen til riget. Vores hotel ligger nær den gamle bydel, og her er det oplagt at tage på en spadseretur gennem de snævre gader. 

Overnatning i Ollantaytambo.

Dag 4
Ollantaytambo. Tog til Machu Picchu
Inkaernes hemmelige by, Machu Picchu

I dag skal vi på en enestående smuk togrejse nordpå gennem Den Hellige Dal. Vi står på toget på stationen i Ollantaytambo, og det fører os gennem landskabet til den lille by Aguas Calientes. Herfra kører vi videre op i bjergene i en mindre bus og er nu klar til at opleve et af ikke blot Perus, men hele Sydamerikas absolutte højdepunkter, nemlig den sagnomspundne inkaby Machu Picchu, der troner majestætisk på en bjergkam 2.430 meter over havet højt over Urubamba-floden, omgivet af frodig, grøn bjergregnskov og ofte indhyllet i tåge og skyer – en perfekt forening af menneskets og naturens imponerende skaberevner. Byen havde været glemt i mange år, da den amerikanske historiker Hiram Bingham ved et tilfælde fandt komplekset den 24. juli 1911. Han ledte efter inkabyen Vilcabamba, som regnes for en af inkaernes sidste bastioner i kampen mod spanierne. Vilcabamba blev senere fundet andetsteds langt dybere inde i junglen. Machu Picchu er omgærdet af megen mystik. Komplekset er ikke nævnt i spaniernes mange skildringer af deres ”nye rige” og blev derfor formodentligt aldrig fundet af dem. Machu Picchus eksistens har således i århundreder kun været kendt blandt en håndfuld lokale quechua-indianere. Machu Picchu blev bygget på cirka 30 år på foranledning af inkaen Pachacutec og var antagelig et slags helligt landsted for inkaen og hans hof.  Vi tager bussen til byen. 

Overnatning i Aguas Calientes (Machu Picchu Pueblo). Denne dag er middag inkluderet.

Dag 5
Machu Picchu – Ollantaytambo - Cusco.
Det store torv i Cusco, Plaza de Armas

I dag kører vi med toget langs floden tilbage til den Hellige dal og kører det sidste stykke med bus til Cusco. Undervejs besøger vi Chinchero, hvor vi besøger et lokalt vævekollektiv og får en introduktion til, hvordan man ifølge gamle traditioner rengør ulden og hvordan kollektivets kvinder farver ulden med naturfarver af planter, blomster, o. lign. Herefter viser de os, hvordan de spinder ulden på hel traditionel vis, og hvordan de væver de karakteristiske flotte stoffer i alverdens farver og mønstre – en tradition, der er mange århundreder år gammel, og som går tilbage til før Inkaerne. 

Ved ankomst til cusco vil der være lidt tid på egen hånd i denne smukke by. 

Cusco var hovedstaden i Inkariget, og den ligger meget smukt i Andesbjergene. Byen er på UNESCO’s liste over Verdens Kulturarv, og den er en fryd for øjet med de hvidkalkede spanske huse, storslåede kirker og den gamle inka-arkitektur – her findes de prægtigste eksempler på inkaernes perfektionistiske byggestil. Vi besøger det store torv, Plaza de Armas, og katedralen, som huser mange værdifulde kunstskatte fra kolonitiden. Det tog 100 år at bygge katedralen, og dens størrelse vidner om dette.  

Overnatning i Cusco.

Dag 6
Cusco. Byrundtur og show
Det kolossale ruinanlæg Sacsayhuamán

Fascinerende Cusco bliver ofte kaldt "La ciudad imperial" (dvs. "Den imperiale by") af lokalbefolkningen, fordi byen var det kulturelle og religiøse centrum i det mægtige Inkarige. Fra et historisk perspektiv er Cusco Sydamerikas ækvivalent til Europas Rom. I dag er store dele af byen bygget på ruinerne af imperiets tidligere hovedstad, ligesom mange mere eller mindre intakte levn fra Inkarigets tid kan besøges uden for byens centrum. 
 
