Holland i fuldt flor

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Vores mest farvestrålende rejse til dato! Nyd foråret og en sand overflod af blomster i livsglade Holland

Busrejse

Følg med på en skøn forårsrejse til Holland, hvor tulipanerne blomstrer, og livet smiler.

Vi bor smukt ude på landet ud til søen Veluwemeer ca. 60 km fra Amsterdam. I løbet af rejsen besøger vi den smukke blomsterpark Keukenhof, hvor man blandt andet kan beundre liljer, hyacinter, narcisser og ikke mindst 800 forskellige slags tulipaner. Her kan man i drivhuse og haver med forskellige temaer beundre kunstneriske gartneres utrolige kreationer. Måske finder du inspiration til din egen have? Vi skal desuden besøge blomstermarkedet Bloemenmarkt og blomsterauktionen Aalsmeer, verdens største af sin slags og epicenteret for hele Europas blomsterhandel.

Vi stifter også bekendtskab med kosmopolitiske Amsterdam, blandt andet på en kanalrundfart, hvor vi kan nyde udsigten til flotte købmandshuse fra byens storhedstid.

Med på programmet er desuden et besøg på en ostegård og et diamantsliberi.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Busrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 5 dage
Dag 1
Med bus til Holland gennem Tyskland
Dag 2
Amsterdam. Diamanter, blomstermarked og sejltur på kanalerne
Dag 3
En hollandsk ostegård, vindmøllebyen Zaanse Schans og fiskerlejet Volendam
Dag 4
Blomsterauktionen Aalsmeer og blomsterparadiset Keukenhof
Dag 5
Hjemrejse

Hoteller

Best Western Berghotel

Charmerende 4-stjernet hotel med hundrede år gammel historie, der stolt byder sine gæster velkommen. Hotellet har 88 komfortable værelser med aircondition, gratis wi-fi og satellit-tv.
Hotellet har også en dejlig restaurant, en populær bar, fitnesscenter, solterrasse og en vidunderlig have at vandre rundt i. Hotellet ligger roligt i naturskønne omgivelser i udkanten af Amersfoort.
Centrum ligger omkring 4 km væk. Amsterdam ligger omkring 50 km væk.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Med bus til Holland gennem Tyskland
Amsterdams stemningsfulde kanaler

Vi sætter kursen sydpå mod Tyskland og passerer undervejs nogle af de kendte hansestæder, hvoraf Hamburg og Bremen er blandt de mest kendte. Vel inde i Holland kan vi nyde udsigten over det flade landskab. Over halvdelen af Holland ligger under en meter over havets overflade, og en fjerdedel af landet ligger faktisk under havets overflade. Disse områder beskyttes af dæmninger. Store dele af landet er gammel havbund, herunder provinsen Flevoland.

Efter ankomst til vores hyggelige hotel i Amersfoort venter vores første hollandske middag.

Dag 2
Amsterdam. Diamanter, blomstermarked og sejltur på kanalerne
Rembrandt foreviget i Amsterdam

Dagen er helliget Amsterdam, som er den største by i Holland, kendt for sin liberale attitude samt de mange kanaler og museer. Efter en orienterende byrundtur med bus skal vi besøge et diamantsliberi. Hollænderne er blevet kendt som diamanteksperter, og landet har været centrum for verdens diamanthandel siden 1600-tallet. Vi vandrer videre til det flydende blomstermarked Bloemenmarkt, hvor man kan købe unikke og smukke blomster og blomsterløg til gode priser. I nærheden ligger desuden butikker, der sælger kunst og souvenirs.

Herefter er det tid til at sejle ud på kanalerne, som giver Amsterdam dens unikke stemning. Vi sejler på kanalerne forbi grønne træer, parkerede cykler, små caféer og flotte købmandshuse fra byens storhedstid i 1600-tallet. Overalt ligger de for Amsterdam så særlige husbåde fortøjet.

Den hollandske fastfood er et interessant bekendtskab. Prøv for eksempel sild serveret i hotdogbrød med løg og pickles eller hollandske pandekager med syltetøj og is eller med salami, skinke og ost. For den, som gerne vil shoppe, er der et stort udvalg af specialbutikker med hollandsk producerede varer. Sent om eftermiddagen kører vi tilbage til vores hotel, som serverer aftenens middag.

Dag 3
En hollandsk ostegård, vindmøllebyen Zaanse Schans og fiskerlejet Volendam
Amsterdam er tulipanernes by

I dag kører vi ud på landet til en gammeldags ostegård fra det sene 1800-tal, hvor de gamle traditioner lever i bedste velgående, og hvor vi prøvesmager den lokale ost. Gården ligger på jord, som tidligere var havbund, men hvor vandmasserne er blevet holdt væk med dæmninger. Osten laves af mælk fra gårdens egne køer og krydres med ingredienser så som trøffel, hvidløg, purløg og ingefær. I Holland har man produceret ost siden 400-tallet, og i middelalderen opstod officielle markeder for mejeriprodukter, hvor både kvalitet og vægt blev kontrolleret.

Efter besøget kører vi videre gennem Holland, hvoraf en stor del ligger under havets overflade, nogle steder så dybt som seks meter. Jorden holdes tør ved at bygge enorme dæmninger og ved pumpesystemer. Før man havde maskindrevne pumper, brugte man vindmøller til at pumpe vandet væk. Vi begiver os til den idylliske lille by Zaanse Schans lidt nord for Amsterdam, kendt for sin store samling af vindmøller. Området er som et friluftsmuseum, hvor 1700- og 1800-tallet bliver vakt til live med gamle træhuse, lader, vindmøller, butikker og værksteder. Den ældste vindmølle er fra 1600-tallet, og de står alle sammen på række i en labyrint af kanaler i et helt fladt landskab. Mere hollandsk bliver det ikke!

Vi skal også besøge fiskelejet Volendam, som giver et godt billede af det historiske Holland. Her finder man farvestrålende træhuse og en havn fuld af gamle fiskerbåde, som har inspireret både Picasso og Renoir. Nogle af indbyggerne går stadig klædt i traditionelle folkedragter med træsko, hvilket giver en særlig stemning. Folkedragterne er forskellige fra region til region, men Volendams kvindelige folkedragt er nok den, som de fleste af os forbinder med Holland. Som en kuriositet kan nævnes, at de hollandske træsko oprindeligt blev lavet for at beskytte mod ler og fiskeaffald, der lå i gyderne.

Vi kører hjemad mod vores hotel, hvor en hollandsk middag venter.

Dag 4
Blomsterauktionen Aalsmeer og blomsterparadiset Keukenhof
Blomsterparadiset Keukenhof

Dagen står i blomsternes tegn! Det første punkt på programmet er den berømte blomsterauktion Aalsmeer, den største i verden. Her håndteres hver dag millionvis af blomster, som kommer fra hele verden, og som herefter transporteres til hele Europa. Bygningen, der huser alle disse blomster, siges at være verdens tredje største bygning rent arealmæssigt – den fylder lige så meget som ni fodboldbaner. Auktionen gennemføres altid fra den højeste pris og nedefter, indtil der er en opkøber, der slår til. Det hele foregår i et hæsblæsende tempo.

Foråret er den rigtige årstid at besøge Holland på. Landskabet mellem Amsterdam og Haag er præget af et hav af farvestrålende blomster. Vi besøger den verdensberømte blomsterpark Keukenhof, hvis navn betyder køkkenhave, men der er tale om et kæmpemæssigt areal med liljer, hyacinter, narcisser, roser, orkidéer og over 800 tulipansorter. I 1400-tallet blev haven brugt til at dyrke grøntsager til slottet i Teylingen. I dag kan man i drivhuse og haver med forskellige temaer beundre kunstneriske gartneres utrolige kreationer. Tulipanen kom til Europa fra Det Osmanniske Rige i 1500-tallet. Til Holland kom den med Carolus Clusius, en flamlænder, som blev chef for den nystiftede botaniske have i Leiden i 1590. Han prøvede forgæves at forhindre, at eksklusive planter blev spredt, men snart var så mange løg blevet stjålet, at der opstod et marked med at sælge tulipaner, dog ikke så mange, da de var svære at masseproducere. Efterspørgslen gjorde tulipanerne særdeles dyrebare, hvilket lokkede flere til at dyrke dem. I 1600-tallets Holland blev tulipaner meget eftertragtede, og der udbrød et hensynsløst spekulationsmarked. Tulipanboblen eller tulipanmanien regnes for at være verdens første spekulationsboble, og som alle andre bobler brast den, og i løbet af en nat mistede tulipaner deres værdi og var pludselig ikke mere værd end andre planter.

Efter denne overflod af blomster kører vi tilbage til vores hotel og spiser en sidste middag sammen.

Dag 5
Hjemrejse
Cykler, blomster og kanaler symboliserer Amsterdam

Efter morgenmaden kører vi østpå mod den tyske grænse, og efter en håndfuld timers køretur er vi hjemme.

Busrejse

Vi ved, at busrejser er en populær rejseform. Du skal bare tage plads, og din eneste opgave er at holde ferie. Albatros´ dygtige rejseledere sørger for, at oplevelserne kommer til dig i bedste Albatros stil. Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage og nyde turen i ro og mag. Ferien starter ganske enkelt allerede når du stiger ind i bussen.

Vi kører i moderne busser, der minimum er 4-stjernede

Hvordan er busserne

Vi kører i moderne busser, der minimum er 4**** og lever op til de Europæiske Miljø normer Euro 6.

Alle busser har:
Justerbare sæder, fodstøtter, bord/klapborde, klimaanlæg, minikøkken, "nød-toilet", hattehylder, læselamper, musikanlæg, tv skærme og 220v stik. Alle busser er røgfrie.

Valg af sæde

På busrejser med Albatros har du mulighed for at vælge dit favoritsæde allerede ved bestilling.

Hvor vil du sidde i bussen? Venligst kontakt Albatros for reservation af sæde.

Rækkerne 1,2,7,8 og 9 koster kr. 100,- at reservere for hele rejsen. 
Rækkerne 3 til 6 og 10 til 14 koster kr. 75,- at reservere for hele rejsen.

Ønsker du ikke at resevere en plads vil du blive tildelt din faste plads ved ombordstigning.
Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at at sædereservationen/din faste plads ikke gælder i eventuelle transferbusser.

Her kan du se pladsoversigt i bussen: https://documents.albatros-travel.com/dk/BUS_52PAX_seatingplan.jpg

Se opsamlingssteder og tider under "Praktiske oplysninger".

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Busrejse jf. program
  • 4 nætter i delt dobbeltværelse (enkeltværelse mod tillæg)
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • Udflugter jf. program
  • Entré til Keukenhof
  • Bådtur på Amsterdams kanaler
  • Entré til blomsterauktionen i Aalsmeer
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 25 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Påstigningssteder og -tider

Påstigningssteder og -tider

  • 2500 København, Valby Station (ovf. Lyshøjgårdsvej 69) Kl.: 06:30
  • 4600 Ølby Station (Ved 7 -11 Kiosk/Togbus skilt) Kl.: 07:00
  • 4760 Stensved, p-plads afk. 41 Kl.: 07:40
  • 4863 Højmølle Kro Kl.: 07:50
  • 4800 Nykøbing F, Cementen kl.: 08:10
  • 4990 Sakskøbing Station kl.: 08.25 
  • 4970 Rødby, Billetkontoret (Check-In Bus) kl. 08:50

Hjemkomststeder og -tider

  • 4970 Rødby, Statoil kl. 17:00
  • 4990 Sakskøbing Station kl. 17:15
  • 4800 Nykøbing F, Cementen kl.: 17:30
  • 4863 Højmølle Kro Kl.: 17:45
  • 4760 Stensved, p-plads afk. 41 Kl.: 18:00
  • 4600 Ølby Station (Ved 7 -11 Kiosk/Togbus skilt) Kl.: 18:45
  • 2500 København, Valby Station (ovf. Lyshøjgårdsvej 69) Kl.: 19:30
Hånden på hjertet

Information

På rejsens første og sidste dag kører vi ca. 750 km, som må siges at være en lang køretur. Til gengæld holder vi pauser, typisk hver anden eller tredje time. Vi stopper altid for at spise frokost, med mindre der er mulighed for at spise frokost i forbindelse med en færgeovergang. Bussen er komfortabel, og rejselederen vil i løbet af rejsen dele ud af sin viden. Stemningen i bussen plejer at være rigtig god, og man får god mulighed for at lære sine rejsekammerater at kende.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser