Græske vidundere - det antikke Grækenland

Vi ankommer til Athens nye lufthavn og kører til millionbyen Athen, den europæiske civilisations vugge. Her har moderne demokrati og naturvidenskab sin oprindelse, og byen var allerede i antikken et attraktivt turistmål. Husenes og lejlighedernes balkoner prydes af geranier, og byens gader og pladser er tilplantede med appelsintræer. Højrøstede gadesælgere og farvestrålende markeder minder om Østens basarer, mens de lidt forfaldne neoklassicistiske palæer leder tankerne hen på den svundne tid, hvor Athen var kendt som ”Middelhavets perle”.

Vi kører til vores hotel til indkvartering og spiser middag på hotellet.

Vi besøger Akropolis, og vejen op til de UNESCO-fredede ruiner skal tages til fods. Akropolis er Athens vartegn og ses fra stort set overalt i den moderne storby. Der findes mange akropoliser i Grækenland, men netop denne i Athen er blevet den, som vi alle bare benævner Akropolis. Klippehøjen har været beboet sidden stenalderen og har givet god beskyttelse med sine 150 meter over havet. Senere blev stedet nøje udvalgt til at skulle være det sted, hvor guderne blev tilbedt og byens øverste elite havde deres daglige gang, ophøjet og tæt på guderne.

De mange templer på Akropolis har desværre lidt forfærdelige skader på grund af jordskælv, et eksploderet tyrkisk krudtdepot i Niketemplet samt tyveri af friser og statuer. Den imponerende Parthenon-frise, eller hvad der overlevede et venetiansk bombardement, blev i 1880 ført til England, hvor den fortsat kan ses på British Museum.

Fra Akropolis er der en fin udsigt over Plaka, hvor store filosoffer som Sokrates og hans elev Platon havde deres gang. Ud over Akropolis ser vi bydelen Plaka, der ligger lige nedenfor Akropolis.

Vi får en fin rundvisning på Akropolis, hvorefter vi tager ned til det nye museum og ser en kopi af Parthenon-frisen. På det smukke museum, der åbnede i 2009, får man et fantastisk indblik i de gamle grækeres unikke talent for imponerende arkitektur og livagtige marmorstatuer.

Vi spiser frokost i Athen, og der bliver tid til at se lidt mere på byen, og vi får også en tur gennem centrum og passerer bl.a. Sintagma-pladsen med det græske parlament.

Vi forlader Athen og kører til Korinthkanalen, som vi gør et kort ophold ved. Korinthkanalen, som forkortede søvejen rundt om Peloponnes med små 400 km, blev påbegyndt af kejser Nero, men blev aldrig fuldført. I slutningen af 1800-tallet blev den 6,5 km lange og ca. 25 meter brede kanal med op mod 80 meters høje sider færdiggjort. Den revolutionerede skibsfarten for en tid, men i dag er det kun småbåde, der kan komme igennem den.

Peloponnes er i dag et værdifuldt arkæologisk område og et af de mest historisk interessante steder at besøge. Beliggenheden i det sydøstlige Middelhav har i årtusinder været et knudepunkt for handel og krige, og området har været underlagt fremmede magter som Rom, Byzans, Venedig og i flere omgange Det Osmanniske Rige.

Vi skal overnatte i den smukke by Nafplio, der så sent som i 1830’erne var hovedstad i Grækenland. Her ser vi rester fra den byzantinske, den venetianske og den ottomanske periode. Ude i havet ligger et lille fort, Burtzi, bygget af venezianerne, og over byen knejser på en ca. 200 meter høj klippe et fantastisk veneziansk bygningsværk, Palamidi-fæstningen, hvortil en trappe på næsten tusind trin fører op. Fæstningen blev omkring år 1700 bygget til at forsvare byen mod fjender fra havet. Yderligere er der ruiner fra et knap så velbevaret fæstningsanlæg fra den østromerske og byzantinske periode, Akronafplio.

Middag på egen hånd i Nafplio.

Første stop på Peloponnes er det antikke Epidauros, hvor vi finder et af de bedst bevarede amfiteatre i verden, og som samtidig har en fantastisk god akustik. Teatret er utrolig velbevaret – bl.a. fordi det er bygget ind i klippen i en slugt og derfor er naturligt beskyttet – og benyttes den dag i dag hvert år til opførsler. Stedet mistede sin betydning helt tilbage i 400-tallet, da kristendommen blev indført. Indtil da havde det været hjemsted for lægevidenskabens gud Asklépios, og der er i dag velbevarede rester af Tholos, en rund bygning med en labyrint, måske tiltænkt som en slangegård, da slangegift var en del af medicinen, og Abaton, hvor patienter afventede deres behandling.

Det sidste besøg, før vi kører tværs over Peloponnes, bliver ved det antikke Mykene. Den mykenske kultur stammer fra Kreta, og herfra blev den ført til fastlandet. Man regner med, at storhedstiden var mellem 1600 og 1100 år f.v.t. Her byggede man mellem to bjergsider en befæstet by, hvor der kun var adgang fra vest. Byggeriet var meget kompliceret med store tykke bymure. Der var underjordisk vandtilførsel, som på den tid var enestående. Mest kendt er Løveporten, der markerer indgangen gennem bymuren. Tre store sten danner rammen, hvorpå en flot tilhugget trekantet sten med to løvekroppe, der mangler hovederne, vogter byen. Ved byen finder vi det såkaldte ”skatkammer”, opkaldt efter den store sagnkonge Atreus. I dag mener arkæologerne dog, at der er tale om et gravkammer. Den berømte kong Agamemnons grav har også været knyttet til stedet, men graven har vist sig at være langt ældre.

Vi spiser frokost i Nafplio, før turen fortsætter til den vestlige side af halvøen, hvor vi stopper ved Olympia, spiser middag og overnatter.

 

Vi har et af de helt store UNESCO-bevaringsværdige oplevelser, Olympia, på programmet denne dag. Bjerget ligger tæt på østkysten, sydvest for Thessaloniki, og er tilegnet den største af guderne, Zeus, som ifølge historien skulle have haft bopæl på det knap 3.000 meter høje Olympos-bjerg sammen med elleve andre græske guder.

Derfor blev området kaldt Olympia til ære og respekt for Zeus. Stedet var oprindeligt et religiøst område, hvor præster dels boede og dels kom for at tilbede guderne. Men det ændrede sig efterhånden til at blive en lokalitet for en årlig konkurrence blandt grækerne og senere til en større begivenhed, der blev afholdt blandt alle grækere – De Olympiske Lege. Vi skal rundt på det arkæologiske område, hvor vi finder resterne af Zeustemplet, Heratemplet, stadion og bl.a. hippodromen, hvor hestevæddeløbene fandt sted. Området ligger fredfyldt og er meget spændende, men et besøg i museet giver det bedste overblik over ruinerne, for en stor del faldt sammen under et voldsomt jordskælv tilbage i 500-tallet, mens resterne blev dækket af jord og mudder ved et stort jordskred, hvorfor så meget er velholdt og synligt i vor tid.

Efter at have brugt formiddagen på et af de største historiske minder fra den antikke græske periode, fortsætter turen mod nord langs kysten til den store havneby Patras, hvor vi spiser frokost, hvorefter vi passerer strædet på den knap 3.000 meter lange Ríou-Andirríou-bro og vender tilbage til fastlandet.

Vi kører langs kysten mod øst med Den Korinthiske Bugt på sydsiden og frem til Arachovo, lidt vest for Delfi. Vi indkvarteres og spiser middag her.

Efter mogenmaden kører vi til Delfi. Oraklet i Delfi kunne – ifølge historien – fortælle dig om din fremtid, ligesom de mange andre orakler i det antikke Grækenland, men oraklet i Delfi var kendt for at have de bedste og mest sandsynlige svar. Svarene kom i vers og blev fremført af præsterne, der oversatte de påvirkede orakelkvinders tågesnak til almindelig tale. Det menes nemlig, at de unge kvinder var påvirket af euforiserende dampe.

Selve det antikke Delfi er højt beliggende, omkranset af bjerget Parnassos og med ideel beskyttelse mod eventuelle fjender. Her lå Apollontemplet, et stadion, flere skatkamre og anden bebyggelse bag bymure. For at nå frem brugte man den selvsamme brolagte vej, ”den hellige vej”, som vi benytter i dag til at komme op og frem til oraklet og templerne.

Efter dette spændende besøg spiser vi frokost i Delfi. Nu kører vi for alvor ind i fastlandet og provinsen Thessalien og kører gennem den frugtbare slette ind til vores hotel i Kalambaka, hvor vi skal overnatte og spise middag.

Meteora, som vi nåede frem til i går sidst på dagen, er et af de mest imponerende naturfænomener. Fra enorme søer er vandet gennem tusindvis af år fosset ned gennem bjergene og har formet et fascinerende landskab. På nogle af disse klipper har der i over tusind år boet eneboere, der søgte Guds velsignelse og evigt liv ved at være nær ham. Hulerne, som eremitterne boede i, lå øverst på disse klipper og kunne kun nås med rebstiger eller særdeles gode klatreegenskaber. Ikke så mærkeligt er disse klipper i dag velbesøgt af klatrere.

Senere samlede mange af områdets eneboere sig og byggede klostre og klatrestier, men mange af klostrene blev forladt under tyrkernes herredømme og er i dag forfaldne ruiner. Der er dog fem fungerende og beboede klostre tilbage, og vi skal besøge et par af dem (vær opmærksom på, at shorts, korte nederdele og kortærmede bluser til kvinder ikke er tilladt, og mænd i shorts er heller ikke tilladt, så husk passende påklædning i dag).

Vi kører sydover igen efter frokost og forlader Meteora med de berømte klostre. Vi gør et ophold ved Thermophylae og ser det store monument for Kong Leonidas.

Det er dagen, hvor vi følger i Julius Cæsars fodspor. Vi passerer ikke langt fra Farsalos, hvor Julius Cæsars tropper, der var udhungrede efter i månedsvis at være på jagt efter Pompejus og hans styrker, endeligt besejrede den langt større hær 9. august år 48 f.v.t. En måned tidligere havde de to feltherrer indledt den romerske borgerkrig med slaget ved Dyrrhachium (Dürres) i et uafgjort slag, men det var farligt land for Julius Cæsar, da Balkan og Grækenland var under Pompejus’ herredømme. Pompejus var kendt som en dygtig politiker og havde det romerske senat med på sin flugt fra Cæsars styrker. Pompejus var dog ikke en stor kriger, og med dårligt udrustede og dårligt trænede soldater samt mange lejetropper fra Østen led han et sviende og endeligt nederlag. Pompejus flygtede til Egypten, hvor Cæsars støtter ventede og myrdede ham.

Vi finder vores hotel i Istghimia ved Korinthkanalens åbning, hvor vi spiser middag.

I dag er en dag, hvor indtrykkene kan lagres og solen og landsbyen nydes. Nu er det tid til Ouzo, græsk salat, fritterede blæksprutter og Retzina. Dagen er til på egen hånd at gøre oplevelser, afprøve de lokale restauranter, udforske lokalområdet, dase på en solseng og slappe af efter en hård uge.

Efter morgenmad er der afgang til Athens lufthavn og hjemrejse.