Den indre by er klassificeret som verdensarv af UNESCO, og i dag er gammelt og nyt blandet i et charmerende miks. Cuzco (3400 meter over havets overflade) er i dag en pulserende mellemstor by med en befolkning på godt 400.000 indbyggere og givet sin historiske arv fra både inka- og kolonitiden, arbejder mange i turismeindustrien. En del arbejder dog også indenfor minedrift, landbrug og alpakaindustrien. 
  
Efter morgenmaden tager vi på en rundtur, hvor vi kommer til at se interessante historiske levn. Bemærk venligst, at rækkefølgen af besøg kan variere. 
 
Udover det centralt beliggende soltempel, Qoricancha og San Pedro-markedet, besøger vi også Sacsaywaman- og Qenqo-helligdommene uden for Cusco: 

  • Qoricancha (Soltemplet) / Santo Domingo-klostret: Det vigtigste tempel i Inkariget var Soltemplet i det centrale Cusco. Her får vi en guidet tur gennem de uforlignelige stenkonstruktioner. Da spanierne indtog Cusco, blev de fleste templer og andre religiøse bygninger revet ned med henblik på at udføre hovedopgaven, som var at indføre katolicisme. Klosteret Santo Domingo er et tydeligt eksempel på dette, da det blev bygget midt i Soltemplet. Spanierne var dog kloge nok til at bevare de stabile fundamenter, der vidner om inkafolkets fremragende byggeteknik. Qoricancha er langt det vigtigste museum i Cusco. 
  • San Pedro markedet: Intet andet sted kan bedre opsummere det lokale liv som et marked. Her møder folk hinanden, her er der handel med lokale produkter og de lokale folk spiser noget på vej til arbejde... At besøge et marked er derfor en helt særlig oplevelse og attraktion.
  • Sacsaywaman: Tempel og forsvarsanlæg. Kæmpe kampesten danner fundamentet for tre enorme vægge lagt i zig-zag form. Dimensionerne er enorme og en enkelt sten vejer efter sigende mere end 300 tons.
  • Sacsaywaman ligger på en bakke over Cusco, hvor du får en flot panoramaudsigt over hele området. 
  • Qenqo: Tempel hvorfra de vigtigste guder såsom sol-, måne- og bjergguder og moder jord blev æret. Qenco der betyder labyrint på sproget quechua er forbundet med  naturlige passager i klippevæggene. Der er meget mystik om Qenqo selv i dag, men forskning peger på, at det var et sted for balsamering af samfundets vigtigste mennesker. Rundturen afsluttes ved frokosttid på Cuscos centrale plads, Plaza de Armas. Eftermiddagen er fri til at udforske Cusco på egen hånd. Om aftenen skal vi opleve et show på Tanupa restaurant i gåafstand fra vores hotel. 

Overnatning i Cusco. Denne dag er middag inkluderet. 

Dag 7
Cusco – Santiago de Chile. Byrundtur i Santiago de Chile
Markedsplads i Santiago de Chile

I dag flyver vi fra Cusco til Chiles hovedstad, Santiago de Chile. Efter ankomsten skal vi på en byrundtur til fods, som byder på mange spændende seværdigheder. Santiago er beliggende i en bred dal (600 meter over havet), omgivet af de snedækkede Andesbjerge. Det er Sydamerikas femte største by, og der bor over 7 millioner mennesker i hele hovedstadsområdet. Byen blev grundlagt i 1541 og har siden kolonitiden været Chiles hovedstad. Santiago de Chile har udviklet sig til en moderne metropol, hvor arkitektur fra forskellige perioder giver byen sit helt eget særpræg. Der findes mange grønne områder og parker, og fra de fleste steder i byen kan man se de imponerende Andesbjerge.  

På vores byrundtur besøger vi både den nye og gamle bydel inklusive præsidentpaladset, katedralen og Plaza de Armas – byens hovedtorv. Vi besøger også byens lokale marked ”Mercado Central”, hvor der sælges masser af frisk fisk, frugt, grøntsager og meget andet. Byrundturen afsluttes med en fantastisk udsigt over byen da vi skal op i Sky Costanera (berømt obervationsplatform), som ligger i gåafstand fra hotellet. Bygningen er den højeste i Sydamerika og tilbyder en fabelagtig panorama udsigt. Denne dag er middag inkluderet. 

Overnatning i Santiago de Chile.

Dag 8
Santiago de Chile. Udflugt til Valparaiso
Valparaiso er Chiles ældste havneby

I dag tager vi på udflugt til charmerende Valparaiso, som er Chiles ældste havneby og hovedsæde for flåden og kongressen. I 2003 udstedte kongressen en lov, der erklærede Valparaiso for at være Chiles kulturelle hovedstad. Byens mange bakker er dækket af huse i alskens smukke farver, og det giver byen sit helt eget særpræg. Under besøget skal vi på byvandring i det historiske centrum, som er på UNESCOS liste over verdens kulturarv. Her finder man smuk arkitektur fra det 19. århundrede, charmerende pladser og en hyggelig stemning. Byen består af en nedre del og en øvre del, og de er forbundet af elevatorer. Vi tager naturligvis en tur op i elevatoren til byens bedste udsigtspunkt. På byrundturen kommer vi også forbi parlamentsbygningen og Sotomayor-pladsen, hvor heltene fra Stillehavskrigen hædres. Dagen slutter tilbage på vores hotel i Santiago. 

Overnatning i Santiago de Chile. Denne dag er frokost og middag inkluderet.

Dag 9
Santiago de Chile – Påskeøen
Moai-statuer ved Rano Raraku vulkanen

Vi tager morgenflyet til Påskeøen. Turen over Stillehavet tager ca. 5½ time ud over havet.  

Påskeøen er det sydøstligste punkt i den Polynesiske Trekant, som er et geografisk område i Stillehavet med Hawaii, New Zealand og Påskeøen i hvert sit hjørne, Tahiti i midten og Samoa i vest. Påskeøen er mest kendt for sine 887 monumentale statuer, også kaldet ”moai”, som blev skabt af Rapa Nui-folket. I 1995 kom øen på UNESCOS liste over verdens kulturarv, og en stor del af øens areal er beskyttet nationalparkområde (Rapa Nui Nationalpark). Man mener, at det polynesiske folk etablerede sig på Påskeøen mellem år 500 og 1100, og de fik skabt en velfungerende og arbejdsom kultur. Ikke desto mindre kom øen til at lide under det stigende befolkningstal, skove blev fældet og naturressourcerne blev brugt. Da europæerne ankom i 1722, boede der kun 2.000-3.000 indbyggere mod 15.000, da befolkningstallet var på sit højeste. Herefter døde mange af europæiske sygdomme og i 1860’erne blev mange bragt til Peru for at arbejde som slaver, og resultatet blev, at der kun var 111 indbyggere tilbage i 1877. Påskeøen er en af de fjernest beliggende øer i verden, der er befolket, og i dag bor der omkring 6.000 indbyggere, hvoraf ca. 60% er efterfølgere af den oprindelige Rapa Nui-befolkning. 

Mødet med øens store, mystiske stenansigter får uvilkårligt en til at stille sig selv de samme store spørgsmål, som forskerne i årevis har stillet sig selv: Hvorfor lavede man disse ansigter? Hvordan fik man transporteret de tonstunge sten fra stenbruddet og videre ud til deres ”ståsted” på øen? Hvem var menneskene bag? Hvor kom de fra? Vi dykker ned i de mange spændende spørgsmål og teorier, der knytter sig til øens og de mystiske statuer. Samlet set er der cirka 1.000 moai-statuer på den blot 163 km² store vulkanø, heraf cirka 400 statuer, som aldrig blev færdiggjort. Øens mange moai-statuer blev fundet liggende på jorden med ansigtet nedad, da arkæologer og forskere med Thor Heyerdahl i spidsen – som nogle af pionererne – for alvor søgte mod Påskeøen fra midt i 1950’erne. Ved første øjekast ser mange af moai-statuerne ens ud, men meget få har vist sig at være helt identiske, selvom de designmæssigt er lavet ud fra samme princip: et aflangt, rektangulært ansigt med en lang lige næse, en lav pande, dybtliggende øjne og en lille mund med smalle læber. Højdemæssigt ligger statuerne fra to til over tyve meter, men den gennemsnitlige højde er seks meter. En bredt accepteret teori omkring moai-statuerne er, at de symboliser afdøde høvdinge og guder. Langt de fleste af moai-statuerne står langs kysten med ryggen til vandet, men vi tager til Ahu Akivi, hvor moai-statuerne er rejst inde midt på øen – og hvor det derfor ser ud til, at de står og skuer ud over havet. Ifølge legenden repræsenterer disse moai-statuer kong Hotu Matus ambassadører. Videre ved Puna Pau-krateret ser vi stenbruddet med den røde stenslagger, som blev brugt til at male pukao-hovedbeklædningen. Hvis vejret tillader det, slutter vi udflugten af med et besøg ved Ahu Te Peu, hvor de liggende, urestaurerede moai-statuer er et tydeligt minde om fejden mellem de rivaliserende klaner. En fejde, som fik stadig mere næring, efterhånden som øens ressourcer blev færre og færre. 

