Jul og nytår under Caribiens himmel

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Lækkert krydstogt til Caribien med Norwegian Pearl. Inkl. hotel i Miami samt helpension og drikkepakke.

Miami – Aruba – Curacao – Bonaire – St. Lucia – Barbados – Antigua – St. Maarten – Skt. Thomas – Puerto Rico – Den Dominikanske Republik – Miami

Vi sejler med det 4-stjernede krydstogtskib Norwegian Pearl, men inden vi stikker til søs mod tropernes bountyøer, lader vi os forkæle på vores hotel ved Miami Beach i Florida. Herfra går kursen mod Det Caribiske Hav, hvor der venter postkortlignende sandstrande, vajende palmer og spændende dansk kolonihistorie og alle tre ABC-øer, Aruba, Bonaire og Curacao. Rejsen indeholder hele 10 caribiske stop, så dette er en sand tropeodyssé – hvor vi sammen fejrer både jul og nytår under sydlige himmelstrøg! 

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Krydstogt i Caribien

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta USD

Dagsprogram 17 dage
Dag 1
København – Miami, USA. Check-in på hotel ved Miami Beach
Dag 2
Miami Beach og ombordstigning
Dag 3–4
På havet mod Aruba. Tid til oplevelser og afslapning om bord
Dag 5
Oranjestad, Aruba. Juleaften.
Dag 6
 Willemstad, Curacao. Hollandsk kolonikultur og pastelfarvede huse 
Dag 7
Kralendijk, Bonaire
Dag 8
Castries, St. Lucia. Tid til egne eventyr eller frivillig gåtur med rejselederen 
Dag 9
Bridgetown, Barbados. Øen, hvor rommen blev opfundet. Mulighed for udflugt til Barbados’ forrevne østkyst og besøg på romdestilleri
Dag 10
St. John’s, Antigua. Mulighed for udflugt til Nelson’s Dockyard, udsigtspunktet Shirley Heights og en tur på stranden
Dag 11
Philipsburg, St. Maarten. Gåtur med rejselederne i Philipsburg
Dag 12
Charlotte Amalie, Skt. Thomas. Ørundtur og byvandring i Charlotte Amalie. Nytårsaften.
Dag 13
San Juan, Puerto Rico. Byrundtur til fods i den gamle bydel med rejselederen 
Dag 14
Puerto Plata, Den Dominikanske Republik. Paradisstrande og tropestemning
Dag 15
På havet mod Miami. Oplevelser om bord
Dag 16
Miami og hjemrejse 
Dag 17
Ankomst til København

Norwegian Pearl

Norwegian Pearl er et mellemstort skib.

Et af rederiet Norwegian Cruise Lines dejlige skibe med god plads, underholdende tilbud og spændende udflugter, der kan købes om bord. Med plads til 2.400 gæster og 15 dæk, hører skibet til i den størrelsesmæssige mellemklasse blandt krydstogtskibe. Om bord finder du over 10 spisesteder, du frit kan vælge imellem (deriblandt specialrestauranter mod merbetaling), samt klubber, barer, spa og et stort pool område. Skibet havde sin første tur i 2006 og blev totalrenoveret i 2017.

Læs mere her: www.albatros-travel.dk/rejsetyper/skibe/norwegian-Pearl

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Miami, USA. Check-in på hotel ved Miami Beach

Fra København flyver vi til Miami i solskinsstaten Florida. Vi bliver hentet i lufthavnen og kører med bus til vores hotel, som ligger i Miami Beach-området.

Dag 2
Miami Beach og ombordstigning Afsejling kl. 17.00
Miami Beach består næsten kun af hoteller og strandvillaer

I dag kører vi på byrundtur i Miami, hvor vi blandt andet ser de smukke art deco-bygninger og strandpromenaden Ocean Drive, hvor både turister og de lokale hygger sig med spadsereture og med at gå på caféer og restauranter. Vi nyder atmosfæren i Floridas største by og sætter herefter kursen mod havnen, hvor vores skib, Norwegian Pearl , ligger ved kaj. Sidst på eftermiddagen kan vi nyde udsejlingen fra Miami forbi bl.a. Fischer Island.

Rejselederen sørger naturligvis for at samle gruppen og hjælper med de praktiske spørgsmål, du måtte have. Rejselederen fortæller også om de mange muligheder om bord, og vi kan love én ting: Du kommer bestemt ikke til at kede dig! Om aftenen nyder vi vores første middag på skibet, mens krydstogtskibet forlader Florida.

Dag 3–4
På havet mod Aruba. Tid til oplevelser og afslapning om bord

En dag på havet er den helt rigtige måde at begynde et krydstogt på. Mens vi bevæger os mod Det Caribiske Hav kan du slappe af på skibsdækket i en liggestol og nyde udsigten, læse en god bog og benytte dig af skibets mange forskellige underholdningstilbud. Her er hele 18 spisesteder, du kan vælge imellem, og 21 barer, cafeer og lounges, hvor du kan nyde et godt glas vin, en kølig cocktail eller en god kop kaffe. Om bord er også et hyggeligt bibliotek med diverse brætspil, et teater, et kasino, fitnessfaciliteter og en spa, hvor du kan forkæle dig selv med forskellige behandlinger (bestilles og betales direkte om bord på skibet). Rejselederen informerer løbende om alle mulighederne på skibet og står for en række fælles sociale hyggearrangementer og informationsmøder for Albatros-gruppen.

