Fra Skt. Petersborg til Stalingrad

Vi flyver fra København til Skt. Petersborg, hvor vi bliver hentet i bus og kørt til Nevaflodens. Her ligger vores skib, MS Chekhov, ved kaj. Vi går om bord og kan lære skibet nærmere at kende, inden vi nyder en dejlig middag i skibets restaurant.

Skt. Petersborg, der blev grundlagt i 1703 af Peter den Store som Ruslands vindue mod vest. I dag er Skt. Petersborg Ruslands næststørste by med knap fem millioner indbyggere. I sovjetperioden hed byen Leningrad, men ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991 fik byen igen sit oprindelige navn. Byen kaldes også Nordens Venedig på grund af de mange kanaler, der gennemskærer den. Kanalerne er sammen med de brede boulevarder med til at give byen et luftigt præg. Og så er Skt. Petersborg et overflødighedshorn af kulturrigdomme og seværdigheder fra zartiden.

Overalt i Piter, som byen kaldes i daglig tale, ses gule, grønne, røde og blå pastelfarvede facader, forgyldte spir og kupler, pragtfulde paladser, kirker og broer, som er så karakteristiske for denne kontrasternes storby, der har overlevet krige og kommunisme. Hovedgaden Nevskij Prospekt med de mange imponerende bygninger, Blodskirken, Isaakkatedralen, Smolnijklostret, panserkrydseren Aurora og Peter-Paul-fæstningen, hvor Skt. Petersborg blev grundlagt, er blot nogle af de mange seværdigheder.

Efter morgenmaden om bord tager vi på byrundtur i bus og ser nogle af byens allerstørste seværdigheder. Under kørslen vil vi kunne nyde udsigten til en række af de pragtfulde palæer og paladser, som var hjem for både zarfamilien og de adelige familier, og man kan se, hvordan nyt og gammelt i Skt. Petersborg forenes i en skøn blanding af flotte barokbygninger og dyre modeforretninger.

Efter en række kortere stop, blandt andet ved den pragtfuldt udsmykkede Blodskirke, besøger vi Peter-Paul-fæstningen med tilhørende kirke, hvor kejserinde Maria Fjodorovna nu ligger begravet. Hun var Christian 9.s datter Dagmar, som blev gift med den senere zar Alexander 3. Hun overlevede både sin gemal og sin søn Nikolaj 2., og under revolutionen kom hun til Danmark. Da hun døde i 1928, blev hun begravet i Roskilde Domkirke, men i 2006 blev hendes kiste overført til kirken i fæstningen.

Den sekskantede fæstning er bygget i 1703, og den er dermed byens ældste bygning. Den er konstrueret af Peter den Store selv som forsvarsværk mod invaderende svenskere, men svenskerne holdt sig væk, og fæstningen blev aldrig brugt til det, den var tiltænkt. Derimod fungerede den helt frem til Februarrevolutionen i 1917 som fængsel for politiske fanger. Kendisser som forfatteren Dostojevskij, revolutionæren Trotskij og Lenins storebror, Aleksandr Uljanov, har alle opholdt sig her.

Det mægtige bygningsværk på Neva-flodens bred indeholder – ud over sin imponerende størrelse, spændende historie og smukke beliggenhed – masser af seværdigheder. Først og fremmest Peter-Paul-katedralen med det sylespidse og 122 meter høje spir, som Peter den Store lod opføre som gravkirke for sig selv og sine efterkommere på den russiske trone. Her skal vi se kejserinde Maria Fjodorovnas grav og det meget omdiskuterede sidekapel, der er indrettet til minde for den sidste russiske zar, Nikolaj 2., og hans familie.

Den lille stribe land mellem fæstningsmuren og floden er nu om dage et populært sted at solbade. De hårdføre russere behøver hverken ret meget sol eller ret meget plads til denne aktivitet – for man står da op og solbader!

Herefter tager vi til det overvældende smukke Katharinapalads, som er opkaldt efter Katharina 1., som var gift med Peter den Store. Hun regerede Rusland i to år efter sin mands død i 1725.

Oprindeligt var paladset en beskeden bygning i to etager, og det prægtige palads, som det fremstår i dag, skyldes Peter den Store og Katharinas datter, kejserinde Elizabeth, der valgte det som sin sommerresidens. Fra 1743 blev bygningen ombygget af fire forskellige arkitekter før Bartholomeo Rastrelli, chefarkitekt ved hoffet, blev pålagt at omdesigne bygningen, så den ville blive en rival til Versailles.

Det nuværende palads er næsten en kilometer i omkreds, og har en kunstfærdigt dekoreret blå-hvid facade med forgyldte karyatider og pilastre designet af tyske billedhugger Johann Franz Dunker. I Elizabeths regeringstid blev der brugt over 100 kg guld til at dekorere slottet udvendigt.

Interiøret i Katharinapaladset er ikke mindre opsigtsvækkende. Den såkaldte Gyldne Enfilade (rækken af rum i forlængelse af hinanden med et ekstravagant interiør) danner rammen om vores besøg inden døre, hvor vi bl.a. kommer igennem den smukke spejlsal, portrætrummet og naturligvis ravkammeret.

Vores skib lægger i dag til ved Goritsy, der ligger smukt ved bredden af Sjeksna-floden, en biflod til Volga. På dagens udflugt tager vi lidt ind i landet til den lille by Kirillov med det kæmpemæssige Kiril-Belozejskij-kloster (Skt. Kyril af Hvidesøens Kloster), der i sin tid var det største kloster i det nordlige Rusland.

I dag bevæger vi os dog væk fra fortiden og kaster os ind i nutiden, når vi kommer lidt tættere på hverdagslivet i Rusland. Vi skal både besøge et fritidshjem og et privat hjem. Begge steder oplever vi russisk gæstfrihed.

Efter besøgene vender vi tilbage til Goritsy, og hvis tiden tillader det, kan du gå en tur langs Sjeksnas bred, hvor der er gode muligheder for køb af souvenirs. Her står boderne nemlig tæt, og der tilbydes alt fra de traditionelle matrjosjka-dukker over broderi til hjemmelavet syltetøj og pelshuer.

Den smukke, gamle by Jaroslavl ved Volga-flodens bred blev grundlagt af Kiev-fyrsten Jaroslav den Vise i år 1010 og er en af de ældste og fineste byer i Den Gyldne Ring. Denne betegnelse bruges om den ring af fæstningsbyer, der i middelalderen blev opført omkring Moskva som ekstra beskyttelse af hovedstaden, der blev truet af stammer fra nord. Tilnavnet “gylden” har ringen fået senere på grund af de arkitektoniske og kunstneriske rigdomme, der pryder byerne. Jaroslavl var Ruslands hovedstad i en kort periode under Forvirringens Tid i begyndelsen af 1600-tallet. Denne tid var præget af borgerkrig og fremmede interventioner lige til 1613, hvor Romanovdynastiet kom til magten.

På vores byrundtur i bus og til fods får vi et fint indtryk af hverdagslivet i Rusland, og vi bliver snart imponerede over de mange løgkupler og spir, der overalt stikker op og vidner om Jaroslavls enorme antal kirker. Det er ikke overraskende, at byens historiske centrum har fået en plads på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Førhen var byens håndværkere berømte for deres kunstneriske evner, hvilket gjorde Jaroslavl til et religiøst og handelsmæssigt knudepunkt på Volga. De mange handelsmænd, der strømmede til byen, kappedes med hinanden -  og ikke mindst med bygherrerne i Moskva - om at bygge de største kirker med de smukkeste dekorationer og fresker. En rig forretningsmand står også bag den kirke, som vi besøger på dagens byrundtur, nemlig den storslåede Eliaskirke. Indenfor finder vi nogle af de smukkeste og mest farverige fresker i hele Den Gyldne Ring.

Den lille by Pljos, hvor vi lægger til, har i mange år været et foretrukket ferieområde for Moskvas intellektuelle og kunstnere. Og det forstår man godt, når man ser det. De mange fine træhuse ligger spredt i et vidunderligt smukt, skovklædt, bakket område ned til floden. Vi går en lille tur og nyder udsigten over Pljos og Volga.

I dag er der også mulighed for at køre gennem de vidtstrakte birkeskove til den levende museumsby Suzdal.

Lige meget hvor man vender sig hen i Suzdal, ser man smukke kirker og andre gamle bygninger. Den lille by rummer den fornemmeste samling af russisk arkitektur fra før zardømmets fald, og vi ser fine eksempler på disse. At det så tilmed er en levende by med landbrug, beboelse og marked gør kun oplevelsen større.

Her får man virkelig fornemmelsen af at være i et andet århundrede!

(Denne udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Udflugten bestilles og betales om bord og er ledet af en engelsktalende lokalguide).

Nizjnij Novgorod kaldes også Gorkij eller i daglig tale Nizjnij. Byen blev grundlagt i 1221 og ligger strategisk ved Volga som forsvars- og fæstningsby mod rytterfolkene fra stepperne. I senmiddelalderen var byen centrum for al handel fra øst. Samtidig er byen et knudepunkt for Ruslands store vandveje. Her mødes floderne Oka og Volga og forener dermed alle vandvejene fra Det Kaspiske Hav, Ural, Centralrusland, Østersøen og Hvidehavet.

Byens tidligere navn, Gorkij, stammer fra proletarforfatteren Maksim Gorkij, der blev født her i 1868. Gorkij blev et sovjetisk ikon, en forfatter, der lod sig rive med af revolutionen og forsvarede den med næb og klør. Han blev en af samfundets privilegerede, nød alle fordelene og satte formentlig kikkerten for det blinde øje med hensyn til sovjetstyrets ugerninger.

I sovjettiden var byen fuldstændig lukket for omverdenen – primært fordi den producerede en bunke af styrets militære isenkram, men det var også behageligt at have et sted, hvor man kunne anbringe de mest kendte dissidenter, uden at de kunne opretholde kontakten med resten af verden.  Fysikeren og nobelprismodtageren Andrej Sakharov var en af dem, der havde den tvivlsomme fornøjelse af et ufrivilligt ophold i byen i seks år indtil 1986.

I 1990’erne fik byen en handelsmæssigt fremtrædende position. I dag er det en dynamisk storby, som også kan tilbyde udenlandske gæster oplevelser med mange facetter.

På vores byrundtur i Nizjnij Novgorod skal vi se den store fæstning, kreml, som rejser sig fra floden med den fine Michaels-katedral og monumentet for de faldne fra anden verdenskrig.

Vi når frem til Kazan. På dagens udflugt nyder vi den kosmopolitiske atmosfære i det ældgamle handelscentrum, hvor folk fra alle fire verdenshjørner gjorde forretninger. Ud over enorme ortodokse kirker findes her moskeer, synagoger og katolske kirker.

Vi besøger byens kreml og får lejlighed til at beundre den smukke, nyopførte moske. Siden 1804 har Kazan også været hjemby for Ruslands ældste universitet. Kazan er hovedstad i Tatarstan, som er en af de seks selvstændige republikker i Ruslands baghave mod Sibirien. Indbyggerne er et tyrkisk folkeslag, der nedstammer fra Djengis Khans rytterhære fra 1200-tallet, og gennem mange århundreder er de blevet blandet med russerne. De er verdslige muslimer med deres eget sprog, og der bruges to alfabeter i landet.

Republikken er rig på olie og den befinder sig i politisk godt selskab med Rusland, der køber deres sorte guld. Byens fæstning, som blev indtaget af Ivan den Grusomme i 1552, står hvidkalket og domineres af den fantastiske Kul Sharif-moske, foruden nogle kirker. Den ligger med storslået udsigt over floden.

Den 22. april 1870 fik skoleinspektøren i landsbyen Simbirsk sit tredje barn, Vladimir Iljitj Uljanov, i byen Simbirsk. Dette barn skulle senere komme til at kalde sig Lenin.

I Sovjettiden tog byen navneændring til Uljanovsk efter sit berømte bysbarn og blev et mekka for socialister og kommunister fra hele verden. I dag betyder et besøg i Uljanovsk stadig et besøg i Lenins fødeby. På vores guidede busrundtur ser vi ikke blot det hus, hvor Sovjetunionens “fader” blev født, men også komplekset til minde om Lenin, som er tilegnet hans liv og politiske gerninger. Vi ser også andre bygninger, som har været af betydning for Lenin og hans familie.

Når vi sejler ned ad floden, kommer steppen os langsomt i møde, og efterhånden som vi nærmer os Samara, kommer et langt mere bakket landskab frem i horisonten. Byen er opkaldt efter floden af sammen navn, som har sin munding her, og den charmerende bymidte har mange velholdte træhuse. Frem til år 1990 var Samara en lukket by, eftersom der her lå store russiske våbenfabrikker.

I dag er Samaras mest interessante seværdighed en bunker opført af Josef Stalin i 1942, da tyskerne truede Moskva. Vi besøger den naturligvis og mærker historiens vingesus.

Udefra ligner bygningen en offentlig administrationsbygning. Den var frem til 1915 residens for byens borgmester og efterfølgende flyttede Revolutionsrådet ind. Ved siden af fortrappen ligger dog en lav dør, som gemte på en af anden verdenskrigs allerstørste hemmeligheder – den bunker, som Stalin skulle trække sig tilbage til, hvis det skulle lykkedes tyskerne at erobre Moskva. 192 trappetrin fører ned i dybet, hvor der er kontorer, soveværelser m.m.

Vi er nået frem til Saratov, der ligger ved Volgas bred i en dal, som er omgivet af lave bjerge. Byen opstod omkring et fort, der blev bygget her i 1590, og den udviklede sig til et betydningsfuldt industri-, kultur- og lærdomscenter. I slutningen af 1800-tallet var den en af Ruslands mest moderne byer. Verdens første menneske i rummet, Jurij Gagarin, boede en overgang i Saratov og studerede på byens universitet, som efterfølgende blev opkaldt efter den berømte kosmonaut, der foretog sin berømte rejse i 1961. Byen har også et museum viet til Gagarin, hvor man kan få hele historien om den russiske rumfarer og hans liv i Saratov.

På trods af Saratovs moderne udseende kan man stadig se spor af fortiden i form af byens ældste kirke, Treenighedskatedralen fra 1600-tallet, og de pompøse statslige bygninger, der blev opført i 1800-tallet. Det stifter vi alt sammen bekendtskab med på vores tur rundt i byen, ligesom vi kommer forbi art deco-markedet, Sobornaya-pladsen og Radishev-kunstmuseet (entré ikke inkluderet), også kendt som “Volga-Eremitagen”. Museet indeholder over 20.000 kunstværker, blandt andet en overvældende samling af ikoner fra de russisk-ortodokse kirker samt malerier af nogle af Ruslands bedste malere.

Efter byrundturen i bus er der mulighed for at gå en tur ned ad Saratov Arbat, gågaden i bymidten, som populært kaldes “Tyskernes Vej” efter de tyskere, som Katarina den Store bragte til landet for at opdyrke jorden for det russiske imperium.

Før skibet lægger til kaj, kan man ane silhuetten af statuen Matrodina (Moderlandet). Statuen ligger på toppen af bakken Mamajev Kurgan og er med sine 85 meter den højeste i Europa. I denne del af byen fandt nogle af de hårdeste kampe sted under anden verdenskrig, og den enorme kvindelige statue er tilegnet ofrene for det afgørende slag om Stalingrad i vinteren 1942-43.

På vores bustur i dag besøger vi bakken, en række andre mindesmærker såvel som byens moderne centrum. Et 120 meter langt maleri viser det berømte slag og er i dag en af de mest udtryksfulde seværdigheder i byen.

Og så skal vi en tur på museum. Det statslige panoramamuseum for Slaget ved Stalingrad. Museet er en hyldest til Ruslands faldne sønner, og det er svært ikke at blive berørt af udstillingen, der viser detaljer fra slaget. Her er tusindvis af udstillingsgenstande: dokumenter, medaljer, våben og personlige ejendele. I forlængelse af museet er der også en gammel mølle fra 1903. Denne ødelagte fem-etagers bygning blev ikke restaureret efter krigen, og den står som et tavst monument over grusomhederne.

Det skal også nævnes, at det er interessant at få den russiske vinkel på slaget, for det er tydeligt at mærke, at museet er en hyldest til det mægtige Rusland, som overvandt den indtrængende fjende.

Her ved Don-flodens bred ligger Rostov, som i dag er hovedstaden i det gamle Don-kosak-område. Det startede med at være selvstændigt, og det kom først senere under russisk herredømme. I områdets glansperiode i 1700-tallet var der heftige kampe mellem russiske tropper, tyrkere og Krim-kosakker.

Rostov ved Don er porten til det nordlige Kaukasus. Det er det sydlige Ruslands største og mest kosmopolitiske by samt et vigtigt industrielt centrum. Byen, der gennemskæres af Don-floden, er blevet hyldet i Mikhail Sjolokhovs romaner om den russiske borgerkrig: ”Stille flyder Don”, ”Høst ved Don” og ”Fortællinger fra Don”. Sjolokhov blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1965.

Ca. 40 km fra byens centrum løber Don ud i Det Azovske Hav, som ligger i Sortehavets nordøstlige hjørne. Denne beliggenhed har været med til at gøre Rostov til et vigtigt havne- og handelscentrum for handelen i regionen af samme navn.

Dagens udflugt er en byrundtur ad de brede boulevarder, hvor vi bl.a. kommer forbi den store statue af Karl Marx.