Overnatning på Påskeøen.

Dag 10
Påskeøen. Rano Kao-vulkanen, fuglemandskulten og stenlandsbyen Orongo
Vulkankrateret Rano Kao

I dag skal vi på opdagelse i Rapa Nui Nationalpark på den sydlige del af øen. Her ligger den udslukte vulkan Rano Kao, hvis dybe og mystiske kratersø har en diameter på 1.600 meter og er det største af øens vandreservoirer. Efter at have nydt det fascinerende syn af vulkanen og de smukke omgivelser, besøger vi den ceremonielle stenlandsby Orongo, der ligger på toppen af en 400 meter stejl klippeskrænt – med vulkankrateret på den ene side og havet på den anden. Herfra er der et storslået vue ud over hele Rapa Nui og de ubeboede småøer Motu Nui, Motu Iti og Motu Kao Kao. Orongo var igennem århundeder det ceremonielle center for den såkaldte fuglemandskultur, hvor udvalgte heltemodige mænd svømmede over til småøerne i jagten på årets første terneæg. Den heldige, der fandt ægget, blev udnævnt til ”makemake”, som ifølge mytologien var den højeste gud og skaber af jord, sol, måne, stjerner og mennesker. Fundet af ægget gav særstatus hele det efterfølgende år – indtil en ny makemake blev udnævnt. De sidste ceremonier i fuglemandskulturen menes at have fundet sted i 1866-67. Et tydeligt minde om stedets vigtige ceremonielle rolle er de mange helleristninger på klipperne i og omkring Orongo med motiver fra fuglemandskulten. Vi vender herefter retur til hotellet, hvor resten af eftermiddagen og aftenen er på egen hånd.  

Overnatning på Påskeøen.

Dag 11
Påskeøen. Moai-statuer og vulkaner
De 15 opretstående moai-statuer

I dag har vi fokus på øens nordlige og sydøstlige side, og vi starter i Ahu Akahanga, hvor vi har vores første møde med øens store, mystiske stenansigter, hvor vi ser nogle af de væltede moai-statuer, og man mener, at statuerne blev væltet i sin tid som kulmination på en lang konflikt mellem to grupper på øen: De såkaldte langører og kortører. Mens langørerne var efterkommere af kong Hotu Motua, som ifølge legenden var den første, der bosatte sig på øen sammen med sit følge omkring år 500 e.Kr., ankom kortørerne til øen noget senere. Ved Ahu Akahanga ser vi også resterne af en tidlig bosættelse samt gravstedet for kong Hotu Matua. Herefter kører vi til Ahu Tongariki, øens største ahu-platform. Den restaurerede platform er 200 meter lang, har 15 opretstående moai-statuer og er et imponerende syn. Vi fortsætter til den udslukte vulkan Rano Raraku. Ved mundingen af vulkankrateret ligger stenbruddet, hvor de meterlange moai-statuer blev hugget direkte ud i lavastenen og herfra trukket de mange kilometer videre rundt på øen til deres endelige ”ståsted”. Den dag i dag befinder der sig stadigvæk næsten 400 ufærdige moai-statuer ved stenbruddet, flere af dem gået i stykker undervejs i arbejdsprocessen med den forholdsvis porøse lavasten. Videre oppe på øens nordlige kyst troner den ti meter høje moai-statue Ahu Te Pito Te Kura ud over landskabet. Det er den højeste moai-statue, som nogensinde er flyttet fra stenbruddet ved Rano Raraku og rejst på en ahu-platform. Statuens lange navn er inspireret af en sten, som selveste kong Hotu Motua ifølge legenden bragte med sig, da han ankom til Påskeøen. Stenen bliver kaldt Te Pito Te Henua, der betyder ”Lysets Navle” på polynesisk, og symboliserer ”verdens navle”, som de polynesiske bosættere kaldte deres nye ø.  

På sidste etape af dagens udflugt fortsætter vi op langs kysten til Anakena-stranden, der ligger allernordligst på øen. Det er Påskeøens smukkeste strand med kridhvidt sand og palmetræer. Her har vi udsigt til det uendelige Stillehav og en af øens bedst restaurerede ahu-platforme, Ahu Naunau, som er kendt for moai-statuernes karakteristiske, røde hovedbeklædning, kaldet pukao. Ifølge legenden var det netop her ved Anakena-stranden, at kong Hotu Motua gik i land.  

Overnatning på Påskeøen. Denne dag er frokost inkluderet (lunchbox).

Dag 12
Påskeøen – Santiago de Chile. Formiddag fri til egne eventyr på Påskeøen
Der er mere end 6 mio. indbyggere i Santiago de Chile

Formiddagen er til fri disposition, inden vi kører til lufthavnen og flyver retur til Santiago de Chile, hvor vi ankommer om aftenen. Dette bliver vores sidste nat i Chile og vil vi have tid på egen hånd.  

Overnatning i Santiago de Chile.

Dag 13
Hjemrejse

I dag er der hjemrejse mod Danmark. Vi spiser morgenmad og tjekker ud fra hotellet. I dag starter hjemrejsen og vi bliver kørt til lufthavnen. 

Dag 14
Ankomst til Danmark

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 52.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse

kr 6 998,-

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder 
  • Fly Danmark – Lima/ Santiago de Chile – Danmark med mellemlanding 
  • Fly Lima - Cusco – Santiago de Chile  
  • Fly Santiago de Chile – Påskeøen t/r 
  • Udflugter jf. program 
  • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse 
  • Morgenmad dagligt 
  • Frokost dag 8 og 11 (madpakke) 
  • Middag dag 4,6,7 og 8
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris 
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring 
  • Eventuelle ekstra arrangementer. 
  • Tillæg for enkeltværelse 
  • Tilkøb af udflugter 
  • Øvrige måltider (beregn ca. 30-45 USD pr. dag) 
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. 120 USD pr. pers.) 
  • Personlige fornødenheder 
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- pr. faktura  
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“ 
     

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 12 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Pakkeliste

  • Mindre rygsæk eller taske til udflugter
  • Vandresko eller lette vandrestøvler
  • Sommertøj og gode vandresandaler til dagene i Santiago de Chile og på Påskeøen
  • Vindjakke og trøje, da det kan blive køligt om aftenen, når vi kommer op i højderne
  • Badetøj (håndklæde ikke nødvendigt)
  • Eventuelt vandrestave til besøg i Inkaruinerne
  • Lommelygte
  • Myggespray
  • Solcreme, solhat og/eller solbriller

Fysisk form og højdesyge

For at deltage på denne rundrejse skal du være normalt gående og i almindelig fysisk form. Har du problemer med hjerte og lunger, bør du ikke deltage. Når du opholder dig i mere end 2.500 meters højde, er der risiko for, at du udvikler højdesyge.  

Symptomerne på højdesyge er hovedpine, svimmelhed og åndenød, og har du vedvarende eller tiltagende symptomer, bør du omgående sørge for at komme ned i lavere højde. Det er vigtigt, at drikke 3-5 liter vand om dagen, når man befinder sig i højderne. Der findes medicin mod højdesyge, som også kan tages præventivt. Vi anbefaler, at du taler med din læge om mulighederne, inden du tager af sted på rejsen.

På rundrejsen besøger vi følgende steder, som ligger over 2.500 meter: 
Den Hellige Dal: 2.900 meter
Cusco: 3.400 meter

Mere om Peru og Chile

Her kan du få mere at vide om Peru: www.albatros-travel.dk/destinationer/sydamerika/peru
Her kan du få mere at vide om Chile: www.albatros-travel.dk/destinationer/sydamerika/chile

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser