Fremmede djævle på Silkevejen

Ved ankomsten kører vi til vores hotel i Bisjkek. Efter lidt morgenmad og et par timers hvile pakker vi bagagen og kører østpå til byen Cholpon-Ata, som er smukt beliggende ved Issyk-Kul-søens nordlige bred. I begyndelsen følger vi grænsefloden mellem Kasakhstan og Kirgisistan og kører i det typiske steppelandskab, som udgør den sydligste del af den store kirgisersteppe i nord. Ret beset kører vi ad Silkevejen.

Første stop bliver ved Burana-minareten, hvor Silkevejsbyen Balasagun i det 10. århundrede udgjorde en vigtig hovedstad for Kara-Khanid-dynastiet. På vores videre færd bliver terrænet mere kuperet, og det går opad gennem Boömskoe Ushchelie-slugten, til vi når Issyk-Kul-plateauet. Landskabet bliver gradvist mere åbent og giver plads til små landbrug, græssletter og fladt steppeland med kvæg- og fåreflokke.

Langs vejen står abrikostræer og morbærtræer med skæve kroner. Hist og her ligger små muslimske gravpladser. Snart anes en turkis bræmme i horisonten – det er den store bjergsø Issyk-Kul. Med dybder på mere end 650 meter er søen klodens næststørste bjergsø. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Cholpon-Ata og indkvarteres på et komfortabelt gæstehus med en dejlig udsigt til bjerge og abrikoslunde.

Rejsen fortsætter østpå, og vi stopper ved en af områdets varme kilder. Det varme vand fra undergrunden bliver ledt ned i nogle små bassiner, og det svovl- og mineralfyldte vand siges at have helbredende effekt. Selvom lufttemperaturen på denne årstid ikke umiddelbart indbyder til badning, så lokker det 43 grader varme krystalklare vand – så husk badetøjet!

Herefter fortsætter vi til Przewalski-museet, der udstiller mange af de sager, som den russiske opdager Nikolai Mikhailovich Przewalski hjembragte fra sine ekspeditioner til det vestlige Kina.

Senere indkvarteres vi på hotel i Karakol.

Vi forlader Karakol og besøger den lille landsby Jeti Oghuz, der er mest kendt for en sælsom højderyg bestående af røde sandstensklipper. En af formationerne er kendt som Razbitoye Serdtse – på dansk ”Det bristede hjerte” – og er omtalt i Hans Scherfigs bog ”Hos kirgiserne” fra 1964.

Vi besøger også et berømt sanatorium, hvor uafhængighedsaftalen mellem Rusland og Kirgisistan blev underskrevet i 1991. I dag benyttes sanatoriet til behandling af især reumatiske lidelser.

Herefter kører vi langs sydsiden af Issyk-Kul til den lille landsby Bokonbaevo, hvor vi indkvarteres i en nyopført jurte-camp. Stedet er smukt beliggende ved søen i en gammel abrikoslund og opført i traditionel nomadestil. Der er sparsomme faciliteter, men solopvarmede brusenicher og opvarmede jurter gør opholdet mere komfortabelt.

Efter morgenmaden ser vi nærmere på Bokonbaevo. Landsbyen huser et værksted, hvor lokale kvinder fremstiller traditionel kirgisisk filtning. Her er der mulighed for at følge processen fra uld til filt, og se produktionen af fx Shyrdak-tæpper. Stedet giver et fint indblik i håndværket, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Her er naturligvis også mulighed for at købe de smukke produkter.

Turen går videre til Naryn, en køretur på ca. fem timer. Vel fremme spiser vi middag og overnatter på byens gæstehus.

Efter tidlig morgenmad kører vi mod den kinesiske grænse. I løbet af formiddagen er vi fremme ved grænsen, og efter alle grænse- og toldformaliteterne – som godt kan være lidt langsommelige – er vi klar til at køre den sidste strækning til Kashgar (ca. 200 km) på den nyligt restaurerede vej.

Kashgar (Kashi) har gennem tiden været en vigtig oaseby og et mødested for handelskaravanerne fra alle verdenshjørner. Byen ligger højt (1.289 m.o.h.) og blev tidligere kaldt for Shule i Han- og Tang-dynastierne.

Vi medbringer madpakke til frokost og spiser middag ved ankomsten i Kashgar, hvor vi også overnatter.

Vi tager på udflugt til den kinesiske del af Pamir-bjergkæden og kører (ca. 4 timer) ad den berømte og højeste asfalterede internationale vej i verden. Den 1.200 km lange vej forbinder Kina med Pakistan gennem Karakoram-bjergkæden, og i Khunjerab-passet når den en højde på 4.693 m.o.h.

Ved Karakul-søen (3.500 m.o.h.) er der spektakulære udsigter til berømte bjerge som Muztagh Ata (7.546 m.o.h.) og Kongur Tagh (7.719 m.o.h.), som udgør nogle af de højeste tinder på den kinesiske side af Kunlun-bjergkæden.

Vi overnatter på hotel i Kashgar.

I Kashgar mødtes den sydlige Silkevejsrute (med oasebyerne Yarkant og Khotan) rundt om Taklamakan-ørkenen med den nordlige gren (med Kuqa og Turpan). Og herfra udgik en tredje Silkevej, der via Tashkurgan og Khunjerab-passet strakte sig ind i Indien og Pakistan. En fjerde rute gik over Tien-Shans Terek og Torugart-bjergpas op til Fergana og videre gennem Tasjkent og Samarkand, og over Oxus-floden til Merv (Mary). Kashgar var med andre ord et vigtigt handelsknudepunkt på Silkevejen.

Byen er kendt for sine markeder, søndagsbasaren er den mest berømte, men der er flere andre fine markeder med farverige boder og masser af varer. Kashgar har også et yderst livligt kreaturmarked, hvor det myldrer med får, kvæg, heste og baktriske kameler. Dyrene udbydes til salg for højeste pris, så der tinges på livet løs, mens kreaturerne undersøges grundigt for og bag.

Kashgars andre seværdigheder omfatter Kinas største moské, Id Kah-moskéen (Aidiga Qingzhen Si), og Yusuf Hashs Mausoleum. Vi går en tur gennem Kashgars handelsgader, og der er mulighed for indkøb på egen hånd.

Overnatning på hotel i Kashgar.

En lang, men spændende, dagskørsel (520 km) gennem ørkenen venter forude. Ret beset kører vi ad den sydlige gren af Silkevejen, og vi følger samme rute som Marco Polo.

Vi stopper i Yarkant og kigger på den gamle bydel med dens smukke huse, der desværre er stærkt truet af nedrivning eller en alt for voldsom sanering. Yarkant var oprindeligt større end Kashgar, som følge af dens beliggenhed, og via handelsvejene til Indien via Leh i Ladakh et vigtigt handelscenter. Silkevejskaravaner bragte silke, te, guld, ædelstene, pelsværk osv. til byen, og uld fra Yarkant blev regnet for at være af den ypperste kvalitet.

Turen går videre til byen Khotan, som ligger på en bjergskråning mellem de mod de meget høje Kunlu-bjerge og Taklimakan-ørkenen, den næststørste ørken i verden. Vi ankommer til Khotan og overnatter på hotel i byen.

Khotan er kendt for tæpper, silke og hvid jade. Den hvide jade findes i floden Yulongkax, men udbyttet er ikke stort, og prisen er derfor høj. Jaden er gennemsigtig og ser blød ud, men når man rører ved den, føles den hård og kold. I dag besøger vi bl.a. en fabrik, som fremstiller smukke smykker og skulpturer i jaden.

Vi besøger også flere små virksomheder, der laver kunsthåndværk som papir, tæpper og væver byens berømte silke, som er særlig blød og let, og derfor egner sig godt til sommertøj.

Sidst på dagen ser vi Malikawat-ruinerne fra Han-dynastiet, der er beliggende i et fascinerende ørkenlandskab med pragtfulde udsigter til de fjerne Kunlun-bjerge, som danner grænse til Tibet. Turen derud går forbi små landsbyer og hullede landskaber, der er gennemgravet i jagten på jade.

Vi spiser frokost hos en lokal familie og overnatter igen i Khotan.

Efter morgenmaden besøger vi Khotans historiske museum, der rummer nogle af de berømte og unikke velbevarede mumier, som er fundet i ørkenen. Senere på dagen flyver vi til det vestlige Kinas provinshovedstad Ürümqi. Når vi forlader lufthavnen, opleves folkerigdommen i dette verdens mest folkerige land; et mylder af personbiler, busser og lastvogne vidner om travlhed og flid. Og blandt højhuse, på torvene og i de farverige basarer ses de mange forskellige folkeslag. Ürümqi er en moderne by i rivende udvikling og kan virke overvældende og svært overskuelig.

Vi besøger det berømte Museum of Xinjiang Uigur Autonomous Region. Museet er overordentligt interessant med flotte tableauer og en meget flot udstilling, der viser nationaldragter og befolkningens levevis i landene i og omkring det nordvestlige Kina. Og ikke mindst seks af de berømte mumier, som regionen er berømt for. Det ekstremt tørre klima i Taklimakan-ørkenen har i mere end 1.500 år hjulpet med bevaret områdets afdøde i utrolig god stand.

Sidst på eftermiddagen kører vi en tur op til Hong Shan; Det Røde Bjerg (en sandstenshøj). I dag et bjerget omgivet af bebyggelse, men det er stadig en fin måde at få overblik over staden, og udgør en lille storbyoase, hvor de lokale hygger sig med gymnastik og lufter kæresten.

Overnatning i Ürümqi.

Vi kører til oasebyen Turpan, som er beliggende 155 meter under havets overflade og er en af de lavest liggende byer i verden. Den lave beliggenhed gør den til det varmeste sted i Kina. Om sommeren kan temperaturen nå op på 45-50°C, men vi besøger området på den bedste og mest behagelige årstid, hvor det er lunt og ikke overrendt af mange turistgrupper.

Vi besøger Gaochang-ruinerne. Gaochang var en vigtig by på Silkevejen, indtil den blev ødelagt i 1300-tallet. I dens storhedstid var der omkring 30.000 beboere og 3.000 munke. Ruinerne af et stort tempel i byens sydlige hjørne beslaglægger 10.000 m². Resterne af porten, gårdspladsen, det store alter, nicher og tårn er intakt. Ruinerne af Gaochang blev i 1961 betegnet som et kulturelt mindesmærke under statens beskyttelse.

Naturligvis besøger vi også Bezeklik-grotterne (Buddha-grotterne), og passerer på vejen dertil De Flammende Bjerge, nøgne røde sandstensbjerge, der ved solnedgang lyser kraftigt rødt på grund af solens stråler. Bezeklik-grotterne er hugget ud i den lodrette sandstensklippe mellem det 5. og 12. århundrede, og deres vægge er dekorerede med malerier og skrifter, som afspejler livet og kulturen for de lokale folk, der levede i her i Gaochang-perioden. Bezeklik-grotterne er et af omdrejningspunkterne i den berømte bog ”Foreign Devils on the Silk Road” af Peter Hopkirk (på dansk ”Fremmede djævle på Silkevejen”). Bogen beskriver, hvordan europæiske opdagelsesrejsende/arkæologer i tiden før 1.Verdenskrig på kontroversiel vis rejste rundt i Tarim-bækkenet og indsamlede vægmalerier, skulpturer etc. og sendte dem hjem til museerne i London, Berlin og Paris.

Ved frokosttid fortsætter vi til Vindrue-dalen, en grøn oase ved foden af De Flammende Bjerge. Her dyrkes store mængder af søde vindruer og meloner. Vi fortsætter til Imi Tower Mosque, Turpans historiske museum.

I Turpan er der efter aftensmaden mulighed til at se en særegen og stemningsfyldt skik, når lokale kinesere danser standarddanse på byens torve. Der er også mulighed for at gå på indkøb i byens nat-basar, hvor de lokale handler til langt ud på aftenen.

Overnatning i Turpan.

I dag tager vi igen på opdagelse på denne spændende egn. Vi ser bl.a. et underjordisk kanalsystem, der bringer vand fra fjerntliggende brønde – de såkaldte Karezer – til opdyrkning af lavlandets tørre og karske landskab. Kanalsystemet er mere end 1.500 år gamle!

Herefter besøger vi Jiaohe, som er en ruinby fra Tang-dynastiet.

Tilbage i Ürümqi indtages middagen ved en festlig banket akkompagneret af et herligt show med dygtige optrædende, der danser og synger. Hvis der er flere kræfter tilbage, går vi efterfølgende en lille tur i nat basaren.

Overnatning i Ürümqi. 

I løbet af dagen returnerer vi til Bisjkek; det er den bedste og nemmeste rute hjem. Vi tjekker ind på vores gæstehus, og i løbet af eftermiddagen tager vi på en kort byrundtur i byen.

Overnatning på gæstehus i Bisjkek.

Dagen er din egen, og du kan fx tage på et basarbesøg, eller – måske endnu bedre – en let vandretur til Ala Archa Nationalparken.

Om aftenen spiser vi afskedsmiddag sammen og fordøjer indtrykkene fra de forgangne uger, mens vi skyller rejsestøvet væk med et glas eller to af det lokale ’ildvand’.

Overnatning på gæstehus i Bisjkek.