Island – forår på vulkaner

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Islands enestående natur, tusindårige historie og rige kultur med udgangspunkt i hovedstaden Reykjavík

På denne fornøjelige Albatrosrejse til Island har vi base i Reykjavík, verdens nordligste hovedstad, som ligger naturskønt omgivet af havet, fjeldene og de karakteristiske islandske lavalandskaber. Du får rig lejlighed til både at opleve den storslåede islandske natur, fordybe dig i landets spændende historie tilbage fra vikingetiden – og spæde til med masser af moderne islandsk kultur i den hippe og hyggelige hovedstad, der for alvor har markeret sig på verdenskortet med design, kunst, musik og gourmetmad lavet af friske islandske råvarer.

Med Albatros-rejselederen tager vi på en spændende byrundtur i Reykjavík, hvor vi bl.a. ser de gamle islandske håndskrifter. På udflugten Den Gyldne Cirkel oplever vi sprudlende gejsere, vandfaldet Gullfoss og den UNESCO-fredede nationalpark Þingvellir, hvor et af verdens ældste parlamenter opstod i 930 – midt mellem de utroligste kløfter og sprækker. Og hvis den smukke islandske natur smager efter mere, kan du vælge mellem to tilkøbsudflugter: en spændende hvalsafari i farvandet ud for Reykjavík eller en tur med Super Jeep til Þórsmörk med gletsjere og vulkaner.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Islandsk krone

Dagsprogram 5 dage
Dag 1
København – Keflavík. Den Blå Lagune og indkvartering på hotel i Reykjavík
Dag 2
Reykjavík. Byrundtur i verdens nordligste hovedstad, eftermiddag på egen hånd
Dag 3
Reykjavík. Heldagsudflugten ”Den Gyldne Cirkel” med vandfaldet Gullfoss, Geysir og nationalparken Þingvellir
Dag 4
Reykjavík. Oplev Reykjavík på egen hånd. Mulighed for hvalsafari eller tur med Super Jeep til Þórsmörk
Dag 5
Keflavík – København

Hoteller

Hótel Cabin

Naturen og oplevelserne er i centrum på en rejse til Island, og derfor har vi valgt at bo lidt mere simpelt, end du ellers er vant til på en Albatrosrejse. Til gengæld er der masser af hygge og afslappet atmosfære på det vandrerhjemslignende Hótel Cabin. Hotellet ligger i byens nordøstlige hjørne med en smuk udsigt mod de 1.000 meter høje Esja-bjerge på Reykjavíkbugtens modsatte side.

Vi benytter hotellets standardværelser, der er meget små og simpelt indrettet med seng, en stol og et lille klædeskab. Der er ikke meget plads til bagagen. Der er badeværelse på værelset. Hotellet har en enkel buffetrestaurant, som vi benytter på rejsens første aften.

Du har mulighed for at opgradere til hotellets deluxe værelse, der er væsentlig større (18 m2), mod et tillæg. Se under prisinformationer.

Læs mere på hotellets hjemmeside: http://www.hotelcabin.is/

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Bemærk venligst, at der på turen med afrejse 18/4 er byttet rundt på programmet for dag 3 og 4. Det skyldes, at det er helligdag på Island 21/4, og ved at bytte rundt på dagene får gæsterne mulighed for at opleve Reykjavík på en dag, hvor butikkerne har åbent.
Dag 1
København – Keflavík. Den Blå Lagune og indkvartering på hotel i Reykjavík
Island er velsignet med smuk natur

Vi rejser fra København, og efter cirka tre timers flyvning lander vi i Keflavík Lufthavn, der ligger yderst på Reykjaneshalvøen. Allerede i Keflavík får man indtryk af de barske islandske lavamarker. Området er tilmed et af de mest geotermisk aktive områder på Island, og det får vi fornøjelsen af med det samme, når vi stopper ved den berømte Blå Lagune, eller “Bláa Lónið”, som den hedder på islandsk. Selvom luften om foråret kan være lidt kølig, er der her mulighed for et helsebringende bad i det lyseblå og 37-39 grader varme vand. Farven skyldes opslæmmet kiselmudder og en speciel blågrøn alge, der har en helende effekt på blandt andet psoriasis. Husk badetøj og eget håndklæde (dette kan du også få brug for i Reykjavíks svømmebade).

Dag 2
Reykjavík. Byrundtur i verdens nordligste hovedstad, eftermiddag på egen hånd
Hallgrimskirken i Reykjavik, Island

Efter morgenmaden tager Albatros-rejselederen dig med på en spændende sightseeingtur i Reykjavík. Byrundturen fører os blandt andet op til Hallgrímskirken, der troner majestætisk over byen på en bakketop. Herfra er der god udsigt over byen, havet og bjergene bag, og kirken i sig selv er også interessant. Byrundturen bringer os desuden forbi Höfdi-huset, hvor Reagan og Gorbatjov mødtes i 1986, samt det interessante Museumshuset, der huser en fin samling af gamle islandske håndskrifter, som fandt tilbage til islandsk jord fra København i 1970’erne. Vi lægger endvidere vejen forbi Harpa, Reykjavíks nye koncert- og konferencecenter, som er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen i samarbejde med den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der har ladet sig inspirere af nordlyset og den dramatiske islandske natur.

Efter byrundturen er resten af dagen fri til at udforske Reykjavík på egen hånd. Rejselederen vil være behjælpelig med informationer om Reykjavik. Har du for eksempel lyst til et spændende museumsbesøg, kan du blandt andet lægge vejen forbi Islands Nationalmuseum, hvor landets farverige og dramatiske historie er rigt illustreret.

Reykjavík byder også på et spændende udvalg af gallerier og modebutikker, og der er et stort udvalg af de smukke og traditionsrige islandske strikvarer. Når kaffetørsten og sulten melder sig, er der ikke langt til den nærmeste café eller prisvindende restaurant. Landet har gennem det seneste årti markeret sig godt og grundigt på det gastronomiske verdenskort med et nytænkende og moderne køkken – baseret på friske nordiske råvarer – og de mange lækre lamme- og fiskeretter er en ren nydelse.

Vil du følge op på gårsdagens besøg i Den Blå Lagune, kan du også vælge at tage en dukkert i en af byens mange åbne svømmebade, der byder på wellness for både krop og sjæl. Det varme vand er Islands helt store ressource, og byen har flere store badeanlæg fyldt med det berømte og helsebringende vand.

Dag 3
Reykjavík. Heldagsudflugten ”Den Gyldne Cirkel” med vandfaldet Gullfoss, Geysir og nationalparken Þingvellir
Gejseren Strokkur spyr vandmasser 20 meter op i luften

For 200 år siden boede der i Reykjavík blot 300 sjæle, men nu har omtrent 200.000 mennesker, eller 60 procent af Islands befolkning, deres hjem i verdens nordligste hovedstad. Reykjavík har i mange år været Islands kulturelle centrum, og selvom mange aktiviteter er stagneret i kølvandet på den islandske økonomiske krise, er der stadig meget at se på og købe – i dag blot til en væsentlig lavere pris end tidligere.

I dag skal vi opleve den enestående smukke og dramatiske islandske natur, når vi tager af sted på heldagsudflugt ad den klassiske rute ”Den Gyldne Cirkel”. Vi starter med nationalparken Þingvellir, der dannede ramme om verdens ældste parlament, som er dateret helt tilbage til år 930. Sammen med søen Þingvallavatn er dalen og sletten udlagt til nationalpark og er på UNESCO’s liste over verdens naturarv.

Herefter kører vi til vandfaldet Gullfoss, som måske er Islands allerstørste attraktion. Det smukke vandfald falder i to etager hele 32 meter ned i den dybe kløft, der skærer sig gennem landskabet.

Et lille stykke fra Gullfoss ligger Geysir, der har lagt navn til resten af verdens gejsere. Geysir kom første gang i udbrud i det 14. århundrede, men den 60 meter høje vandsøjle stoppede i vort århundrede. Lige i nærheden finder man Strokkur-gejseren, der cirka hvert 8. minut spyr sine vandmasser mere end 20 meter op i luften.

Traditionel islandsk frokost er inkluderet på dagens udflugt.

Dag 4
Reykjavík. Oplev Reykjavík på egen hånd. Mulighed for hvalsafari eller tur med Super Jeep til Þórsmörk
Hvalsafari

I dag er dagen til fri disposition, og måske skal der gøres lidt indkøb, inden vi mødes om aftenen til en fælles middag på en restaurant i Reykjavík som afrunding på rejsen.

Du kan også vælge at få de sidste oplevelser med og tage med på en af dagens to tilkøbsudflugter.

Du kan vælge en spændende sejltur, hvor vi ser Reykjavík og den smukke omegn fra havet – og håber på at spotte nogle af de mange hvaler, der opholder sig uden for Reykjavík eller passerer Reykjaneshalvøen. Turen tager cirka tre timer. De mest almindelige hvaler er vågehvaler, grupper af hvidnæbbede delfiner og marsvin, og i enkelte tilfælde spottes også de populære pukkelhvaler samt spækhuggere, fin-, og blåhvaler.

Den anden mulighed er en heldagstur med Super Jeep til et af Islands smukkeste og mest betagende naturområder, Þórsmörk. Her møder du den vilde islandske natur på tæt hold. Dalen Þórsmörk ligger omgivet af gletsjere og høje fjelde i  Eyjafjöll tæt på den kendte vulkan Eyjafjallajökull, der satte Europas flytrafik ud af drift i 2010. Vi ser nærmere på, hvordan vulkanen har ændret området og hører historien om udbruddet. På turen får du også mulighed for at nyde udsigten ud over Islands sydlige kyst og se det smukke vandfald Seljalandsfoss, som er et af de få vandfald, du også kan beundre fra bagsiden. Med et lodret fald på 60 meter er det et betagende syn.   

(Dagens tilkøbsudflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Udflugterne købes særskilt, se under prisinformation).

Dag 5
Keflavík – København

Vi bliver hentet på hotellet og kører mod Keflavík Lufthavn, hvor flyet hjem til Danmark venter.

Ekstra udflugter i Island

Hvalsafari ved Reykjavík
Der er mulighed for at deltage i en spændende sejltur ved Reykjavik, hvor vi håber at spotte nogle af områdets mange hvaler. Der kan naturligvis ikke gives nogen garanti, men mon ikke heldet er med os, så vi ser delfiner, vågehvaler, pukkelhvaler eller måske endda blåhvaler?

Udflugten er ledet af en lokal engelsktalende guide. Husk varmt tøj, hue og vanter.

Pris: kr. 598,- pr. person

Pukkelhvaler er akrobatiske på trods af størrelsen!

Udflugt med Super Jeep til Þórsmörk
Besøg Islands vilde indre og et af de smukkeste områder ved foden af vulkanen Eyjafjallajökull, på en heldagstur i Super Jeep. En Super Jeep er en oplevelse i sig selv: en muskuløs 4-hjulstrækker, der er ombygget til at kunne forcere elvløb og klare den vilde og utæmmelige islandske natur.

Udflugten gennemføres ved min. 4 deltagere og er ledet af jeepens chauffør, der taler engelsk. Frokost og drikkevarer er ikke inkl. i prisen. Ved mere end 5 personer køres turen i en specialbygget Super Van med plads til maks. 10 personer.

Pris: kr. 1.798,- pr. person

Super Jeep'en kan klare lidt af hvert

Prisinformation

Værelsesopgraderinger

Delt dobbeltværelse

  • Tillæg for deluxe-dobbeltværelse kr. 498,- per person

Enkeltværelse

  • Tillæg for enkeltværelse kr. 1.198,-
  • Tillæg for delux enkeltværelse kr. 1.698,-
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder på hele rejsen.
  • Fly København – Keflavík t/r.
  • Transport t/r til lufthavnen.
  • Udflugt til Den Blå lagune, dag 1.
  • Byrundtur i Reykjavík, dag 2.
  • Den Gyldne Cirkel m. Gullfoss, Geysir og den UNESCO-fredede nationalpark Þingvellir inkl. frokost, dag 3.
  • 4 nætter på Hotel Cabin (enkelt mellemklassehotel), i delt dobbeltværelse.
  • Morgenmad dagligt.
  • Let buffet på Hotel Cabin, dag 1
  • Afslutningsmiddag på restaurant Kopar, dag 4
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tilkøbsudflugter
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Håndklæde og badetøj til Den Blå Lagune
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr per faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Vejret

Reykjavik ligger langt mod nord. I april og maj har dagene for længst vundet over nætterne, og det vil være lyst det meste af døgnet. Det ændrer dog ikke ved, at foråret på en oceanø altid kommer senere end på fastlandet. Man skal være forberedt på, at højeste temperatur måske kun er 10 grader, måske lavere. Det typiske vejrmønster er skiftende, så husk på, at regnbyger hurtigt afløses af perioder med sol.

Mere om Island

Her kan du få mere at vide om Island: www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/island. Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.
Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from Skønt land og super spændende program. Førster tur til Island men bestemt ikke den sidste. Et helt fantastisk land med den skønneste natur, den gyldne cirkel og det varierede smukke lava landskab. Reykjavik en spændende og fin by. De varme bade så skønne. Det hele krydret med en engageret, spændende og dygtig guide (Jon) der fortalte levende om alt det vi oplevede og så.
Date published: 2016-10-01
Rated 5 out of 5 by from Interessanr rejse Kort og Kompakt rejse med vel tilrettelagte eskutioner pg velforberedt rejseleder
Date published: 2016-09-18
Rated 2 out of 5 by from Fik for lidt for pengene. Rejsen var en 5- dages ferie, men vi var væk fra Danmark i mindre end 4 døgn. Falsk reklame.Udflugten til den gyldne cirkel var fantastisk, men 'en dag gør det ikke. Selvfølgelig var badet i Den Blå Lagune på ankomstdagen også en oplevelse. Resten var en skuffelse. Dårlig hotel. Rejseleder ok, men vi så ham for lidt, og ingen hjælp i lufthavn til ældre, som behøvede hjælp.
Date published: 2016-09-17
Rated 4 out of 5 by from INFORMATIV REJSE Udmærket rejse til at opnå den første viden om og indtryk af Island.
Date published: 2016-09-11
Rated 4 out of 5 by from God rejse med barnebarn Island har meget at byde på, og vi fik smagt på, hvad man kan nå på 4 dage. Rejseleder orienterede fint og bredt om Island både i almindelighed og i særdeleshed. Den blå lagune, byrundtur med håndskriftsudstilling, Den Gyldne Cirkels tre fantastiske naturoplevelser med vandfald og varme kilder var en stor oplevelser for store som små. Fridagen blev afsluttet med barnebarnets ridning på en islandsk hest. En spændende rejse for os alle.
Date published: 2016-09-10
Rated 4 out of 5 by from Island - sensommer på vulkaner Meget spændende tur med rigtig gode oplevelser. Tempoet var tilpas, så man kunne nå at samle indtrykkene. Guiden Jon var fin og god til at fortælle - ærligt og behageligt
Date published: 2016-09-10
Rated 4 out of 5 by from Efterår på vulkaner Rejsen var spændende, og rejselederen vidste meget og var meget villig til at fortælle.
Date published: 2016-09-10
Rated 5 out of 5 by from Forår på Vulkaner Gode rejseledere og vi så relevante ting. Hotelpersonale hjælpsomme, ligeledes turistbureau i samme bygning.
Date published: 2016-05-31
  • y_2024, m_4, d_18, h_3
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_32
  • loc_da_DK, sid_ISRTR03, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser