Fra Stalingrad til Moskva

Her ved Don-flodens bred ligger Rostov, som i dag er hovedstaden i det gamle Don-kosak-område. Det startede med at være selvstændigt, og det kom først senere under russisk herredømme. I områdets glansperiode i 1700-tallet var der heftige kampe mellem russiske tropper, tyrkere og Krim-kosakker.

Rostov ved Don er porten til det nordlige Kaukasus. Det er det sydlige Ruslands største og mest kosmopolitiske by samt et vigtigt industrielt centrum. Byen, der gennemskæres af Don-floden, er blevet hyldet i Mikhail Sjolokhovs romaner om den russiske borgerkrig: ”Stille flyder Don”, ”Høst ved Don” og ”Fortællinger fra Don”. Sjolokhov blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1965.

Ca. 40 km fra byens centrum løber Don ud i Det Azovske Hav, som ligger i Sortehavets nordøstlige hjørne. Denne beliggenhed har været med til at gøre Rostov til et vigtigt havne- og handelscentrum for handelen i regionen af samme navn.

Dagens udflugt er en byrundtur ad de brede boulevarder, hvor vi bl.a. kommer forbi den store statue af Karl Marx.

Efter udforskningen af Rostov vender vi tilbage til skibet, hvor der efterhånden gøres klar til afsejling. Hen mod aften lægger vi fra kaj, og vi kan følge byen langsomt glide forbi på vores oplevelsesrige odyssé mod Ruslands mægtige hovedstad, Moskva.

I dag har vi en dag med sejlads, hvor vi når frem til Volga-Don-kanalen, som er den kanal, der forbinder Volga-floden og Don-floden. Kanalen er 101 km lang og går både gennem gravede kanaler og store reservoirer.

Problemet med at forbinde de to floder går langt tilbage i historien. Det første arbejde med en kanal blev udført af de osmanniske tyrkere i 1569. Zar Peter den Store gjorde et mislykket forsøg på at bygge en kanal i slutningen af det 17. århundrede, og senere komme flere projekter til, men ingen af dem nåede målet.

Selve konstruktionen af Volga-Don-kanalen begyndte først for alvor før Den Store Fædrelandskrig og blev først færdiggjort i 1952. I løbet af denne periode blev kanalen overvejende bygget af fanger, der blev tilbageholdt i flere særligt anlagte arbejdslejre. Antallet af gulagfanger, bl.a. russiske dissidenter og tyske krigsfanger, toppede i 1952, hvor mere end 100.000 arbejdede på kanalen. Byggeriet kan sammenlignes med fx Suezkanalen, som det tog mere end 30 år at bygge. Volga-Don-kanalen blev færdigbygget på sammenlagt 4,5 år.

Volga-Don-kanalen har været et vigtig led i at forbinde vandvejene i den europæiske del af Sovjetunionen.

På vores vej gennem kanalen passerer vi en stribe sluser. På Don-siden hæves vi i alt 44 m op og på Volgasiden sænkes vi 88 m ned, så der er rig mulighed for at opleve passagerne på nærmeste hold.

Før skibet lægger til kaj, kan man ane silhuetten af statuen Matrodina (Moderlandet). Statuen ligger på toppen af bakken Mamajev Kurgan og er med sine 85 meter den højeste i Europa. I denne del af byen fandt nogle af de hårdeste kampe sted under anden verdenskrig, og den enorme kvindelige statue er tilegnet ofrene for det afgørende slag om Stalingrad i vinteren 1942-43.

På vores bustur i dag besøger vi bakken, en række andre mindesmærker såvel som byens moderne centrum. Et 120 meter langt maleri viser det berømte slag og er i dag en af de mest udtryksfulde seværdigheder i byen.

Og så skal vi en tur på museum. Det statslige panoramamuseum for Slaget ved Stalingrad. Museet er en hyldest til Ruslands faldne sønner, og det er svært ikke at blive berørt af udstillingen, der viser detaljer fra slaget. Her er tusindvis af udstillingsgenstande: dokumenter, medaljer, våben og personlige ejendele. I forlængelse af museet er der også en gammel mølle fra 1903. Denne ødelagte fem-etagers bygning blev ikke restaureret efter krigen, og den står som et tavst monument over grusomhederne.

Det skal også nævnes, at det er interessant at få den russiske vinkel på slaget, for det er tydeligt at mærke, at museet er en hyldest til det mægtige Rusland, som overvandt den indtrængende fjende.

Om morgenen tager vi på sightseeingtur med bus gennem byen. Astrakhan ligger lige ved Volgas munding og har en befæstet bydel, en kreml, som så mange andre russiske byer. Her er fæstningsværket fra 1500-tallet og imponerer med sine store tårne.

Astrakhan ligger under Volgas forårsvandstand, og derfor har man bygget talrige dæmninger i området for at beskytte sig mod vandets indtrængen. I selve byen har man af samme grund bygget mere end 30 broer for at kunne bevæge sig rundt, og årsagen til tilnavnet ”Asiens Venedig” skal også findes her.

Byen har farvestrålende kirker og en levende midtby, og så er den ikke mindst kendt for at være kaviarens hovedstad. I denne egn har man i århundreder ernæret sig ved størfiskeri, som dog er forbudt i dag.

Det er værd at gå en tur ind i midtbyen for at se de idylliske træhuse, som er så karakteristiske for denne del af Rusland.

Volga-deltaet er det største indre floddelta i Europa, og ligger dér, hvor Europas største flodsystem, Volga-floden, løber ud i Det Kaspiske Hav i Ruslands Astrakhan Oblast, nord-øst for republikken Kalmykia. Deltaet munder ud i Det Kaspiske Hav ca. 60 km nedenstrøms fra Astrakhan.

Volga-deltaet er vokset betydeligt i det sidste århundrede på grund af ændringer i vandstanden i Det Kaspiske Hav. I 1880 havde deltaet et areal på 3.222 km². I dag dækker Volga-deltaet et areal på 27.224 km², og er ca. 160 km på tværs.

Volga-deltaet er det eneste sted i Rusland, hvor der både er pelikaner, flamingoer og lotusblomster. Vi skal på opdagelse efter alt dette, når vi i eftermiddag sejler på deltaet.

Vi er nu tilbage i Volgograd, og i dag er der mulighed for at tage med på en spadseretur fra skibet ad Volgograds hovedstrøg til et set udefra uanseligt museum men inden for dørene et sted, hvor man virkelig mærker historiens vingesus. I kælderen under det tidligere stormagasin overgav Paulus sig d. 31. januar 1943 til tropper fra Den Røde Hær. ”Jeg lykønsker Dem med forfremmelsen til Generalfeldmarskall. Samtidig må jeg fortælle Dem, at russerne står udenfor”, sagde Generalmajor Schmidt. Paulus lod straks forfremmelsen indføre i lønbogen. Da den russiske Løjtnant Iltschenko trådte ind, fandt han Paulus liggende på sin seng og da Paulus fulgte med de russiske officerer udenfor udtalte han ordene: ”Det er længe siden, jeg har set en stjerneklar himmel".

I museet med de tunge, gamle bunkerdøre skal vi høre om den tyske hærs historie i Volgograd, hvor nederlaget var stærkt medvirkende til at koste Tyskland sejren i 2. Verdenskrig.

Vi er nået frem til Saratov, der ligger ved Volgas bred i en dal, som er omgivet af lave bjerge. Byen opstod omkring et fort, der blev bygget her i 1590, og den udviklede sig til et betydningsfuldt industri-, kultur- og lærdomscenter. I slutningen af 1800-tallet var den en af Ruslands mest moderne byer. Verdens første menneske i rummet, Jurij Gagarin, boede en overgang i Saratov og studerede på byens universitet, som efterfølgende blev opkaldt efter den berømte kosmonaut, der foretog sin berømte rejse i 1961. Byen har også et museum viet til Gagarin, hvor man kan få hele historien om den russiske rumfarer og hans liv i Saratov.

På trods af Saratovs moderne udseende kan man stadig se spor af fortiden i form af byens ældste kirke, Treenighedskatedralen fra 1600-tallet, og de pompøse statslige bygninger, der blev opført i 1800-tallet. Det stifter vi alt sammen bekendtskab med på vores tur rundt i byen, ligesom vi kommer forbi art deco-markedet, Sobornaya-pladsen og Radishev-kunstmuseet (entré ikke inkluderet), også kendt som “Volga-Eremitagen”. Museet indeholder over 20.000 kunstværker, blandt andet en overvældende samling af ikoner fra de russisk-ortodokse kirker samt malerier af nogle af Ruslands bedste malere.

Efter byrundturen i bus er der mulighed for at gå en tur ned ad Saratov Arbat, gågaden i bymidten, som populært kaldes “Tyskernes Vej” efter de tyskere, som Katarina den Store bragte til landet for at opdyrke jorden for det russiske imperium.

Når vi sejler ned ad floden, kommer steppen os langsomt i møde, og efterhånden som vi nærmer os Samara, kommer et langt mere bakket landskab frem i horisonten. Byen er opkaldt efter floden af sammen navn, som har sin munding her, og den charmerende bymidte har mange velholdte træhuse. Frem til år 1990 var Samara en lukket by, eftersom der her lå store russiske våbenfabrikker.

I dag er Samaras mest interessante seværdighed en bunker opført af Josef Stalin i 1942, da tyskerne truede Moskva. Vi besøger den naturligvis og mærker historiens vingesus.

Udefra ligner bygningen en offentlig administrationsbygning. Den var frem til 1915 residens for byens borgmester og efterfølgende flyttede Revolutionsrådet ind. Ved siden af fortrappen ligger dog en lav dør, som gemte på en af anden verdenskrigs allerstørste hemmeligheder – den bunker, som Stalin skulle trække sig tilbage til, hvis det skulle lykkedes tyskerne at erobre Moskva. 192 trappetrin fører ned i dybet, hvor der er kontorer, soveværelser m.m.

Den 22. april 1870 fik skoleinspektøren i landsbyen Simbirsk sit tredje barn, Vladimir Iljitj Uljanov, i byen Simbirsk. Dette barn skulle senere komme til at kalde sig Lenin.

I Sovjettiden tog byen navneændring til Uljanovsk efter sit berømte bysbarn og blev et mekka for socialister og kommunister fra hele verden. I dag betyder et besøg i Uljanovsk stadig et besøg i Lenins fødeby. På vores guidede busrundtur ser vi ikke blot det hus, hvor Sovjetunionens “fader” blev født, men også komplekset til minde om Lenin, som er tilegnet hans liv og politiske gerninger. Og så skal vi en tur på det store flotte revolutionsmuseum, hvor samlingen huser alle tænkelige udstillingsgenstande fra Lenins liv, bl.a. hans skrivebord fra det værelse han boede til leje på på Vesterbrogade i København. Her er også modeller, der viser de revolutionæres kamp for at undslippe styret, bannere, våben og meget mere.

Vi når frem til Kazan. På dagens udflugt nyder vi den kosmopolitiske atmosfære i det ældgamle handelscentrum, hvor folk fra alle fire verdenshjørner gjorde forretninger. Ud over enorme ortodokse kirker findes her moskeer, synagoger og katolske kirker.

Vi besøger byens kreml og får lejlighed til at beundre den smukke, nyopførte moske. Siden 1804 har Kazan også været hjemby for Ruslands ældste universitet. Kazan er hovedstad i Tatarstan, som er en af de seks selvstændige republikker i Ruslands baghave mod Sibirien. Indbyggerne er et tyrkisk folkeslag, der nedstammer fra Djengis Khans rytterhære fra 1200-tallet, og gennem mange århundreder er de blevet blandet med russerne. De er verdslige muslimer med deres eget sprog, og der bruges to alfabeter i landet.

Republikken er rig på olie og den befinder sig i politisk godt selskab med Rusland, der køber deres sorte guld. Byens fæstning, som blev indtaget af Ivan den Grusomme i 1552, står hvidkalket og domineres af den fantastiske Kul Sharif-moske, foruden nogle kirker. Den ligger med storslået udsigt over floden.

Nizjnij Novgorod kaldes også Gorkij eller i daglig tale Nizjnij. Byen blev grundlagt i 1221 og ligger strategisk ved Volga som forsvars- og fæstningsby mod rytterfolkene fra stepperne. I senmiddelalderen var byen centrum for al handel fra øst. Samtidig er byen et knudepunkt for Ruslands store vandveje. Her mødes floderne Oka og Volga og forener dermed alle vandvejene fra Det Kaspiske Hav, Ural, Centralrusland, Østersøen og Hvidehavet.

Byens tidligere navn, Gorkij, stammer fra proletarforfatteren Maksim Gorkij, der blev født her i 1868. Gorkij blev et sovjetisk ikon, en forfatter, der lod sig rive med af revolutionen og forsvarede den med næb og klør. Han blev en af samfundets privilegerede, nød alle fordelene og satte formentlig kikkerten for det blinde øje med hensyn til sovjetstyrets ugerninger.

I sovjettiden var byen fuldstændig lukket for omverdenen – primært fordi den producerede en bunke af styrets militære isenkram, men det var også behageligt at have et sted, hvor man kunne anbringe de mest kendte dissidenter, uden at de kunne opretholde kontakten med resten af verden.  Fysikeren og nobelprismodtageren Andrej Sakharov var en af dem, der havde den tvivlsomme fornøjelse af et ufrivilligt ophold i byen i seks år indtil 1986.

I 1990’erne fik byen en handelsmæssigt fremtrædende position. I dag er det en dynamisk storby, som også kan tilbyde udenlandske gæster oplevelser med mange facetter.

På vores byrundtur i Nizjnij Novgorod skal vi se den store fæstning, kreml, som rejser sig fra floden med den fine Michaels-katedral og monumentet for de faldne fra anden verdenskrig.

Den lille by Pljos, hvor vi lægger til først på dagen, har i mange år været et foretrukket ferieområde for Moskvas intellektuelle, kunstnere og i dag også den politiske elite. Og det forstår man godt, når man ser byen. De mange fine træhuse ligger spredt i et vidunderligt smukt, skovklædt, bakket område ned til floden. Hvis du virkelig vil ind i stemningen, kan du med fordel læse Leif Davidsens roman Djævelen i hullet, som delvist udspiller sig i netop Pljos.

Vi går en lille tur og nyder udsigten over Pljos og Volga.

Vi fortsætter vores sejlads og ankommer nu til Kostroma, der gennemskæres af floden Volga. Fra sin grundlæggelse i 1100-tallet og gennem middelalderen blev byen gentagne gange udsat for plyndringer og ødelæggelser fra tatarernes side. Også pirater fra Novgorod og polske og litauiske tropper har været ude efter byens skatte.

Fra 1600-tallet og frem til i dag er Kostroma vokset til en af Ruslands største byer, og byens hovederhverv er tekstil- og hørproduktion. Kostroma er også en af de smukkeste byer i Den Gyldne Ring. Byen kan prale af pragtfulde bygningsværker som Novgorod Bogojavlenskij-klostret, Upatievskij-klostret og Ipatievsij-klostret. Sidstnævnte lægger vi vejen forbi under dagens udflugt, som også inkluderer en byrundtur. Kostroma er i dag den eneste russiske by, der er opbygget, som det sømmede sig i 17- og 1800-tallet. Fra byens centrale plads spreder gader og boulevarder sig som meder i et hjul.

Den smukke, gamle by Jaroslavl ved Volga-flodens bred blev grundlagt af Kiev-fyrsten Jaroslav den Vise i år 1010 og er en af de ældste og fineste byer i Den Gyldne Ring. Denne betegnelse bruges om den ring af fæstningsbyer, der i middelalderen blev opført omkring Moskva som ekstra beskyttelse af hovedstaden, der blev truet af stammer fra nord. Tilnavnet “gylden” har ringen fået senere på grund af de arkitektoniske og kunstneriske rigdomme, der pryder byerne. Jaroslavl var Ruslands hovedstad i en kort periode under Forvirringens Tid i begyndelsen af 1600-tallet. Denne tid var præget af borgerkrig og fremmede interventioner lige til 1613, hvor Romanovdynastiet kom til magten.

På vores byrundtur i bus og til fods får vi et fint indtryk af hverdagslivet i Rusland, og vi bliver snart imponerede over de mange løgkupler og spir, der overalt stikker op og vidner om Jaroslavls enorme antal kirker. Det er ikke overraskende, at byens historiske centrum har fået en plads på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Førhen var byens håndværkere berømte for deres kunstneriske evner, hvilket gjorde Jaroslavl til et religiøst og handelsmæssigt knudepunkt på Volga. De mange handelsmænd, der strømmede til byen, kappedes med hinanden -  og ikke mindst med bygherrerne i Moskva - om at bygge de største kirker med de smukkeste dekorationer og fresker. En rig forretningsmand står også bag den kirke, som vi besøger på dagens byrundtur, nemlig den storslåede Eliaskirke. Indenfor finder vi nogle af de smukkeste og mest farverige fresker i hele Den Gyldne Ring.

(Udflugten til Rostov Veliky er ikke inkluderet i rejsens pris men bestilles og betales om bord)

I dag lægger vi til ved den maleriske provinsby Uglitj. Byen blev grundlagt i middelalderen, men fik en hård start. På grund af sin status som grænseby for storfyrstedømmet Moskva, blev Uglitj gentagne gange brændt ned af både litauere og tatarer, der havde et godt øje til den nærliggende storby. Uglitj fik dog snart mere medgang, da de moskovitiske storfyrster yndede at give herredømmet over den lille grænseby til deres brødre og andre familiemedlemmer. I 1500-tallet gennemgik Uglitj en blomstringsperiode, og mange af byens bygninger stammer fra denne epoke.

På vores gåtur til byens befæstede bydel, på russisk kaldet kreml, ser vi Dmitrij Blodskirke, hvis navn henviser til Ivan den Grusommes søn, Dmitrij. Han spillede den ulyksalige hovedrolle i den mest berømte hændelse i byens historie. I 1591 blev den kun 10-årige dreng nemlig fundet med halsen skåret over i paladsets gård. Da Dmitrij var Ivan den Grusommes eneste søn og dermed den sidste slægtning i Rurikdynastiet, der havde regeret Rusland siden 800-tallet, faldt mistanken straks på zarens rådgiver og landets egentlige hersker, Boris Godunov.

Efterfølgende undersøgelser fastslog dog, at Dmitrijs død var et resultat af den uheldige kombination af epilepsianfald og leg med kniv. Men Uglitjs beboere er vist aldrig blevet helt overbevist om den forklaring. Hundrede år efter Dmitrijs død fik zarerne i Romanovdynastiet den idé at helgenkåre Dmitrij og gøre Uglitj til et mål for pilgrimsrejser. Derfor blev der på det sted, hvor drengens lig blev fundet, opført en kirke til Dmitrijs ære.

Den dramatiske historie står i stærk kontrast til kirkens eventyragtige udseende med de rød-hvide mure og himmelblå kupler med gyldne stjerner. Hvis vi på vores vej rundt i Uglitj støder på byens røde våbenskjold, vil vi igen blive mindet om den grusomme historie om Dmitrij, da den myrdede dreng er afbildet herpå – komplet med krone, glorie og den fatale kniv.

Inde i byens kreml ligger den imponerende Forklarelseskatedral (Preobrazjenskij sobor) med de fem mørkegrønne kupler hvilende smukt oven på den hvide og gule bygning. Indenfor kan vi nyde en sand velsignelse af fresker og de ikoner, der er så typiske for den russisk-ortodokse kirke, og som vi på denne rejse kommer til at kende rigtig godt. I Uglitj kan man også se traditionelle træskærerarbejder og de engang så berømte Tjajka-ure, selvom tiden nu synes at være gået lidt i stå for dem.

Efter en overnatning på skibet tager vi fat på Ruslands største by med omtrent 12,5 millioner indbyggere (2016). Byen blev grundlagt i 1147 af Jurij Dolgorukij (hvis navn kan oversættes til Jurij Langarm) og den var hovedstad frem til 1712, og igen fra 1918. Vi starter med at besøge Den Røde Plads, hvor zaren og kirken i sin tid kundgjorde deres bekendtgørelser, og hvor Sovjetunionens propagandabannere blev båret med stolthed ved de store parader. Pladsens ene side udgøres af den røde Kremlmur, og i baggrunden står landets mest kendte vartegn, Vasilijkatedralen med sine bolsjefarvede kupler, og nær ved ligger et af byens fineste stormagasiner, GUM, hvor der bliver lejlighed til at indsnuse det moderne Rusland.

På vores tur lægger vi også vejen forbi Novodjevitjij-klostret (eller Nyjomfruklostret), som blev grundlagt i 1524 som et monument over befrielsen af Smolensk, der havde været på polske hænder. Arkitekturen er kraftigt inspireret af blandt andet Kreml, og klosteret blev opført som en del af det halvcirkelformede forsvar omkring byen. UNESCO optog i 2004 klostret på sin liste over verdens kulturarv. Vi går en lille tur på klostrets kirkegård, der siden grundlæggelsen har været et efterstræbt begravelsessted for Moskvas kendte personer. Går man en tur rundt på kirkegården, vil man kunne finde gravstene med navne på berømtheder som forfatterne Anton Tjekhov og Nikolaj Gogol, tidligere præsident Boris Jeltsin og Raisa Maksimovna Gorbatjova, som var gift med Mikhail Gorbatjov.