Dag 5
Oranjestad, Aruba. Juleaften. Ankomst kl. 8.00, afsejling kl. 17.00
Oranjestad, Aruba

Aruba er ikke større, end man kan nå det meste på en dag. Trods det beskedne areal, 30 kilometer lang og 10 bred, er naturen afvekslende. Fra smukke vige med Caribiens blødeste hvide sand, palmer og indbydende turkist vand, til et forunderligt barsk landskab af forrevne klipper og skjulte kalkstensgrotter på nordkysten. Midt på øen finder man et ørkenlandskab med store kaktusplanter og stenformationer, der ligger som var de efterladenskaber fra en rasende gud fra fortiden. Øen var oprindeligt beboet af Caquetio-indianere, men da den spanske opdagelsesrejsende Alonso de Ojeda ankom til øen omkring 1499, blev alle indbyggerne eksporteret til Santo Domingo, hvor de blev sat til at arbejde i kobberminerne. I forbindelse med firsårskrigen mellem Spanien og Holland tog Holland magten over øen i 1636, og en kort overgang var øen under engelsk styre i 1805, i forbindelse med Napoleonskrigene. Øen kom tilbage under hollandsk kontrol i 1816. Vi lægger til kaj i øens hovedstad, Oranjestad, en ren og blankpudset lille by med blot 20.000 indbyggere. Bemærk den stærke hollandske indflydelse på arkitekturen. Aruba er ikke som andre caribiske øer, men i en kategori helt for sig selv. Den er Aruba!

I dag kan du vælge at gå en tur i Oranjestad med den danske rejseleder. Du kan også vælge at bruge dagen på egen hånd og fx tage på en af de fantastiske badestrande, øen har at byde på.

Om aftenen spiser vi en hyggelig julemiddag sammen, og selvom størstedelen af skibets øvrige passagerer næppe fejrer julen før den følgende dag, den 25. december, gør skibet og vores rejseleder alligevel deres yderste for, at det også bliver julestemning under Caribiens himmel.

Dag 6
 Willemstad, Curacao. Hollandsk kolonikultur og pastelfarvede huse  Ankomst kl. 8.00, afsejling kl. 17.00

Curaçao ligger kun 12 grader nord for ækvator, og det mærkes tydeligt på klimaet, som er stabilt og dejlig varmt året rundt. Geografisk er Curaçao en del de såkaldte ABC-øer (Aruba, Bonaire og Curaçao), men politisk er det en anden snak. I 2010 blev Curaçao et selvstændigt land inden for Nederlandene i modsætning til nærliggende Bonaire, der har status som hollandsk kommune. Hollænderne anlagde hovedstaden Willemstad omkring en naturlig havn (Schottegat), og byen er stadig præget af kanaler og flydende markeder med tilsejlende handlende fra Venezuela og Colombia. Willemstad har omkring 140.000 indbyggere. Sproget, der kaldes papiamento, er et blandingssprog af hollandsk, portugisisk, engelsk og afrikanske dialekter. Blandingen af forskellige sprog gør papiamento til et såkaldt kreolsk sprog.

Arkitekturen er naturligvis hollandsk inspireret, men da bygningerne samtidigt er malet i alle regnbuens farver, har byen en særegen caribisk charme. En gammel svingbro, der er konstrueret på 16 pontoner, og som åbner og lukker sig gentagne gange i løbet af dagen, forbinder de to bydele, Punda og Otrabanda 
(”den anden side” på papiamento).

De fleste associerer nok navnet Curaçao med den karakteristiske dybblå likør med en svag aroma af appelsin. Likøren er tilsat tørret skal fra laraha-citrusfrugten, der dyrkes på øen, og det er fra den, appelsinsmagen kommer. Farven derimod er ganske kunstig, nærmere betegnet E133 Brilliant Blue, men den giver et farvepift til diverse tropecocktails.

I dag kan du vælge at gå en tur i Willemstad med den danske rejseleder. Du kan også vælge at bruge dagen på egen hånd og fx tage på en af de fantastiske badestrande, øen har at byde på.

Dag 7
Kralendijk, Bonaire Ankomst kl. 7.00, afsejling kl. 14.00

Den 6. september 1499 kastede den spanske opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci anker ved Bonaire og dermed var øen spansk – lige indtil hollændernes ankomst i 1636. Men som med så mange andre caribiske øer skulle det tilhørsforhold ikke vare ved. Alt efter hvordan de politiske vinde vejrede i Europa skiftede de caribiske øer jævnligt hænder alt efter koloniherrernes luner.  In 1816 blev Bonaire dog igen hollandsk.
Det økonomisk fordelagtige ved Bonaire var som på så mange andre øer sukkerproduktionen men også saltudvindingen gjorde det lukrativt, at være i besiddelse af øen.

Frem til 2010 var Bonaire en del af De Nederlandske Antiller, men da denne selvstyrende region under Holland gik i opløsning i 2010, blev Bonaire til en hollandsk kommune – dog uden at være medlem af EU.
Dagen bruger vi på at gå en tur gennem den søvnige hovedstad Kralendijk, som bogstaveligt talt betyder ”dige lavet af koral”. Her er hollandsk arkitektur, eksempler på flot terrakotta og en flot udsigt over til den lille ubeboede nabo-ø Klein Bonaire. Du skal ikke forvente nogen lang tur, for Kralendijk er ikke stor. Bagefter kan du vælge at tage med en tur på stranden (evt. transport er ikke inkluderet).

Dag 8
Castries, St. Lucia. Tid til egne eventyr eller frivillig gåtur med rejselederen  Ankomst kl. 13.00, afsejling kl. 22.00

I dag lægger skibet til på en af de smukkeste og mest frodige caribiske øer, nemlig St. Lucia. Langs kysten finder man lange hvide sandstrande, små hemmelige bugter og hyggelige fiskerlandsbyer, og inde midt på øen ligger der uberørt jungle, frodige bananplantager og de majestætiske Piton-bjerge, som er blevet øens kendemærke.

Som på mange af de andre caribiske øer er der også på St. Lucia en aktiv vulkan, der ligger på den sydlige del af øen ved byen Soufrier. Her kan man opleve boblende, sydende mudder og en umiskendelig svovllugt, der taler sit eget tydelige sprog om den vulkanske aktivitet. Der er varme kilder, hvor det er muligt at tage en dukkert, og de mange mineraler i vandet skulle have en gavnlig effekt på huden.

Bananeksport er stadig den største indtægtskilde for St. Lucia, hvor turismen endnu ikke har fået overtaget. Først franskmændene – og siden englænderne – har været koloniherrer på øen, der i 1967 fik sin uafhængighed. I dag er St. Lucia, ligesom de mange andre tidligere engelske kolonier, medlem af Commonwealth.

St. Lucia byder på saftiggrønne bananplantager, en malerisk vestkyst med de hyggelige fiskerlandsbyer Anse La Raye og Canaries samt de karakteristiske spidse Piton-bjerge. Her er også en botanisk have og farme, hvor der blandt andet dyrkes kakao, kaffe, kokosnødder, bananer og en række andre tropiske afgrøder.

Du kan gå på opdagelse i byen Castries, der er kendt for sit sprudlende marked, hvor velduftende krydderier og farverig frugt og grønt ligger til udstilling i markedsboderne. En tur gennem byen bør også gå forbi torvet Derek Walcott Square, opkaldt efter øens berømte forfatter Derek Walcott (f. 1930), som i 1982 fik Nobelprisen i litteratur. Det var værket ”Omeros”, Walcotts caribiske udgave af Homers ”Iliaden”, som udløste nobelpriskomiteens roser. På torvet knejser et 500 år gammelt ”regntræ” (Albizia saman) og symboliserer øens store frodighed, og ved siden af torvet ligger byens katedral, der er Caribiens største kirke.

Vores rejseleder går en tur i nærområdet, alle er velkomne til at følge med!

Dag 9
Bridgetown, Barbados. Øen, hvor rommen blev opfundet. Mulighed for udflugt til Barbados’ forrevne østkyst og besøg på romdestilleri Ankomst kl. 8.00, afsejling kl. 17.00
I Bridgetown på Barbados

Vi ankommer i dag til Bridgetown på Barbados, som både er berømt for sine billedskønne hvide sandstrande – og for sin liflige rom. Midt på øen skærer de lange alléer sig ind mellem de vajende sukkerrør, og rundt om i landsbyerne ses gamle anglikanske landsbykirker og små typiske, kulørte og til tider faldefærdige træhuse. Øens indbyggertal er på cirka 260.000. Derudover lever her Barbados Green Monkey – aben, som blev bragt til øen fra Vestafrika for cirka 300 år siden. Den har blandt andet været med til at redde mange menneskeliv gennem produktion af poliovaccine. I dag er der mange tusinde aber på øen, men de anses efterhånden for skadedyr, fordi de spiser afgrøderne. Man skal dog være heldig for at spotte én – de gemmer sig som regel godt.

I modsætning til flertallet af de caribiske øer var Barbados underlagt samme kolonimagt, nemlig den britiske, under hele kolonitiden – undtagen de allerførste år. Barbados er den af de caribiske øer, der ligger længst ude mod Atlanterhavet, og det var da også først i 1536, øen blev opdaget af et portugisisk skib på vej til Brasilien. Da besætningen gik i land, fik de øje på Ficus citrofolia, figentræer med lange, skægagtige luftrødder, der hang ned fra trætoppene. Deraf har øen fået sit navn, Barbados – de skæggede.

Barbados er ikke en vulkanø som mange af de øvrige caribiske øer, men derimod et resultat af jordskorpens bevægelser og hævning af havbunden. Undergrunden er af kalksten, hvorfor man også tidligt fandt store ferskvandsreservoirer. Det kom både øens befolkning, sukkerproduktionen og naboøerne til gode. Barbados var det første sted, man begyndte at producere rom. Barbadosrom er i dag et ikon inden for spiritus, og rundt om på øen ligger romdestillerier, hvor man kan se produktionen af rommen, høre om rommens historie og naturligvis smage på varerne.

Dagens udflugtstilbud bringer os om til Barbados forrevne østkyst, hvor man mærker, hvordan det mægtige Atlanterhav gennem millioner af år har banket løs på klipperne. Vi skal naturligvis også prøvesmage den lokale rom, når vi lægger vejen forbi et destilleri.

(Dagens udflugt er del af en særskilt udflugtspakke og er ikke inkluderet i rejsens pris. Se mere senere i programmet).

Dag 10
St. John’s, Antigua. Mulighed for udflugt til Nelson’s Dockyard, udsigtspunktet Shirley Heights og en tur på stranden Ankomst kl. 9.00, afsejling kl. 18.00

Vi lægger i dag til i Antiguas hovedstad, St. John’s. Øens europæiske opdager, Christoffer Columbus, kom hertil på sit andet Caribienstogt i 1493 og opkaldte øen efter Santa Maria la Antigua, Sevillas skytshelgen. I 1632 ankom en gruppe englændere fra naboøen St. Kitts og etablerede med succes bosættelser. Det blev startskuddet til sukkerproduktionen, som derpå nærmest eksploderede med over 150 sukkermøller.

Senere blev øen en vigtig indgang til de caribiske kolonier og blev ofte kaldt ”Porten til Caribien”. I hovedstaden St. John’s kan man opleve flotte, restaurerede historiske bygninger, ikke mindst St. John’s Cathedral, hvis tårne dominerer byens skyline. Beboelseshusene er malet i særdeles friske farver, og byen er et glimrende sted at nyde et spændende måltid og gøre et fund i de prisbillige forretninger.

Dagens Albatrosudflugt er en tur til en af de mest populære havne på Antigua, English Harbour på sydspidsen af øen, som i 1600- og 1700-tallet var base for det engelske søværn i Caribien. Lord Horatio Nelson skulle efter sigende have besøgt den flere gange. Det er et imponerende bygningsværk, og havnen var perfekt for den britiske flåde. Bugten ligger i læ for orkaner, og den eneste indgang til havnen er en smal åbning mellem to landtanger, som selvfølgelig i datiden var svært bevogtede.

Også det historiske værftsområde, Nelson’s Dockyard fra 1745, som ligger tæt ved English Harbour, er i dag fint restaureret og et populært udflugtsmål. Området med det gamle skibsværft og flådehavnen har helt op til vore dage bevaret sin funktion – nu som havn og samlingssted for store private lystyachter.

Fra udsigtspunktet Shirley Heights er der en fremragende udsigt over havneområdet, og her kan du få et rigtig godt indtryk af, hvorfor English Harbour var en så eftertragtet naturhavn.

Når vi har dykket ned i historien, er det tid til at dykke i bølgen blå. Vi kører tværs over øens frodige midte til en af de fantastiske sandstrande, Antigua kan byde på. Der er 365 strande på øen – en for hver af årets dage. Efter et par timers afslapning på stranden kører vi tilbage til skibet. 

(Dagens udflugt er del af en særskilt udflugtspakke og er ikke inkluderet i rejsens pris. Se mere senere i programmet).

Dag 11
Philipsburg, St. Maarten. Gåtur med rejselederne i Philipsburg Ankomst kl. 8.00, afsejling kl. 17.00

St. Maarten er det mindste stykke land i verden, der deles af to nationer. Øen er lidt mindre end Amager, men alligevel er delingen skam en alvorlig sag. Holland og Frankrig har hver en bid – og det sætter sit præg på øen.

Legenden siger, at Christoffer Columbus sejlede forbi øen den 11. november, den hellige St. Martins dag, og opkaldte øen efter ham. Det var dog først i 1631, at europæerne slog sig ned på øen. De var særligt interesserede i at få fat i øens store reserver af salt, som man dengang brugte til konservering af madvarer. Både hollændere og franskmænd strømmede til øen. Hollænderne slog sig ned på den sydlige del af øen og franskmændene på den nordlige, og de enedes om at dele øen. Det holdt dog ikke længe. Franskmændene overtog først det hele, og så gik hollænderne i krig og smed franskmændene ud igen. Sådan blev det ved. Først i 1817 blev der ro om grænsedragningen.

Skibet lægger til i Philipsburg på den hollandske side af øen. Der vil være mulighed for at tilmelde sig skibets rundture på øen (bestilles og betales direkte på skibet). Du kan også vælge at følge rejselederen på en spadseretur rundt i Philipsburg.

Der hersker ingen tvivl om, at vi også flere steder på øen vil kunne se de store ødelæggelser, som orkanen Irma forårsagede mod slutningen af 2017. Orkanen lukkede øen for turisme i et par måneder og satte dybe spor hos lokalbefolkningen.

Dag 12
Charlotte Amalie, Skt. Thomas. Ørundtur og byvandring i Charlotte Amalie. Nytårsaften. Ankomst kl. 8.00, afsejling kl. 17.00
St. Thomas' ældste bygning er det danske Christiansfort

Om morgenen ser vi indsejlingen til Skt. Thomas. Dagen inkluderer halvdagstur i og omkring hovedstaden Charlotte Amalie. Vi starter ud med at køre en tur i safaribusser og nyder øens grønklædte bjerge og den smukke kyststrækning med klassiske caribiske bountystrande og azurblåt vand. Vi besøger den danske kirkegård, hvor blandt andet søhelten admiral C.V. Jessen ligger begravet. Vi skal også nyde udsigten fra Drake's Seat, navngivet efter den engelske kaper Sir Francis Drake. Efter vi har dannet os et grundigt indtryk af den gamle koloni, kører vi tilbage til Charlotte Amalie, hvor vi tager turen rundt i byen til fods og ser de mange historiske danske bygninger. Charlotte Amalie hed oprindeligt Taphus, hvilket betyder kro på hollandsk, men senere fik byen navn efter Christian den V’s dronning, Charlotte Amalie. Den 30. marts 1666 hejste Erik Nielsen Schmidt som den første guvernør Dannebrog på Skt. Thomas, men han døde nogle få måneder senere, og der kom først rigtig gang i koloniseringen i 1672, da Jørgen Iversen Dyppel tog Skt. Thomas i besiddelse som base for det nyligt oprettede Vestindisk Kompagni. Charlotte Amalie er anlagt på fire mindre højdedrag, og sidegaderne slynger sig op ad højene. Mange af disse gader er trappegader, som er bygget af danske mursten fra Sønderjylland. Den mest kendte er De 99 Trin, som dog har vist sig rent faktisk at have 103 trin. 

Gadeskiltene i byen viser stadig de gamle danske gadenavne som Kongens Gade, Borger Gade, Vimmelskaft Gade og Krystal Gade. Vores byvandring starter ved øens ældste bygning, det røde Christiansfort, som blev påbegyndt af Jørgen Iversen Dyppel i 1672. Ud over at være byens fæstning har den tjent som kirke, fængsel, domhus, guvernørbolig og brandstation. I dag er fortet omdannet til museum, som dog er under restaurering. Foran fortet, ned mod vandet, ligger den tidligere danske gendarmkaserne fra 1874, som er et fint eksempel på dansk koloniarkitektur. I dag fungerer den som senatsbygning. På pladsen foran bygningen fandt overdragelsen til USA sted den 31. marts 1917. Denne dag, Transfer Day, er nu lokal helligdag. Lige øst for fortet ligger Emancipation Garden (Frihedsparken) med statuen af Christian IX, og bag denne ligger det gamle Grand Hotel fra 1840. 

Byrundturen fortsætter til Guvernementshuset, Frederikskirken og en tur op ad De 99 (103) Trin til Crown House, hvor Peter von Scholten boede, mens han var vicekommandant i Charlotte Amalie. Herefter spadserer vi ad hovedgaden, Dronningens Gade, der løber parallelt med havnefronten. Mellem havnefronten og Dronningens Gade, som i dag hedder Main Street, finder vi de gamle danske vare- og handelshuse, blandt andet apoteker A.H. Riises, som nu er indrettet til forretning. De fleste er kun på en enkelt etage og er opdelt i store tøndehvælvede rum. Efter vores byvandring er der lidt tid i Charlotte Amalie på egen hånd. Skt. Thomas er toldfri zone og blandt andet alkohol, makeup, parfume og smykker kan fås til priser langt under de danske.

Om aftenen fejrer vi nytårsaften om bord, og selvom du ikke vil få sviende øjne af røgen fra raketterne ved midnat kan vi alligevel love dig, at det bliver en rigtig festlig aften, hvor alle – både gæster og personale – tager godt imod det nye år.

Dag 13
San Juan, Puerto Rico. Byrundtur til fods i den gamle bydel med rejselederen  Ankomst kl. 7.00, afsejling kl. 17.00
Puerto Ricos hovedstad, San Juan har en spændende historie

I dag vil rejselederen tilbyde en lille gåtur rundt i den hyggelige gamle bydel i hovedstaden San Juan, efterfulgt af lidt tid på egen hånd (transport fra/til skibet er ikke inkluderet). Den stemningsfulde gamle bydel dækker over 500 års kolonihistorie og er kendetegnet ved smalle brostensbelagte gader, farvestrålende huse med smukke balkoner, små hyggelige pladser samt et væld af kirker. Den ældste del af Vieja San Juan er lukket inde bag en solid bymur, og bag ved denne gemmer der sig adskillige monumenter, der fortæller om San Juans spændende historie som en af hovedbyerne i koloniseringen af det amerikanske kontinent. 

Størstedelen af Vieja San Juan er fantastisk velbevaret, og flere af monumenterne er af UNESCO erklæret som verdenskulturarv, blandt andet det imponerende og velbevarede fæstningsværk Fort San Felipe del Morro. Grundstenen til vore dages San Juan blev lagt i 1508, da spanieren Juan Ponce de Léon, som deltog på Columbus’ anden rejse, byggede fortet Caparra. I 1521 blev bebyggelsen navngivet San Juan de Bautista de Puerto Rico (efter Johannes Døberen), og efterfølgende voksede byen hurtigt som følge af sin placering som et af de første stop for de mange nyankomne spanske opdagelsesrejsende, eventyrere, missionærer og erobrere (conquistadores) til “Den Nye Verden”. 

Som en af de første og største havnebyer i Caribien blev San Juan hurtigt eftertragtet af andre kolonimagter. Især englænderne, der håbede at kunne udvide deres territorium fra det nordlige Amerika, gjorde adskillige forsøg på at angribe og indtage San Juan. I 1595 var det den berømte engelske søhelt Sir Francis Drake, der forsøgte sig. Men i stedet endte angrebet med at koste Drake livet. Efterfølgende prøvede både hollændere samt flere englændere at indtage San Juan, men dets stolte forsvarere og de voldsomme fæstningsværker imod havet fik hver gang drevet angriberne på flugt. Først i 1898 under den spansk-amerikanske krig måtte San Juan overgive sig. Indbyggerne lod dog aldrig de fremmede styrker indtage selve byen, men efter kraftige bombardementer af San Juan og amerikansk landgang i det sydvestlige Puerto Rico overgav de lokale styrker sig. Og med Paris-traktaten samme år blev Puerto Rico en del af det hastigt ekspanderende United States of America. Derfor kan San Juan i dag kalde sig den ældste by i USA. Efter gåturen rundt i byen er der mulighed for at fortsætte på egen hånd og købe lidt aftensmad eller en kop kaffe på en af byens pladser eller ned mod havnefronten, mens du nyder folkelivet og den caribiske stemning.

Dag 14
Puerto Plata, Den Dominikanske Republik. Paradisstrande og tropestemning Ankomst kl. 8.00, afsejling kl. 17.00

Den Dominikanske Republik har i årtier været en af canadiernes og amerikanernes absolut foretrukne rejsemål i Caribien – og det er ikke uden grund. Det spektakulære og varierede landskab byder på hav, bjerge, frodige dale, floder og et væld af strande. Den frugtbare jord bliver brugt til at dyrke kakao og kaffe og under den kan man finde noget af verdens klareste rav.

Den kyndige opdagelsesrejsende Christoffer Columbus vidste nok, at der var meget at opdage langs republikkens kystlinje, da han fik øje på den fra sit skib i 1492, og han fandt da også guldaflejringer. Over kystlinjen tårner bjerget Isabel de Torres sig op og står som et monument på Puerto Platas lange lyseblå kystlinje.

Dagen kan du nyde i byen eller på stranden. Vores rejseleder kommer naturligvis med forslag til, hvordan vi tilbringer dagen og arrangerer en udflugt for os (evt. udgifter til transport er ikke inkluderet).

Dag 15
På havet mod Miami. Oplevelser om bord

Selve opholdet på skibet er en stor del af rejsen, hvor du kan nyde den skønne, afslappede rytme og i fred og ro fordøje de mange indtryk fra rejsen.

Du kan slappe af ved poolen, tage en tur i motionscentret eller benytte dig af de mange øvrige aktivitetsmuligheder om bord. Eller du kan nyde udsigten, læne dig tilbage med en bog i en liggestol på dækket eller deltage i nogle af de mange underholdningsarrangementer.

Det er også en oplevelse at cirkle rundt mellem skibets mange temarestauranter og senere se den internationale kabaret, og måske slutte af i natklubben.

Dag 16
Miami og hjemrejse  Ankomst 7.00
South Beach i Miami, Florida

Tidligt om morgenen har vores dejlige skib nået Floridas kyst, og vi lægger til i Miami. Det er tid til at sige farvel til skibets personale, som har taget sig så godt af os de sidste mange dage. Det er nu tid til at sætte kursen mod lufthavnen, hvor flyet hjem mod Danmark venter.

Dag 17
Ankomst til København

Vi ankommer til København med kufferten fuld af gode minder om det eksotiske Caribien.

Udflugtspakke

Kun for Albatros Travels gæster har vi udarbejdet en udflugtspakke ledet af vores danske rejseleder. Pakken skal købes hjemmefra senest 45 dage inden afrejse.

Udflugtspakken inkluderer:

  • Antigua. Heldagsudflugt til Nelson’s Dockyard, udsigtspunktet Shirley Heights og Turner’s Beach
  • Barbados. Halvdagsudflugt til Barbados’ forrevne østkyst og besøg på romdestilleri

Pris: kr. 798,- pr. person

Drikkevarer om bord - ”NCL – Free at Sea”**

Hvad indgår:

  • Drikkepakke (bredt udvalg af premium spiritus, fadøl, flaskeøl, vin i glas, cocktails, juice og sodavand)
  • Specialkaffe fra Lavazza i forbindelse med måltider (udvalgte typer)
  • Vandflaske dagligt (1 per person, per dag, leveret i kahytten)

**For gæster under 21 år, indbefatter pakken kun juice, sodavand og vand.

250 minutters Wi-Fi pr. kahyt.

Sidst på eftermiddagen serveres dagens drink, som lever op til forventningen om en eksotisk drink, til cirka 5-6 USD. Sodavand og mineralvand koster cirka 2-3 USD per flaske. Der lægges automatisk 18 procent i drikkepenge oven i drikkevarernes pris. Disse drikkepenge går til vintjenere og bartendere om bord. 

Prisinformation

Tillæg for enkeltkahyt

Tillæg for indvendig enkeltkahyt kat. IB: kr. 16.398,-

Tillæg for opgradering af kahyt

Dobbeltkahyt
Tillæg for udvendig dobbeltkahyt med vindue kat. OF: kr. 4.298,- pr. person
Tillæg for udvendig dobbeltkahyt med balkon kat. 2B: kr. 11.498,- pr. person

Enkeltkahyt
Tillæg for udvendig enkeltkahyt med vindue kat. OF: kr. 24.998,-
Tillæg for udvendig enkeltkahyt med balkon kat. 2B: kr. 39.298,-

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Miami t/r med mellemlandinger
  • Transport jf. program
  • 1 nat på turistklassehotel i delt dobbeltværelse (med morgenmad)
  • Byrundtur i Miami (på dag 2)
  • Informationsmøder og foredrag ved rejselederen om bord.
  • 14 nætters krydstogt med Norwegian Pearl i delt indvendig dobbeltkahyt kat. IB
  • Ørundtur og byvandring på Skt. Thomas
  • Frivillige byvandringer på Aruba, Curacao, Bonaire, St. Lucia, St. Maarten og i San Juan
  • Helpension på krydstogtskibet
  • NCL – Free at Sea**
  • Drikkevarer om bord (bredt udvalg af spiritus, fadøl, flaskeøl, vin i glas, cocktails, juice og sodavand)**
  • Specialkaffe fra Lavazza i forbindelse med måltider (udvalgte typer)**
  • Vandflaske dagligt (1 pr. person/dag, leveret i kahytten)**
  • Wi-Fi ombord (250 minutter per kahyt)** 
  • Skatter og afgifter (inkl. havneskatter værdi kr. 1.395,-)
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra udflugter
  • Tillæg for enkeltkahyt
  • Eventuelle måltider på land
  • Drikkevarer i land
  • Udflugtspakke kr. 798,-
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. USD 8,- pr. person. Gæste med drikkepakke bør beregne USD 12,-).
  • Drikkepenge på krydstogtskibet (beregn USD 14 pr. person/nat)
  • Personlige fornødenheder
  • Gebyr for indrejseregistrering til USA (ESTA, ca. 14 USD).
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Hvordan er kahytterne?

Der er forskellige kahytskategorier – fra pæne, rummelige indvendige kahytter til pragtfulde suiter med egen balkon. Fælles for alle er, at de naturligvis har eget bad og toilet og rimelig skabs- og siddeplads, enkeltsenge eller dobbeltseng. Desuden er alle kahytter udstyret med køleskab og hårtørrer. Ønsker du at bestille en suite, bedes du rette henvendelse til Albatros Travel.

Indvendig kahyt IB
Indvendig kahyt på dæk 8. Kahytterne har to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Der findes hårtørrer, aircondition og naturligvis bad og toilet.

Udvendig kahyt med vindue OF
Udvendig kahyt med stort vindue på dæk 4. Kahytterne har stort vindue og to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Der findes hårtørrer, aircondition og naturligvis bad og toilet. 

Balkonkahyt BA
Udvendig kahyt med egen balkon på dæk 9. Kahytterne har stort gulv-til-loft-vindue og to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Der findes hårtørrer, aircondition og naturligvis bad og toilet. 

Ekstra rengøring pga. coronavirus

Albatros prioriterer vores gæsters trivsel og tryghed på rejsen højt, og vi er i tæt kontakt med vores samarbejdspartner i USA for at sikre, at rengøring af busser og hoteller lever op til de gældende regler.

Busserne, vi benytter, bliver dagligt desinficeret af chaufførerne, og hotellerne har lavet ekstra strikse regler om rengøring, som løbende bliver kontrolleret af vores samarbejdspartner. Check-in vil foregå kontaktløs, værelserne bliver ekstra rengjort og desinficeret, og det sikres, at der ikke er adgang til værelset efter rengøringen, før en gæst tjekker ind. Der vil være adgang til håndsprit flere steder på hotellet.

Wi-fi og internet på hotel i USA

Mange af vores hoteller har i dag gratis wi-fi eller internet via kabel på værelserne som en del af deres service til kunderne på lige fod med tv. Forbindelsen og kvaliteten kan dog være svingende. Nogle hoteller tilbyder gratis wi-fi på værelserne, mens andre tilbyder gratis internet på de fleste fællesområder (spørg derfor din rejseleder om wi-fi eller internet, eller når du tjekker ind). Nogle gange kan det bedre betale sig at benytte wi-fi i fællesområder, hvor signalet er stærkere, end at kæmpe med et svagt signal på værelset. Det afhænger ofte af, hvor dit værelse er placeret i forhold til nærmeste wi-fi-sender.

Enkelte hoteller tager stadig gebyr for brug af wi-fi eller internet via kabel på værelset. Oftest er kvaliteten på disse dog bedre. En helt anden mulighed er ellers at benytte gratis wi-fi hos kæder som Starbucks eller lignende, som oftest i de større byer er at finde inden for kort afstand.

Wi-fi på busser i USA og udflugter

Man kan ikke regne med at der er wi-fi på turistbusserne hverken i USA eller i Caribien, da det stadig er en relativ sjælden service.

Wi-fi på skibet

Man kan efterhånden godt regne med, at de fleste skibe tilbyder en form for wi-fi. De mere moderne skibe kan forventes at kunne tilbyde wi-fi, der har forbindelse helt ind til kahytterne, mens de lidt ældre skibe typisk kun har stabilt wi-fi omkring fællesområder. Internettet klares ved en satellitforbindelse via den store hvide ”kuppel” man kan se på de nyere skibe.

Vi henviser til Rederierne, hvor man kan få mere at vide, eller til når man kommer ombord, hvor de endelige løsninger og priser præsenteres. Mange rederier afregner nu i forbrug per Mb og ikke i tid, som var standarden før. Der sondres ofte mellem en ”surf” pakke, hvor man kan tjekke sine e-mails etc. og så en dyrere hurtigere ”stream” pakke, hvor man kan streame film/TV. Helt generelt skal man ikke forvente, at internet via satellit bliver ligeså stabilt og hurtigt, som det kablede man er vant til hjemmefra. Priserne bliver bedre og bedre, men det er stadig en relativt dyr fornøjelse. Der hvor mange skibe bevæger sig, er teknologien mere udviklet og derved stabil (Middelhavet og Caribien er gode eksempler). Husk også, at man de fleste steder i havn plejer at kunne finde fri wi-fi i nærheden.

Alternativt kan man benytte undskyldningen for at være offline og nyde sin ferie!

Morgenmad på hotel i USA

Den amerikanske morgenmadskultur er forholdsvis simpel, sammenlignet med den skandinaviske. Morgenmaden på de fleste standardhoteller i USA er den såkaldte ”continental breakfast”, hvilket typisk indebærer kaffe/te, juice og toastbrød med smør og marmelade. Det er ikke unormalt, at man på hoteller i USA kun har papservice ved morgenmaden, da mange bruger den som en ”to go”-løsning på farten.

Udflugter – Halvdag og heldag

Det er normal praksis at sondre mellem halv- og heldagsudflugter. Dette betyder ikke nødvendigvis, at udflugterne varer hhv. en halv eller en hel dag. En halvdagsudflugt foregår vanligvis enten om formiddagen eller om eftermiddagen og vil ikke strække sig over et måltid. Således vil man oftest være hjemme så det passer med frokost eller middag. Udflugterne varer typisk 2-4 timer. En heldagsudflugt må man forvente varer ca. 5-9 timer, og strækker sig typisk ind over et hovedmåltid, som dog ikke altid behøver at være inkluderet. Dette vil dog være angivet i udflugtsbeskrivelsen.

Tidsangivelser i krydstogters dagsprogrammer

Tidsangivelserne i rejsens program og de havneanløb, der er nævnt, er med forbehold for ændringer fra rederiernes side. Vi oplever generelt meget få ændringer i havneanløb, men enkelte små tidsændringer forekommer på næsten alle rejser, hvor man er i vinden og vejrets magt. Vi vælger dog alligevel at inkludere tiderne i programmet, da det giver et ret godt billede af, hvor meget tid man skal regne med i havn/land på rejsens stop. Det er givetvis en del af oplevelsen ved at sejle på et krydstogt!

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Hvis du vil låse din kuffert, bør du bruge en såkaldt TSA-lås. The Transportation Security Administration er dem, der kontrollerer bagagen i fly til, fra og via USA, og de har en ”hovednøgle”, som kan åbne TSA-låse. Har du låst din kuffert med en anden lås, forbeholder de sig ret til at bryde låsen op – det gælder også indbyggede låse i kufferten. TSA-låse kan købes i de fleste kuffertbutikker o.l. og fås både som hængelåse og kuffertremme.

Tilslutning med indenrigsfly

Det er desværre ikke muligt at bestille tilslutning med indenrigsfly på denne rejse. 

Opgraderinger

Hoteller, krydstogtselskaber eller flyselskaber har nogle gange mulighed eller behov for at give enkelte af vores gæster et bedre produkt end det, som er bestilt hjemmefra. Der kan således være nogle medrejsende som får havudsigt eller måske bliver opgraderet til en bedre kahytstype, til business class på flyet eller måske til en juniorsuite på et hotel. Det er helt og holdent disse selskabers valg hvem der er ”heldige”, og Albatros Travel hverken kan eller vil blande sig i til hvem og hvordan dette eventuelt fordeles. Vi glæder os blot over at der en af vores gæster, blev tilgodeset i denne omgang, og vi håber at de medrejsende har forståelse for dette. Hvem ved, måske bliver det os selv næste gang?

Destinationer på krydstogtet

Krydstogtrederiets væsentligste opgave er at sørge for gæsternes sikkerhed. Hvis vind- og vejrmæssige forhold gør det umuligt at lægge til på en planlagt destination, kan det blive nødvendigt at omlægge skibets rute. Heldigvis sker det relativt sjældent. Når det sker, vil det i reglen være på destinationer, hvor gæsterne skal sejles ind til land fra skibet i de mindre såkaldte tenderbåde, men det kan også hænde, at vejret er for dårligt til, at skibet kan lægge til kaj. Vejrmæssige og andre forhold kan også betyde forsinkelser i større eller mindre grad, så rederiet er nødsaget til at forkorte opholdet på en destination.
 
Et krydstogt er en rejseform, hvor sejladsen og skibets mange aktiviteter og faciliteter udgør en meget væsentlig del. Der kompenseres således ikke for eventuelle ændringer i sejlplanen.

Luftfartselskab

På enkelte af vores krydstogter har vi så stor efterspørgsel, at vi sender såkaldte “parallelgrupper” af sted. Dette sker, da vi gerne vil kunne tilbyde så mange gæster som muligt en god ferieoplevelse. Det betyder, at flere grupper kan være på samme krydstogt på samme tid. Hver gruppe har dog altid sin egen rejseleder.
 
Ofte vil Albatros i tilfælde af “parallelgrupper” være nødsaget til at flyve grupperne ud og hjem med forskellige luftfartsselskaber. I de tilfælde distribueres flysæderne så vidt muligt efter “først-til-mølle”-princippet. De gæster, som bestiller først, vil derfor oftest få den hurtigste/mest direkte flyrute.

Mere om dine rejsemål

Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.

USA: www.albatros-travel.dk/destinationer/nordamerika/usa

Før afrejsen

Pas

Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemrejsedato. Børn – uanset alder – skal have eget pas, det er ikke nok, at de står i forældrenes pas. Send en kopi af dit pas til Albatros Travel senest 14 dage efter reservation. Bemærk i øvrigt, at navnet på flybilletten skal stemme 100 % overens med det navn, der står i passet. Konsekvensen ved det modsatte kan i værste fald være, at du bliver nægtet indrejse i USA og må flyve hjem for egen regning. I USA er der ikke visumpligt for danskere og øvrige EU-borgere for ophold op til 90 dage, men toldpapirer udfyldes om bord på flyet. Ved indrejse får man automatisk 90 dages ophold med en gyldig returbillet.

ESTA – indrejsetilladelse til USA

Senest 72 timer før afrejse skal du søge om indrejsetilladelse på https://esta.cbp.dhs.gov
Her får du en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer, som du skal printe eller skrive ned og medbringe på rejsen, da lufthavnsmyndigheder i Danmark og USA kan kræve at se det. Det koster et mindre beløb – ca. 14 dollar – som betales med kreditkort. Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år.

Hvis du rejser sammen med børn, som ikke er dine egne, eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, skal du ud over ESTA-tilladelsen have en særlig tilladelse.

Læs mere om ansøgningen om indrejsetilladelse og om rejser med børn på www.albatros-travel.dk/praktisk/indrejse-i-usa

Hånden på hjertet

Caribisk mentalitet

Der findes et udtryk på engelsk der hedder ”caribbean mentality”, som i bund og grund dækker over de fastboendes afslappede tilgang til livet og dagligdagen. Som europæer bør man derfor være indstillet på, at tingene foregår i et andet tempo, end vi er vant til. Dette kan for eksempel observeres på restauranterne, hvor man – selv på fire- og femstjernede hoteller – må væbne sig med en vis tålmodighed. Den til tider langsommelige service tilskriver vi derfor mere den lokale mentalitet og kultur, end at det er udtryk for ligegyldighed.

Elektronisk udstyr i håndbagagen

Sikkerhedskrav ved flyrejser til USA

De amerikanske myndigheder har skærpet deres sikkerhedskrav ved flyrejser til USA. Alt elektronisk udstyr, som medbringes i håndbagagen på flyet (mobiltelefoner, iPads og andre tablets, bærbare computere etc.), skal kunne tændes ved tjek i sikkerhedskontrollen. Det betyder, at du skal sørge for, at batteriet på udstyret er fuldt opladt, når du ankommer til lufthavnen.

Hvis det medbragte udstyr ikke kan tændes, kan genstanden ikke medbringes på flyet, men må efterlades i sikkerhedskontrollen. Den nye regel skyldes, at myndighederne er bange for, at de elektroniske apparater kan bruges i forbindelse med terrorhandlinger. Vi henviser til British Airways hjemmeside for uddybende information: http://www.britishairways.com/travel/flightops/public/en_no?p_faqid=5047&source=hp_disruption_banner

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser