Idyllisk flodkrydstogt gennem zarens Rusland

Vi flyver fra Billund til Moskva, Ruslands store hovedstad med omtrent ti millioner indbyggere. Byen blev grundlagt i 1147 af Jurij Dolgorukij (hvis navn kan oversættes til Jurij Langarm) og var hovedstad frem til 1712 og igen fra 1918. Ved ankomsten kører vi direkte til vores skib og tjekker ind. Om aftenen spiser vi vores første aftenmåltid om bord.

I dag skal vi se lidt nærmere på Moskva, og begynder ved Novodjevitjij-klostret (eller Nyjomfruklostret), som vi ser udefra. Klostret blev grundlagt i 1524 som et monument over befrielsen af Smolensk, der havde været på polske hænder. Arkitekturen er kraftigt inspireret af blandt andet Kreml, og klostret blev opført som en del af det halvcirkelformede forsvar omkring byen. UNESCO optog i 2004 klostret på sin liste over verdens kulturarv. Vi går en lille tur på klosterkirkegården, der siden grundlæggelsen har været et efterstræbt hvilested for Moskvas overklasse.

Herefter lægger vi vejen forbi Den Røde Plads, hvor zaren og kirken i sin tid kundgjorde deres bekendtgørelser, og hvor Sovjetunionens propagandabannere blev båret med stolthed ved de store parader. Pladsens ene side udgøres af den røde Kremlmur, i baggrunden står landets mest kendte vartegn, Vasilijkatedralen med sine bolsjefarvede kupler, og nær ved ligger et af byens fineste stormagasiner, GUM, hvor der er lejlighed til at indsnuse det moderne Rusland. Resten af dagen er på egen hånd.

I Rusland siges det, at alle veje fører til Kreml, og det gør vores vej også i dag. Vi begiver os således ind på Kreml-området, der siden byens grundlæggelse har været både dens religiøse og verdslige hovedsæde. Kreml er Moskvas absolutte centrum – både i fysisk og overført forstand. Gennem tiderne har fyrster, zarer, sovjetledere og nu den russiske præsident haft til huse i den befæstede bydel. Størstedelen af bygningerne inden for den 2,25 km lange mur er paladser, kirker og katedraler, men de religiøse bygninger blev i sovjetperioden omdannet til museer.

Det store område er fyldt med interessant arkitektur og kunst, og den begivenhedsrige historie titter frem fra ethvert hjørne. Herfra udøvede Ivan den Grusomme og Stalin terror mod deres egen befolkning, og herfra regerede Khrusjtjov, Bresjnev og Gorbatjov under den kolde krig. Vi går på opdagelse i områdets spændende historie og besøger en af Kremls katedraler.

Efter en spændende formiddag i historiens tegn er det tid til at vende tilbage til skibet. Sidst på eftermiddagen stævner vi ud på vores flodeventyr.

En vandvej mellem Moskva og Skt. Petersborg var en russisk drøm, lige siden Peter den Store grundlagde sin nye, strålende hovedstad. Men først i 1960’erne blev zarens ønske en realitet med konstruktionen af Den Volga-Baltiske Kanal. Det kan vi nu nyde godt af på dette afslappende krydstogt med kurs mod Skt. Petersborg. Ud over Den Volga-Baltiske Kanal skal vi sejle på Europas længste flod, Volga, på floderne Svir og Neva og gennem Europas to største søer, Onega og Ladoga.

Vi sejler med et velrenommeret russisk krydstogtselskab, hvis skibe ikke medtager flere passagerer, end at besætningen har god tid til at gøre vores ophold yderst komfortabelt. Selve sejladsen er i sig selv en stor del af nydelsen på denne rejse – fra skibets restaurant eller udendørs dæk kan vi nyde livet, mens skove, landsbyer og floddale langsomt glider forbi.

Vi lægger i dag til ved den maleriske provinsby Uglitj i Den Gyldne Ring. Denne betegnelse bruges om den ring af fæstningsbyer, der i middelalderen blev opført omkring Moskva som ekstra beskyttelse af hovedstaden, der blev truet af stammer fra nord. Tilnavnet “gylden” har ringen fået senere på grund af de arkitektoniske og kunstneriske rigdomme, der pryder byerne.

Uglitj blev grundlagt i middelalderen, men fik en hård start. På grund af sin status som grænseby for storfyrstedømmet Moskva blev Uglitj gentagne gange brændt ned af både litauere og tatarer, der havde et godt øje til den nærliggende storby. Uglitj fik dog snart mere medgang, da de moskovitiske storfyrster yndede at give herredømmet over den lille grænseby til deres brødre og andre familiemedlemmer. I 1500-tallet gennemgik Uglitj en blomstringsperiode, og mange af byens bygninger stammer fra denne epoke.

På vores gåtur til byens fæstning ser vi Dmitrij Blodskirke, hvis navn henviser til Ivan den Grusommes søn, Dmitrij. Han spiller den ulyksalige hovedrolle i den mest berømte hændelse i byens historie. I 1591 blev den kun 10-årige dreng nemlig fundet med halsen skåret over i paladsets gård. Da Dmitrij var Ivan den Grusommes eneste søn og dermed den sidste slægtning i Rurikdynastiet, der havde regeret Rusland siden 800-tallet, faldt mistanken straks på zarens rådgiver og landets egentlige hersker, Boris Godunov. Efterfølgende undersøgelser fastslog dog, at Dmitrijs død var et resultat af den uheldige kombination af epilepsianfald og leg med kniv. Men Uglitjs beboere er vist aldrig blevet helt overbevist om den forklaring.

Hundrede år efter Dmitrijs død fik en zar i Romanovdynastiet den idé at helgenkåre Dmitrij og gøre Uglitj til et mål for pilgrimsrejser. På det sted, hvor drengens lig blev fundet, blev der opført en kirke til Dmitrijs ære. Den dramatiske historie står i stærk kontrast til kirkens eventyragtige udseende med de rød-hvide mure og himmelblå kupler med gyldne stjerner.

Hvis vi på vores vej rundt i Uglitj støder på byens røde våbenskjold, vil vi igen blive mindet om den grusomme historie om Dmitrij, da den myrdede dreng er afbildet herpå – komplet med krone, glorie og den fatale kniv. Inde i byens fæstning ligger den imponerende Forklarelses-katedral (Preobrazjenskij sobor) med de fem mørkegrønne kupler, som hviler smukt på den hvide og gule katedral.

Indenfor kan vi nyde en sand velsignelse af fresker og de ikoner, der er så typiske for den russiskortodokse kirke, og som vi på denne rejse vil lære rigtig godt at kende. I Uglitj kan man også se traditionelle træskærerarbejder og de engang så berømte Tjajka-ure, selvom tiden nu synes at være gået lidt i stå for urproduktionen.

Den smukke, gamle by Jaroslavl ved Volga-flodens bred blev grundlagt af Kiev-fyrsten Jaroslav den Vise i år 1010 og er en af de ældste og fineste byer i Den Gyldne Ring. Jaroslavl var Ruslands hovedstad i en kort periode under Forvirringens Tid i begyndelsen af 1600-tallet. På vores byrundtur i bus og til fods får vi et fint indtryk af hverdagslivet i Rusland, og vi bliver mødt af et imponerende skue af løgkupler og spir, der overalt stikker op over horisontlinjen og vidner om Jaroslavls store antal kirker.

Byens historiske centrum er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Førhen var byens håndværkere berømte for deres kunstneriske evner, hvilket gjorde Jaroslavl til et religiøst og handelsmæssigt knudepunkt på Volga. De mange handelsmænd, der strømmede til byen, kappedes med hinanden – og ikke mindst med bygherrerne i Moskva – om at bygge de største kirker med de smukkeste dekorationer og fresker. Vi ser nærmere på Jaroslavls berømmede kirkekunst, når vi aflægger visit i en af byens imponerende kirker.

Vi slutter af med mere kunst i den både religiøse og verdslige ende på Jaroslavl Kunstmuseum, der er indrettet i byens gamle guvernørbolig. Her i de fornemme sale er en stor samling af russisk maleri fra det 18.-20. århundrede, inklusive ikoner.

Vores skib lægger i dag til ved Goritsy, der ligger smukt ved bredden af Sjeksna-floden, en biflod til Volga. På dagens udflugt tager vi lidt ind i landet til den lille by Kirillov med det kæmpemæssige Kiril-Belozejskij-kloster (Skt. Kyril af Hvidesøens Kloster), der i sin tid var det største kloster i det nordlige Rusland.

I dag bevæger vi os dog væk fra fortiden og kaster os ind i nutiden, når vi kommer lidt tættere på hverdagslivet i Rusland. Vi skal både besøge et fritidshjem og et privat hjem. Begge steder oplever vi russisk gæstfrihed.

Efter besøgene vender vi tilbage til Goritsy, og hvis tiden tillader det, kan du gå en tur langs Sjeksnas bred, hvor der er gode muligheder for køb af souvenirs. Her står boderne nemlig tæt, og der tilbydes alt fra de traditionelle matrjosjka-dukker over broderi til hjemmelavet syltetøj og pelshuer.

I nattens løb krydser vi den mægtige Onegasø. I den 10.000 kvadratkilometer store sø ligger mere end 1.600 øer, og vi lægger til ved én, der er helt speciel, nemlig Kizji. I 1100-tallet kom en lille flok bosættere til den ubeboede ø, og de opbyggede et lille samfund samt et væld af huse og kirker, der udelukkende var opført af træ. De oprindelige kirker er desværre alle gået tabt, men andre bygningsværker er føjet til siden.

Kizji har været et valfartssted for pilgrimme siden de første bosætteres tid, og den bør stadig være det for alle på grund af den særprægede arkitektur. Især Forklarelseskirken fra 1714 er en helt særlige oplevelse. Dens tækkespåner af aspetræ reflekterer solens stråler i fantastiske farvenuancer, og taget er konstrueret så sindrigt, at dets dekorationer og hele 23 kupler holder hver en regndråbe væk fra de skrøbelige trævægge. Hele kirken er opført uden brug af et eneste søm.

Ved siden af denne perle står Forbønskirken med sine ni korsprydede kupler, og indenfor venter en fin samling af ikoner fra 1500-1700-tallet. Disse to kirker har sammen med det ottekantede klokketårn imellem sig skaffet Kizji en plads på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Man bør dog ikke snyde sig selv for en gåtur rundt til resten af øens gamle kirker, kapeller, vindmøller og boliger. Alene de gamle bygningers perfekte harmoni med naturen på den smalle, grønne ø er nok til at gøre rundturen til en helt særlig og smuk oplevelse. De gamle træbygninger og øen i sin helhed skulle efter sigende have en helbredende virkning for de troende. Derudover giver en dag på dette levende frilandsmuseum et godt indblik i livet i Rusland for hundreder af år siden.

I løbet af natten passerer vi Ladoga-søen, Nordeuropas største ferskvandssø, og lægger til i den lille landsby Mandrogi ved floden Svir. Dette besøg er et lille afbræk fra de store seværdigheder og prægtige bygningsværker, vi har set i Skt. Petersborg. Mandrogi er en lille, hyggelig by, som har tiltrukket kunsthåndværkere fra hele Rusland, og her sælges et stort udvalg af kunsthåndværk og souvenirs.

Efter besøget i Mandrogi kan resten af dagen bruges til at slappe af om bord og benytte skibets faciliteter. Landskabet flyder forbi, og vi får ro til at fordøje de foregående dages mange indtryk, eventuelt ledsaget af et glas champagne i baren eller med en god bog på dækket.

I løbet af morgenen anløber vi Skt. Petersborg, der blev grundlagt i 1703 af Peter den Store som Ruslands vindue mod vest. I dag er Skt. Petersborg Ruslands næststørste by med knap fem millioner indbyggere. I sovjetperioden hed byen Leningrad, men ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991 fik byen igen sit oprindelige navn. Byen kaldes også Nordens Venedig på grund af de mange kanaler, der gennemskærer den. Kanalerne er sammen med de brede boulevarder med til at give byen et luftigt præg. Og så er Skt. Petersborg et overflødighedshorn af kulturrigdomme og seværdigheder fra zartiden.

Overalt i Piter, som den kaldes i daglig tale, ses gule, grønne, røde og blå pastelfarvede facader, forgyldte spir og kupler, pragtfulde paladser, kirker og broer, som er så karakteristiske for denne kontrasternes storby, der har overlevet krige og kommunisme. Hovedgaden Nevskij Prospekt med de mange imponerende bygninger, Blodskirken, Isaakkatedralen, Smolnijklostret, panserkrydseren Aurora og Peter-Paul-fæstningen, hvor Skt. Petersborg blev grundlagt, er blot nogle af de mange seværdigheder.

Efter morgenmaden om bord tager vi på byrundtur i bus og ser nogle af byens allerstørste seværdigheder. Undervejs holder vi frokostpause på en restaurant, mens vi nyder Skt. Petersborg-stemningen. Under kørslen vil vi kunne nyde udsigten til en række af de pragtfulde palæer og paladser, som var hjem for både zarfamilien og de adelige familier, og man kan se, hvordan nyt og gammelt i Skt. Petersborg forenes i en skøn blanding af flotte barokbygninger og dyre modeforretninger.

Efter en række kortere stop, blandt andet ved den pragtfuldt udsmykkede Blodskirke, besøger vi Peter-Paul-fæstningen med tilhørende kirke, hvor kejserinde Maria Fjodorovna nu ligger begravet. Hun var Christian 9.s datter Dagmar, som blev gift med den senere zar Alexander 3. Hun overlevede både sin gemal og sin søn Nikolaj 2., og under revolutionen kom hun til Danmark. Da hun døde i 1928, blev hun begravet i Roskilde Domkirke, men i 2006 blev hendes kiste overført til kirken i fæstningen.

Den sekskantede fæstning er bygget i 1703, og den er dermed byens ældste bygning. Den er konstrueret af Peter den Store selv som forsvarsværk mod invaderende svenskere, men svenskerne holdt sig væk, og fæstningen blev aldrig brugt til det, den var tiltænkt. Derimod fungerede den helt frem til Februarrevolutionen i 1917 som fængsel for politiske fanger. Kendisser som forfatteren Dostojevskij, revolutionæren Trotskij og Lenins storebror, Aleksandr Uljanov, har alle opholdt sig her.

Det mægtige bygningsværk på Neva-flodens bred indeholder – ud over sin imponerende størrelse, spændende historie og smukke beliggenhed – masser af seværdigheder. Først og fremmest Peter-Paul-katedralen med det sylespidse og 122 meter høje spir, som Peter den Store lod opføre som gravkirke for sig selv og sine efterkommere på den russiske trone. Her skal vi se kejserinde Maria Fjodorovnas grav og det meget omdiskuterede sidekapel, der er indrettet til minde for den sidste russiske zar, Nikolaj 2., og hans familie.

Den lille stribe land mellem fæstningsmuren og floden er nu om dage et populært sted at solbade. De hårdføre russere behøver hverken ret meget sol eller ret meget plads til denne aktivitet – for man står da op og solbader!

I dag skal vi opleve et af rejsens helt store højdepunkter og byens allerstørste stolthed: det opulente hvide, mintgrønne og gyldne Eremitagemuseum. Denne overdådighed af et museum består af ikke mindre end fem bygningsværker, deriblandt det navnkundige Vinterpalads, hvor skiftende zarer og zarinaer har holdt deres hof. Museets samlinger giver en næsten komplet oversigt over europæisk kunsthistorie, men man må nok indstille sig på at skulle vælge dele af historien fra, for her er udstillet mere end tre millioner kunstværker.

Vinterpaladset med de 1.786 døre og 1.945 vinduer blev bygget i 1754, og dets indre er siden blevet ændret nogle gange alt efter den regerende families smag. Katarina den Store gav de 1.057 værelser den største overhaling i slutningen af 1700-tallet. Det var også denne mægtige kejserinde, der for alvor startede de kunstsamlinger, som i dag pryder paladset. Blandt de repræsenterede kunstnere er da Vinci, Rembrandt, Rubens, Monet, Picasso og flere andre af verdens helt store malere og billedhuggere.

Offentligheden har adgang til de fleste af paladsets værelser, heriblandt Militærgalleriet med en samling portrætter af den russiske hærs militære ledere under Napoleons invasion af Rusland.

I den 800 kvadratmeter store tronsal står den kejserlige trone, og her får man en fornemmelse af den overdådighed, der skulle indgyde respekt hos de tilrejsende undersåtter. Pavillonsalen med det ekstravagante ur i orientalske omgivelser er et mindesmærke for Katarina den Stores sejr over tyrkerne. Malakitsalen, Den Gyldne Sal og Den Hvide Sal, som alle var en del af de private kejserlige gemakker, viser tydeligt, hvilke kolossale rigdomme hoffet og adelen besad, hvilket da også var medvirkende til at udløse den russiske revolution.