Fra Solskinsstaten til Dronningens København

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Eksklusivt krydstogt med Serenade of the Seas over Atlanterhavet – fra Florida over Azorerne, Irland, Frankrig, Belgien og Holland til Danmark

Fordums sørejser over Atlanten kunne som bekendt tage mange måneder og var ofte en prøvelse for både mandskab og passagerer. Med nutidens moderne krydstogtskibe er både tidsforbrug og komfort af en hel anden kaliber. Om bord på Serenade of the Seas følger vi den berømte gamle sejlrute, der bandt Europa sammen med den ny verden. Vi stævner ud fra Floridas østkyst og har undervejs landgang på Azorerne, inden vi besøger Cobh, Paris, Brügge og Amsterdam. Inden afsejlingen skal vi også besøge USA’s solskinsstat, bl.a. Miamis berømte South Beach-kvarter. På skibet er der god tid til at nyde livet, deltage i de mange aktiviteter og spise god mad. Fra start til slut holder rejselederen sammen på gruppen og sørger for en helstøbt rejseoplevelse.
Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Krydstogt

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Nej

  • Valuta Amerikanske dollars

Dagsprogram 19 dage
Dag 1
Fly København – Miami og indkvartering på hotel ved South Beach i Miami, Florida
Dag 2
South Beach, Miami. Gåtur, art deco-arkitektur og promenadeliv ved stranden. Eftermiddag på egen hånd
Dag 3
Miami. Byrundtur i Miami og afsejling fra Fort Lauderdale
Dag 4–9
På havet mod Azorerne
Dag 10
Ponta Delgada, Azorerne. Et stykke Portugal midt ude i Atlanterhavet
Dag 11–12
På havet mod Irland
Dag 13
Cork (Cobh), Irland. Besøg i hyggelige Cobh og mulighed for tur til Cork centrum
Dag 14
På havet mod Frankrig
Dag 15
Le Havre, Frankrig. Mulighed for at komme til Paris, Rouen eller Honfleur
Dag 16
Zeebrugge, Belgien. Mulighed for besøg i en af Flanderns ældste byer, UNESCO’s Brugge
Dag 17
Amsterdam, Holland. Byrundtur i den farverige kanalby
Dag 18
På havet mod Danmark
Dag 19
Ankomst til København

Hoteller

Marseilles hotel, Miami

  • Aircondition
  • Hårtørrer
  • Tv
  • Strygejern og strygebræt
  • Kaffe-/temaskine
  • Telefon
  • Internet (via wi-fi)

Marseilles Oceanfront hotel på Miami Beach, ligger på Collins Avenue direkte ud mod stranden. Hotellet ligger indenfor gåafstand til Lincoln Road Mall (shoppingcenter) og ganske tæt på Art Deco distriktet samt den berømte Ocean Drive. Vi syntes dog det bedste er kombinationen af et fint pool område og stranden der ligger lige ved hotellet, der gør det oplagt at nyde livet ”Sunshine state style”.

På hotellet finder du et businesscenter, bar/restaurant, en jacuzzi og opvarmet pool med tilhørende poolbar. Hotellets 112 værelser er fordelt over 8 etager. Hotellet har privat adgang til stranden.

Alle værelser er udstyret med sikkerhedsboks, premium tv med over 120 kanaler, mulighed for at lave kaffe/te på værelset, hårtørrer og gratis wi-fi (kun for Albatros kunder). Der er dog ikke køleskab eller minibar på værelserne.

Du kan læse mere om hotellet på www.marseilleshotel.com

Serenade of the Seas

Med plads til over 2.500 passagerer er Serenade of the Seas del af  Radiance-klassen hos rederiet  Royal Caribbean. Skibet er udstyret med store glasvinduer, som giver en fantastisk udsigt og meget lys, perfekt suppleret af elegant interiør og lækre møbler. Om bord kan du nyde en moderne samling af kunstværker og skulpturer. Om bord på de 13 dæk findes alt, du kan ønske dig af et moderne krydstogtskib. Du kan nyde godt af pools og spabade, stort udendørs filmlærred, klatrevæg, minigolfbane samt flere forskellige restauranter og caféer.
Klik på billederne for at se dem større

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Miami og indkvartering på hotel ved South Beach i Miami, Florida
Velkommen til Miami
Vi flyver fra Københavns lufthavn om morgenen med kurs mod Miami. Efter ankomsten bliver vi hentet i bus og kører den korte tur til midtbyen, hvor vi skal bo på hotel i South Beach-kvarteret.
Dag 2
South Beach, Miami. Gåtur, art deco-arkitektur og promenadeliv ved stranden. Eftermiddag på egen hånd
Vi opsøger art deco-arkitekturen i Miami

Vi tager i dag på gåtur i South Beach-kvarteret, som mere end noget andet er Miamis vartegn. Området har været en sand legeplads for arkitekter i art deco-æraen i 20’erne og 30’erne. De pastelfarvede bygninger står side om side med udsigt over Atlanterhavet og de hvide sandstrande. Den mest berømte gade er promenaden Ocean Drive, hvor der altid er leben. Rejselederen fortæller undervejs om udvalgte bygninger, og vi hører historier om virkelige og opdigtede personer, der knytter sig til området.

Om eftermiddagen har du fri til at gøre, hvad du har lyst til. Rejselederen kommer naturligvis gerne med forslag til seværdigheder og aktiviteter. Én ting er sikker: Du kommer ikke til at kede dig!

Dag 3
Miami. Byrundtur i Miami og afsejling fra Fort Lauderdale Afsejling kl. 17:00
Vi går om bord vores skønne skib

I dag kører vi på byrundtur i Miami, hvor vi besøger Coral Gables og ser nærmere på den spanske arv i bydelens arkitektur. Vi besøger også boheme området Coconut Grove Park, inden vi sætter kurs mod Little Havana.

Vi nyder atmosfæren i Floridas største by og sætter herefter kursen mod havnen i Fort Lauderdale, hvor vores skib, Serenade of the Seas, ligger ved kaj.

Sidst på eftermiddagen kan vi nyde udsejlingen fra Fort Lauderdale.

Om aftenen spiser vi vores første middag om bord.

Dag 4–9
På havet mod Azorerne
Under sejladsen kan vi se frem til at nå Azorerne

Et par dage på havet er den helt rigtige måde at begynde et krydstogt på, og du kan tilbringe dagene i dit helt eget tempo: slappe af ved poolen, snuppe en tur i motionscentret og udnytte de talrige aktivitetsmuligheder, der er om bord. Aftenerne står i gastronomiens tegn, og bagefter kan du sætte punktum med en tur i teatret eller over en godnatdrink, mens du hører god livemusik.

Netop på en odyssé som denne vil du opleve, hvordan dagene duver af sted på bølgen blå, og vi lover, at du ikke kommer til at kede dig. Undervejs sørger rejselederen for at holde sammen på gruppen, men du vælger naturligvis helt selv, om du ønsker at deltage i de aktiviteter og foredrag, som rejselederen arrangerer.

Dag 10
Ponta Delgada, Azorerne. Et stykke Portugal midt ude i Atlanterhavet Ankomst kl. 07.00, afsejling kl. 16.00
Vulkansk aktivitet har skabt Azorerne

Midt ude i Atlanterhavet, 1.350 kilometer fra Portugals kyst, ligger den portugisiske øgruppe Azorerne. De ni smukke øer, som undertiden knyttes til sagnet om det forgangne Atlantis, er opstået efter vulkansk aktivitet, og så sent som i 1957 dannedes en ny ø som følge af et undersøisk vulkanudbrud. Klimaet er fugtigt subtropisk. Landskabet domineres af udslukte vulkankratere, stejle klippekyster og grønne frodige marker. Overalt ses farveorgier af hortensia, azalea og adskillige andre blomster. Selvom turisme udgør en stigende andel af Azorernes økonomi, er hovederhvervet landbrug, og lavastrømme har gjort jorden så frugtbar, at landmændene kan høste afgrøder 3-4 gange om året. Her dyrkes blandt andet sukkerrør, tobak, ananas og te, hvilket er et særsyn i Europa.

Befolkningen er meget blandet og består ud over portugisere af flamlændere og folk af afrikansk oprindelse.  Hovedsproget er portugisisk. Azorerne, som fik selvstyre i 1976, har eget parlament, og Ponta Delgada på øen São Miguel, hvor vores skib lægger til, er hovedstad.

Hovedøen São Miguel kaldes ofte Den Grønne Ø – eller Ilha Verde – på grund de grønne marker og skovklædte bjergskråninger.

Fra havnen er det let at gå på opdagelse i den charmerende lille hovedby. Her er gamle huse, smalle, brolagte gader og hyggelige caféer og restauranter. Netop derfor tager rejselederen på en hyggelig uformel rundtur i byen, alle kan være med, og det plejer at være hyggeligt.

Alternativt kan du tilmelde dig en af de mange udflugter, skibet arrangerer (bestilles og betales om bord).

Dag 11–12
På havet mod Irland
Nyd en god middag på en af skibets mange restauranter

Selve opholdet på skibet er en stor del af rejsen, hvor du kan nyde den skønne, afslappede rytme og i fred og ro fordøje de mange indtryk fra rejsen.

Du kan slappe af ved poolen, tage en tur i motionscentret eller benytte dig af de mange øvrige aktivitetsmuligheder om bord. Eller du kan nyde udsigten, læne dig tilbage med en bog i en liggestol på dækket eller deltage i nogle af de mange underholdningsarrangementer.

Det er også en oplevelse at cirkle rundt mellem skibets mange temarestauranter og senere se den internationale kabaret, og måske slutte af i natklubben.

Dag 13
Cork (Cobh), Irland. Besøg i hyggelige Cobh og mulighed for tur til Cork centrum Ankomst kl 10:00 , afsejling kl 19:00
Corks hyggelige havn

Cobh ligger på en af de tre øer i havnen, der hører til byen Cork. Cobh voksede eksplosivt sidst i 1700-tallet, hvor Cork blev brugt som hovedhavn for de britiske militærskibe. I dag er Cobh en hyggelig by bygget op ad en bakkeskrænt. På toppen ligger St. Coleman’s Cathedral og dominerer horisontlinjen med sit fine, nygotiske spir med hele 47 klokker.

Selve Cork City er Irlands tredjestørste by efter Dublin og Belfast, og den har altid været en vigtig havneby. Byen opstod på en ø i mundingen af floden Lee, og Cork betyder egentlig mose. Efterhånden voksede byen sig større og dækker nu også de stejle flodbredder. I dag løber floden gennem Cork i to hovedkanaler, så man krydser konstant broer, når man bevæger sig rundt i gaderne. Gaderne på skrænterne går op og ned, og det samme gør indbyggernes syngende sprog og man siger endda, at corkonianerne er de mest snakkesalige af alle irere. Byens grundlægger og skytshelgen, Sankt Finn Barre, opførte et kloster her i det 7. århundrede. I dag ligger katedralen St. Finn Barre på samme sted. Efterhånden voksede byen frem omkring klostret, og det tiltrak opmærksomhed fra uvelkomne gæster: de hærgende og plyndrende vikinger. De brændte byen ned, men vendte senere tilbage for at bosætte sig og handle. Den anglonormanniske invasion i 1172 resulterede i, at både de danske vikinger og de lokale McCarthy-høvdinge måtte underkaste sig Henrik II, men Cork har altid haft et ry for at gøre modstand og fik derfor kælenavnet stædige Cork.

Den bedste måde at se byen på er til fods.

Man kan lægge vejen forbi St. Finn Barre, som er et glimrende eksempel på fransk-gotisk arkitektur. Blandt de mest slående træk er det fine rosenvindue, mosaikkerne på gulvet og de kunstfærdige udskæringer overalt. I Cork finder man også det tudorgotiske University College, som ligger smukt ned til flodbredden og flere andre bemærkelsesværdige kirker som St. Marys Cathedral og den yndefulde Fader Matthew Memorial Church.

For tusindvis af irske emigranter var Cobh dog stedet, hvor der blev sagt endeligt farvel til fædrelandet. Denne dramatiske historie kan man lære meget mere om, hvis man besøger Cobh Heritage Centre. Centeret ligger i en gammel victoriansk stationsbygning fra dengang, Cobh var kendt som Queenstown – et navn byen tog for at fejre dronning Victorias besøg i 1849. Byens dramatiske maritime historie involverer emigranter på flugt fra hungersnød til USA og Canada samt forbindelser til de tragiske historier om Titanic og Lusitania.

Centret ligger tæt ved hvor skibet lægger til, og rejselederen går en tur forbi for de interesserede (entré for egen regning). Det er værd at bruge en times tid på museet. Herefter går rejselederen til Cobh’s katedral St. Colmans, hvor man fristes til at tage billeder af skibet fra udsigtspunktet, hvis man altså ikke har travlt med at tage billeder af katedralen. Cobh er en hyggelig lille by, som man bestemt kan bruge et par timer i.

Hvis vejret og stemningen er til det, så tager vi toget ind til Cork centrum  (hav ca. 10 Euro med til transport t/r) fra Cobh station. Her stiger vi af på Kent station og går en tur i gaderne. Der er ca. 10 minutters gåtur fra stationen ned til centrum.

Dag 14
På havet mod Frankrig
En dag på havet til at slappe af og nyde skibets mange tilbud.
Dag 15
Le Havre, Frankrig. Mulighed for at komme til Paris, Rouen eller Honfleur Ankomst kl. 07.00, afgang kl. 21.00
Mulighed for at besøges skønne Rouen

Denne travle havneby ligger ved Seinens munding og blev grundlagt allerede i det 16. århundrede. Byen blev lagt i ruiner under anden verdenskrig, men blev genopbygget og blev igen en driftig havneby.

Impressionisterne udødeliggjorde strandene ved Le Havre i deres malerier og har dermed været med til at sætte byen på verdenskortet som porten til en af Frankrigs mest fascinerende regioner, Normandiet.

Det romantiske Paris ligger kun små 200 kilometer fra Le Havre, Rouen med den skønne gamle by og den flotte katedral ligger kun 92 kilometer væk. Sidst men ikke mindst ligger skønne Honfleur små 22 kilometer fra havnen.

Man kan enten tage en shuttle bus (mod betaling) eller gå ca. 30 minutter ind til Le Havre fra havnen. Ved bus og togstationen kan man tage toget til Paris (ca. 2½ time hver vej), toget til Rouen (1 time hver vej) eller bussen til Honfleur (30 minutter).

Rejselederen er behjælpelig med køb af billetter og tager selv en tur til Rouen, som alle er velkomne med på (transport for egen regning).

Vel fremme i det levende gotiske frilandsmuseum, Rouen, med sine mange kirkespir og gamle bindingsværkshuse, går rejselederen en byrundtur til fods. Trods den historiske bymidte er Rouen alligevel en by fuld af kontraster: gamle bindingsværkshuse og kirker står på en baggrund af store havnekraner og byggerier fra efterkrigstiden. Forfatteren Victor Hugo kaldte Rouen "byen med de hundrede spir". Selvom mange af byens bygninger blev destrueret under anden verdenskrig, især i forbindelse med de allieredes invasion af Normandiet, er der i dag stadig næsten 2.000 bindingsværkshuse, som gør Rouen til en charmerende by.

Dag 16
Zeebrugge, Belgien. Mulighed for besøg i en af Flanderns ældste byer, UNESCO’s Brugge Ankomst kl. 10.00, afgang kl. 18.00
Gå på opdagelse i idyliske Brugge

Vi lægger til i havnebyen Zeebrugge ved Den Engelske Kanal, men i dag vil det være oplagt at besøge det nærliggende Brugge, som er en af Belgiens flotteste middelalderbyer. Den gennemløbes af små kanaler og er yderst velbevaret. Den lille havneby var en af Hanseforbundets væsentlige udskibningshavne, og Brugge var et finansielt centrum dengang. Velhaverne af den tid blev portrætteret af berømte kunstnere som Jan van Eyck, Hans Memling og Gerard David.

Rejselederen vil vise rundt i Brugges centrum for dem, der gerne vil med. For at komme til byen, skal der købes billetter til shuttle servicen Zeebrugge-Brugge (tilkøb ca. 20 Euro t/r). Brugge har i usædvanlig grad bevaret sin middelalder-arkitektur, og de smalle brolagte gader, skæve huse og pittoreske broer over stille kanaler har gjort byen fortjent til en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Byens storhedstid blev specielt bygget på uldhandlen med England i højmiddelalderen, hvor flamsk klæde var berømt. Velstanden gjorde, at indbyggerne fik råd til at bygge deres huse i sten. Da byens havn senere sandede til, mistede den sin betydning, men den oprindelige middelalder-bykerne blev i udstrakt grad bevaret.

Vi går en tur i byen og ser blandt andet det tidligere beginer-kloster, som blev oprettet helt tilbage i 1200-tallet for enker og enlige kvinder. De velbevarede bygninger, som vi ser i dag, ligger smukt ned til en af kanalerne, og de ældste stammer fra 1600-tallet. I dag huser bygningerne et benediktiner-kloster.

Videre gennem den gamle bydel kommer vi forbi Markt, som er en af byens centrale pladser. Her kan vi se Belfort, et middelalderligt klokketårn, der rejser sig hele 83 meter. Tårnet blev tidligere brugt som skatkammer og arkiv samt udkigspost. Mod entré er der mulighed for at komme op i tårnet ad en smal trappe med 366 trin.

Ad Breidelstraat kommer vi til Burg, som er en anden central plads i byen og opkaldt efter en fæstning bygget i 800-tallet af den første hertug af Flandern, Balduin Jernarm. Borgen eksisterer desværre ikke mere, men på pladsen er der flere historiske bygninger.

Efter rundturen er der tid til at gå på opdagelse i Brugge på egen hånd. Måske kan man også få stillet chokoladetrangen i et af de mange chocolateries rundt omkring i byen.

Shuttle-billetten giver adgang til bussen tilbage til havnen i Zeebrugge fra samme plads vi blev sat af (Bruges Bargeplein), og der kører busser hver halve time.

Dag 17
Amsterdam, Holland. Byrundtur i den farverige kanalby Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 17.00
Charmerende Amsterdam med sine mange kanaler

Amsterdam er Hollands største by og en af Europas mest fascinerende takket være kanalerne, de berømte museer og historiske bygninger. Byens tidlige historie dateres tilbage til 1200-tallet, hvor her lå et fiskersamfund. I dag er Amsterdam en multikulturel storby med et indbyggertal på 813.000, hvoraf kun lige over 400.000 er af hollandsk oprindelse.

Amsterdam er kendt for sit frisind. Her tænkes ikke blot på den fri adgang til lettere euforiserende stoffer, som byen blev berømt for i 70’erne, men i lige så høj grad traditionen for tolerance og åbenhed, som går langt tilbage. I 1500-tallet var Amsterdam for eksempel tilflugtssted for jøder på flugt fra den spanske inkvisition, og franske huguenotter fandt også et fristed her.

Albatros rejseleder arrangerer en fælles rundtur gennem Amsterdams historiske kvarterer.

På byrundturen begiver vi os af sted til fods ud på eventyr i den farverige kanalby, som i renæssancen blev en af Europas vigtigste søfartsbyer og handelsstæder. Byen viser sig fra sin allerbedste side i det gamle arbejderkvarter Jordaan. De små gader mellem de tre store kanaler her er bedst kendt som ”De ni små gader” – De negen straatjes – og er hjemsted for en række interessante designere, som får selskab af specialbutikker, gallerier samt de såkaldt brune caféer, som er gamle, patinerede værtshuse med godt hollandsk og belgisk øl.

I Jordaan finder man også et af Amsterdams allerstørste tilløbsstykker, Anne Franks hus, der ligger på Prinsengracht tæt ved Westerkerk. Her, hvor Anne Frank skrev sin berømte dagbog, gengives den rystende historie om pigen og hendes familie, der gennem flere år gemte sig i hemmelige rum i huset på Prinsengracht, indtil de blev afsløret og kom i kz-lejr.

Amsterdam er på alle måder en stærk museumsby, og som moderby for en række af verdenskunstens allerstørste er det imponerende samlinger, som tager plads på museernes vægge. Gå for eksempel på opdagelse omkring Museumplein (museumskvarteret), hvor man finder byens mest prominente kunstmuseer. Rijksmuseum Amsterdam rummer en stor samling hollandske mesterværker: fra religiøs kunst til guldaldermalerier og værker af blandt andre Rembrandt. På van Gogh-museet præsenteres verdens største van Gogh-samling med mere end 200 malerier og 500 tegninger af den store mester.

Den moderne kunst har hjemme på Stedelijk-museet, mens en række andre udstillingsbygninger og museer på hver deres måde medvirker til at kaste lys over Hollands historie som flådenation og kolonimagt. Det gælder blandt andet Amsterdams spændende historiske museum, der med interaktive midler folder den store fortælling ud i bygningen på Kalverstraat.

Bemærk: Rederiet prøver så vidt muligt at få kajplads i Amsterdam centrum. Det er desværre ikke altid muligt. Selvom kajpladsen er booket og bekræftet, forbeholder havnen sig altid ret til at flytte vores skib op til få timer før ankomst. Det betyder at man i de tilfælde, hvor kajpladsen er langt fra centrum og uden for gåafstand, bruger shuttle bus eller sporvogn, i forbindelse med rejselederens arrangerede bytur. Transport fra og til skibet på egen regning, men rejselederen skal nok hjælpe til med at enten booke shuttle eller lokal transport.

Sidst på eftermiddagen stævner vi atter ud på havet og begiver os videre mod København.

Dag 18
På havet mod Danmark
Nyd en drink i baren til lyden af klaveret
På denne dag kan du atter fornøje dig med de mange muligheder om bord. Du kan starte med at høre klassisk musik til eftermiddagsteen, lytte til hyggepianisten, der spiller evergreens, mens du nyder en drink før middagen, eller du kan overvære aftenens store forestilling i teatersalen, hvor skibets bigband spiller. Det er bare med at få det optimale ud af de mange underholdningstilbud, inden vi ankommer til Dronningens København.
Dag 19
Ankomst til København Ankomst kl. 06.00
Hvilken velkomst til Danmark!
Det er noget helt særligt at øjne Kronborg i det fjerne på styrbord side, og hvis du vil have oplevelsen med, skal du stå meget tidligt op. Vi glider stille sydpå langs Nordsjællands kyst og lægger til sidst til kaj i Københavns Havn. Vores odyssé er nu slut, og når vi går fra borde, kan vi tænke på, hvordan vi har foretaget rejsen fra Amerika til København efter den gamle sejlrute.

Prisinformation

Tillæg for enkeltkahyt
Indvendig enkeltkahyt, kategori 6V kr. 10.998,-
Tillæg for opgradering af kahyt

Tillæg for opgradering af enkeltkahyt

  • Tillæg for udvendig enkeltkahyt, kategori 8N  kr. 13.498,-
  • Tillæg for enkeltkahyt med balkon, kategori 2D kr. 24.998,-

Tillæg for opgradering af dobbeltkahyt

  • Tillæg for delt udvendig dobbeltkahyt, kategori 8N kr. 1.998,-
  • Tillæg for delt dobbeltkahyt med balkon, kategori 2D kr. 7.498,-
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Miami med mellemlanding
  • Udflugter og transport jf. program
  • Informationsmøder og foredrag ved rejselederen
  • 2 nætter på hotel i Florida i delt dobbeltværelse med morgenmad
  • 17 dages krydstogt med Serenade of the Seas i delt indvendig dobbeltkahyt
  • Drikkepenge på krydstogtskibet (værdi 930,-)
  • Helpension på skibet
  • Kaffe, te og isvand på skibet
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Gebyr for indrejseregistrering til USA (ESTA, ca. USD 14)
  • Eventuelle ekstra udflugter og arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Tillæg for enkeltkahyt, udvendig kahyt med vindue og balkonkahyt
  • Eventuelle måltider på land
  • Øvrige drikkevarer
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. USD 15 pr. person i alt)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- pr. faktura (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Før afrejsen

Pas

Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemrejsedato. Børn – uanset alder – skal have eget pas, det er ikke nok, at de står i forældrenes pas. Send en kopi af dit pas til Albatros senest 14 dage efter reservation. Bemærk i øvrigt, at navnet på flybilletten skal stemme 100 % overens med det navn, der står i passet. Konsekvensen ved det modsatte kan i værste fald være, at du bliver nægtet indrejse i USA og må flyve hjem for egen regning. I USA er der ikke visumpligt for danskere og øvrige EU-borgere for ophold op til 90 dage, men toldpapirer udfyldes om bord på flyet. Ved indrejse får man automatisk 90 dages ophold med en gyldig returbillet.

ESTA – indrejsetilladelse til USA

Senest 72 timer før afrejse skal du søge om indrejsetilladelse på https://esta.cbp.dhs.gov. Her får du en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer, som du skal printe eller skrive ned og medbringe på rejsen, da lufthavnsmyndigheder i Danmark og USA kan kræve at se det. Det koster et mindre beløb – ca. 14 dollar – som betales med kreditkort. Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år. Hvis du rejser sammen med børn, som ikke er dine egne, eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, skal du ud over ESTA-tilladelsen have en særlig tilladelse. Læs mere om ansøgningen om indrejsetilladelse og om rejser med børn på www.albatros-travel.dk/praktisk/indrejse-i-usa

Oplysninger om rejsen

Hvordan er kahytterne?

Der er forskellige kahytskategorier – fra pæne, rummelige indvendige kahytter til pragtfulde suiter med egen balkon. Fælles for alle er, at de naturligvis har eget bad og toilet og rimelig skabs- og siddeplads, enkeltsenge eller dobbeltseng. Desuden er alle kahytter udstyret med køleskab og hårtørrer. Ønsker du at bestille en suite, bedes du rette henvendelse til Albatros.

Balkonkahyt

Kahytskategori 2D, dæk 7. Udvendig kahyt med privat balkon. Kahytterne har stort gulv-til-loft-vindue og to enkeltsenge eller dobbeltseng.

Udvendig kahyt

Kahytskategori 8N, dæk 5. Udvendig kahyt med vindue og to enkeltsenge.

Indvendig kahyt

Kahytskategori 6V, dæk 3. Indvendig kahyt med to enkeltsenge.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen.

Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Hvis du vil låse din kuffert, bør du bruge en såkaldt TSA-lås. The Transportation Security Administration er den myndighed, der kontrollerer bagagen i fly til, fra og via USA, og de har en ”hovednøgle”, som kan åbne TSA-låse. Har du låst din kuffert med en anden lås, forbeholder de sig ret til at bryde låsen op – det gælder også indbyggede låse i kufferten. TSA-låse kan købes i de fleste kuffertbutikker o.l. og fås både som hængelåse og kuffertremme.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Elektronisk udstyr i håndbagagen

Sikkerhedskrav ved flyrejser til USA
De amerikanske myndigheder har skærpet deres sikkerhedskrav ved flyrejser til USA. Alt elektronisk udstyr, som medbringes i håndbagagen på flyet (mobiltelefoner, tablets, IPads, laptops etc.), skal kunne tændes ved tjek i sikkerhedskontrollen. Det betyder, at du skal sørge for, at batteriet på udstyret er fuldt opladt, når du ankommer til lufthavnen. Hvis det medbragte udstyr ikke kan tændes, kan genstanden ikke medbringes på flyet, men må efterlades i sikkerhedskontrollen. Den nye regel skyldes, at myndighederne er bange for, at de elektroniske apparater kan bruges i forbindelse med terrorhandlinger.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 4 out of 5 by from Havet giver dig ro og tid til fordybelse At sejle med et krydstogtskib er fantastisk. Du kan vælge afslapning eller fest og drinks i baren. Underholdning og aktiviteter m.m. er også en mulighed. God mad og god service. Vi havde en skøn ferie som vi aldrig vil glemme. Og at slutte ferien i København er virkeligt lækkert.
Date published: 2018-05-12
  • y_2024, m_4, d_24, h_7
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.42
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_1
  • loc_da_DK, sid_USCOC13, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser