Island – rundrejse i sagaernes land

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Storslået oplevelsesrejse gennem lavaøens smukke landskaber og farverige historie fra sagatiden til i dag

Nordisk skønhed i sin pureste form! Island byder på naturoplevelser, der kan få selv de mest blaserte til at overgive sig. Vi kommer vidt omkring på øen og får fornemmelsen af de kolossale naturkræfter, der har skabt det utrolige landskab med høje fjelde, aktive vulkaner, gejsere, gletsjere, lavaområder, varme kilder, forrevne fjorde, høje vandfald og ørkner med sort sand. Rå natur og hvisken fra nordens oldtid venter os, når vi tager hele vejen rundt på den smukke lavaø. Vi skal bl.a. se gletsjersøen Jökulsárlón, Dettifoss – ’kongen af de islandske vandfald’ – samt det nordlige Islands største attraktion, fugleparadiset Myvatn naturpark. Vi lægger også vejen forbi fiskerlandsbyer, sorte lavastrande og besøger Skaftafell nationalpark. Undervejs besøger vi en række nøglesteder knyttet til Islands historie, bl.a. Þingvellir-sletten, hvor Altinget – et af verdens ældste parlamenter – blev stiftet omkring år 930. Vi skal naturligvis også besøge det gyldne vandfald Gullfoss og gå på opdagelse i hyggelige Reykjavík såvel som den gamle danske handelsstation Akureyri.

Følg med på denne storslåede sommerrejse til den smukke ø i Nordatlanten!

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta ISK

Dagsprogram
Dag 1 København – Keflavík. Ankomst i Island og videre til Reykjavík
Dag 2 Reykjavík – Vestlandet. Rundtur i Reykjavík og Nationalparken Þingvellir
Dag 3 Vestlandet – Akureyri. Vandfald, varmekilder, Nordlandets fjordlandskaber ved hestenes dal, Skagafjördur og sagahistorie i Reykholt
Dag 4 Akureyri. Mulighed for formiddagstur med hvalsafari og udflugt til vandfaldet Goðafoss, ”Gudernes vandfald”
Dag 5 Akureyri – Østfjordene. Fugleparadiset Mývatn Naturreservat, kogende mudderhuller ved Námaskarð og Egilsstadir
Dag 6 Østfjordene – Sydkysten. Gletsjerlagunen Jökulssárlón ved Vatnajökulls mange gletsjertunger og Skaftafell Nationalpark
Dag 7 Sydkysten – Reykjavik. Vik-området, sorte strande, vandfaldene Seljalandsfoss og Skógafoss, sprøjtende gejsere og det gyldne vandfald Gullfoss
Dag 8 Fly Keflavík – København

Billeder

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
14.998,–
København
15.598,–
København
15.598,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Keflavík. Ankomst i Island og videre til Reykjavík
Hyggelige Reykjavík

Vi flyver fra København, og efter cirka tre timers flyvetur lander vi i Keflavík Lufthavn, der ligger yderst på Reykjaneshalvøen. Allerede i Keflavík får vi et indtryk af de barske islandske lavamarker. Området er tilmed et af de mest geotermisk aktive på Island.

Når bagagen er på plads i bussen, kører vi til Keflavík by og kigger nærmere på et typisk islandsk hus bygget med tørv, sten og træ. Huset er typisk for området, hvor træ har været en mangelvare, og hvor muligt har været erstattet med tørv. Herefter besøger vi Geocenter Reykjanes hvor vi skal kigge på områdets særegne geologi. 

Efter besøgene kører vi til Reykjavík, hvor vi indkvarteres på vores hotel. 

For 1.000 år siden indtog vikinger – efter sigende – nyt land ved at smide et gudebillede over bord og så gå i land der, hvor billedet drev ind. Således også den norske viking Ingólfur Arnarson, der i 874 som en af de første satte fod på Island dér, hvor Reykjavik nu ligger. Han kaldte stedet for “Røgbugten”, og området blev langsomt befolket. For 200 år siden boede her 300 sjæle, men nu har 217.000 (126.000 i bykernen) mennesker eller over halvdelen af Islands befolkning deres hjem i verdens nordligste hovedstad.

Efter ankomst og hviletid på hotellet kan interesserede følge med rejselederen til fods mod hovedstrøgene Hverfisgata og Laugavegur. Her findes et udvalg af caféer og restauranter. Island har gennem det seneste årti markeret sig godt og grundigt på det gastronomiske verdenskort med et nytænkende og moderne køkken, og de mange lækre lamme- og fiskeretter er rendyrket forkælelse for smagsløgene. 

Rejselederen kommer naturligvis gerne med forslag til gode spisesteder i løbet af turen.
    
Vi overnatter i Reykjavik.

(Dagens samlede kørsel 80 km – 1 time 20 minutter)

Dag 2
Reykjavík – Vestlandet. Rundtur i Reykjavík og Nationalparken Þingvellir
Reykjavik er en af Europas mindre hovedstæder

For at forstå islændingene og de steder, de har valgt at bosætte sig, skal vi dykke lidt ned i de gamle sagaer (islandsk: Íslendingasögur). Disse litterære optegnelser og fortællinger er uden tvivl den største enkeltkilde til islændingenes historie, hvor de kom fra, og hvilke indflydelser og begivenheder, der hjalp med at forme deres kultur. Sagaerne er uden tvivl den største nationale historiske stolthed i Island og er uovertrufne i den menneskelige civilisation i forhold til deres omfang, nøjagtighed og arkivværdi. Fra Landnámabóken ved vi, at Akureyri-områdets grundlægger var en irsk viking med navnet Helgi ’Magri’ Eyvindarson. Helgi ’Magri’ Eyvindarson satte sejl til Island med sin kone, Thorunn Hyrna, i 890 e.Kr., og gik i land inde i Eyjafjörður. Præcis hvorfor han forlod Irland er stadig et mysterium, selvom mange har antydet, at det kan have været på grund af hans fascination for nordiske trosretninger. Særligt tordenguden Thor skulle han have været hengiven, særligt under de farefulde rejser over havet. Helgis jordmæssige besiddelser var de største i sin tid, og hans gård hed ifølge sagaerne Kristna (Kristi Halvø). Han anses med rette som Akureyris grundlægger og er for Nordisland og Akureyri, hvad Ingólfur Arnarson var for Reykjavík, da sidstnævnte byggede sin gård der ca. 870 e.Kr. og grundlagde stedet, vi i dag kender som landets hovedstad.

Netop Reykjavik er dagens første programpunkt, når vi forlader hotellet og tager direkte ud på en spændende byrundtur i en af Europas mindre hovedstæder. Byrundturen fører os blandt andet op til Hallgrímskirken, der troner majestætisk over byen på en bakketop. Herfra er der god udsigt over byen, havet og bjergene bag, og kirken i sig selv er også interessant. Den er tegnet af Guðjón Samúelsson (1887-1950), som var Islands første arkitekt og den kreative hjerne bag mange af byens vigtigste bygningsværker. Arkitekturen er tydeligvis inspireret af de vulkanske søjler, man ser så mange steder på øen, og foran kirken ses en statue af Leif Eiríksson (“Leif Den Lykkelige”). Statuen er en gave fra USA i anledning af Islands Altings 1.000 års jubilæum i 1930. Byrundturen bringer os desuden forbi Höfdi-huset, hvor Reagan og Gorbatjov mødtes i 1986, samt det interessante Kulturarvhus, der huser en fin samling af gamle islandske håndskrifter, som fandt tilbage til islandsk jord fra København i 1970’erne. Vi lægger endvidere vejen forbi Harpa, Reykjavíks nye koncert- og konferencecenter, som er tegnet af Henning Larsen, der har ladet sig inspirere af nordlyset og den dramatiske islandske natur. Efter byrundturen fortsætter vi i de historiske lag og sætter kursen ud af Reykjavik mod Þingvellir (Thingvellir).

I sommeren 2004 blev Þingvellir registreret på UNESCO's verdensarvsliste, hvor kun verdens mest særprægede naturperler findes. Det er et utroligt geologisk område, der også var rammen for et af verdens ældste parlamenter, dateret helt tilbage til år 930. Det islandske Alting, hvor alle større historiske beslutninger blev taget, samledes her frem til 1798. Området blev sammen med Islands største sø, Þingvallavatn, udlagt som nationalpark i 1930. De mange kløfter og sprækker, der løber gennem sletten, markerer, hvor den midtatlantiske spredningsryg “går på land”, og to af jordens store geologiske plader, den europæiske og den amerikanske, bevæger sig fra hinanden. 

Vi afslutter dagen i Borgarnes, den eneste kystby på Island, der ikke er afhængig af fiskeri. Byen har en unik beliggenhed mellem 2 halvøer og er derfor bindeled for al transport mellem Syd- og Nordvestisland, men den åbne beliggenhed giver også til tider ustabilt vejr. Det har resulteret i en tunnel under Hvalfjördur, som nu reducerer vores kørsel med 50 km.

Vi overnatter i Borgarnes. Der er et udvalg af restauranter i centrum af lille Borgarnes.
(Dagens samlede kørsel 150 km – 2 timer 10 minutter)

Dag 3
Vestlandet – Akureyri. Vandfald, varmekilder, Nordlandets fjordlandskaber ved hestenes dal, Skagafjördur og sagahistorie i Reykholt
Hraunfossar har udsigt til gletsjerområdet Langjökull

Vi starter dagen ved Borgarfjördur, og på vejen kører vi gennem et fantastisk område, der skifter mellem grønne marker med græssende heste og får i brede dale og fjeldtoppe dækket af sne og udsigt til spidse vulkankegler. Dagens første besøg er ved vandfaldene Hraunfossar og Barnafoss, der ligger smukt med udsigt til gletsjerområdet Langjökull på grænsen til Islands ufremkommelige højland. Vandfaldene består af talrige små vandfald, der strækker sig over 1.000 meter i bredden.

Vi skal besøge en af verdens største varme kilder, Deildartunguhver. De bølgende skyer af vanddamp kan ses på lang afstand og giver en ide om de kræfter, der står bag. Kilden producerer 180 liter kogende vand pr. sekund og har en kapacitet på 62 megawatt, og vandet bliver brugt til centralvarme i Borgarfjördur og i Borgarnesområdet, hvor vi overnattede i aftes. Borgarfjördur er også kendt for at være en del af sagaland. Handlingen i to af Islands mest berømte sagaer, Laxdøla saga og Egils saga, foregår i området, og vores næste stop er Reykholt, der var hjemsted for Snorri Sturlason, den berømte islandske historiker og politiker, der levede på 1200-tallet.

Så kører vi herefter gennem Nordlandet, der er berømt for sine dybe fjorde, stejle fjelde, små øer, frugtbare enge og fantastiske fugleliv. Undervejs gør vi typisk holdt et par gange for at strække benene og tage billeder. Vi kører igennem området Skagafjörður, kendt som ”Hestenes Dal”, da dette er centrum for Islands berømte hesteopdræt. 

Akureyri ligger smukt i bunden af fjorden Eyjafjörður med sneklædte fjeldtoppe i baggrunden. Klimaet er unikt for disse breddegrader – byen er nemlig begunstiget med langt flere solskinstimer og højere temperaturer end resten af Island, og den isfri havn har stor betydning for byen. 

Akureyri er Nordislands centrum for handel og kultur og har – næst efter Reykjavík – Islands højeste indbyggertal. Der er et universitet i byen, som desuden er en vigtig aktør inden for fiskeri. Med det spirende uddannelsesmiljø, de mange kulturelle begivenheder og den store fiskeindustri vokser Akureyri støt, og stadigt flere turister lægger vejen forbi nordkystens solskinsby.

Vi har 2 overnatninger i Akureyri-området. 
(Dagens samlede kørsel 415 km – 5 timer 10 minutter)

Dag 4
Akureyri. Mulighed for formiddagstur med hvalsafari og udflugt til vandfaldet Goðafoss, ”Gudernes vandfald”
Goðafoss vandfaldet – et af de smukkeste steder i Nordisland

Der er efter morgenmaden mulighed for at tage på hvalsafari. Der kan naturligvis ikke gives nogen garanti, men mon ikke heldet er med os, så vi ser delfiner, vågehvaler, pukkelhvaler eller måske endda blåhvaler? (Hvalsafarien tager cirka 2½ time og er en tilkøbsudflugt, der bestilles og betales hjemmefra – se under Prisinformation). For dem der ikke vil på sejlturen er der tid på egen hånd, som kan bruges til at se nærmere på Islands næststørste by, Akureyri.

Efter frokosttid er det tid til endnu en tur ud i naturen. Dettifoss er ’Kongen af de islandske vandfald’ og menes at være det mest kraftfulde fald i Europa. Og selvfølgelig det største på Island! At besøge Dettifoss er en oplevelse, som man ikke uden videre glemmer. Alene brølet fra det fossende fald vil skærpe ens sanser, så snart man nærmer sig. Når vandet falder de 44 m ned i floden, sker det med en sådan kraft, at sprøjtet kan ses fra 1 km afstand, og samtidig skaber det en smuk regnbue over kløften. Om eftermiddagen går turen videre til vandfaldet Goðafoss. Vandfaldet er cirka 12 meter højt og 30 meter bredt og et af de smukkeste vandfald på Island. Navnet betyder ”gudernes vandfald” – og henviser til en af de vigtigste begivenheder i Islands historie, nemlig indførelsen af kristendommen. Det var her ved vandfaldet, at Thorgeir Thorkelsson (Þorgeir Ljósvetningagoði) kastede sine gudebilleder i vandet efter kristendommens indførelse i år 999 eller 1000 – en beslutning, som Thorgeir selv havde truffet på Altinget, hvor han var lovsigemand fra år 985-1001.

Ásbyrgi-kløften er en mageløs hesteskoformet fordybning i landskabet, som har både historisk og naturmæssig værdi. Klippevæggen er 3,5 kilometer lang og 90-100 meter høj og menes at være skabt af tidligere voldsomme vandstrømme i området. De lokale skrøner indblander nordisk mytologi i skabelsen. Her fortæller legenden, at Ásbyrgi blev dannet, da Odins ottebenede hest, Sleipner, tog et langt skridt og dermed skabte en kløft med høje klipper i form af en hestesko.

Akureyri blev etableret som et officielt udsted for handel i 1602, domineret af danske købmænd, som i modsætning til de indfødte, ikke ønskede at blive i Akureyri-området hele året, men vendte sydover til deres hjemland hver vinter. Dette var naturligvis en hindring for vækst, hvilket igen må have været en væsentlig årsag til, hvorfor Akureyri var relativt længe om at blomstre befolknings- og handelsmæssigt. I løbet af de følgende 200 år blev Akureyri udnyttet som knudepunkt for de danske købmænd, som nød godt af især bosættelsens store naturlige havn. Fra 1862 begyndte Akureyris vækst for alvor, særligt takket være Eyjafjörður Andelsforening. Landbruget i det omkringliggende område bidrog til at tiltrække arbejdstagere og deres familier som væsentlig bidragyder til økonomien udover fiskeriet, fiskeforarbejdning og øvrig handel. I løbet af 2. Verdenskrig blev Akureyri benyttet som base for den norsk-britiske 330-eskadrille fra Royal Air Force, der anvendte blandt andet de legendariske, hårdføre Catalina-vandfly. Disse blev brugt som strategisk vigtige overvågningsfly af den allierede skibsfart mellem USA og Europa. Ved udgangen af 2. Verdenskrig kunne Akureyri bryste sig af en række vigtige industrier, der havde cementeret stedets betydning for hele landet. Særligt bør fremhæves, at Akureyris lokalbefolkning qua Eyjafjörður Andelsforening havde opbygget betydelige beskæftigelsessektorer inden for fiskeri og landbrug, sektorer som kun blev større og mere betydningsfulde i takt med, at årene gik.

Vi overnatter omkring Akureyri. 
(Dagens samlede kørsel 340 km – 5 timer)

Dag 5
Akureyri – Østfjordene. Fugleparadiset Mývatn Naturreservat, kogende mudderhuller ved Námaskarð og Egilsstadir
Jarðböðin i Mývatn Nature Baths, Nordislands ”Blå Lagune”

Vi siger farvel til de øde, uspolerede kystlandskaber i løbet af formiddagen og kører mod det naturskønne reservat Myvátn, hvor vi blandt andet oplever Islands livlige geotermiske aktivitet for fuldt blus i form af bizarre lavalandskaber, varme kilder og stinkende svovlhuller. Midt i Mývatn ligger den 37 kvadratkilometer store Mývatn-sø – omgivet af lavasletter, fjelde og vulkaner. I søen findes der mere end 50 små lavaøer og -holme – de fleste af dem såkaldte ”pseudokratere”, det vil sige, de ligner vulkankratere uden at være det. Søens gennemsnitlige dybde er kun 2,5 meter, og sollyset kan således nå helt ned på bunden. Kombineret med, at størstedelen af søens vand kommer fra underjordiske mineralholdige kilder, giver dette gode livsbetingelser for blandt andet fisk og fugle. Og Myvátn-søen er da også et sandt paradis for fugleelskere! Dette er ganske enkelt et af landets bedste steder at se på fugle, og om sommeren finder man verdens største koncentration af forskellige andefugle – blandt andet den islandske hvinand og strømand. Ved søens nordøstlige bred kører vi ind i den store åbne dal Námaskarð, der er fuld af boblende, kogende mudderhuller og stinkende svovlhuller – og så godt som blottet for vegetation på grund af de sure svovldampe fra kilderne. I 1500-tallet hentede den danske flåde svovl i dalens solfatarer (svovlkilder) til fremstilling af det krudt, der blev brugt i datidens krige.

Øst for Mývatn-søen ligger Dimmuborgir, hvilket betyder ”de sorte slotte”. Området er berømt for sine mange forunderlige lavaformationer, der ligner tårne eller spir – blandt andet den kæmpestore lavaportal, som kaldes ”Kirken”. På landjorden over området kiler en dyb sprække gennem landskabet – her mødes to af jordens store geologiske plader: den europæiske og den amerikanske, der bevæger sig længere og længere væk fra hinanden. Sprækken bliver således bredere og bredere – cirka en til to centimeter om året. Der er mulighed for at opleve den fascinerende geotermiske aktivitet på tæt hold med en lun dukkert, ved Jarðböðin i Mývatn Nature Baths, Nordislands ”Blå Lagune” (entré til lagunen er ikke inkluderet i rejsens pris, men kan tilkøbes på stedet – regn med voksenpriser på ca. 5300 ISK/300 DKK og seniorpriser på ca. 3300 ISK/185 DKK).

Vi overnatter på hotel i Egilsstadir. Vi spiser sammen på hotellet efter en lang og spændende dag.

(Dagens samlede kørsel 260 km – 3 timer 30 minutter)

Dag 6
Østfjordene – Sydkysten. Gletsjerlagunen Jökulssárlón ved Vatnajökulls mange gletsjertunger og Skaftafell Nationalpark
Den smukke sorte sandstrand på halvøen Dyrhólaey

Over de næste to dage skal vi opleve Østfjordene – med de utæmmelige landskaber og Sydlandet – Islands sydlige kyststrækning. 

Netop Østfjordenes dramatiske kystlinje oplever vi med de smukke, kontrastfyldte landskaber af grønne og frodige dale, storslåede fjelde og fjorde og små fiskerlandsbyer. Området er det tyndest befolkede på Island, og fiskeri er fortsat det største erhverv, på trods af, at Islands største aluminiumsværk blev bygget her i 2007. Der var store protester mod det amerikanskejede værk, da det er afhængigt af et stort dæmningsanlæg for at få elektricitet til produktionen, og man var bekymrede for, at dæmningsbyggeriet ville ødelægge højlandets særegne natur.

Islands is er herefter i fokus i dette område, hvor vi lægger vejen forbi et af landets mest betagende naturvidundere – gletsjerlagunen Jökulssárlón – som er dannet af smeltevand fra gletsjeren Breidamerkurjökull. Lagunen begyndte at tage form i 1934, og siden da er den blevet stadigt større i takt med, at gletsjeren har trukket sig længere og længere tilbage. I dag er lagunen omkring 25 kvadratkilometer stor, og den vokser i takt med, at gletsjeren kælver omkring 500 kvadratmeter is årligt.

Vi fortsætter videre langs Islands østkyst og den østlige del af den kæmpestore nationalpark Vatnajökull. Nationalparken blev i juli 2019 tilføjet til UNESCO’s verdensarvsliste. Senere kører vi langs sandørknen Breidamerkursandur med gletsjeren Vatnajökull tronende i baggrunden. Vatnajökull er Islands største gletsjer, og denne gigantiske iskappe er verdens tredjestørste indlandsgletsjer efter indlandsisen på Grønland og Antarktis.

Herpå går turen videre til den 1.736 kvadratkilometer store Skaftafell Nationalpark, der ligger som en smuk grøn oase for foden af vulkanen og iskappen Öræfajökull, som udgør den sydlige del af Vatnajökull, og som rummer Islands højeste fjeld, den isdækkede vulkankegle Hvannadalshnúkur. Mange steder ses det angivet til 2.119 meter, men nyere målinger har vist, at det er ti meter lavere. Takket være den beskyttede placering er Skaftafell begunstiget med et relativt mildt klima, og området er populært blandt vandrere. 

Derefter passerer vi det eventyrlige, mosdækkede lavaområde Eldhraun og ser de sorte sandstrande ved Mýrdalssandur. Eldhraun, hvis areal dækker 580 kvadratkilometer, blev dannet ved et vulkanudbrud i 1783-84, hvor 22 gårde blev begravet i aske. Udbruddet blev forårsaget af en enkelt vulkan, men havde katastrofale konsekvenser for landet og bliver ofte anset for at være et af de største og værste udbrud i verdenshistorien. Aske fra vulkanudbruddet dræbte en stor del af øens dyre- og planteliv, og de følgende år efter denne katastrofe var karakteriseret af kulde, misvækst og sygdomme, som kostede omkring 20 procent af befolkningen livet. I dag er området fredet, og de smukke, kurvede lavaformationer er dækket af mos.
Vi overnatter i området omkring Vik. Der er restaurant på hotellet, hvor det anbefales at spise, da der er relativt lange afstande til nærmeste by.

(Dagens samlede kørsel 475 km – 6 timer 35 minutter)

Dag 7
Sydkysten – Reykjavik. Vik-området, sorte strande, vandfaldene Seljalandsfoss og Skógafoss, sprøjtende gejsere og det gyldne vandfald Gullfoss
Skógafoss er et af de største vandfald på Island

Vi skal i dag opleve store naturscenerier i form af sorte strande, vandfald og gejsere.
Vi begynder dagen med at køre til halvøen Dyrhólaey, som tidligere var en ø, via den smukke sorte sandstrand Reynisfjara, som har en koloni af søpapegøjer om sommeren. Halvøens vulkanske klippeformation menes at være dannet af et undersøisk vulkanudbrud, som fandt sted for cirka 80.000 år siden. Klippehalvøen udgør den sydligste del af Island, og fra det 18. århundrede og frem til midten af det 20. århundrede drev man fiskeri fra sandstranden. Resten af hvælvingerne og klipperne er igennem flere millioner år formet af Atlanterhavets konstante brusen.

Vi fortsætter til de to smukke vandfald Skógafoss og Seljalandsfoss. Skógafoss er med sin bredde på 25 meter et af de største vandfald på Island. Rammer man vandfaldet på en solskinsdag, kan man være heldig at se en flot regnbue skære sig igennem vandfaldet. Området er en stor kløft, og de pragtfulde vandfald vil de fleste sikkert genkende, da de er blandt de mest fotograferede attraktioner på Island.

Et lille stykke før Gullfoss ligger Geysir, der har lagt navn til resten af verdens gejsere. Geysir kom første gang i udbrud i det 14. århundrede, men den 60 meter høje vandsøjle stoppede i vort århundrede. Lige i nærheden finder man Strokkur-gejseren, der cirka hvert 8. minut spyr sine vandmasser mere end 20 meter op i luften. Vi afslutter ved vandfaldet Gullfoss, som er Islands allerstørste attraktion. På vejen er der en fantastisk udsigt til landet omkring, og er det klart vejr, kan man se helt til Islands mest kendte vulkan, Hekla. Det 32 meter høje Gullfoss falder i to trin, på henholdsvis 10 og 21 meter, ned gennem den dybe kløft. Gullfoss blev først kendt for omverdenen i begyndelsen af det 20. århundrede. En landmandsfamilie, Tómasson, kørte da retssag om ejendomsretten til landområdet. Sagen kørte i 20 år, og familien endte med at tabe til udenlandske investorer. I sidste instans kunne investorerne dog ikke betale, hvilket gav islændingen Einar Gudmundsson mulighed for at erhverve området i 1939. I 1975 overdrog han det til den islandske stat, og i dag er området naturreservat.

Vi fortsætter til Reykjavik og ankommer til hotellet efter en sidste oplevelsesrig dag i Islands vilde natur. Rejselederen er behjælpelig med tips til spisemuligheder i nærområdet.

(Dagens samlede kørsel 360 km – 4 timer 25 minutter)

Dag 8
Fly Keflavík – København

Vi spiser morgenmad på hotellet og siger bagefter farvel – og måske på gensyn – til den smukke lavaø.

(Dagens samlede kørsel 50 km. – 50 minutter)

Hvalsafari ved Akureyri

Mulighed for at deltage på spændende hvalsafari på dag 4. Der indgår transport og sejltur, varighed ca. 2½ time. 

Pris: kr. 698,- pr. person

Mulighed for at se hvaler

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 14.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
5.498,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • København – Keflavik t/r 
  • Udflugter jf. program
  • 7 nætter på enkle mellemklassehoteller i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
  • Middag dag 5 
  • Skatter og afgifter 
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Albatros udflugtspakke
  • Eventuelle ekstra arrangementer 
  • Entré i Mývatn Nature Baths (beregn 3300-5300 ISK modsvarende ca. kr. 185-300,-) og håndklæde (beregn 850 ISK modsvarende ca. kr. 50,-)
  • Hvalsafari i Akureyri (kr. 698,-)
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Øvrige måltider
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører 
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Medbring fornuftigt fodtøj. 
Medbring evt. badetøj, da offentlige udendørs svømmepools på Island har åbent året rundt og er en meget populær aktivet, også blandt de lokale. Vi skal også forbi en af de naturligt varme udendørs bade undervejs, hvor der vil være mulighed for at tage en dukkert i det varme vand (entré for egen regning, mulighed for at leje håndklæde).

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Vejret

Island ligger langt mod nord, omtrent 9-10 breddegrader nordligere end Danmark. I Juni/Juli er dagene lange, og det vil være lyst en stor del af døgnet. Man skal være forberedt på, at højeste temperatur ude ved kysterne måske kun er 14 grader, måske lavere. Det betegnes som mildt om end køligt vejr. Indenlands er temperaturerne typisk højere, måske helt op til 20 grader som sommeren. Det typiske vejrmønster er skiftende, så husk på, at regnbyger hurtigt afløses af perioder med sol.

Indkvartering

Her kan du se de hoteller, som vores gæster på rundrejsen oftest bor på. Vi bor på enkelt indrettede hoteller i mellemklasse. Mange hoteller i Island er af ældre standard, og ikke alle er nyrenoverede. Værelserne er typisk af relativ beskeden størrelse. Trådløst internet er frit tilgængeligt på samtlige hoteller. Vær venligst opmærksom på, at hotelændringer kan forekomme. I så fald vil hotellet være af tilsvarende standard og beliggenhed i samme område.

1 nat + 1 nat i Reykjavik (første og sidste nat på rejsen)
KEA Storm Hotel Reykjavik
Hotellet er beliggende i byens nordøstlige del tæt på de spændende gader Laugavegur/Hverfisgata. Værelserne er moderne med funktionel indretning. Et godt udgangspunkt for eventyr i Reykjavik.
Hjemmeside:  https://www.keahotels.is/en/hotels/storm-hotel
eller
KEA Skuggi Hotel Reykjavik
Hotellet er beliggende lige på Hverfisgata som er Reykjaviks ”nye” shoppinggade med et bredt udvalg af restauranter og cafeer. Værelserne er moderne med funktionel indretning. 
Hjemmeside:  https://www.keahotels.is/en/hotels/skuggi-hotel

1 nat i Borgarnes
Hotel B59. Moderne hotel beliggende i centrum af Borgarnes. Der findes fitness, spa og sauna på hotellet. Populær restaurant og bar på hotellet. Beliggende på hovedgaden der fører gennem Borgarnes, tæt på supermarkeder og ikke langt fra restauranter/udeliv.
Hjemmeside: http://www.b59hotel.is/home/

2 nætter i Akureyri området
Hotel Edda Akureyri. Beliggende centralt i dejlige Akureyri. Dette enkle hotel er kun åbent om sommeren. Resten af året fungerer det som studieboliger. Gode spisemuligheder i byen. Her er beliggenheden i fokus.
Hjemmeside: https://www.hoteledda.is/en/hotels/hotel-edda-akureyri

1 nat i Egilsstadir-området
Hotel Blafel. Funktionelt og enkelt hotel beliggende i Breiðdalsvík. De omkringliggende bjerge giver en flot ramme til området. Vi spiser på hotellet.
Hjemmeside: https://breiddalsvik.is/hotel-blafell/

1 nat i Vik området
Laki Hotel
Beliggende langs vejen fra Skaftafell (og Vatnajökull) mod vest. Mindre men funktionelle værelser (ca. 18 m2). Udmærket restaurant og bar på hotellet. Værelserne har udsigt ind til hotellets gård.
Hjemmeside: https://lakihotelspa.com/

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

På rejser med fly foregår transporten på destinationen ofte også med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 3 out of 5 by from Island på turbo Rejsen er meget hektisk og der er meget lidt tid til at udforske på egen hånd. Køretiderne er nogle dage 4-5 timer i streg kun med korte pauser. På de hullede Islandske veje er det meget lang tid. Rejselederne var gode og vidste meget om lokalområderne. En enkelt af dagene lagde de også programmet om så vi fik set nogle af de lidt mere "skæve" steder hvilket var fantastisk. Rejsen har ikke levet op til de andre rejser vi har købt hos Albatros. I vores vurdering er prisen i overkanten ifht. den leverede rejse.
Date published: 2016-08-25
Rated 4 out of 5 by from En herlig rejse med flotte oplevelser, skøn natur. Det var en dejlig rejse med mange oplevelser både kulturelt og den fantastiske natur, som næsten var ufattelig. Stor variation, storslået. Men med alt det der skulle ses, burde turen være minimum 2 dage længere, vi var ved at hænge i en klokkestreng ind i mellem. Det var dejlige hoteller, med fine værelser på nær Hotel Kjarnalundur i Akureyri, hvor værelset simpelthen var for lille. Der var kun plads til en seng og 2 små sengeborde. Intet at sidde på og dårlig plads til at have kufferterne. Udover størrelsen var værelset pænt og ok. Ærgerligt at det var det eneste sted vi skulle overnatte 2 nætter.
Date published: 2016-08-19
Rated 4 out of 5 by from En spændende og oplevelsesrig rejse I rejsebeskrivelsen savnede jeg et kort over turens forløb, så jeg kunne se hvor langt vi kom omkring. Vi så de fleste kendte attraktioner på Island, men turen er meget presset og der blev ikke tid til mange stop eller vandring i naturen. Turen til Tjørneshalvøen droppede vi heldigvis. Der er for meget kørsel frem og tilbage. Hvis der lige ændres på nogle af turene, er det en fantastisk tur, jeg varmt kan anbefale.
Date published: 2016-08-18
Rated 4 out of 5 by from Island - den store rundrejse i sagernes land Rundrejsen var omfattende og spændende. Nogle af rejsedagene var for lange. Rejsen var desværre ikke planlagt af guiden, der uden tvivl ville ha kunnet sammensætte den bedre.
Date published: 2016-08-24
Rated 5 out of 5 by from En horisontudvidende og oplevelsesrig tur! Turen var lidt strabadserende, men rejselederen, Jon, fortalte på sin egen forståelige måde om historie, samfundsforhold og de forskellige naturforekomster. En dejlig tur.
Date published: 2016-08-19
Rated 4 out of 5 by from en rigtig go tur. vores første rejse, en go tur, men temlig presset, rent tidsmæssigt. Mange flotte oplevelser, og indtryk af landets mange forskelligheder og beskaffenheder.
Date published: 2016-08-26
Rated 5 out of 5 by from Den store rundrejse i sagaernes land Fin rejse i et fantastisk land med pragtfuld natur
Date published: 2016-08-24
  • y_2019, m_11, d_16, h_18
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.2
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_7
  • loc_da_DK, sid_ISRTR02, prod, sort_[SortEntry(order=RELEVANCE, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser

20ISRTR02EDK1606