Julekoncert med André Rieu i Maastricht

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Kom i julestemning til tonerne af Andre Rieu og hans Johann Strauss Orkester med en dejlig julekoncert i Maastricht.

Busrejse

Julepynten i al sin pragt er fundet frem til årets julekoncert med André Rieu og hans orkester. På denne bustur begiver os til Maastricht for at deltage i en festlig og hyggelig aften i julens tegn.  

Vi bor i hyggelige Aachen, der på denne tid af året byder på dejlig julestemning, men som også har sin helt egen interessante historie. Her kan man blandt andet finde Karl den Stores marmortrone i byens betagende domkirke eller besøge det gotiske rådhus.

Der bliver også tid til at se nærmere på smukke og historiske Maastricht, hvor Vrijthof-pladsen er fyldt med juleboder. Til duften af gløgg kan man se den gotiske kirke Sint Janskerk, der udmærker sig med sit høje røde tårn.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Operarejse, Busrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 4 dage
Dag 1
Afrejse fra Sjælland til Bielefeld
Dag 2
Ankomst Aachen. Julekoncert med André Rieu i Maastricht
Dag 3
Formiddag på egen hånd i Aachen. Julemarked i Maastricht
Dag 4
Hjemrejse

Hoteller

Novotel Aachen City

Dette hotel ligger i centrum af Aachen i gåafstand fra restauranter, butikker og seværdigheder som fx den ottekantede domkirke og det store rådhus, der lyser smukt op om aftenen.
De moderne værelser er enkelt indrettet og har aircondition, TV, hårtørrer samt gratis internet. Badeværelserne er indrettet med brus i badekar.
Hotellet har også en bar, hvor det er muligt at købe drikkevarer. 

Peterstrasse 66,
52062 Aachen, Tyskland
Telefon: +49 24151590
https://all.accor.com/hotel/3557/index.en.shtml

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra Sjælland til Bielefeld
Vi kører i moderne busser, der minimum er 4-stjernede

Fra morgenstunden kører vi fra Sjælland via Rødby mod vores første stop, Bielefeld, hvor vi er fremme på vores hotel om aftenen.

Vi spiser i dag en fælles middag.

(Dagens samlede kørsel, afhængig af opsamlingssted ca. 595 km)

Dag 2
Ankomst Aachen. Julekoncert med André Rieu i Maastricht

Efter morgenmad kører vi det sidste stykke ned gennem Tyskland til vores hotel, der ligger mellem Holland og Belgien i den charmerende og historisk interessante kurby Aachen.

Vi kører ind til byens centrum, hvor vi nyder en traditionel tysk frokost sammen.

Efter frokost strækker vi benene og går gennem byen til vores hotel, der også er beliggende i Aachen centrum. På denne tid af året er byen pyntet fint op til jul, og pladserne og gaderne omkring domkirken og det gotiske rådhus er forvandlet til en veritabel julelandsby med glitrende julelys, hyggelige boder og naturligvis en duft af varm gløgg og Aachener Printen – en slags honningkage, som man ikke må undlade at smage, når man besøger Aachen.

Vi tjekker ind på vores hotel, hvor der er tid til et hvil på værelset, inden turen går ind til Maastricht. Her venter der os en storslået aften i selskab med André Rieu og hans Johann Strauss Orkester.

Scenen er i aftenens anledning pyntet op med juletræer, gran, varme julelys samt julekugler og lige ovenover os, svæver smukke lysekroner. Vi skal blot læne os tilbage og nyde aftenen, der byder på dejlige julesange og klassikere som Ave Maria, Halleluja og Jingle Bells.

Før koncerten vil der være mulighed for at få lidt af spise og drikke på et hyggeligt julemarked i forbindelse med koncertstedet.

Koncerten starter kl. 20 i MECC konferencecenter i Maastricht, og vi ankommer i god tid til at gå rundt på markedet og mærke stemningen.

Efter koncerten mødes vi med rejselederen og bliver kørt tilbage til vores hotel i Aachen, hvor det efter en begivenhedsrig og lang dag er blevet tid til at sige godnat.

(Dagens samlede kørsel ca. 355 km.)

Dag 3
Formiddag på egen hånd i Aachen. Julemarked i Maastricht

I dag sover vi længe og nyder en god morgenmad. Formiddagen er på egen hånd og har man lyst, kan man følge med rejselederen rundt for at se nogle af byens seværdigheder samt mærke julestemningen i byens gader.

Bybilledet domineres blandt andet af den ottekantede domkirke fra år 800, der er helt speciel med sine tilbygninger i gotisk stil og 27 meter høje imponerende glasvinduer. Kirken fungerede dengang som kapel for Karl den Store og besøger man kirken, kan man stadig finde hans berømte marmortrone i overetagen. Karl den Store (år 768-814) er en vigtig skikkelse i Europas historie. Han herskede over et vældigt område, som bestod af Frankerriget (det meste af Vesteuropa) samt Norditalien. I år 800 blev han i Rom kronet som den første tysk-romerske kejser, og allerede i samtiden blev han kaldt "Europas fader". Han er i moderne tid blevet et symbol på Europas samling.

Den gotiske stil fortsætter lige rundt om hjørnet, når man besøger det gotiske rådhus, hvis facade er dekoreret med statuer af de konger, som var kronet i Aachen. I kroningssalen uddeles der årligt en af Europas mest prestigefyldte priser, Karlsprisen, som er opkaldt efter Karl den Store. Siden år 1950 er prisen blevet uddelt til personer der har bidraget til europæisk forening og fred. I årenes løb har personligheder som Winston Churchill, Jens Otto Krag og Bill Clinton modtaget den fornemme pris.

I julen bliver pladserne omkring Aachen Domkirke og rådhuset omdannet til en hel lille julelandsby og et mødested for de lokale og besøgende i byen. Glitrende julelys og duften af gløgg og Aachener Printen møder os på vores tur rundt i byen og, det er næsten umuligt ikke at komme i julestemning.  

Nær rådhuset finder man også den hyggelige Hofplads, hvis historie strækker sig tilbage til romertiden. Man kan blandt andet kende pladsen på den hvide søjlegang, der også er et af byens historiske vartegn.

Befinder man sig ved Hofpladsen, kan man passende slentre en tur ned ad den middelalderlige gade Körbergasse, forbi kurvevæverens butik Korb Bayer, der har haft adresse her siden år 1865, og er med til at holde fast i traditionen om, at man siden middelalderen har kunnet købe fletkurve på Körbergasse. Går man videre ned til hjørnet af gaden, møder man ”Honningkage-pigen”, en statue af en pige, der holder om en Aachener Printen, som er Aachens nationale bagværk og stolthed. Statuen står som en hyldest foran Aachens ældste café, nemlig Cafe van den Daele, der til den lækkersultne byder på hjemmelavet Printen i flere forskellige varianter.

Om eftermiddagen kører bussen ind til Maastricht, og for dem der har lyst, er der mulighed for at opleve selve byen og dens julemarked. Maastricht har rødder tilbage til romertiden og er en af Hollands ældste byer. Byen bliver delt i to af floden Maas, der løber igennem både Frankrig, Belgien og Holland.

Vi går en tur i byen og ser nogle af de historiske bygninger. Vi skal bl.a. forbi Vrijthof-pladsen, der om sommeren fungerer som byens samlingspunkt til André Rieus udendørskoncerter. I julemånederne er det hyggelige juleboder og en flot skøjtebane, der fylder pladsen.
Ved pladsen finder man også Skt. Servaas-kirken, hvis hovedattraktion er skattekammeret, hvor Maastricht opbevarer sine største skatte. Her findes alt fra gravkister, pilgrimsstave i guld, drikkebægere mm. Kirken er opkaldt efter byens første biskop, Saint Servatius, der også siges at være kilden til udbredelsen af kristendommen i Holland.

Lige ved siden af St. Servaas-kirken står endnu et af byens mest populære vartegn. Den gotiske kirke Sint Janskerk, som er fra det 15. århundrede, udmærker sig ved sit røde høje tårn.

Der bliver også tid til at udforske mere af Maastricht på egen hånd. Besøg for eksempel den imponerende og flotte boghandel, Boekhandel Dominicanen, der har til huse i en flere hundrede år gammel kirke. Selvom man næppe finder bøger skrevet på dansk, er det besøget værd blot at opleve bygningen indefra og opleve dens helt unikke atmosfære. Her finder du ro og fred i omgivelser uligt de fleste moderne boghandler.

Har man lyst til at se nærmere på juleboderne, kan man nemt finde tilbage til julemarkedet på Vrijthof-pladsen og måske varme sig på en kop gløgg.

Der bliver tid til at spise aftensmad på egen hånd i Maastricht, inden vi igen kører tilbage til Aachen.

(Dagens samlede kørsel ca. 86 km.)

Dag 4
Hjemrejse

Efter morgenmad sætter vi os til rette i bussen og starter hjemrejsen tilbage til Sjælland. Vi har valgt at køre direkte hjem og ikke overnatte i Tyskland på vejen. Strækningen i dag er derfor længere end på udrejsen, så der bliver god tid til at slappe af i bussen og tænke tilbage på de sidste par dage med gode oplevelser. Der er naturligvis indlagt pauser undervejs.

Vi er fremme sen aften alt afhængig af trafikken.

(Dagens samlede kørsel, afhængig af afsætningssted ca. 830 km.)

Siddepladser til koncerten

Inkluderet i rejsens pris er siddeplads i kategori 3.
Mulighed for at opgradere til bedre pladser i kategori 1 for kr. 300,- per pers.

Busrejse

Vi ved, at busrejser er en populær rejseform. Du skal bare tage plads, og din eneste opgave er at holde ferie. Albatros´ dygtige rejseledere sørger for, at oplevelserne kommer til dig i bedste Albatros stil. Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage og nyde turen i ro og mag. Ferien starter ganske enkelt allerede når du stiger ind i bussen.

Vi kører i moderne busser, der minimum er 4-stjernede

Hvordan er busserne

Vi kører i moderne busser, der minimum er 4**** og lever op til de Europæiske Miljø normer Euro 6.

Alle busser har:
Justerbare sæder, fodstøtter, bord/klapborde, klimaanlæg, minikøkken, "nød-toilet", hattehylder, læselamper, musikanlæg, tv skærme og 220v stik. Alle busser er røgfrie.

Valg af sæde

På busrejser med Albatros har du mulighed for at vælge dit favoritsæde allerede ved bestilling.

Hvor vil du sidde i bussen? Venligst kontakt Albatros for reservation af sæde.

Rækkerne 1,2,7,8 og 9 koster kr. 100,- at reservere for hele rejsen. 
Rækkerne 3 til 6 og 10 til 14 koster kr. 75,- at reservere for hele rejsen.

Ønsker du ikke at resevere en plads vil du blive tildelt din faste plads ved ombordstigning.
Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at at sædereservationen/din faste plads ikke gælder i eventuelle transferbusser.

Her kan du se pladsoversigt i bussen: https://documents.albatros-travel.com/dk/BUS_52PAX_seatingplan.jpg

Se opsamlingssteder og tider under "Praktiske oplysninger".

Prisinformation

Tillæg for enkeltværelse

1 400,–

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Bus Sjælland – Tyskland – Holland t/r
  • Udflugter jf. program
  • Indkvartering på hoteller i delt dobbeltværelse
  • 1 x frokost og 1 x middag
  • Koncertbillet i kategori 3  
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Tillæg for billet i kategori 1
  • Diverse entréer
  • Personlige fornødenheder
  • Personlige drikkepenge, f.eks. til chauffør og restauranter
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Det er absolut en god ide at medbringe en teaterkikkert under koncerten.

Deltagarantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser  § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

En gang skal være den første

En gang skal jo være den første! Lige meget hvor mange gange vi har gennemgået en tur, talt med de lokale, prøvet forskellige ruter, små restauranter og været helt ned i detaljerne, som hvor skal vi have toiletstop, så vil der i enhver rejses ”spæde liv” være ændringer, som løbende foretages. Derfor håber vi, at vores nysgerrige og berejste kunder har forståelse for, at det nogle gange ikke helt går som forventet. Det er jo også en del af det at rejse, fx at opleve, hvordan tid måske opfattes anderledes i andre lande, når betjeningen er decideret langsom – vær sikker på, at vi nok skal lave ændringer i programmet, hvis der findes passende alternativer.

Bus

Rejsen foregår med bus, og vi benytter et velrenommeret dansk busselskab med de nyeste og mest komfortable faciliteter.

Som ekstra service på vores turistkørsel kan vi sørge for frisklavet kaffe/te på turen samt kolde drikke, som faktureres efter forbrug. Vores turistbusser har stik til 220V, så telefoner og computere kan oplades under kørslen. Vi tilbyder gratis Wi-Fi i alle vore busser ved kørsel i Danmark. Alle vores busser er udstyret med sikkerhedsseler ved hvert enkelt sæde samt klimaanlæg, køkken og toilet.

Påstigningssteder og -tider

Påstigningssteder og -tider

Ved bestilling, noter venligst ønsket opsamlingssted i bemærkninger!

Tiderne er foreløbige og nærmere mod afrejse, informerer vi om endelige tidspunkter og eventuel fordeling på busser.  

3400 Hillerød, Hillerød Station. Carlsbergvej. 07:00
1577 Hovedbanegården – Indgangen under uret (Banegårdsgraven) 07:50
4600 Ølby Station (Ved 7 -11 Kiosk/Togbus skilt) 08:30
4760 Stensved, p-plads afk. 41 09:10
4863 Højmølle Kro 09:25
4800 Nykøbing F, Cementen 09:40
4990 Sakskøbing Station 10:05
4970 Rødby, Billetkontoret (Check-In Bus) 10:30

Hjemkomststeder og -tider

4970 Rødby, Billetkontoret (Check-In Bus) 18:00
4990 Sakskøbing Station 18:15
4800 Nykøbing F, Cementen 18:30
4863 Højmølle Kro 18:45
4760 Stensved, p-plads afk. 41 19:00
4600 Ølby Station (Ved 7 -11 Kiosk/Togbus skilt) 19:45
1577 Hovedbanegården – Indgangen under uret (Banegårdsgraven) 20:30
3400 Hillerød, Hillerød Station. Carlsbergvej. 21:20

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser